Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Industriel kunst, kommerciel kunst og design

Her finder du spændende bøger om Industriel kunst, kommerciel kunst og design. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Christian Frost & Jens Høy
    277,95 - 330,95 kr.

    Revideret udgave. Rolex er et ikon og selve symbolet på et klassisk armbåndsur fra Schweiz med en historie, som strækker sig over mere end et århundrede. Det var et Rolex, som sad på håndleddet af sir Edmund Hillary, da han besteg Mount Everest. Og det var et Rolex Deep Sea Special, som fulgte Jacques Piccard ned i dybet, da han dykkede de knap 11.000 meter ned i Marianergraven. For den moderne mand er et Rolex et fascinerende stykke mekanik og et symbol på, at du er der, hvor du gerne vil være i livet. Her indvies du i historien og anekdoterne bag alle Rolex-modeller som Submariner, Explorer og Daytona. Vi viser, hvordan du investerer i et Rolex, og ikke mindst, så hjælper vi dig med at undgå de mange forfalskninger samt forklarer, hvad de såkaldte ’Frankenstein’-ure er for noget. DEN STORE BOG OM ROLEX er lige dele blær og romantik, men også stil og klassiske dyder, og naturligvis rendyrket begejstring over den fascinerende mekanik. Derudover giver vi den moderne mand den perfekte undskyldning for at købe et Rolex, som ingen kvinde kan argumentere imod … Jens Høy er mode- og livsstilsjournalist, kendt fra bl.a. Berlingske, Erhvervsbladet og TV 2, og inkarneret Rolex-kender. Christian Frost er journalist og forfatter og har tidligere lavet Den store bog om ure sammen med Kristian Haagen.

  • - Tendenser, hammerslag og historie
    af Per H. Hansen & Klaus Petersen
    331,95 kr.

    En klassiker om danske designmøbler, deres priser på auktion, markedstendenser og historie - gennemillustreret med mere end 400 suveræne fotos. Bogen er skrevet af de to største kapaciteter på området, og er uundværlig for enhver, der vil vide, hvad man skal betale for de danske møbelklassikere - eller hvilken pris, man kan opnå, hvis man selv vil sælge. Bogen indeholder tre dele: Alt om tendenserne på auktionsmarkedet for designmøbler - hvad går op og hvad går ned. Gennemgang af de 300 bedste danske designmøbler solgt på auktion gennem de seneste tre år - og det er det konkret solgte, designmøbel, der afbildes. I teksten til hvert møbel får vi præcis information om designer, år, materiale og den individuelle historie bag hvert møbel. Der er også noteres referencepriser på hammerslagspriser på det tilsvarende møbel på auktioner i udlandet. Hver designer har sit kapitel: Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Kaare Klint, Nanna Ditzel og mange flere. I et særskilt kapitel præsenteres den nye generation af danske designere og deres møbler, som f.eks.: Louise Campell og Kasper Salto. Historien om dansk møbeldesign fra 1930 til 1970 med perspektiver til i dag. En overskuelig designhistorie illustreret med samtidige billeder og fyldt med informationer for såvel den alment designinteresserede som for samleren.

  • - for børn og barnlige sjæle
    af Marie Hugsted
    217,95 kr.

    Hvad tænkte PH, da han designede sine ikoniske lamper? Hvorfor er Margretheskålen godt design? Og hvad er design egentlig?'Den lille bog om dansk design' formidler designernes arbejde med problem, proces og produkt i øjenhøjde med børn. Den handler om æstetik og skønhed, men mest om glæden ved det gode håndværk, kærligheden til materialet og med PH's ord "at turde og at lege".Bogen fortæller historien bag det gode design, som vi alle kender og omgiver os med. Vi støder både på klassikere som den ikoniske PH-lampe, Royal Copenhagen stel og Kay Bojesen aben. Bogen er skrevet i et sprog, så både unge og gamle kan være med.Marie Hugsted er uddannet tekstildesigner og lærer, og har i mange år formidlet dansk design i indland og udland, samt skrevet undervisningsmateriale om design for Designmuseum Danmark og Trapholt.

  • af Thomas Dickson
    247,95 kr.

    Både en historiebog, en opslagsbog og et snapshot af, hvor dansk design befinder sig lige nu. En rejse gennem tiden fra vikingeskibe og helleristninger til de nyeste møbler og f.eks. en brugervenlig rygbåren støvsuger. Bogen spænder over de fleste designområder, fra kongeligt porcelæn på storebæltsfærger, til telefonbokse, Ekstra Bladets layout og t-shirts fra Nørgaard på Strøget.

  • - en overlevende fortæller
    af Art Spiegelman
    257,95 kr.

    -

  • - 1920 til nu
    af Malene Lytken
    257,95 - 347,95 kr.

    Nu tilgængelig i en kompakt og prisvenlig ny udgave.Den første samlede fortælling om dansk lampedesign.Lampedesign fejres nu med rette som den hjørnesten i Danish Design, som den er. Gamle lamper købes til høje priser, ældre modeller relanceres som designikoner – og rigtig mange læsere savner en god introduktion til lampernes særlige designhistorie.Denne bog er den første udgivelse, der udelukkende fokuserer på dansk lampedesign. Med afsæt i Poul Henningsens ikoniske ’PH-lampe’ udfolder bogen 100 fortællinger om dansk lampedesign, der gennem tekst og billeder udbreder historierne bag de enkelte designs. Bogen introducerer læseren for de opfindelser, der skabte grundlaget for de første revolutionerende lyskilder: fra udviklingen af olie- og gaslamper frem til kulminationen sidst i 1800-tallet, de elektriske glødepærer, der kom med funktionalismens indtog i Skandinavien, for til sidst at præsentere sin læser for LED lys- og lampedesign i dag.Det enestående for dansk belysningskultur er, at belysning og hygge er tæt forbundet. Dansk lampedesign handler ikke kun om form. Dermed er formålet for den moderne danske lampe ikke blot at give lys, men fortsat skabte smukke designobjekter, at både pryde og give et hyggeligt lys i de danske hjem.

  • af Kristine Hornshøj Harper
    262,95 - 331,95 kr.

    Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, August Strindberg, Aksel Haaning, mfl.
    164,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Lars Dybdahl m.fl.
    337,95 kr.

    Dansk design nu er den første samlede fremstilling af dansk design i det 21. århundrede. Gennem 40 rigt illustrerede temaartikler og 20 interviews kaster bogen lys over den komplekse udvikling inden for de seneste 15 års design i Danmark. Fra opbruddet i 1980’erne og 1990’erne til nutidens mangfoldighed, retrotendenser og det vide spektrum af nye designere og arkitekter.Bogen kommer bredt rundt om begrebet design med ikoniske eksempler fra beklædning, legetøj, møbler, køkkendesign, grafisk design, lyddesign, kunsthåndværk, industrielt design og arkitektur, ligesom den også forholder sig til designpolitik, bæredygtighed og velfærdsdesign.Dansk design nu er redigeret af forskningschef på Designmuseum Danmark Lars Dybdahl og indeholder bidrag af en række af landets førende designeksperter.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, Vibeke Grønfeldt, Amalie Smith, mfl.
    217,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • - Få det bedste ud af dit klædeskab og din krop med stylistens effektive og enkle metoder
    af Christina Wedel
    72,95 - 247,95 kr.

    Vil du vide alt om, hvordan dit tøj, din krop, dit hår og din hud tager sig bedst ud – resten af dit smukke liv? Find din (nye) kropstype, forstå, hvad der klæder dig, tag stilling til din overgangsalder, fremhæv det lækre ved lige præcis dig – og bliv for alvor venner med dig selv og dit udseende. Med 25 års erfaring som stylist har Christina Wedel en enestående viden om kvinder – og det originale og smukke potentiale, der er i deres kroppe, kvindelighed og klædeskabe. Se godt ud (også efter de 45) er den første danske stylingbog, der henvender sig til den voksne krop og kvinde.

  • - 40 Years of Danish Furniture Design - 1927-1966
    af Grete Jalk
    2.257,95 kr.

    Klassisk værk i ny, smuk indpakning.I 1987 udkom mammutværket Dansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind. Værket, som?betragtes som en bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder, er et?4-bindsværk på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.Værket viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927-1966. Det er det vigtigste referenceværk for alle, der er beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.?Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye?tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes.Grete Jalks bog er et kildeskrift af uvurderlig betydning, og det har gennem årene fået kultstatus og har været uhyre svært og kostbart at opdrive.Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. Al tekst er på både dansk og engelsk.Med denne genudgivelse er det igen muligt for alle at eje dette unikke referenceværk.

  • af Anne-Louise Sommer
    277,95 kr.

    Finn Juhls akvarellerFindes i en engelsk udgave: Watercolors by Finn Juhl (9788792949394)De fleste ved, at han designede nogle af de største danske møbelklassikere og sit legendariske hus i Ordrup, der nu tilhører Ordrupgaard. Eller Rådssalen i FN-bygningen i New York. Men de færreste ved, at han havde en eminent evne til at tegne akvareller – af huse, møbler, interiører. Disse akvareller er netop blevet restaureret med Støtte fra Kulturarvstyrelsen og udgives nu i bogform med tekst af Designmuseum Danmarks nye direktør, Anne-Louise SommerI begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseum Danmark Arkiv for Dansk Design som testamentarisk gave ca. 3500 tegninger og akvareller af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt Finn Juhls store møbelproduktion, men indeholder også tegninger til private huse (heriblandt Finn Juhls eget hus, nu en del af Ordrupgaard) og sommerhuse og industriel design samt arkitektens arbejder til FN bygningen i New York. Finn Juhls tegninger fremvises ofte på forespørgsler fra bl.a. studerende og designere, både nationalt og internationalt.Nu udgives Finn Juhls akvareller i en bog med tekst af museets direktør Anne-Louise Sommer. Bogen vil blive i smukt udstyr i stil med ATLAS. Arne Jacobsens akvareller (2002) af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner, som udgivelsen lægger sig i forlængelse af.

  • af Birgitta Helmersson
    215,95 kr.

    Zero Waste Patterns is an enlightening book by the renowned author Birgitta Helmersson. Published in 2023, this book falls under a genre that combines lifestyle, environment, and fashion in an interesting and unique manner. The book provides valuable insights into sustainable living and encourages readers to make conscious choices in their daily lives. It offers practical and innovative solutions to reduce waste, particularly in the fashion industry. The book is filled with easy-to-follow patterns and designs that can help you create zero waste garments and accessories. The author, Birgitta Helmersson, has expertly combined her knowledge and experience to present a book that is not only informative but also engaging and inspiring. Zero Waste Patterns is published by Quadrille Publishing Ltd, a publisher known for its commitment to high-quality and impactful books. Reading this book will surely change your perspective on waste and inspire you to lead a more sustainable lifestyle.

  • - En dansk designer
    af Emilie Rygaard Rasch
    187,95 - 207,95 kr.

    Piet Hein kaldte Jens Harald Quistgaard for ”den ukendte verdensberømte”, og selv om han var internationalt anerkendt, kender mange danskere ikke hans navn. Til gengæld kender de fleste hans stel, gryder og bestik, for de har været en fast bestanddel på danske borde i mange årtier. Selv i hjem, hvor design ikke har fyldt meget, havde man Raadvad-dåseåbneren. Og en del forbrydere er nok stødt på det danske politiskilt.Kig i skuffer og skabe derhjemme. Der finder du mindst én ting, som Jens Harald Quistgaard har designet. En emaljekande, en klassisk dansk dåseåbner, en rød gryde eller et af de karakteristiske spise- og testel, som man kunne finde i de fleste danske hjem, fra de kom på markedet i 1958.Efter at Quistgaards design i en årrække har været noget, man kunne huske hjemme fra mor og mormor, er det igen varer, som antikvitetshandlere og retrobutikker langer over disken i store mængder til designinteresserede – og endda til teenagere, der har fået øjnene op for kvaliteten i de gamle stel.Mange af vores store danske designere koncentrerede deres virke om møbler eller bestik, men Quistgaard satte ikke grænser for sig selv. Hans design fordeler sig over alle typer af brugsgenstande, og hans nysgerrighed førte ham forbi alle materialer fra metal, emalje og træ til stentøj – i alle tænkelige kombinationer. Og det er typisk for ham, at han også altid tænkte i nye måder at bruge materialerne på.I bogen gennemgås hele Quistgaards professionelle arbejde fra de tidlige værker over hans omfangsrige, skabende og nære personlige relation til den danske trævare- og stentøjsproducent Richard Nissen til hans forhold til forretningspartneren Ted Nierenberg fra det amerikanske firma Dansk Designs, som har gjort Quistgaard berømt i hele verden – ikke mindst i USA og Japan, hvor hans ting fortsat er i høj kurs.Bogen er også spækket med eksempler på tidstypiske reklamer, som viser, at Quistgaards designs internationalt blev markedsført i en stil, som man ikke kendte til i Danmark på det tidspunkt.

  • af Shea McGee
    294,95 kr.

    The Art of Home: A Designer Guide to Creating an Elevated Yet Approachable Home is an inspiring masterpiece by the renowned author, Shea McGee. Published by HARPER HORIZON in 2023, this book delves into the world of interior design like never before. Shea McGee, a celebrated figure in the genre, provides a comprehensive guide on how to transform your living space into an elevated yet approachable home. This book is a testament to her expertise and unique design philosophy. It's a must-read for anyone looking to infuse a sense of sophistication and warmth into their living spaces. Don't miss out on this chance to learn from one of the best in the industry. Published by HARPER HORIZON, this book is a testament to their commitment to delivering quality content that enlightens and inspires.

  • - En guide til mindre tøjspild og mere garderobeglæde
    af Else Skjold & Johanne Stenstrup
    207,95 kr.

    Ønsker du mindre tøjspild og mere garderobeglæde? Lad dig guide af Klæd dig bedre - en ny bog, der er skrevet af en forsker og en modeblogger, der begge er passionerede omkring tøjglæde og bæredygtighed. Forsker, ph.d. Else Skjold er en respekteret stemme i den offentlige debat om mode og bæredygtighed. Johanne Stenstrup er Danmarks første blogger om bæredygtig mode og vært på podcasten Bedre mode.Klæd dig bedre viser - med udgangspunkt i garderobeforskningen - vej til en ny tøjkultur, hvor du værdsætter dig selv og dit tøj så meget, at du:• bliver langt mere kræsen med, hvad du køber• nemt kan identificere dine garderobefavoritter og undgå fejlkøb• ønsker at få hjælp til at tilpasse tøjet til lige præcis din krop• får lyst til at passe på dit tøj til gavn for miljøet og din pengepung.

  • af Halfdan Pisket
    137,95 kr.

    "Dansker" er sidste bind i Halfdan Piskets tegneserietrilogiom at være fremmed i Danmark. Trilogien tæller første bind "Desertør" (2014) og andet bind"Kakerlak" (2015).De to første bind erbaseret på interviews med Halfdans far. Tredje bind er også baseret på Halfdansegne minder og samtaler med hans mor og søster. I "Dansker" harhovedpersonen, James Pisket, rykket sig fra at være nyankommen gæstearbejderover i en tilværtelse som kriminel indvandrer, der nægter at integrere ellerændre sig på nogen måde.Hos sagsbehandlerenspiller han med på lidelser og traumer og fungere som klient i samfundetssociale system. På Christiania holder han til i "Vaskeriet", hvor hanop igennem 90'erne arbejder hårdt som pusher i den hurtigt voksende hashhandel.Han er ikke længere ikontakt med sin familie i Danmark, men da hans søns mor kontakter ham, går detop for ham, at familien har brug for ham. At han alligevel skal prøve at findeud af at være far.Men det at være kriminelkan ikke forenes med at være weekendfar. James ryger endnu engang i fængsel.Han kommer ud og ser, hvordan hans gamle venner er blevet ofre for den hårdhed,kriminaliten har fået. Han står tilbage i en tid, hvor alt har ændret sig. Hankan ikke længere kende Danmark, Christiania eller kriminaliten. Det eneste, derligner sig selv, er hans familie.Da james ikke har andre muligheder tilbage, forsøger han at bryde ud af kriminalitetenog i stedet integrere sig med målet om at blive dansker.”Dansker” er historien omen mand, der kæmper for at finde sig selv i det fremmede land, der nu er blevethans hjem. Om den tunge, mentale bagage han har med, om de mennesker og detsystem, han møder, og om de børn, han sætter i verden, og som han ikke længerevil svigte.”Dansker” er tredje bindi en trilogi, men de enkelte bind kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af H. C. Andersen
    186,95 kr.

    Denne bog indeholder genfortællinger af 12 af H. C. Andersens eventyr, og de er alle smukt illustreret. Læs om Tommelise, den grimme ælling, den lille havfrue, Snedronningen, og meget meget mere.IndholdPrinsessen på ærtenKejserens nye klæderTommeliseDen grimme ællingDen lille havfrueNattergalenDen flyvende kuffertDen standhaftige tinsoldatDe vilde svanerGrantræetFyrtøjetSnedronningenOm H.C. Andersen

  • af Bobbie Goods
    145,95 kr.

    Bursting with humor, sweetness, and imagination, How to Draw Super Cute Things with Bobbie Goods shows you how to draw and color everything adorable! Get cozy, grab a pencil and your markers, and draw your own super cute world.

  • - En livshistorie
    af Marianne Verge
    287,95 kr.

    Danmarks modekonge Holger Blom (1905-65) havde større lyst til kjoler end til at overtage sin fars maskinfabrik i Skanderborg. Han flyttede til København, hvor han i sin modelsalon klædte adelens damer, højborgerskabets fruer og teatrets og filmens bærende stjerner på i alt fra dragter over cocktailkjoler til spektakulære kostumer og store aftenskrud. Hans kjoler til dronning Ingrid og brudekjolen til prinsesse Anne-Marie gav ham omtale uden for Danmark, men det blev hans elev, Erik Mortensen, der gjorde international karriere.Bloms særkende var evnen til at drapere stoffet på kvinden og derved skabe kjolens form. Han kunne, hævdede hans svorne tilhængere, ikke bare skjule en skavank og gøre holdningen rankere, men også hæve bagdelen og gøre benene længere. Hans salon i Holmens Kanal beskæftigede landets dygtigste dameskræddere – og var en af landets sjoveste arbejdspladser.Portrætbogens forfatter, Marianne Verge, fortæller om en beklædningskunstner, der levede i en tid og en verden, der ikke længere eksisterer, og om en mand, der ofte havde det svært i sit privatliv. Bogen bygger blandt meget andet på en række interviews med tidligere ansatte, med skuespillerinderne Lily Weiding, Ghita Nørby og Susse Wold og med både prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.Marianne Verge er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har tidligere skrevet om og formidlet mode- og kulturstof. Hun debuterede som forfatter i 2010 med romanen Wendys vidunderlige verden i 2010. Siden erfulgt flere børnebøger.

  • af Bye Bye Studio
    132,95 kr.

  • af Christian Monggaard
    493,95 kr.

    Tegneserieskaberen og bladtegneren Claus Deleurans enkle og alligevel dybt originale streg har opnået klassikerstatus med værker som Rejsen til Saturn, Thorfinn, Pirelli & Firestone og Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Takket være en unik sans for detaljer og hverdagsliv og en på én gang sofistikeret, skæv og jordbunden humor udgør Deleurans tegneserier – og hundredvis af bladtegninger og øvrige illustrationer – et kærligt-satirisk portræt af et folk og et land. Forfatter og Deleuran-fan Christian Monggaard er gået i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.Papir: 120 gr. Munken Lynx Rough /130 gr. Arctic Volume WhiteIndbinding: hardcover bog med foliepræg og partiel UV-lak relief

  • af Thomas Dambo, Jacob Keinicke, Nina Poulsen & mfl.
    397,95 kr.

    Introducing 'Trash, Trolls and Treasure Hunts', a captivating book authored by the creative genius, Thomas Dambo. This book, published in 2023, takes you on an exciting journey through the imaginative world of Dambo, blending fantasy and reality in a unique way. The genre is hard to pin down, as it cleverly intertwines elements of adventure, mystery, and art, making it a must-read for anyone with a penchant for the extraordinary. Thomas Dambo Art ApS, the publisher, is proud to present this masterpiece that showcases Dambo's innovative approach to storytelling. The book is written in English, making it accessible to a wide range of readers. Dive into 'Trash, Trolls and Treasure Hunts' and experience the magic of Dambo's world.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Frans af Assisi, Amalie Smith, Jeppe Brixvold, mfl.
    164,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Marie Nipper, Oliver Basciano & Max Andrews
    330,95 kr.

    Den danske billedkunstner John Kørner (f. 1967) forener det klassiske landskabsmaleri med motiver fra en til tider brutal virkelighed i sin billedverden, hvor sociale og politiske emner materialiseres som problemer af både lokal og global karakter. I monografien fremhæves Kørner som multikunstner, der dog har fastholdt maleriet som den billedform, han viser en uforbeholden tillid til. Kørners farverige malerier, skulpturer, grafik og installationer bringer læseren helt ind i kunstnerens mangeårige oevre. I samtale med Marie Nipper, der kuraterede Kørners store retrospektive udstilling Altid mange problemer på Kunsthal Charlottenborg i 2017, fortæller Kørner om sin lyst til at formulere sig i rumlige installationer, der rækker ud over lærredets traditionelle grænser, og om de dramatiske højdepunkter og begivenheder, der til stadighed påvirker ham. Kurator Max Andrews (frieze) og kunstkritiker Oliver Basciano (ArtReview) reflekterer i de to essays “Kørner-problemet” og “Det gode med det onde” over Kørners mangeårige arbejde med `problemet´ som gennemgående figur. På både godt og ondt hører problemer med til det at være i verden. Problemer er vigtige, for både mennesket og kunsten.Monografien JOHN KØRNER er den mest omfattende udgivelse om kunstneren til dato.JOHN KØRNERHardcover280 siderGennemillustreretTekst parallelt på dansk og engelskUdgivet på Roulette Russe

  • - Miløjer, farver, systemer, mønstre
    af Ida Engholm & Anders Michelsen
    490,95 kr.

    Verner Panton er internationalt kanoniseret på linje med Wegner, Mogensen og Kjærholm. Samtidig er han uegal og ekspressiv i forhold til den danske designkanon og dens klassiske nøgterne funktionalisme. Bogen tager udgangspunkt i Panton som pioner for vigtige nybrud i efterkrigstidens designhistorie, ligesom hans værk placeres i forhold til en nutidig kontekst.Panton spillede en central rolle som en af samtidens mest innovative nytænkere af produktionsteknologi, materialer og af de oplevelsesmæssige og æstetiske sider af design. Både i et designhistorisk og samtidigt lys er Verner Panton en af de store internationale design-figurer, men på trods af hans enorme betydning både designhistorisk og i forhold til nutiden, findes der endnu ikke en udfoldet bog om hans værk.Lektor og Ph.d. ved Kunstakademiets Designskole, Ida Engholm, og lektor og Ph.d. ved Københavns Universitet, Anders Michelsen, har skabt et tankevækkende og mangfoldigt portræt af én af Danmarks mest toneangivende designere.

  • af Ramin Zahed
    296,95 kr.

    Spider-Man: Across the Spider-Verse: The Art of the Movie is an enthralling book by Ramin Zahed. Published by Abrams & Chronicle Books in 2023, this book provides a deep dive into the artistry and creativity behind the hit movie. The genre of the book is art and film, and it is a must-read for all Spider-Man and movie art enthusiasts. Zahed, known for his insightful and detailed approach, brings the Spider-Verse to life through this book. He takes the readers on a journey across the multiverse, showcasing the unique art styles and techniques used to create different Spider-Man universes. Published in 2023, this book is a testament to the evolution of film art over the years. Abrams & Chronicle Books, renowned for their high-quality publications, have ensured that the art and insights in this book are beautifully presented, making it a perfect addition to any fan's collection.

  • - Fra alle os til alle jer
    af Disney
    77,95 kr.

    Traditionen tro udkommer årets Juleklassikere - og denne gang er det nummer 26 i rækken. Læs alle de klassiske og hyggelige historier fra Andeby med dine yndlingsfigurer og oplev, at julen endelig er kommet. En sjov idé til mandelgave for hele familien, eller blot en fed julegave til alle Disney og Anders And fans.

  • - 200 strikkemønstre og 35 opskrifter
    af Vivian Høxbro
    247,95 kr.

    I 1845 udkom Danmarks første strikkebog, forfattet og udgivet af skolebestyrerinde i Helsingør Sine Andresen. Bogen indeholder opskrifter på strikkemønstre, beklædning og boligtilbehør – alt sammen skrevet med gotiske bogstaver og uden illustrationer; derfor viser dens rigdom af mønstre sig først, når man strikker opskrifterne igennem. Og det er netop, hvad Vivian Høxbro har gjort.I sin nye Strikkebog præsenterer Vivian Høxbro 200 af Sine Andresens strikkemønstre, hver især suppleret med enten diagram eller en opskrift med nutidens strikketermer. Med inspiration i disse mønstre har Vivian Høxbro skabt en række nye opskrifter på blandt andet huer og tørklæder, sjaler og bluser, tæpper og puder. Desuden er en del af de originale opskrifter strikket op i aktuelle garner, såsom halvhandsker, poser, blonder og servietter. Undervejs fortælles om 1800-tallets klædedragt.Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels som underviser og foredragsholder om strikning, dels for en lang række bøger, hvoraf især ”Strik danske stjernetrøjer” og ”Dominostrik” må nævnes. Flere af hendes bøger er udgivet i Norge, USA og Japan.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.