Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.
Bogen MIN KONE er Månedens Fortælling i juni. Karin Heurlin er forfatteren bag MIN KONE. En humoristisk og rørende kærlighedshistorie om Michael og hans kone, der har problemer med at finde kærligheden midt i hverdagens trummerum. Det leder Michael ud i hans livskrise. Men som bekendt er det jo først, når vi møder modgang, at vi har chancen for virkelig at udvikle os. MIN KONE er en vigtig fortælling om den moderne mands udfordringer, og alle det forventninger, som vi har til livet. Men hvad er det i virkeligheden, der går os lykkelige?
Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?
Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud. Andrea Hejlskov er vølve og gydje i den nordiske tro, asatroen, og fortællingen er en central del af hendes magiske praksis. Med romanen genvinder hun sin egen fortælling og beskriver hvordan det der betragtes som svaghed og sygdom i samfundet, vendes til hendes styrke i heksemiljøet og asatroen. Her bliver hun indviet som vølve, fordi hun besidder den magiske evne, at bevæge sig mellem verdener og fortælle dem frem. Fortællingen følger Andrea Hejlskov fra ung pige til ung mor, til voksen kvinde med fire børn, flere forliste parforhold og en vildmarksdrøm som hun må opgive, for at noget nyt kan spire frem. Bogen er bygget op omkring Hejlskovs egen gendigtning af Vølvens spådom, det første langdigt i den Ældre Edda, som beretter om verdens skabelse, sammenbrud og genskabelse. På samme vis oplever vi hvordan Hejlskovs liv bygges op og brydes ned igen og igen, for til slut at styrke hende til den vigtige opgave, i en verden på klimasammenbruddets rand; fortællerens.Uro har indgået en aftale med Naturfonden, som sikrer frikøb af 1 kvadratmeter fri dansk natur, for hver solgt eksemplar af Vølve.
Da Vigdis Hjorths Arv og miljø udkom i efteråret 2016 i Norge, medførte den en heftig debat om, hvor tæt litteraturen kan og må gå på virkeligheden. Bogen om et ellers tilforladeligt arveopgør har solgt over 100.000 eksemplarer, vundet Bokhandlerprisen og Kritikerprisen i Norge og er nu nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Debatten i Norge tog udgangspunkt i de tilsyneladende meget nære forbindelser mellem Vigdis Hjorths egne familieforhold og bogens fiktive karakterer. Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere. Som et indlæg i debatten har Vigdis Hjorth udtalt: ”Jeg er blevet beskyldt for at hente for meget fra mit eget liv. Men jeg vil sige, måske en smule hovmodig: Det kan godt ske, jeg indimellem har haft dårlig samvittighed. Det indrømmer jeg. Men forfatterskabet har det ikke.” Og sådan formår Vigdis Hjorth at gøre sin roman højaktuel som en nådesløs og glasklar dissekering af familien og de mekanismer, der binder os sammen. Hjorth skriver i en klar, men subtil prosa, der til tider er bedragerisk banal – for lige pludselig at nå helt ind til kernen og give læseren en ny forståelse. Vigdis Hjorths Arv og miljø er en uafrystelig og brutal roman om familiens inderste væsen, om hvad det vil sige at fortælle og tie, anklage og tilgive. I sidste ende er Arv og miljø en bog, der berører alle, der har haft en barndom og en familie. VIGDIS HJORTH, f. 1959, voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er en af Norges mest anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser. Arv og miljø er hendes store gennembrud. I forbindelse med udgivelsen af bogen i Danmark gæster Vigdis Hjorth København i forbindelse med forfatterarrangement på Louisiana d. 27/4. Derudover kommer Vigdis Hjorth til Folkemødet d. 18. juni på Bornholm, til nOrd Nordisk Litteratur Festival i Helsingør midt i september samt BogForum i BellaCenter i november.
En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder. Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen. "Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik ? Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen "Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten "Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse ? Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG "I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad
EN HISTORISK ROMAN OM KUNST, KRIG OG KÆRLIGHED.I Hulemennesket følger vi guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye under hans ophold i Rom i 1845, hvor det sanselige Italien lokker den unge maler ud af hulen og ind i livet på måder, der får afgørende betydning for hans senere valg om at melde sig frivilligt til krigen.Møderne under sydens sol med hjertevennen Jerichau, idolet Marstrand, frugtpigen Rosa, Thorvaldsens datter og flere andre i den danske kunstnerkoloni, driver Lundbye gennem forelskelser og svigt, manisk storhedsvanvid og selvudslettende depression, basale erkendelser og guddommelige åbenbaringer. Ind og ud af hulen mellem følelsen af at være ganske alene og forbundet til verden.J.Th. Lundbye (1818-48) er kendt for sine åbne landskaber og intime dyreskildringer, sit maniodepressive sind og spektakulært mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen. Inden han drager i felten i 1848, noterer han som det allersidste i sin dagbog:“Om en vildsom kugle … da vil den kun bringe et hjerte til ro, der lider af smerteligere sår.”Elleve dage senere dør Lundbye netop af en vildsom kugle, inden han overhovedet når i kamp. Men er den officielle vådeskudsforklaring virkelig sand? Eller er den en dækhistorie over et selvmord, der ville have udløst en skandale for den spæde og pressede nationalstat?
Elizabeth Strouts ikoniske og elskede karakter fra Olive Kitteridge er tilbage i denne selvstændige efterfølger, Olive, igen.Som alderdommen nærmer sig, ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin mand Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye, spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for.Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende. Med indsigt og empati giver Elizabeth Strout stemme til en enestående karakter, som lytter til andre mennesker, når de har allermest brug for det. Igennem deres historier får vi indblik i en perlerække af menneskeliv i den lille by Crosby, Maine.”Strout har formået at få mig til at elske denne besynderlige kvinde, som jeg aldrig har mødt, og som jeg ikke vidste det mindste om. Hvor er hun en fantastisk forfatter.” The Guardian”Et intimt, mangefacetteret og rørende portræt.” New York Times Book Review”Olive er en genial karakter, ikke kun på grund af hendes evige krakileri, men fordi hun er lige så brutalt ærlig om sine egne fejl som hun er om andres. (…) Det store, forfærdelige rod som livet er, vælter ud over siderne i denne rørende bog.” The Wall Street Journal
Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.Dette er Dag Solstads 19. roman, og den tredje roman om Bjørn Hansen. Hermed vil trilogien om kommunaldirektøren fra Kongsberg blive stående som Solstads hovedværk. ”Et højdepunkt i Solstads forfatterskab … virtuos og gribende.”Stavanger Aftenblad ”Dag Solstads seneste bog er en fuldt opladet energibombe! Han holder sit eget høje niveau hele vejen igennem.”VG
Fine fornemmelser er et portræt af 90’ernes engelske overklasse og dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den. Edith Lavery, en klassisk smuk engelsk blondine med et indladende væsen og en for middelklassen rimelig sikker stil, er en kvinde, der ved, hvad hun vil. Selv om Edith lever et almindeligt Londonliv med ligegyldige venner og et kedeligt job i et ejendomsmæglerfirma, lykkes det hende at charmere aristokraten Charles Broughton, der er arving til godset Broughton Hall og alene af den grund en efterstræbt ungkarl. Da Charles frier, siger Edith lykkeligt ja. Men livet blandt engelsk landadel med de mange uskrevne regler, der er beregnet på at afsløre en middelklasseopkomling, er ikke for sarte sjæle, og Broughton Hall regeres enevældigt af Ediths svigermor, den legendariske Lady Uckfield. ’Googie’, som hun kaldes i inderkredsen, bliver hurtigt klar over, at det ikke så meget er Charles, som det er grevindetitlen, der interesserer Edith, og så er magtspillet mellem de to kvinder i gang. Fine fornemmelser er en moderne Jane Austen-historie. Den leverer, som også hun gjorde i sine romaner, et røntgenbillede af sin tid og en ætsende skarp hudfletning af den engelske overklasse – og af dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den.
Isbjørnen er et humoristisk og grotesk portræt af den umulige teolog Thorkild Müller. Som præst i det nordligste Grønland får han frihed til at udfolde sin virkelige natur, men vender senere hjem til den jævne danske provins, hvor der venter ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, han i sin tid forlod.En af Henrik Pontoppidans mest kendte korte romaner. Denne udgave er baseret på 3. udgave fra 1984.
Yu Hua har med ‘Brødre’ skabt et omfangsrigt, episk værk, som igennem en prisme af sort humor viser et hidtil uset Kina. Et land, som befinder sig på overgangen til kapitalisme, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Byen og bogen befolkes af figurer som den selvglade digter Zhao, kujon-tandlægen Yanker Yu, den jomfruelige skønhed Lin Yong, som bliver bordelmutter, og den smiskende ismand Wang. For ikke at glemme bogens hovedpersoner, Skalde Li og Song Gang, hvis fædrene ophav bogstavelig talt drukner i lort. Det er et billede af penge og styreformers betydning for individets skæbne. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen? Yu Huas blik for karaktertegning er på én gang indsigtsfuldt og hjertevarmt tilgivende, men samtidig satirisk bidende.
Ambra Vinter er journalist på Sveriges største nyhedsavis. Kort før jul bliver hun sendt til Kiruna i det nordlige Sverige på en opgave, ingen andre vil have. Ambra har gode grunde, ingen andre kender til, til at undgå Kiruna. Dagene op til jul møder hun Tom Lexington, en tidligere elitesoldat, der slikker sårene oven på et helikopterstyrt og tilfangetagning. Men på trods af deres åbenlyse tiltrækning er Tom ikke kommet sig over bruddet med sin ekskæreste, og efter en svidende afvisning beslutter Ambra sig for, at hun er bedre tjent uden Tom. Da Ambra pga. et aflyst fly bliver nødt til at blive i Kiruna, mødes de igen, og mod begges forventning vender tiltrækningen tilbage. De opdager nye sider af hinanden. Og en lidenskab ingen af dem har oplevet før.
EN SEJLIVET MYTE fra 1800-tallet siger, at kræft er en sygdom skabt af stress og jag i det moderne samfund.I ONKOS har Jeanette Varberg sat sig for at finde ind til kræftens historiske udgangspunkt og undersøge, hvor længe kræften har været en trussel imod os mennesker. Svaret er overraskende. Kræft er ikke en ny sygdom, men menneskets ældste. Selv dinosaurerne havde kræft, og sygdommen blev for første gang beskrevet i oldtidens Egypten. Bogen undersøger sygdommens historie gennem årtusinder – samtidig med, at Jeanette Varberg selv gennemgår og ærligt beskriver et langt og hårdt kræftforløb. Håbet er, at andre kræftpatienter og pårørende vil få øjnene op for, hvilken slags sygdom de står over for og dermed få håb og vished om, at selvom kræften siden tidernes morgen har været en undertippet dræber, så skal vi en dag nok besejre den.
A GRIPPING TALE OF IMPOSSIBLE LOVE, DISCOVER THE HOTLY ANTICIPATED NO.1 ITALIAN BESTSELLER NOW AVAILABLE FOR THE FIRST TIME IN ENGLISH Legend speaks of the Maker of Tears: a man with eyes like glass, who crafts all the fears that dwell in people's hearts . . . What will it take for star-crossed orphans Nica and Rigel to face him and his creations?----Growing up within the walls of Grave's Orphanage, Nica's imagination burned with fantastical stories. Including that of The Tearsmith, a mysterious craftsman, guilty of having forged all the fears and anxieties in the world.When at seventeen, she's adopted by Mr and Mrs Mulligan, Nica thinks she's leaving her world of dark fairy tales behind her.But the Mulligans also adopt Rigel, an orphan who is as mesmerising and handsome as he is troubled. They share a past filled with grief and isolation, and the ever-gentle Nica starts to fall for her forbidden love.However it isn't long until the fears and the darkness of her childhood threaten to unravel her future.Can Nica find the courage to embrace the future?Forget her past?And fall for her secret love?No. 1 Italian bestseller, Il Librario
Velkommen til den brutale og elitære verden på Basgiath Krigsakademi, hvor alle har en dagsorden, og hver nat kan være din sidste.Tyveårige Violet Sorrengail skulle have sluttet sig til notarakademiet og det stille liv med bøger og historiefortælling. Nu har generalen, der også er Violets mor, beordret Violet til at slutte sig til de hundrede kandidater, der stræber efter Navarres øverste tinder: livet som dragerytter. Violet er modig men svag, da hun er født med en særlig skrøbelighed som kun få kender til – og drager knytter sig ikke til de sarte, de reducerer dem til aske. Dane Atos, hendes barndomsven, er den eneste på akademiet, der kender Violets hemmelighed, og han er fast besluttet på at tvinge hende ud, inden det er for sent. Samtidig finder de andre kadetter hurtigt ud af, at Violet har familiemæssige forbindelser i Navarres elite, og selvom hun selv ved at det ikke vil komme hende til gode, er jagten gået ind, for der er færre drager end kadetter, og inden året er omme, vil hver anden have forladt akademiet i en kiste. Xaden Riorson, den mest magtfulde og ubarmhjertige kommandør i Rytterkvadranten, er søn af en oprørsleder, som Violets mor har slået hårdt ned på. Hans familie har allerede Violets storebrors liv på samvittigheden, og intet tyder på at Xaden har tænkt sig at stoppe der.Fourth Wing, første bog i den stort anlagte Empyrian-serie, går lige nu sin sejrsgang verden over, hvor Yarros dominerer bestsellerlisterne – også her i Danmark. Bog to, Iron Flame, udkommer på dansk samtidig med den amerikanske udgave i november.
"Tiernan de Haas doesn't care about anything anymore. The only child of a film producer and his starlet wife, she's grown up with wealth and privilege but not love or guidance. Shipped off to boarding schools from an early age, it was impossible to escape the loneliness and carve out a life of her own. And when they suddenly pass away, she knows she should be devastated. But has anything really changed? She's always been alone, hasn't she? Jake Van der Berg, her father's stepbrother and her only living relative, assumes guardianship of Tiernan. Sent to live with Jake and his two sons, Noah and Kaleb, in the mountains of Colorado, Tiernan quickly learns that these men now have a say in what she chooses to care and not care about anymore. As the three men take Tiernan under their wing, she slowly finds her place among them...and as a part of them. Because lines blur and rules become easy to break when no one else is watching. One of them has her. The other one wants her. But he's going to keep her."--
En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng. Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR.
A COMPULSIVE STORY ABOUT THE POWERS AND FLEETINGNESS OF FRIENDSHIP, LOVE AND LIFE - FROM THE AUTHOR OF FRESH WATER FOR FLOWERS
De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
Alaa al-Aswany tegner en medrivende mosaik af menneskeskæbner, mens revolutionen bølger på Tahrir-pladsen midt i Cairo. Året er 2011, og den egyptiske revolution kulminerer i det centrale Cairo, hvor mange tusinder egyptere kræver præsidentens afgang. Her møder vi skolelæren Asma og aktivisten Mazen, der erklærer hinanden deres kærlighed i hastigt nedskrevne breve, og vi følger det unge forelskede par Khalid og Dania, han søn af en fattig vognmand, hun datter af General Alwani, der overvåger hele befolkningen og ikke mindst dem. Vi møder Ashraf, en forfejlet skuespiller og nyligt opvakt revolutionær, som undslipper sin sure hverdag gennem en affære med Ikram. Og så er der Issam, en desillusioneret ex-kommunist, der er klar til at gøre hvad som helst for at klatre op ad den sociale rangstige. Igennem sine indtagende, menneskelige figurer tegner Alaa al-Aswany et modigt billede af den brydningstid, som har haft afgørende indflydelse på ikke bare Egypten, men store dele af Mellemøsten. Jeg løb mod Nilen er stor fortælling om håb og hykleri, begær og undertrykkelse, frihedstrang og længsel efter tryghed.
"Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022”Jeg har villet glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti og hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger. Det er aldrig lykkedes mig.”Det er sommeren 1958. Sommeren, hvor den purunge Annie D rejser fra sin katolske kostskole til feriekolonien S i Normandiet. Her møder hun H, der ligesom hun selv er ansat som pædagog sommeren over. Det er første gang, hun er sammen med en mand, og oplevelsen udløser en bølge af ulykkelig forelskelse, skam og bulimi.Siden bliver hun en berømt forfatter og skriver bøger med udgangspunkt i sit eget liv, bare aldrig om denne sommer. Ikke før nu, næsten 60 år efter, hvor hun ud fra fotografier, breve og minder prøver at genskabe den unge pige, hun var: Pigen fra ’58.Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer i sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. I disse år oplever Ernaux desuden en enorm revival i udlandet med bl.a. en nominering til den prestigefyldte litteraturpris Man Booker International. I 2022 modtog hun den største hæder af dem alle, nemlig Nobelprisen i litteratur. På dansk er desuden udkommet Min far & Kvinden."Annie Ernaux … har stillet subtilt beskrevne kropslige erfaringer … til rådighed forkollektiv refleksion og personlig fortolkning. Det er overmåde relevant, overmåde gavmildt."POLITIKEN"Annie Ernaux beskriver sin seksuelle opvågnen med både realisme og sårbarhed. Erindringerne er ubarmhjertige og i skarp kontrast til det enkle, elegante sprog."LITTERATURSIDEN"Knivskarp og elegant."INFORMATION"En sublim bog, der føjer sig som endnu etmesterværk til Annie Ernaux’ forfatterskab."ELLE"Annie Ernaux er dronningen af den nye autobiografiske litteratur."DIE ZEIT
Bog 3Oktober – December 1984"Noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed. Og når noget sparkede i det yderste af hans bevidsthed, var han nødt til at finde ud af, hvad det var."I allerførste kapitel af denne tredje og afsluttende bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' møder vi den umanerligt grimme og meget insisterende privatdetektiv Hr. Ushikawa. Hans næse har aldrig fejlet noget, og når først han er på sporet, finder han altid frem til sit bytte. Men da han er en slange, må han gøre det i sit eget tempo.De to andre hovedpersoner i dette store værk, Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, befinder sig meget langt fra hinanden. De er begge to truet af kræfter, de ikke forstår omfanget af, og de er begge to forfulgt af mennesker, de ikke kender. Mens de leder efter hinanden fra hver sit sted, lærer de mere og mere om den forskudte verden, de er forsvundet ind i, men vil de lære nok til at overliste deres forfølgere? Og vil de finde hinanden, før det er for sent.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984.Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.
Hvad nu hvis vi kunne se et menneskes bevidsthed foran os som en bygning? Hvad nu hvis vi kunne træde ind i den bygning? Efter vennen Simons selvmordsforsøg opsøger Peter en klinik syd for Århus der måske kan hjælpe Simon. Klinikken forsker i den dybe kontakt mellem mennesker og har udviklet en epokegørende form for hjerneskanning. Det viser sig at Peter og klinikkens leder, Lisa Skærsgaard, har været venner i en børnehave i Valby. Men efter et trafikuheld har hun mistet hukommelsen. Gennem deres møder vender hendes erindring langsomt tilbage. Sammen genoplever de hvordan de allerede som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. Et arbejde Lisa nu, sammen med Peter, viderefører i en større og langt mere risikabel målestok. For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden? Gennem dine øjne er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes. Pressen skriver: »Svimlende Peter Høeg på hudløs rejse i bevidstheden.« ***** – Berlingske »Som altid er Høeg skarp i detaljen, og skildringerne af de højteknologiske seancer er lækre og flydende.« – Weekendavisen »Interessant ... Forestillingen om ikke blot at kunne få adgang til et andet menneskes bevidsthed, men til selve menneskehedens gør indtryk.« **** – Børsen »...et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge.« – Information »Meget kan man sige om Peter Høegs bøger, men der er altid noget på spil.« **** – Ekstra Bladet »...en dialog, der kører som på skinner.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Ingen nulevende, mandlig dansk forfatter kan så meget med sproget som Peter Høeg.« ***** – Fyens Stiftstidende
Alene i kraft af sit emne er Gabrielle Wittkops debutroman Nekrofilen (Le nécrophile, 1972) klam, provokerende og grænsende til det anstødelige. Disse egenskaber fremhæves af fortælleren, antikvitetshandleren Luciens temmelig grafiske beskrivelser af sine affærer, der fremviser en varieret smag i såvel køn som kropsbygning og alder.Da romanen oprindeligt udkom, var den da også en mindre succès de scandale i hjemlandet Frankrig på forfatteren Régine Desforges’ forlag. ”Jeg kan ikke lide hende, og hun kan ikke lide mig. Men hun er ikke bange for noget”, sagde Wittkop om hende. Men ser man bagved det umiddelbart provokerende, er bogen en meditation over menneskets ensomhed og over altid at måtte skilles fra dem, man elsker.Med sin egen grumme logik er Nekrofilen en skildring af et menneske, som igen og igen må tage afsked med sine elskede, trods sine intense følelser for dem; et menneske i dybeste isolation, hvis nærmeste relationer er de døde. Men nekrofilien bliver også til en form for absolut kærlighed: Den er måske flygtig, men i bogen er den fri for de hensyn og kompromiser, der hjemsøger mere gængse parforhold.Det er en melankolsk bog, formet som dagbogsroman og skrevet i en lyrisk og skønhedssøgende prosa, men Nekrofilen er også en fortælling, hvor hovedpersonens sensuelle beruselse ved sine gerninger balanceres af morbidt humoristiske indslag, som da en desværre levende ung mand forsøger at forføre ham: ”Jeg kunne ikke ligefrem sige til ham: ’Jeg kan i særdeleshed godt lide Deres øjne, når det hvide vender ud af dem, Deres stumme læber, Deres iskolde køn, så hvis bare De var død. Desværre har De den utroligt dårlige smag at være i live’”. Når alt kommer til alt, er Nekrofilen både amoralsk, makaber og en tragisk komedie. Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysningstiden". Sammen med E.T.A. Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønhedssøgende. Under anden verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børnehader, ægteskab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".
Victoria - et af Knut Hamsuns hovedværker - er en lille, men stor bog om kærlighed og et impressionistisk mesterværk. Møllersønnen Johannes har i mange år været forelsket i godejerdatteren Victoria. Men i Norge sidst i 1800-tallet er kærlighed mellem to børn af hver sin stand umulig. Det ved Victoria, der i lang tid ignorerer Johannes, og indvilliger i at lade sig gifte med rigmanden Otto, da hendes fader mangler penge. Johannes rejser til byen, bliver forfatter og vender hjem igen, hvor han forlover sig med Camilla. Rollerne er byttet om, nu er det Johannes, der er blevet uopnåelig for Victoria, der samtidig oplever op til flere tragedier midt i det liv, der skulle have været så fint. Victoria er sprogligt revideret af Ida Jessen.
En fremmed kvinde på en bænk giver sig pludselig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby. Det unge par skal flytte, og ud af intet overvældes kvinden af tvivl, om hun egentlig skulle flytte med. Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi. Disse realistiske noveller rammer med præcision de næsten umærkelige skift i forholdet mellem mennesker - de sorte huller der kan opstå i prøvede parforhold eller tilfældige møder.”I hver eneste novelle bygger hun med forunderlig lethed et rum og en tid op omkring læseren og fører sine personer ind på de ofte halvtomme scener med en suggererende kraft, man ikke straks ryster af sig efter endt læsning.” - Jens Andersen, Berlingske Tidende”Det starter godt - og det bliver det ved med. Helle Helles anden bog, novellesamlingen RESTER, er overrumplende god. Velskrevet og varieret i sit realistiske udtryk og så er den ikke at forglemme spændende... Det er ikke for meget at sige, at forfatteren med et slag viser at den danske realisme stadig er livskraftig. Store ord, men det er ikke løgn: man drøner igennem bogen for den er en frydefuld blanding af uhygge og underholdning.” - Erik Svendsen, Jyllands Posten
Frank Laursen arbejder i udlændingestyrelsen. I en arbejdskultur præget af kage, fredagsøl og jovial kontorhygge, håndterer han både asylsager og familiesammenføringer. Frank træffer en række dårlige valg, og alt, alt for langsomt opdager han omfanget af sin deroute. STYRELSEN er en graphic novel om manipulation, korruption og om en blød, dansk mands umærkelige fortabelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.