Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.
I Depressionens USA bliver familien Joad fordrevet fra deres hjem på grund af de enorme støvstorme, som ødelægger alle muligheder for at dyrke jorden, og på grund af finanskrisen, bankernes hårdhændede metoder og kreditorernes ubarmhjertighed. De finder vej til Californien, hvor de forsøger at tjene til dagen og vejen som daglejere i appelsinplantagerne.Men også i den forjættede stat råder nøden – gerrige og grådige plantageejere, et enormt overskud af arbejdsløse indvandrere og kampen mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne suger familien længere ned i nøden, og Tom Joad må til sidst flygte efter at have dræbt den mand, der myrdede fagforeningsforkæmperen Caseey, som søgte at skaffe de undertrykte arbejdere bedre vilkår.Vredens druer blev ved udgivelsen et fænomen i offentligheden. Den vakte glæde og vrede, blev forbudt og brændt offentligt og blev desuden den amerikanske bog, der blev diskuteret mest i samtiden. John Fords film over bogen med Henry Fonda i hovedrollen blev en af de helt store filmklassikere.Romanen er nyoversat af Thomas Krogsbøl.
På Lille Bogdag 2019 kom forfatter Massoud Kadkhodaee med sin novelle Hun kom i sort, og den blev starten på Brændpunkts novelleantologi UDENFOR.I efteråret 2019 udskrev vi derfor novellekonkurrencen UDENFOR.Da vi nåede deadline 1. april 2020, havde vi modtaget flere hundrede spændende noveller. Tak til alle jer, der bidrog.Vi udvalgte de 24 noveller, der er med i antologien. De er valgt ud fraparametrene originalitet, humor, spænding og naturligvis litterærkvalitet.Tak til alle 24 forfattere for deres bidrag.BrændpunktLæs om asylansøgerens møde med borgmesteren og denvægtløse Melissa med rumpistol. Mød pigen på spejderlejr, der savner sin mor, og den universitetsstuderende, der bliver inviteret til fest pålandet. Lad dig rive med af drengen, der hører sin afdøde bedstefarsstemme i konkyliens ekko og af mange flere dejlige, medrivende ogtankevækkende fortællinger.Hun kom i sort af Massoud KadkhodaeeBlå af Stine HøjrisGenganger af Kasper GrandetoftElliot af Gudrun Marie JensenDen vægtløse Melissa med rumpistol af A. SilvestriGespenst af Charlotte T. FrobeniusKonkyliens ekko af Mathias RavnholtPerspektiv af Mette Hammeken BuchDenne gang er lykkens gang af Bine HeroldDøren af Birgit ErupIndeni – en novelle i seks tableauer af Ane GudrunHøje kantsten af Ulla BruhnJeg-fald af Caroline ThraneKrokodillen i baghaven af Anne KleinKrypto af Sofie BoysenLuftkasteller af Anne-Kirsten BrønserudPå en fredag af Helle Kaare LindbergPå udebane af Niels Christian LarsenStilheden indeni af Keld Vorup SørensenMit splittede jeg af Wenche Thinnesen VogtmannTrold af Lars Ahn PedersenKærlighedsstierne af Sara PlougmannSangfuglen af Barbara Beatrice DavidsenÅbenbaringer af Lars Nisted
"Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: "Skandale i Bøhmen", "En sag om identitet", "De Rødhåredes Forening", "Mysteriet i Boscombedalen", "De fem appelsinkerner", "Manden med den skæve mund", "Den blå karfunkel", "Det brogede bånd", "Ingeniørens tommelfinger", "Den adelige ungkarl", "Berylkronen" og "Blodbøgene".Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.
Lewis Carrols to klassiske romaner om pigen Alice, samlet i ét bind. Illustreret med Sir John Tenniels originale illustrationer. Alice i Eventyrland: Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning. Gennem spejlet: Da Alice præcis seks måneder efter besøget i Eventyrland træder gennem spejlet i sin stue, befinder hun sig igen i den mystiske verden, hvor skakbrikker går omkring, blomster taler, og intet er, som det ser ud. Alice bliver fanget i et bizart spil skak og møder en række excentriske karakterer. Med kærlighed for sproglige finurligheder og en handling fuld af uforudsigeligheder, er historierne om Alice et ironisk og humoristisk portræt af den victorianske tidsalders selvretfærdighed og normer.
Forfatter Jens Blendstrup og fotograf Lars Gundersen har rejst land og rige tyndt og taget billeder af havelåger og digtet om, hvem der mon bor bag dem.Mød den ganske almindelige familie, damen der samlede på diamanter, guds gave til menneskeheden, hende, der ville have ejet millioner, hvis tårer havde været guld, den listige hanrej, Keramikbitten, kørerlærer Ibsen og mange mange flere.
Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott.
Ny dansk oversættelse af Rilkes moderne klassiker. Malte Laurids Brigge er en ung dansk digter og adelsmand, som bor i Paris. Han er besat af døden og af den virkelighed, der skjuler sig bag den synlige virkelighed. Optegnelserne består af dagbog, refleksioner og erindringer, hvor han blandt andet skarpt beskriver sin familiehistorie og det svirrende, fremmede liv i byen.
Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).
Detektivbureauet i Denmark Street bliver kontaktet af en fortvivlet far, hvis søn har sluttet sig til en religiøs bevægelse. Manden er dybt bekymret for sin søn og mener, at der i virkeligheden er tale om en bizar sekt, som har slået sig ned på et forladt herresæde i Norfolk, hvor de nu holder hans søn isoleret og afsondret fra sin familie. Han beder Strike og Robin om hjælp til at få sønnen ud og kulten afsløret.På overfladen fremstår bevægelsen som en kirkelig organisation, der arbejder for en bedre verden, men det står hurtigt klart for Strike, at der snarere er tale om dødsensfarlig tilbedelse af nogle få karismatiske ledere, som gemmer på uhyggelige hemmeligheder. Da der samtidig sker uforklarlige dødsfald blandt kritikere af bevægelsen, beslutter Robin sig for at rejse til Norfolk for at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår inde bag murene.Men Robin er langt fra forberedt på de farer, der venter hende. Måske har både hun og Strike for en gangs skyld undervurderet den modstander, de står overfor."Den våde grav" er den åndløst spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott, som man læser med hjertet oppe i halsen.
From the beginning of summer to early spring, I lived at the Morisaki Bookshop. I spent that period of my life in the spare room on the second floor of the store, trying to bury myself in books. The cramped room barely got any light, and everything felt damp. It smelled constantly of musty old books. But I will always remember the days I spent there. Because that's where my real life began. And I know, without a doubt, that if not for those days the rest of my life would have been bland, monotonous, and lonely. The Morisaki Bookshop is precious to me. It's a place I know I'll never forget.
Fortabt er trettende bind i Linda Castillos internationale bestsellerserie om politichef Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.Da en ung kvinde findes brutalt myrdet på et motel i Painters Mill, genkender politichef Kate Burkholder hende chokeret som Rachael Schwartz, der flygtede fra byen tretten år tidligere. Hvorfor er hun tilbage? Og hvorfor skulle hun dø?Rachael var den eneste, Kate kendte, som var dårligere til at være amish end Kate selv. Rachael var en ballademager, og dengang som nu kæmpede hendes familie med den skam, datterens tvivlsomme ry bragte over slægten i det strenge amishmiljø.Men nogen vil gøre alt for, at sandheden om Rachaels fortid holdes skjult, og da den endelig ser dagens lys, hjemsøger drabsmanden igen Painters Mill og Kate Burkholder.
En ung kvinde møder en dag en mand, som danser i regnen. De går sammen gennem Teheran og bliver interesserede i hinanden. Langsomt indleder de et forhold på trods af, at familien har andre forlovelsesplaner for hende. Hun fravælger familiens fornuftsvalg til fordel for den 20 år ældre mand, B, den eneste, der formår at få hende til at føle sig fri."Frie oplevelser" af Shahrnush Parsipur er en fortælling om en generations drømme om frihed, og om hvordan deres omstændigheder og hverdagens tristhed spinder snærende bånd omkring dem.Romanen er oversat fra persisk af Nazila Kivi, der også har skrevet efterord.
"Hvis nogen kunne se ned på os fra oven, ville man nok se at verden er fuld af forjagede mennesker. De haster afsted, svedende og helt udmattede. Deres fortabte sjæle kan ikke følge med ..."Den fortabte sjæl er en poetisk og melankolsk fortælling om en mand der arbejder og skynder sig så meget at han mister sin sjæl. En dag vågner han op og kan ikke huske sit eget navn, og det får ham til at føle sig frygtelig ensom. Han opsøger en klog kvinde som fortæller ham at han har mistet sin sjæl. For at få den tilbage, må han sætte sig ned og vente stille og roligt på den. Han finder et hus i byens udkant og sætter sig til at vente.Den fortabte sjæl er en filosofisk historie om at vente, om at have tålmodighed og om mindfulness for alle aldre.Olga Tokarczuk (f. 1962) er en af de mest læste og anmelderroste forfattere i sit hjemland og har fået et stort internationalt gennembrud med sine romaner om kærlighed, angst og fortvivlelse over tilværelsen. I 2018 fik hun som den første polske forfatter the Man Booker International Prize og i 2019 blev fik hun Nobelprisen i litteratur for 2018.Joanna Concejo (f. 1971) er uddannet på the Academy of Fine Arts i Poznan. Har siden 1994 boet og arbejdet i Paris. Hun har vundet en række priser for sin kunst og sine bogillustrationer.
#1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.
Den fortabte datter er en fortsættelse af Jeffrey Archers velkendte bog ‘Kane og Abel’. Bogen er en spændende fortælling om den polskfødte 11 årige Florentyna, som bærer drømmen om en skønne dag at blive USA’s præsident. Florentyna er datter af en rig far, som driver en stor hotelkæde med succes. Hendes ambitioner er høje, men er desuden bevidst om de barrierer, som kan være med til at slukke drømmen om at blive den mest magtfulde person i verden. Hendes udgangsposition er svær, da hun er en kvinde med polske rødder og samtidig er troende katolik. Men med Florentynas store fremtidsplaner tager hun dog et mærkbart tættere skridt mod drømmen, efter at have overtaget farens verdenskendte hotelkæde. Fremtiden bliver dog ikke som forventet, da hun bliver smask forelsket i Richard, som hurtigt udvikler sig ud i én stor familiekonflikt. Mange år efter et lykkeligt familieliv og en stor karriere succes, gentager Florentyna drømmen om at blive præsident, men bliver mødt af en barsk verden drevet af korruption og uærlige mennesker. Dette skal dog ikke stoppe hende, da hun er en målbevidst og moden kvinde, som trods uretfærdige udfordringer, altid sigter mod toppen og nægter at give op. Den fortabte datter er anden bog i serien ‘Kane og Abel’ som kan læses uafhængigt fra den første bog i serien.
Her præsenteres i de allerbedste af Edgar Allan Poes fortællinger i en meget flot bogudgivelse. Genremæssigt kommer bogen vidt omkring. Med i udvalget er selvfølgelig fortællingerne, der skabte krimigenren, hvoraf de mest kendte er ‘Mordene i Rue Morgue’ og ‘Det stjålne brev’. Og gyserhistorierne, der var mindst lige så genredefinerende, fx ‘Amontilladofadet’ og ‘Den aflange kasse’. Men Poe var desuden en af de store pionerer inden for science fiction, hvad vi fx får at se i ‘Kendsgerningerne i sagen om M. Valdemar’. Og så var han en stor stilist og humorist, hvad der skinner igennem det meste af, hvad han skrev. I alt giver bogen 30 perler fra mesterens hånd i Hans-Jørgen Birkmoses meget roste danske oversættelse, der fik følgende ros med på vejen, da den udkom første gang i 2007: "Hans-Jørgen Birkmose klarer opgaven mesterligt og genskaber Poe i et levende dansk, der gør fortællingerne indbydende og friske." ***** Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
Klassiker med nyt forord af Samuel Rachlin. Bogen skildrer én dag ud af 3653, som Ivan Denisovitj skal tilbringe i en lejr i Sibirien. 10 år plus 3 dage i tillæg p.g.a. skudår. Hans forbrydelse er, at han under krigen blev taget til fange af tyskerne og stak af fra dem. Når denne flugt lykkedes, måtte det betyde, at han var gået ind på at være tyskernes spion - for hans dommere er ingen anden forklaring mulig. Denne dag er en ganske normal dag i lejren. En hverdag. Faktisk en god dag, hvor intet usædvanligt sker. Men netop denne afdæmpede form med de mange underforståelser gør, at tragedien gør så meget desto større indtryk på læseren.
20 noveller fra dér hvor livet bliver lidt for meget. Eller lidt for lidt. Det er den mulige fortælling, når man åbner døren, og det er HAM! der står derude. Det er skilsmissen, der har sat sig som rande under øjnene. Og det er en berusende, frisættende afklædthed i en sommerhushave en skrigende grøn forårsdag, fornemmelsen af at alting pludselig er let, indlysende og overkommeligt. At fremtiden bare kan komme an, og måske gør det. Pressen skriver: »Akavede situationer og prisgivne eksistenser fremskrives med en tone af med-lidende humor i Lone Hørslevs fine noveller […] Sproget er enkelt, men tag ikke fejl, det er slebet og komponeret.« – ***** Politiken »Hørslev anvender det effektive greb at lade teksterne bevæge sig fra det lille liv til det større eksistentielle« – ***** Børsen »Hørslev er ikke bare en fremragende forfatter, hun er tilmed en befriende, illusionsløs menneskekender. En ret uovervindelig kombination. En ordentlig mundfuld er med andre ord en litterær lækkerbisken fra det salte køkken.« – ***** Henrik Queitsch, Ekstra Bladet »[…] en på alle måder læseværdig novelledebut fra Hørslev […]« – **** Nordjyske Stiftstidende »[…] Lone Hørslev som en fremragende og skarp novellist med et lydhørt øre for de frustrerende hverdages diktion og forventningernes og skuffelsernes tonefald« – **** Berlingske »[…] sprogligt slagfærdige rapporter om kærligheden lige nu« – **** Jyllands-Posten »Der er følelser overalt her, og man må i den grad sige, at Lone Hørslev gennem poetisk hverdagsprosa formår at servere (som hun selv skriver undervejs): " Glæde og sorg, vrede og liderlighed, angst".« – ***** JydskeVestkysten
Genudgivelse med forord af Kristin Marja Baldursdottir. Halldór Laxness modtog i 1955 Nobelprisen i litteratur og står i dag som det tyvende århundredes vigtigste islandske forfatter. Denne roman handler om Salka Valka, en af de største kvindeskikkelser i Laxness’ forfatterskab, der kæmper for at opnå et menneskeværdigt liv. Skal hun klare sig selv, må hun fornægte det almindelige kvindeliv og arbejde ved fiskeriet, som mændene …
David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Detaljerede og uafrystelige drømme: En mand, der bliver kørt ihjel af en bus; hvordan han møder sit livs kærlighed. Ting, der siden udspiller sig i virkeligheden. Da David drømmer, at han er ude af stand til at redde sin spæde datter fra druknedøden, knuses hans tilværelse. Han flygter, fjerner det eneste element i det ulykkelige scenarie, han er herre over – sig selv. På en caribisk ø holder han op med at flygte. Alene, ulykkelig og usikker på, om hans datter har overlevet, og om hans elskede kan tilgive ham, drømmer han endnu en skæbnedrøm. Nu kan han vælge, om den skal blive hans vej tilbage til de mennesker, han har ladt bag sig. Noget om Grace handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner, om sorg og savn, men også om kærlighed og omsorg. ”En formidabel litterær præstation.”THE INDEPENDENT “En storslået roman, hvor naturen beskrives i en prosa, der synger fra siderne.THE NEW YORK TIMES ”Meld dig syg, sluk mobilen og oplev, hvor god litteratur, der skrives i dag.”THE GUARDIAN Om forfatteren: Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sin kone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VI IKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.
Noveller om konflikten mellem menneskers individualitet og kravet om solidaritet og fællesskab med andre.
Omsider foreligger nu klassisk filolog Søren Porsborgs nyoversættelse af Aristoteles´ etiske hovedskrift - til afløsning for Niels Møllers version fra 1936. Det er "Den Nikomacheiske Etik" (eller "Ethica Nokomachea"), der er tale om: midtens etik, hvor dyden og det gode fremmanes gennem en filosofisk sejlads mellem det ondes og overdrivelsernes Skylla og Karybdis. Som vor kulturs første egentlig etik er det et hovedværk af format, vi her på ny kan forbyde os i og måske hente inspiration fra til den stadige diskussion af værdier og mål - fx ved at genoptage Aristoteles´ tale om venskabet og hvad heraf følger. Søren Porsborg har tidligere oversat Aristoteles´ Om sjælen og er tilknyttet Polis Centeret ved Københavns Universitet. Etikken er i sin nye skikkelse forsynet med 10 friblade med originalarbejder af Torben Skov.
I 2005 skrev Murakami fem noveller, som blev udgivet under titlen ‘Mystiske fortællinger fra Tokyo’. Det er hans anden tematiske novellesamling, og den rummer nogle meget inspirerede og underholdende noveller, som alle er centreret omkring mystiske hændelser. Disse noveller udgives nu for første gang som et samlet værk på et andet sprog end japansk, og det bliver den fjerde danske tema-novellesamling fra Murakamis hånd.Alle novellerne tematiserer forskellige former for tab - af en søster, en ægtemand eller sågar af et navn. Og i ‘Hanalei Bay’ drager en kvinde fra Tokyo hvert år til Hawaii for at være på den strand, hvor hendes surfer-søn har mistet livet efter et hajangreb. Hun møder to unge japanere, som surfer på samme sted, og hun genoptager sin passion for musikken, da hun en aften optræder som jazzpianist på en lokal bar.
Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".
I udkanten af fordragelige Norrköping findes en mand brutalt myrdet i sit eget hjem. Ved liget finder man en bamse. Tøjdyret peger kriminalkommissær Henrik Levin og kriminalinspektør Mia Bolander i retning mod Filippa Falk, en tidligere politibetjent, der lever under identitetsbeskyttelse. Hun hjemsøges af en frygtelig tragedie og er den eneste, der kan kobles til gerningsmanden. Men har hun virkelig tænkt sig at hjælpe politiet med at opklare sagen?Anklageren Jana Berzelius forsøger også at opspore morderen, men hendes mørke fortid haler ind på hende, og hun vil tage alle midler i brug for at beskytte den mand, hun elsker. Han har opdaget, at hun har en hemmelighed, og er fast besluttet på at føre sandheden frem i lyset. Koste hvad det vil.Bjørnen sover er syvende bind i serien om Jana Berzelius. Her står Jana over for en nervepirrende mordsag, som tager uventede drejninger. Samtidig får hun stadig sværere ved at skjule, hvor hun kommer fra, og hvem hun egentlig er.
Charlie Reader ligner en helt almindelig high-school-dreng, han er fremragende til baseball og klarer sig glimrende bogligt. Men han bærer rundt på en tung bagage. Hans mor blev dræbt i en trafikulykke, da han var ti, og sorgen drev hans far til at drikke. Charlie har tidligt lært at passe på sig selv – og på sin far. Da han er sytten, møder han en hund ved navn Radar og dens aldrende herre, eneboeren Howard Bowditch, der bor i et stort hus på toppen af en høj bakke. I baghaven står der et aflåst skur, og nogle gange kommer der mærkelige lyde derindefra. Charlie begynder at hjælpe mr. Bowditch med gøremål, og han taber sit hjerte til Radar. Da Bowditch dør, efterlader han Charlie et kassettebånd med en utrolig historie til gengæld: Hele sit liv har Bowditch vidst, at skuret gemmer på en portal til en anden verden.I Et eventyr når Kings fortællekunst nye højder. Det er en storslået og rædselsvækkende historie om det godes kamp mod en overvældende ondskab, hvor en heltemodig dreng og hans hund skal stå i spidsen for striden.
En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.