Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Danmark

Her finder du spændende bøger om Danmark. Nedenfor er et flot udvalg af over 3.184 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jens Andersen
    138,94 kr.

    Den første bog, der kastede lys over hele Thit Jensens person, for hvilken Jens Andersen blev tildelt Georg Brandes-prisen, her i ny udgave med nyskrevet forord, der sætter Thit Jensen i et frisk perspektiv. Det er en gribende beretning om en modig og kompromisløs kvinde, der slog og fik slag - og aldrig rigtig fandt lykken i sit liv. Og det er et livsbekræftende og grinagtigt eventyr om, hvordan en kvinde ved hjælp af humor, intelligens, høj stemme og spids blyant udfordrede hære af mænd. Vi besøger den sære dyrlægefamilie og opklarer det ulykkelige forhold til broderen, Johannes V. Jensen. Vi følger Thit Jensens lange vej til berømmelse, hører om ægteskabet og skilsmissen og om hendes syn på erotik, kunst, psykoanalyse, politik, kvindefrigørelse, religion, mænd, moral, spiritisme, reinkarnation - og sig selv.

  • - Alle de ting, du har glemt, du kan huske
    af Ove Dahl
    127,95 - 235,95 kr.

    En anderledes historie om 1970’erne fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Bogen leverer mere end 500 flotte fotos fra dagliglivet og fortæller om de ting, der fandtes på børneværelset eller ungdomshybelen. Tingene vil få alle, der var børn, unge eller vokse i 1970’erne til at genkende, genopleve og erindre alt det, de både har glemt og husker om livet på den tid. Genoplev bl.a. træskostøvler og klapbukser, Playmobil og Alfons Åberg, mælk på poser, skub-op-is og mange andre sjove stumper af hverdagen. Bogen er underholdende og oplysende og gør en hel generations historie nærværende og levende

  • - Kærlighed og rå magt i reformationens Danmark
    af Maria Helleberg
    118,95 - 189,95 kr.

    To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 222,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • - om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter
    af Jytte Vikkelsøe
    118,95 - 247,95 kr.

    Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

  • - Ran, ild og sværd
    af Jeanette Varberg
    118,95 - 308,95 kr.

    VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

  • af Stine Pilgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng.  Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR. 

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Sara Blædel
    97,95 - 132,95 kr.

    Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...

  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Tommy Dybbro
    267,95 kr.

    Politikens store fuglebog er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Tommy Dybbro. Udgivet i 2019, dette mesterværk giver en dybtgående forståelse af fugleverdenen. Bogen er en del af det anerkendte Politikens Forlag, der er kendt for sine høj kvalitetsbøger. Dybbro tager læseren med på en unik rejse gennem fuglenes verden, deres adfærd, levesteder og meget mere. Denne bog er en must-have for enhver fugleentusiast eller naturinteresseret person. Tag et dyk ned i Tommy Dybbros fugleunivers med Politikens store fuglebog.

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    167,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

  • af Lotte Kaa Andersen
    151,95 - 152,95 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    97,95 - 102,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af Jens H. Petersen
    167,95 kr.

    Bogen til dig som er begynder udi at samle svampe.Svampeekspert Jens H. Petersen guider dig sikkert igennem de danske spisesvampe. Med masser af fotos og artsportrætter, lærer du at genkende spiselige svampe, og ikke mindst at genkende disses uspiselige dobbeltgængere. Og så giver Petersen et væld af gode tips til indsamling og tilberedning.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    97,95 - 102,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

  • af Ole Frank Jørgensen
    269,95 kr.

    Den mest omfattende danske håndbog om insekter og leddyr nogensinde. Danmarks insekter er en ægte felthåndbog, der er bygget nemt og overskueligt op, så den er en stor hjælp til bestemmelse af de forskellige arter. Bogen beskriver mere end 1200 arter med illustrationer og oplysninger om såvel størrelse, findetid, levested, hyppighed og andre karakteristika. For yderligere at hjælpe i bestemmelsen er bogen forsynet med en nøgle til de forskellige insektordener. Bogen indeholder desuden afsnit om leddyrenes opbygning og levevis, indsamling, præparering og konservering samt et omfattende register. Bogens ca. 1500 tegninger er tegnet af tre af Danmarks absolut førende inden for illustration af naturens planter og dyr. Alle oplysninger er udarbejdet og kontrolleret af specialister inden for de enkelte grupper.

  • - feltbestemmelse af fuglene i Europa og Middelhavsområdet
    af Lars Svensson
    267,95 - 274,95 kr.

    Ny, revideret udgave af alle danske fuglekiggeres foretrukne felthåndbog. Der er i denne 3. danske udgave af Fugle i felten foretaget en række rettelser og opdateringer samt ajourføring af forekomstkoder, så de svarer til status i Danmark ved udgangen af 2003. Fugle i felten omfatter samtlige ca. 850 arter, som kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten. Bogen er indbundet i slidstærkt og bøjeligt flexi-cover.

  • af Ina Victoria Schou Haller
    119,95 - 127,95 kr.

    Pelle, Ronja og deres forældre skal til fødselsdag hos Sofie. Vi følger familien dagen igennem og oplever alle de følelser, som opstår i mødet med andre børn og voksne. Den lille bog om STORE følelser hjælper og støtter barnets følelsesmæssige udvikling. Bogen indeholder forslag til samtaler og leg, så barnet kan forholde sig aktivt til forskellige følelser og konflikter fra hverdagen . Barnets følelsesmæssige udvikling skal støttes og guides på vej, på samme måde som den sproglige og motoriske udvikling, og det er de voksnes opgave at hjælpe barnet med at forstå og regulere følelser. Bogen er lavet til børn mellem 11/2 og 6 år. 2-3 års-alderen er et godt tidspunkt at begynde at tale om følelser, fordi de forstår mere komplekse følelser og er i stand til at sætte ord på det, de oplever. Bogen kan både bruges derhjemme og i daginstitutionen.

  • - Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder
    af Michael Sheridan
    385,95 kr.

    Mesterværker er en hyldest til en meget vigtig periode i dansk arkitektur - og i særdeleshed til de danske arkitekter i verdensklasse, som gav os nogle helt nye bud på, hvordan et moderne enfamiliehus kan udformes. Bogens forfatter er den amerikanske arkitekt Michael Sheridan. Med den særlige faglige indsigt, der er en følge af forfatterens mangeårige kærlighed til dansk bygningskunst og design, beskriver Michael Sheridan 14 arkitektoniske mesterværker fra perioden 1950-1962.I bogen fortæller han den fascinerende historie om en særlig dansk fortolkning af det moderne i arkitekturen - en historie, der peger frem mod en ny guldalder i arkitekturen. Husene er tegnet af 11 store danske arkitekter, heriblandt Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Hanne Kjærholm, Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgsson. De bliver alle portrætteret i bogens tredje og sidste del.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    72,95 - 151,95 kr.

    Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?

  • af Thomas Laursen & Jannick Boerlum
    187,95 - 231,95 kr.

    Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter.Bag Den lille vilde, der ikke bare er en, men hele fire små guidebøger samlet i en fin æske, står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.Bøgerne er inddelt efter de vilde planters fire sæsoner – det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer – og beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som vi kan samle og anvende i køkkenet. De fire bøger er lige til at til at putte i lommen hver for sig og tage med på sanketuren eller bare den almindelige gåtur i naturen. De er inddelt i de forskellige biotoper, så det er nemt at finde og identificere de enkelte planter.Hver plante er tydeligt angivet med et billede af selve planten og et af planten på voksestedet i netop den sæson, bogen dækker. Der er desuden også en kort informerende tekst, som hjælper én med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.Den lille vilde er et sæt praktiske og meget anvendelige guider i forlængelse af Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin lækre og æstetiske indpakning er bogen en oplagt gave, og den bør stå i bogreolen i ethvert sommerhus.

  • af Kirsten Høgh Fogt & Marianne Kastberg
    184,95 - 274,95 kr.

    Helt ny, gennemskrevet udgave af kogebogsklassikeren, der siden den udkom første gang i 1973 har været danskernes køkkenbibel - en kogebog, der rent faktisk bliver brugt. Mange nye opskrifter, mange nye fotos, nyt format og nyt layout. Men stadig kogebogen, der holder! I denne nye udgave af danskernes foretrukne grundkogebog er der meget fokus på at undgå madspild, så der er mange tips til at få brugt rester på gode måder. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej, og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    97,95 - 132,95 kr.

    Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.

  • - Karen Blixen i Afrika
    af Tom Buk-Swienty
    118,95 - 308,95 kr.

    I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

  • af Dansk Botanisk Forening
    409,95 kr.

    I 1992 gik startskuddet på et af de mest ambitiøse projekter inden for botanikken i nyere tid: Atlas Flora Danica. Medlemmer af Dansk Botanisk Forening inddelte landet i 1.300 kvadrater på hver 5 X 5 kilometer fordelt i hele landet og gik i gang med at undersøge floraen.Kvadrat for kvadrat, år for år og egn for egn har fritidsbotanikere, professionelle såvel som amatører, organiseret under Dansk Botanisk Forening registreret voksesteder for vilde planter i alle egne af landet.Det er blevet til næsten 1 million fundoplysninger fordelt på cirka 3.000 plantearter. De udgør grundlaget for de 2.125 udbredelseskort, der præsenteres i bogen, som nu – 23 år efter opstarten – endelig er færdig.For alle fundne arter og underarter gøres kort rede for, hvornår og hvordan de er kommet til landet, hvilke voksesteder de foretrækker, og hvor i landet de er fundet. Der gives også et bud på, om de er blevet sjældnere eller mere almindelige. De mange informative baggrundskapitler giver forståelse for, hvorfor planterne vokser, hvor de gør. Derved får man optimalt udbytte af at studere udbredelseskortene og opnår en større glæde ved at finde, iagttage og udforske planterne i naturen

  • af Kim Leine
    117,95 - 151,95 kr.

    Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • - till vegetarer, veganere og alle andre gerne vil spise mere grønt
    af Meyers Madhus
    184,95 - 267,95 kr.

    MEYERS GRØN MAD tilbyder mere end 100 lækre og velsmagende opskrifter på grønne, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

  • - Spejl dig i fortiden
    af Gry Jexen
    118,95 - 247,95 kr.

    Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

  • af Mikkel Maarbjerg, Nikolaj Kirk & Morten Kirckhoff
    412,95 kr.

    Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.