Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Danmark

Her finder du spændende bøger om Danmark. Nedenfor er et flot udvalg af over 22.113 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kirsten Jacobsen
    148,95 kr.

    Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet. Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen. Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans. Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    139,95 kr.

    Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig.Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Øst-Jyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted.Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist.Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler.Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg.Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortidInger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. `Gadepræsten‘ er tolvte bind i serien om den italiensk-fødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tysklan

  • Spar 15%
    af Katrine Engberg
    84,95 - 94,95 kr.

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • - Fortællingen om Novo Nordisk
    af Hanne Sindbæk
    168,95 kr.

    Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923 , da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989. Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna. Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.

  • Spar 29%
    af Jussi Adler-Olsen
    99,50 - 223,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • Spar 23%
    - Mine unge år
    af Jens Andersen
    188,95 - 270,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • Spar 23%
    - Karen Blixen i Afrika
    af Tom Buk-Swienty
    119,95 - 309,95 kr.

    I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

  • af Poul Dyrhauge
    46,95 - 64,50 kr.

    Ved et tilfælde opdager 8-årige Ole, at grankoglerne, han har samlet i skoven, kan tale og bevæge sig. De er med andre ord levende og tilhører det såkaldte koglefolk. Koglefolket vil normalt helst ikke i kontakt med mennesker, men de bliver alligevel gode venner med Ole, for Ole hjælper dem med mange ting. Han forærer dem blandt andet sin legetøjsfærge, og den får en helt afgørende betydning, da der opstår skovbrand der, hvor koglefolket bor. Til gengæld kommer koglefolket Ole til undsætning, da han er i fare for at få skylden for skovbranden. "Ole og koglefolket" er første bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner – koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket. Bøgerne i serien kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Den danske forfatter Poul Dyrhauge (1916-1988) står bag en lang række herlige børnebøger om forholdet mellem mennesker og andre levende væsner i naturen. Han kendes især for børnebogsserien om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner – koglefolket, lærkefolket og lærkefolket.

  • af Anne-Marie Donslund, Kim Fupz Aakeson, Gitte Løkkegaard, mfl.
    94,95 kr.

    Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne Drengen med verdens største numse. Pigen, der fandt en statsminister i baghaven og forklaringen på, hvorfor man prutter. Her er 11 mosomme historier til børn på 6+, der med garanti kommer til at smile i søvne. Til børn fra cirka 6 år.

  • Spar 21%
    af Maren Uthaug
    76,95 - 139,95 kr.

    Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

  • af Michael Katz Krefeld
    95,95 - 123,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • Spar 15%
    af Anne Mette Hancock
    84,95 - 139,95 kr.

    Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.

  • Spar 15%
    af Stefan Ahnhem
    66,95 - 84,95 kr.

    Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på Motiv X. I X måder at dø på bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I X måder at dø på sætter den ultimative jagt på terningemanden ind ...

  • Spar 15%
    af Anna Grue
    64,50 - 139,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

  • Spar 29%
    af Tobias Bukkehave
    98,95 - 148,95 kr.

    Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    139,95 kr.

    Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på børnetelefonens nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre.Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en grand danois, der har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den.Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare.Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.Inger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. "Nattelinjen" er trettende bind i serien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.Serierne "Brændende skyld" og "Sanitøren" er oversat til 29 sprog.

  • Spar 23%
    - En biografi om Henrik Kauffmann
    af Bo Lidegaard
    119,95 - 309,95 kr.

    Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

  • Spar 34%
    af Elsebeth Egholm
    188,95 - 198,95 kr.

    Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument- samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden. Han er guitarist i et coverband, for i musikken kan han glemme sig selv. For Cody er Malou den, der kan gøre ham hel. For Malou er han den, der kan vise vej tilbage til det, hun har mistet. Men der er hensyn, der vejer tungere end kærligheden.

  • Spar 15%
    af Leif Davidsen
    84,95 - 185,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

  • Spar 15%
    af Steffen Jacobsen
    84,95 - 167,95 kr.

    Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger". Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen. De stumme piger er en selvstændig fortsættelse af Steffen Jacobsens bestseller Proxy fra 2019.

  • Spar 30%
    af Martin Kongstad
    188,95 - 208,95 kr.

    ‘Casper’ tager læseren med om bag facaden på en af Danmarks største komikere og entertainere. Martin Kungstad har fået lov til at dykke ned i intime og personlige dagbøger og har talt med Casper Christensens nærmeste. I fællesskab har de to igennem en 3-årig lang skriveproces forsøgt at finde frem til essensen af manden bag komikeren Casper Christensen. Den særlige selvbiografi holder intet tilbage og viser både de gode og dårlige stunder frem og skildrer på ærlig vis et menneske, hvis liv har været præget af en turbulent karriere, drukture og uheld i kærlighed. Det er heldigvis også en skildring af et menneske, som i dag har fundet kærligheden igen, har lagt sit liv om til det bedre og forsøger som os alle at agerer i alle sine menneskelige roller; som far, som ægtemand, som ven og som samarbejdspartner. I den forbindelse tages læseren også med på den bølge af succes, som Klovn red på dengang, men også hvad den gjorde med mennesket bag succesen.Biografen er unik i sin form, hvor Casper Christensen fungerer som både fortæller og karakter i sin egen fortælling. Undervejs tages vi med på en rejse, der skal vise sig at afsløre sider af Caspers liv, som han ikke selv kendte til. Han får med bogen lov at holde et spejl op over sin egen tilværelse - og han kan ikke lide, hvad han ser. Han beskriver dog, at han aldrig ville have været denne oplevelse foruden. At skrive bogen har været en livsændrende proces for Casper, der i dag har lagt sit liv fuldstændig om. På den måde bliver bogen en fortælling om, hvordan det aldrig er for sent at stoppe op og overveje den vej, som man har valgt i livet, og at det aldrig er for sent at ændre kurs. 

  • Spar 29%
    af Sissel-Jo Gazan
    98,95 - 188,95 kr.

    Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

  • af Niels Krause-Kjær
    76,95 - 139,95 kr.

    I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering. 

  • - Nikolaj Stokholms anti-rejsebog
    af Nikolaj Stokholm
    75,95 kr.

    Savner du gode tips til, hvordan man får den bedste ferie i lille Danmark, så er Nikolaj Stokholms rejseguide noget for dig og din familie. Ud fra egne oplevelser, erfaringer og tanker guider han jer til smukke oplevelser i alle former og forklarer, hvorfor I på ingen måde går glip af noget som helst ved at blive hjemme.Til børn fra 7 - 12 år og deres familier.

  • - en selv(hjælps)biografi
    af Hella Joof
    188,95 kr.

    Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet. Med forfatterens egne ord:Dette er en selv(hjælps)biografi. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man ikke skal gøre, og hvad man skal prøve at undgå at rode sig ud i inden for parforhold, familie, økonomi, selvbedrag, sex og kroppen generelt.Og jeg ved, hvad jeg taler om. I snart 58 år har jeg nemlig bedrevet en del grundforskning – det vil sige, jeg har stået lige i bulls eye, når folk tæt på mig har begået fejl. Og jeg har selv begået et Atlanterhav af fejl. Både fuld og ædru. Både glad og trist. Både gift og skilt. Både tyk og tynd. Både med og uden tøj.Jeg er gået ind i mange døre, og hver gang jeg er kommet til en uoverstigelig mur, har jeg taget tilløb og braget panden ind i den, i stedet for at benytte den lille grønne, ulåste låge nede i venstre hjørne, men den havde jeg ikke set. Så nu har jeg dels en bule i panden, dels opsamlet en masse brugbart materiale om livet og sorteretdet i bunker og skrevet det ned. Jeg tænker nemlig, at det vil være synd, hvis det går til spilde, for måske er der noget af det, du kan bruge. Og ellers beklager jeg. Sæt dig, det bli’r langt.Kærligst, Hella

  • - Historien om Dansk Folkeparti
    af Mikkel Faurholdt & Søs Marie Serup
    178,95 kr.

    Dansk Folkeparti er den største succes i dansk politisk historie. På ruinerne af Fremskridtspartiet klatrede en tidligere hjemmehjælper og hendes håndgangne mænd mod magten og de øverste tinder på rekordtid. Partiet har i et kvart århundrede styret, hvad vi taler om. Indflydelsen rækker ud over partiet selv og langt ind i fremtidens Danmark. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Co. var fra starten kernen i DF-familien, men magten er væk, og festen er forbi. Mere end hver femte dansker satte kryds ved liste O, og Kjærsgaard blev kronet som formand for Folketinget, inden det hele kollapsede. Beretningen om Dansk Folkeparti handler om livet bag de lukkede døre på Christiansborg og er den dramatiske og fascinerende historie om brusende sejre, fatale strategiske fejl og et nederlag af episke dimensioner. Det er også historien om en kvindes smuldrende livsværk og om det første opgør nogensinde i egne rækker. Efter Skaberen kom Taberen. Spørgsmålet er nu: Er der en Frelser tilstede?SØS MARIE SERUP er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2005-07), særlig rådgiver i Finansministeriet 2007-09, særlig rådgiver i Statsministeriet 2009-10, Chef for Venstres Center for Politik og Kommunikation 2010-11. Forfatter til ”Da kvinder tog magten” (2018). Nu politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver i eget bureau, By Serup. MIKKEL FAURHOLDT er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2001-05 og igen i 2011), særlig rådgiver i Finansministeriet 2005-07 og tidl. kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsø Gruppen A/S. Medforfatter til ”NINN – Historien om Erik Ninn-Hansen” (1994) og forfatter til ”Det Konservative Blodbad” (2000). Tidl. journalist ved bl.a. Jyllands-Posten og B.T. Nu lobbyist og rådgiver i eget bureau, Faurholdt Kommunikation.

  • Spar 17%
    - Umodne manddomserindringer
    af Michael Falch
    119,95 - 231,95 kr.

    Michael Falch bliver skilt og flytter fra landet tilbage til hovedstaden. Han bor alene på 4. sal, har sin musik, sine døtre og børnebørn, men han savner en kvinde. Han er stadig nysgerrig og sanselig, søger kærligheden - og brænder sig et par gange. Samtidig arbejder han intenst med MALURTs gendannelse. De fem rockmusikere kommer i form og på scenen, men de når kun få koncerter, så lukker coronaen for alt.

  • Spar 30%
    af Anne Sofie Kragh
    188,95 - 208,95 kr.

    I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.

  • Spar 37%
    af Carsten Norton
    188,00 - 188,95 kr.

    Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af ​​piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af ​​1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af ​​Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af ​​den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.

  • Spar 30%
    - Turen går til dansk fodbold
    af Morten Bruun
    188,95 - 208,95 kr.

    Dansk fodbold er Morten Bruuns hjemmebane. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun elsker at være på de danske stadioner og at bevæge sig rundt blandt det danske fodboldfolk. Ikke kun på grund af spillet. I lige så høj grad på grund af fortællingerne. Hvordan kan FC Midtjylland fra den jyske hede overgå Brøndby og FC København? Hvorfor er AGF stadig en storklub? Og hvad er det med AaB og OB? Hvorfor går de i dvale, hver gang de har vundet et mesterskab? I denne bog beretter Morten Bruun ikke kun om de store klubber. Han fortæller også om Frederikshavns storhedstid. Om de amagerkanske lokalopgør. Om saftkongens landsbydrenge, der blev danske mestre. Om ildsjælen, der rykkede Aarhus Fremad fra serie 3 til Superligaen og endte med at tage sit eget liv.Et fodboldhold kan være med til at skabe en bys eller en landsdels historie. Det kan skabe trøst, frustration og eufori. Er det den aristokratiske fodboldklub, der gør Vejle mere attraktiv end Horsens? Hvad gjorde det ved Viborgs fodboldsjæl, at byens håndboldpiger var de bedste i verden? Blev klubberne på Lolland/Falster ofre for en samfundsudvikling?I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark og taler med en række nøglepersoner. Alt sammen i jagten på klubbernes lokale identitet. Forskellene er større, end man skulle tro, men der er også fællestræk: Ambitioner, handlekraft, håb, drømme og stolthed.Turen går til dansk fodbold. Og læseren er med. Hele landet rundt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.