Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Skandinavien

Her finder du spændende bøger om Skandinavien. Nedenfor er et flot udvalg af over 5.938 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Turen går til dansk fodbold
    af Morten Bruun
    188,95 - 208,95 kr.

    Dansk fodbold er Morten Bruuns hjemmebane. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun elsker at være på de danske stadioner og at bevæge sig rundt blandt det danske fodboldfolk. Ikke kun på grund af spillet. I lige så høj grad på grund af fortællingerne. Hvordan kan FC Midtjylland fra den jyske hede overgå Brøndby og FC København? Hvorfor er AGF stadig en storklub? Og hvad er det med AaB og OB? Hvorfor går de i dvale, hver gang de har vundet et mesterskab? I denne bog beretter Morten Bruun ikke kun om de store klubber. Han fortæller også om Frederikshavns storhedstid. Om de amagerkanske lokalopgør. Om saftkongens landsbydrenge, der blev danske mestre. Om ildsjælen, der rykkede Aarhus Fremad fra serie 3 til Superligaen og endte med at tage sit eget liv.Et fodboldhold kan være med til at skabe en bys eller en landsdels historie. Det kan skabe trøst, frustration og eufori. Er det den aristokratiske fodboldklub, der gør Vejle mere attraktiv end Horsens? Hvad gjorde det ved Viborgs fodboldsjæl, at byens håndboldpiger var de bedste i verden? Blev klubberne på Lolland/Falster ofre for en samfundsudvikling?I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark og taler med en række nøglepersoner. Alt sammen i jagten på klubbernes lokale identitet. Forskellene er større, end man skulle tro, men der er også fællestræk: Ambitioner, handlekraft, håb, drømme og stolthed.Turen går til dansk fodbold. Og læseren er med. Hele landet rundt.

  • - Et livs sange
    af Erik Jensen
    119,95 - 248,95 kr.

    I Kim Larsen – et livs sange dykker Erik Jensen, Politikens mangeårige musikskribent, ned i de Kim Larsen-sange, der har været danskernes lydtapet igennem fem årtier. Fra dengang tressernes drømmeflip blev afløst af 1970’ernes benhårde socialrealisme og frem til 2010’erne, hvor spillemanden Larsen til det sidste rejste landet tyndt på en nærmest kronisk koncertturne. Det er en bog om det univers, de personligheder og det Danmark, der er vokset ud af de omkring 500 sange, som Kim Larsen nåede at indspille.

  • af Vita Andersen
    73,95 - 163,95 kr.

    Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag. Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem. Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Indigo blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Pressen skriver: »Den 75-årige Vita Andersen skriver sig dybt overbevisende igennem en håbløs barndom.« ***** – Jyllands-Posten »Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.« **** – Politiken »Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.« – Information »Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.« **** – Berlingske »Det er en vedkommende og nødvendig beretning om en barndom, der ikke just var blød og god.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • - 3. Bind
    af Jan Guillou
    118,95 kr.

    Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer. Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynderder at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufatteligt ondskab vokser sig større og større. MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.

  • af Herman Bang
    44,50 - 190,95 kr.

  • af Dorte Rhode Nissen
    109,50 kr.

    Danmarks Natur – Planter er en let og overskuelig håndbog, der beskriver og illustrerer de mest almindelige planter, du kan finde i den danske natur. Planter - beskriver og illustrerer mere end 170 af de mest almindelige planter i Danmark med relevante oplysninger om deres udseende, blomstringstidspunkt, udbredelse, historie og anvendelse. Bogen er opdelt efter blomsternes farve, hvilket gør den nem og hurtig at slå op i.

  • af Dennis Nørmark
    44,50 - 248,95 kr.

    Sæt stenalderhjernen på stand by og skru op for den kulturelle intelligens! Det moderne arbejdsliv foregår i en global kontekst, næsten uanset hvor vi er og hvem vi er. Desværre er vores hjerner konstrueret til at fungere i stenalderlandsby og ikke på et komplekst, internationalt arbejdsmarked. Bogen beskriver denne udfordring og viser, hvordan vi øger vores kulturelle intelligens trods de psykologiske rygmarvsreaktioner.Kulturforståelse for stenalderhjerner er en motiverende og humoristisk selvhjælpsbog med to ret store målgrupper: nemlig de danskere, som har brug for at lære sig selv bedre at kende for at kunne agere kulturelt intelligent, når jobbet fører dem ind i flerkulturelle sammenhænge – og de udlændinge, som enten i deres eget land eller som expats i Danmark skal arbejde sammen med disse danskere.Dennis Nørmark gennemgår de træk, som karakteriserer den danske kultur og danskernes opfattelse af, hvad det er at være dansker, især set ud fra en arbejdsmarkedskontekst. Med enkle og underholdende eksempler klæder han læseren på til at kunne at begå sig bedre i interkulturelle sammenhænge. Og hans budskab er, at især danskerne skal blive bedre til at forstå både sig selv og de andre: ”Kulturforståelse handler om at ændre mind-set, det handler om at gå til tingene uden om automatpiloten, tænke sig lidt bedre om og at udvide sine forklarings- og forståelsesmodeller. Det er et spørgsmål om vane og disciplin, om at gøre sig lidt mere umage med at forstå sin omverden at udvide horisonten og gøre rammerne større. Det kræver viden, men også vilje, forside en hundredtusindårig, stammeorienteret stenalderhjerne ofte står i vejen.”Bogen rummer en række beskrivelser af erhvervs- og forhandlingskulturen i forskellige lande og kontinenter, især med udgangspunkt i magtstruktur og de såkaldt feminine/maskuline værdier. Læseren får gode råd til, hvordan man med sin danske kultur i bagagen kan håndtere kulturforskellene og der er masser af anbefalinger af konkrete færdigheder, der skal til, for at lykkes i en interkulturel kontekst. Med andre ord: Fremtidens globale super-kompetence hedder Kulturel Intelligens - denne bog er en step-by-step guide til, hvordan det lykkes!Kulturforståelse for stenalderhjerner er en gennemredigeret og opdateret version af førsteudgaven, som udkom i 2011. Bogen henvender sig især til ledere, HR-folk, og alle, hvis erhvervsmæssige succes afhænger af evnen til at kunne begå sig interkulturelt – herhjemme eller ude i verden.

  • af Katrine Marie Guldager
    119,95 - 152,95 kr.

    Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

  • af Karl Ove Knausgård
    133,95 - 185,95 kr.

    Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

  • af Alex Schulman
    133,95 - 139,95 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • af Liza Marklund
    133,95 - 188,95 kr.

    I sommeren 1980 forsvinder en 17-årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben Polarcirklen. Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2019. Wiking Stormberg - drengen som flere af pigerne var forelskede i - er blevet chef i det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvis bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevende kvinders liv. POLARCIRKLEN er første del i en ny trilogi, som udspiller sig i byen Stenträsk i Norrbotten.

  • af Emelie Schepp
    138,95 - 148,95 kr.

    En tidlig morgen i april deles en optagelse af en ung mand på YouTube. Han er stærkt forkommen og har sprængstof spændt fast til sin overkrop. Det lykkes politiet at identificere stedet, men de når ikke frem før det er for sent, og bomben springer. Det er det fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet på kort tid. Men er der virkelig tale om samme gerningsperson?Politiinspektør Mia Bolander får hjælp af den nye opklarer Patrik Wiking til at opklare forbrydelsen. Deres største udfordring er at ingen i det kriminelle miljø vil tale med dem. Ingen har hørt eller set noget, og da Jana Berzelius drages ind i efterforskningen forstår hun alene, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som anklager har det altid været hendes opgave at beskytte sandheden, men nu får hun hjælp med at skjule den fra uventet hånd.Ni liv er en højaktuel spændingsroman om vold og bandekriminalitet, og om de kræfter som er på spil når nogen for enhver pris vil skjule noget. Det er sjette bog i serien om Jana Berzelius.

  • af Søren Vadstrup
    448,95 kr.

    En flot illustreret bog om landhuset, skrevet af landets vel nok mest vidende mand på området. Om hvordan man istandsætter og ombygger landhuse på en måde, som er i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur og brug af materialer. Bogen er relevant for alle, der bor på landet, eller bare drømmer om at flytte ud. Vi får her en spændende gennemgang af både landsbyens og landhusenes udvikling fra de ældste tider til i dag, herunder de ændrede funktioner, de arkitektoniske stilarter og materialer. Der er kapitler om de forskellige typer af boliger, deres baggrund, karakteristika og indretning. Endelig giver bogen konkret rådgivning og vejledning om istandsættelse, ombygning, bygningsbevaring og reetablering, hvor de forskellige bygningsdele gennemgås systematisk, lige fra bindingsværkshuse med stråtag til murede huse, træhuse, sommerhuse osv.Søren Vadstrup er restaureringsarkitekt, tidl. leder af Raadvad-Centeret og forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Udgav i 2004 bogen Huse med sjæl og i 2014 Byhuset.

  • af Kim Leine
    73,95 - 236,95 kr.

    Marts 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller i freden, eller er den et helt tredje sted?Afgrunden er en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.

  • - De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og i marken
    af René Ljunggren
    165,95 kr.

    Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl.I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning.Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde.Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser.Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatterenSiden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland.I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland.Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.

  • - 40 Years of Danish Furniture Design - 1927-1966
    af Grete Jalk
    2.258,95 kr.

    Klassisk værk i ny, smuk indpakning.I 1987 udkom mammutværket Dansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind. Værket, som?betragtes som en bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder, er et?4-bindsværk på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.Værket viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927-1966. Det er det vigtigste referenceværk for alle, der er beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.?Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye?tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes.Grete Jalks bog er et kildeskrift af uvurderlig betydning, og det har gennem årene fået kultstatus og har været uhyre svært og kostbart at opdrive.Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. Al tekst er på både dansk og engelsk.Med denne genudgivelse er det igen muligt for alle at eje dette unikke referenceværk.

  • - Skåne, Halland og Blekinge
    af Niels Peter Stilling
    253,95 kr.

    Skåne, Halland og Blekinge var dansk kerneland i mere end 650 år, indtil det blev tabt efter svenskekrigene midt i 1600-tallet. I dette bind af Danmarks Herregårde tager Niels Peter Stilling sine læsere med til et rigt udvalg af herregårde i de historiske landsdele og fortæller endnu en gang skarpt og veloplagt om danmarkshistorie, store adelsslægter og arkitektur. Bogen er et selvstændigt bind i værket om Danmarks Herregårde, der udkommer i disse år. Første bind omfattede Sjælland, Møn og Lolland-Falster, andet bind Fyn og Langeland.

  • - Kongen
    af Karoline Stjernfelt
    248,95 kr.

    I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind – og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre. Karoline Stjernfelt (f. 1993) er uddannet fra Serieskolan i Malmø og har en fast plads på tegnestuen Kulkælderen i København. Hun har tidligere udgivet tegneserier i en række antologier, blandt andre Knivsæg, Kulkælderen 3 og svenske Bon Kultur. I morgen bliver bedre er Karolines Stjernfelts første værkudgivelse, som kommer til at omfatte tre bind: 1. Kongen, 2. Dronning og 3. Lægen.

  • af Kristian Bang Foss
    148,95 - 228,95 kr.

    LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

  • af Jesper Stein
    188,95 - 198,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • af Morten Glinvad
    119,95 - 255,95 kr.

    I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

  • af Stine Bolther, Line Tolstrup Holm & Line Holm
    103,95 - 168,95 kr.

    ‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.

  • - Øjenfryd og velsmag
    af Anemette Olesen
    93,95 kr.

    Med det "Nordiske køkken" er der i Skandinavien sket en ”opblomstring” af interessen for alle de vilde og dyrkede urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af blomster til pynt og i maden, og det smitter af på alle os andre. Spiselige blomster er pludselig blevet vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke blomster de kan bruge og til hvad, så de er sikre på ikke at tage nogle blomster, der ikke kan spises. I denne bog om spiselige blomster giver den erfarne have- og madskribent Anemette Olesen, der om nogen er dansk foregangskvinde med hensyn til at eksperimentere med havens og naturens frembringelser, sit bud på blomster, som kan plukkes og spises. Hun giver samtidig opskrifter og tips med på vejen.Nyt i 2. udgave er oplysninger fra Fødevareministeriet om de enkelte planters indholdsstoffer og deres spiselighed. Enkelte planter fra 1. udgaven er skiftet ud med nye.Kirsten Tind er mester for de meget smukke tegninger af blomsterne, der gør det let at genkende dem.

  • - En brevveksling
    af Jens Andersen & Jette Glargaard
    119,95 - 270,95 kr.

    Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

  • af Anne Mette Futtrup & Minna Gross
    158,95 kr.

  • af Erling Jepsen
    44,50 - 236,95 kr.

    I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

  • - Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991
    af Bent Jensen
    44,50 - 663,95 kr.

    Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side. 

  • af Palle Roslyng-Jensen & Red: Gunner Lind
    331,95 kr.

    TVÆRFAGLIG DANMARKSHISTORIE I ÉT BIND, DER BESKRIVER DANMARKS UDVIKLING OVER DE LANGE STRÆK. SKREVET AF EN RÆKKE EKSPERTER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET.I Danmarkshistorien finder man først og fremmest historien om folks levevilkår og livsformer fra oldtiden til i dag. Naturligvis kan man også læse om statens og politikkens historie, men den røde tråd er at beskrive, hvordan mennesker har levet her fra før Danmark blev til det Danmark, vi kender i dag. Det sker i fem store kapitler: 1. Oldtiden fra istid til vikingetid2. Middelalderen til 14003. Senmiddelalder og nyere tid 1400-18504. Den industrielle tidsalder 1848-1960 5. Den nyeste tid fra 1960 til i dag. Hvert kapitel behandler faste emner, bl.a. hvad Danmark er på det specifikke tidspunkt, og hvor dets grænser går. Der fortælles om landskabets udseende, om bygninger og boliger, om husstand og familie, erhverv i byen og på landet, om samfundets stænder og klasser og om nye, vigtige ideer i tiden. Det gør det let at få overblik over de vigtigste af de mange temaer i dansk historie.Bogen er beregnet på to grupper læsere: Dels de historieinteresserede,som gerne vil have en ramme for de mange gode enkelte historier, som man kan møde i alle medier, og dels studerende og gymnasieelever, som har brug for en kort Danmarkshistorie i deres uddannelse. Bogen er imidlertid skrevet på en sådan måde, så selv den, som aldrig har hørt om Danmarks historie før, kan få glæde af bogen.

  • af Leif Dehnits
    248,95 kr.

    Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet?Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde!En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.

  • af Palle Gravesen
    464,95 kr.

    En unik og meget omfattende guide til fra hvilken geologisk periode, hvor og hvilket fossil du kan finde på de forskellige fossillokaliteter i Nordvesteuropa, dvs. Danmark, Sydnorge, Sverige, Holland, Belgien, England, Nordfrankrig og Nord- og Mellemtyskland.Bogen omfatter en indgående tekst om områdernes geologi, geologiske historie og de fossiler, du kan finde, samt mere end 1.100 illustrationer i form af tabeller, kort og mere end 600 fotos af lokaliteter og enkeltfossiler.Bogens afsnit udgør:  Europas geologiske opbygning, inddelingen af de forskellige jordlag og de geologiske tidsaldre, et afsnit om pladetektonik og endelig en udførlig  og omfattende gennemgang af hver af de geologiske lag, hvor man på udvalgte lokaliteter kan finde de forskellige fossiler.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.