Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lise Nørgaard fik ideen. Erik Balling forløste den. Danmarks Radio udsendte den til de danske tv-seere i årene 1978-1981 – og har gjort det adskillige gange siden. Matador er ikke alene en fantastisk tv-serie. Den er også blevet en uomgængelig del af den kollektive fortælling om Danmark i tiden før og under Anden Verdenskrig. På baggrund af mere end 40 nye interview med menneskene foran og bag kameraet, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger fortæller Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen nu den definitive historie om skabelsen af ’verdens bedste tv-serie’. Rigt illustreret med velkendte stillfotografier fra serien og sjældent sete billeder fra optagelserne, fotografier af rekvisitter, produktionstegninger og kostumeskitser.
Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.
Fantastiske skabninger og hvor de findes: Filmmanuskriptet er en ny historie, som er inspireret af den originale Hogwarts-skolebog af samme navn. Det er J.K. Rowlings debut som manuskriptforfatter.Om bogen:Da magizoologen Newt Scamander ankommer til New York, har han i sinde at gøre sit ophold så kort som muligt. Men da han mister sin magiske kuffert, og nogle af hans fantastiske skabninger undslipper, medfører det store problemer for alle …Filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes havde biografpremiere d. 18. november 2016, og bogen er filmmanuskriptet bag denne film.
Titlen Dramaturgi med Mogens Rukov. Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole skal forstås meget konkret. Bogen er nemlig blevet til på grundlag af forfatterens noter fra Mogens Rukovs undervisning på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje, hvor hun var elev fra 2001 til 2003. Noterne blev taget i løbet af selve undervisningen, som regel i manuskriptlinjens undervisningslokale eller i mørket i Filmskolens biograf. I bogen fremstår de i renskreven form med de justeringer, Mogens Rukov selv var med til at lave under en senere gennemgang af alle noterne.Siden er bogens fortløbende tekst tilføjet. Her bliver pointerne uddybet, grundbegreber bliver forklaret og belyst, og sider af skriveprocessen berøres. Bogen er struktureret efter skriveprocessen for et filmmanuskript: fra man starter med de store linjer og opbygger skelettet for historien, til man zoomer ind på sekvenser og scener, og går mere og mere i detaljer for at ende med dialogen. I virkelighedens skriveproces bevæger man sig altid frem og tilbage mellem faserne. På samme måde kan man hoppe frem og tilbage mellem de forskellige kapitler i bogen.Denne fagbog henvender sig ikke blot til manuskriptforfattere i filmbranchen, men også til interesserede fra andre faggrupper eller brancher. Forhåbentlig vil den inspirere og bibringe viden om, hvordan man opbygger og optimerer en historie, hvad enten det drejer sig om film eller andre former for fiktion.
Dive into the depths of Avatar: The Way of Water with this definitive guide. Created in close collaboration with James Cameron's Lightstorm Entertainment and written by experts who worked on the film, this authoritative book is packed with stunning exclusive details. This must-have visual guide showcases the characters, creatures, vehicles, weapons, and locations from the latest adventure in Pandora.Meet the next generation of Jake Sully and Neytiri's family, including the mysterious Kiri and the heroic Neteyam, and their brave new allies among the Metkayina clan. Discover the majestic tulkun, speedy skimwings, and the other fauna and flora of Pandora's oceans. Examine the latest fearsome RDA vehicles and the specialist recom troops under Colonel Quaritch's command. Uncover the inner-workings of Bridehead City and the sacred Cove of the Ancestors.With a foreword by Sigourney Weaver, Avatar: The Way of Water: The Visual Dictionary is the perfect gift for Avatar fans of all ages.© 2022 20th Century Studios.
Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotos Instruktøren Werner Herzogs visuelle vovemod har dannet præcedens og han er blevet kultfigur og forbillede for en helt ny generation af filmskabere, internationalt såvel som i Danmark. Bredest kendt blev han for sine film med den gale Klaus Kinski, men er i dag dokumentargenrens store navn, der forbinder de europæiske nybølger med succesfuld amerikansk mainstream. Bogen fører læseren ind i et værk der bl.a. beskriver gangsterpræster, bjørnehviskere, skospisning, revolutionære filmkunstnere … og en enkelt pingvin. Samt ikke mindst vigtige perspektiver på en tid med fake news. Skrevet af Kristoffer Hegnsvad, dokumentarist, samt Film&TV-redaktør og kritiker ved Dagbladet Politiken. Han har læst på Københavns Universitet og Sorbonne og har instrueret filmene Laamb og Looking for Exits – Conversations with a Wingsuit Artist. I 2016 deltog han på Werner Herzogs provisoriske filmskole for instruktørtalenter, The Rogue Film School.
I denne unikke blanding af biografi og selvbiografi lukker filminstruktøren og kunstneren David Lynch os for første gang ind i sit liv. Vi hører om hans bestræbelser på at realisere sin kunstneriske vision og om de mange hjertekvaler og kampe, han har måttet igennem for at virkeliggøre sit uortodokse projekt. David Lynchs poetiske, fortrolige og ufiltrerede personlige overvejelser veksler som musikalske riff med de biografiske afsnit, skrevet af hans nære samarbejdspartner Kristine McKenna. Hun har skrevet på grundlag af flere end hundrede nye interview med overraskende åbenhjertlige ekshustruer, familiemedlemmer,skuespillere, agenter, musikere og kolleger på forskellige områder, som alle har deres egen opfattelse af Lynch som menneske og kunstner. Drømmerum er en skelsættende bog, der giver adgang til enenestående rundtur i en af de mest gådefulde og originale nulevende kunstneres liv og tanker.
Et godt manuskript er den første forudsætning for enhver god film. Men hvordan skriver man en god historie? Hvordan skaber man levende og troværdige karakterer? Hvordan strukturerer man forløbet så det bliver både spændende og bevægende? Hvordan får man replikkerne til at fungere som en naturlig del af historien, karaktererne og dramatikken? Hvordan fanger fastholder og forfører man sit publikum? "FILM – Fortælling og Forførelse 2" handler om det dramatiske, psykologiske og fortællemæssige håndværk der ligger bag en hver god fortælling. Bogen sigter mod at give læseren en indgående viden om den dramatiske fortælling og dens virkemidler. "...jeg bliver slået med ydmyghed over den indsigt og det overblik Breum lægger for dagen ... bogen er uforskammet godt skrevet og spækket med fantastisk fagkundskab." Kim Bruun, Pråsen 2011 "Finally it is here - the book the professional community has looked out for, the educational institutions has begged for and the general well-informed public will find useful, enlightening and in-expendably informative" Kjeld Veirup, tidligere Script editor på DreamWorks i California og leder af den Europæiske Filmhøjskole. "... lad det være klart fra starten – det er en uddybende og inspirerende metodebog. Breum er en smittende og inciterende læser af film og TV-serier" Bo Tao Michaëlis, Politiken 2001 "Det er på alle måder en fornøjelse som retoriker at læse en bog der ubekymret og ubesværet beskæftiger sig med den store kunst at forfører" Christina Matthiesen,RetorikMagasinet 2001
Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han den lille mand. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen blev født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus.Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost.Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede "fjæs", som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.
Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder. Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Ikke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier … Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal, 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal, 2010).
Næsten tre millioner mennesker kiggede med hver uge når beboerne i Amagergade 7-9 - Flyttemand Olsen og frue, dyrehandler Clausen og fru Clausen, Larsen, Tue, Rikke, Egon, Karla, Meyer og Emma fra Rottehullet overfor - sloges med tilværelsens og tidens store og små problemer i komedieserien Huset på Christianshavn.I alt 14 sæsoner og 84 afsnit blev der produceret af den populære serie i årene 1970-77.Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard dykker ned i historien om Danmarks første sitcom. De har endevendt arkiverne og talt med mere end 40 mennesker, der arbejdede på Huset på Christianshavn. Resultatet er en unik fortælling om det første store samarbejde mellem tv- og filmbranchen - spækket med fyldige portrætter af skuespillerne, instruktørerne og forfatterne, sjældne fotos fra tilblivelsen af serien samt aldrig før offentliggjorte breve, kontrakter og skitser.Indbinding: Hardcover med stofryg og folieprægPapir: 140 gr. amber graphic
Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).
Take an exclusive, behind-the-scenes look at the creative process of James Cameron's Avatar: The Way of Water. Packed with hundreds of stunning images and written in collaboration with the filmmakers themselves, uncover the incredible creative and technical skill that went into the making of Avatar: The Way of Water. Featuring stunning concept art and intricate character, creature, and costume designs, uncover the details of Pandora in striking detail.Art of Avatar: The Way of Water is produced in collaboration with James Cameron's production company, Lightstorm Entertainment, and Twentieth Century Film.With a foreword by filmmaker Robert Rodriguez.© 2022 20th Century Studios.
Michael Wikke og Steen Rasmussen har siden begyndelsen af 1980’erne underholdt flere generationer af danske tv-seere og biografgængere med deres morsomme, anarkistiske, musikalske, poetiske, godhjertede og unikke tv-serier, radioføljetoner og film: Pas på varerne, Arne!, Tonny Toupé Show, Sonny Soufflé Chok Show, Russian Pizza Blues, Hannibal & Jerry, Flyvende farmor, Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger, Julestjerner og senest Gooseboy – for nu blot at nævne nogle få af deres mange projekter.Wikke & Rasmussen har deres helt egen kærlige, lunt satiriske tone og kulørt poetiske visuelle stil, og man er aldrig i tvivl om, hvornår man ser en af deres film eller tv-serier. De fortæller opbyggelige, positive historier om verden – ikke som den er, men som de gerne vil have, at den skal være – og om sjove, skæve figurer, der alligevel ikke er så forskellige fra alle os andre.Christian Monggaard har kendt det produktive makkerpar siden slutningen af 1990’erne, og han dykker i Brug dit hjerte som telefon – Wikke & Rasmussens forunderlige rejse dybt ned i de to herrers baggrund, deres mangeårige samarbejde og det smukke, omfattende værk, som har vist sig at have en sjælden tidløshed og dermed også holdbarhed og universalitet. Det er både et hyldestportræt og en undersøgelse af, hvad der har formet Wikke & Rasmussen - og hvordan de har formet os.
I sine stærkt underholdende erindringer fortæller Woody Allen om et liv som instruktør, standupkomiker, forfatter, musiker og skuespiller – og som familiefar og ægtemand. Et ofte tumultarisk liv, der tager sin begyndelse i Brooklyn, New York. Allen giver et levende indblik i sin 60 år lange filmkarriere, fra klassikerne Annie Hall, Manhattan og Hannah og hendes søstre og frem til nyere film som Midnight in Paris og A Rainy Day in New York.Det er en historie om fejltagelser og succeser – og om de mange kunstnere og skuespillere, Woody Allen har mødt på sin vej. Om hans venskaber, ægteskaber og romantiske forhold. Ligesom han i bogen giver sin version af forholdet til skuespilleren Mia Farrow.
Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Avatar – Den ultimative guide er en imponerende rejse gennem James Camerons farverige Avatar-univers med glimt fra Avatar 2. Udforsk Pandoras frodige landskaber og selvlysende vegetation, og lær alt om den blå månes forunderlige flora og fauna. Forstå de sjælfulde na’vier, der lever i tæt samhørighed med naturen, opdag nye klaner, og udforsk områder aldrig før besøgt. Mød de mennesker, der vil lære alt om denne ukendte måne, og dem, der søger at ødelægge den. Velkommen tilbage til Pandora.
Et personligt bud på, hvordan man arbejder journalistisk med DV-kameraet. I bogen præsenteres nye metoder for, hvordan man strukturerer og fortæller en tv-historie. Bogen gennemgår teknikken i DV-kameraet og giver råd om, hvordan man laver det gode billede, den fine lyd og den skarpe redigering.
MALENE er den personlige historie om skuespilleren, direktøren, hustruen, moren og mennesket Malene Schwartz – fortalt af hende selv og af en række af de mennesker, som er og har været tæt på hende privat, professionelt eller begge dele.I bogen fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om sit livs triumfer og tragedier. Om den kunstneriske åre, der løber i familien, om hendes vej til scenen, om en stor skuespillerkarriere og om at blive verdensberømt i Danmark som Maude i ‘Matador’. Om sin familie og sine to meget forskellige ægteskaber, om at befinde sig på øretævernes holdeplads som teaterdirektør og om at få comeback i en moden alder og nægte at lade sig pensionere.MALENE er et portræt af et paradoksalt menneske – sky, usikker og reserveret, men også modig, viljestærk og bramfri
FRITS HELMUTH er historien om en af de største karakterskuespillere, Danmark har haft. En begavet kunstner, der leverede uforglemmelige præstationer på landets teatre og brillerede i et utal af filmroller – fra Styrmand Karlsen over Karl Aage i Dansen med Regitze til lektor Blomme i Det forsømte forår.Men det er også historien om en følsom mand, der livet igennem kæmpede med at løsrive sig fra sin berømte far, Osvald Helmuth, og med at holde styr på sine mange roller uden for rampelyset: som ægtemand, fader, søn og ven. Om et sammensat og til tider ensomt menneske, der især i sine sidste år druknede sine indre dæmoner i alkohol.Biografien er blevet til i et tæt samarbejde med Mikael og Pusle Helmuth, der åbenhjertigt beretter om den far, de både elskede og havde det vanskeligt med på grund af deres tumultariske opvækst. Desuden har skuespillerne Ghita Nørby, Peter Schrøder og Thure Lindhardt samt instruktøren Kaspar Rostrup bidraget til bogen.
The long-awaited first work of nonfiction from the author of the #1 New York Times bestselling Once Upon a Time in Hollywood: a deliriously entertaining, wickedly intelligent cinema book as unique and creative as anything by Quentin Tarantino.In addition to being among the most celebrated of contemporary filmmakers, Quentin Tarantino is possibly the most joyously infectious movie lover alive. For years he has touted in interviews his eventual turn to writing books about films. Now, with Cinema Speculation, the time has come, and the results are everything his passionate fans?and all movie lovers?could have hoped for. Organized around key American films from the 1970s, all of which he first saw as a young moviegoer at the time, this book is as intellectually rigorous and insightful as it is rollicking and entertaining. At once film criticism, film theory, a feat of reporting, and wonderful personal history, it is all written in the singular voice recognizable immediately as QT's and with the rare perspective about cinema possible only from one of the greatest practitioners of the artform ever.
Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnserierne fulde huse i biograferne, både herhjemme og i udlandet. De i alt 14 film parrede folkekomedie og sex i et blandingsforhold, man hverken har set før eller siden. Mange kendte navne arbejdede på de erotiske lystspil, og nye stjerner som Ole Søltoft og Birte Tove opnåede idolstatus. Men succesen havde sin pris, for danskernes frisind kendte sine grænser. Danmark på sengekanten dykker ned i den unikke filmgenre, der opstod i kølvandet på pornoens frigivelse i 1969. Gennem nye interviews, hidtil uset arkivmateriale og mere end 100 udvalgte illlustrationer går bogen tæt på tiden og de medvirkende: Hvem var de, hvad motiverede dem, og hvilke følger fik filmene for deres liv og karriere?
Der var næppe nogen, der havde forudset, at lærlingen Søren Kragh-Jacobsen skulle blive en af sin tids store, danske kulturpersonligheder. Han har imidlertid sat nye standarder for dansk børne- og ungdomsfjernsyn, og han er blevet en af sin generations vigtigste filmskabere. De fleste kender Søren Kragh-Jacobsens film og sange. Fra succeser som Vil du se min smukke navle og Gummitarzan til modne mesterværker som Drengene fra Sct. Petri og Mifunes sidste sang. Og uforglemmelige TV-produktioner som Omsen & Momsen. De fleste kan nynne med på ”Kender du det?” (den med Mona) fra debutpladen, men også andre af sangene fra hans tre albums står distancen i dag.Gennem efterhånden fem årtier har Søren Kragh-Jacobsen leveret lyd og billeder til den fortløbende hverdagsdanmarkshistorie. Her er bogen om hans liv og karriere.
Stjernejournalisten Ronan Farrows nye bog er en af de seneste måneders mest omtalte bøger i USA.Harvey Weinstein var manden at være gode venner med i Hollywoods enorme filmindustri, hvis man skulle gøre sig håb om en karriere. Han udnyttede også denne magt til at misbruge en lang række kvinder. Afsløringen af hans overgreb fik #metoolavinen til at rulle, og Farrow modtog Pulitzerprisen for sin dækning af de rystende historier.Farrow er søn af filmmanden Woody Allen og skuespilleren Mia Farrow. Hans samtaler med sin søster, der har fortalt, at hun er blevet misbrugt at Allen, har givet ham en respekt for ofrene og en forståelse af, hvordan han skulle få deres tillid og tilladelse til at fortælle deres historier.5 hjerter Politiken5 stjerner Jyllands-Posten“Bragende godt skrevet” Bogblogger.dk
Lars von Trier er dansk films kontroversielle hovedskikkelse – med status både som nyskabende geni og som skandaløs provokatør. Med talentets uforudsigelighed som det faste holdepunkt er han gået gennem stjernestunder og infernokriser. LARS VON TRIER – DET GODE MED DET ONDE, der ledsager udstillingen af samme navn på Brandts, giver en bred introduktion til Trier og hans rigt facetterede filmkunst. Bogen er redigeret af Peter Schepelern og rummer en lang række artikler, skrevet af Trier-forskere og af internationale berømtheder som nobelpristageren Elfriede Jelinek og filosoffen Slavoj Žižek. Der er en stor kronologisk oversigt over Triers liv og værk, vidnesbyrd fra nære medarbejdere som Peter Aalbæk Jensen, Jørgen Leth og Stellan Skarsgård, udsagn fra Trier-stjerner som Nicole Kidman, Björk og Uma Thurman. Desuden en sektion med alle Triers manifester og tekster om film samt filmliste og bibliografi, det hele rigt illustreret.
Ud af ingenting bragede Nina og Frederik ind på popscenen i 1957 med en buket calypso-sange, der ikke lod Harry Belafonte noget efter. Alle var vilde med den smukke danske overklassepige og hendes hollandske baron, og for første gang i dansk pophistorie blev en succes verdensomspændende. Nina blev endda gift med Frederik, hendes livs kærlighed. Men bag facaden blev han også hendes livs mareridt med elskerinder, barn uden for ægteskabet og en skidt karakter. Da parrets succes klingede af efter små ti år på toppen, stak han af med det meste af formuen og lod Nina tilbage med deres tre børn. Midt i 1960’erne mødte Nina forfatteren Clifford Irving på Ibiza. Hun blev den gifte mands hemmelige elskerinde, og affæren varede, indtil han blev afsløret i at snyde hele verden med et dumdristigt fupnummer. Irving havde modtaget næsten en mio. dollars for en biografi om milliardæren og excentrikeren Howard Hughes, men bogens interviews med milliardæren viste sig at være fri fantasi. Med skandalen kom Nina i begivenhedernes centrum og blev afhørt af FBI og kom på forsiden af LIFE i 1972. Den følgende eksponering i store talkshows på amerikansk tv førte siden til en Hollywood-karriere, bl.a. med en hovedrolle i Robert Altmans legendariske detektivdrama ”The Long Goodbye”. Gennem sin karriere har Nina van Pallandt krydset veje med så store navne som Louis Armstrong, Errol Flynn, David Bowie, Leonard Cohen, Richard Gere og Jeff Bridges. Hun er blevet kaldt verdens smukkeste kvinde, men andre har kaldt hende naiv. Selv siger Nina, at hun har haft en tendens til at springe ud i eventyret med lukkede øjne og håbet på det bedste. Hun har set sin del af livets tragiske sider, men i dag fortryder hun ikke noget. Kun de ting hun ikke har prøvet. Jaob Wendt Jensen – forfatteren til den anmelderroste bestseller om Ove Sprogøe – bygger sin biografi om Nina på omfattende arkivresearch og mere end 30 nye interviews i København, Ibiza og Hollywood, blandt andet med Nina selv, hendes søster, venner og gamle kolleger, herunder manden bag Nina og Frederiks plader, Bent Fabricius-Bjerre, skuespilleren Elliot Gould, filminstruktøren Paul Schrader, forfatteren og svindleren Clifford Irving, afhøringsschefen fra Irving/Hughes-sagen Robert G. Morvillo.
Det er en erindringsbog langt ud over det almindelige, den giver indblik i såvel Reenbergs liv og virke som dansk teater i hans periode. Den er en fryd at læse – og den suppleres med en række interview, som Me Lund har taget med Reenbergs kolleger og samarbejdspartnere, fx Sonja Richter, Klaus Hoffmeyer, P.O. Enquist, Michael Christiansen m.fl., som har meget at sige om ham og hans arbejdsmetoder.
Den ultimative bog for alle Marvel-fans - uanset alder!Denne store bog fyldt med illustrerede Marvel-kort begynder i New York og bevæger sig derefter ud til Amerika, Jorden, solsystemet og hele universet.Bogen er fyldt med detaljerede illustrationer af velkendte bygninger, som fx Avengers Mansion og Xavier Instituttet. Desuden stiller bogen skarpt på alle de største Marvel-karakterer: se fx alle Spider-Mans dragter, hele X-Men holdet og Hulks forskellige inkarnationer, læs historien om Black Widow og meget, meget mere.Dette er uden tvivl den ultimative bog for alle fans, i alle aldre, af det unikke Marvel-univers.
Her er bogen til alle filmentusiaster, filmnørder og generelle filmelskere, som på samme måde, som jeg selv, nyder det filmiske univers og lader sig tryllebinde og forføre af magiske og forunderlige fortællinger. I denne bog vil et nuanceret udpluk af disse blive omtalt og behandlet ud fra den visuelle kunsts mange facetter, og samtidig vil der undervejs blive disket op med en subjektiv anmeldelse fra undertegnedes kritiske filmiske øjne og selvstuderede kunstneriske sans for netop de detaljer, som er med til at løfte det visuelle medie op på et niveau, der handler om mere end blot at formidle den gode fortælling. Film skal nydes – De skal underholde og bringe én væk fra den virkelighed, som man lever i, og dermed tryllebinde én, mens begivenhederne udspiller sig for øjnene af én. Dette er elementer må man aldrig gå på kompromis med, og derfor skal man, når man ser en film, tage et valg, hvor man vælger at iagttage og lade sig opsluge af historien, detaljerne og de levende billeder. Dette er essentielt for fortsat at værdsætte de glorværdige stunder, som vi bliver beriget med gennem den filmiske verden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.