Litteraturstudier: generelt

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« – Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.« – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet Følg med i debatten. KLIK HER

Jacob Skyggebjergs pamflet 'Vi ses på Mars når lokummet eksploderer og klimaet går amok' repræsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft bragt i diverse medier siden forfatterdebuten i 2013. Budskabet er klart - her er ingen højre- eller venstresnoning: Gennem ligegyldighed kommer undergang, og ligegyldighedens last er i høj grad hvad vi, danskerne, og menneskene i det hele taget lider under. Vort samfund består på det, at vi kan undlade at forholde os. Vi har i bytte for velstand og magelighed måttet acceptere: Håbløshed. Meningsløshed. Tankeløshed. Verdens undergang. Samlingen er i den grad debatskabende. Skyggebjerg er provokerende og underholdende, men først og sidst - skarp og intelligent.

Spøgelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mærkværdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besværgende stemmer taler på måder, som ryster fortællingernes personer og læseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring år 1900 sætter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er på én gang underligt dragende og frastødende. Den uhyggelige fortælling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab undersøger de grænseerfaringer, der hjemsøger Jensens fortællinger, i forsøget på at forstå, hvordan de både handler om og spreder en særlig form for uhygge. Bogen fører læseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer såvel som i kanoniserede tekster som Kongens Fald og Madame D’Ora.

Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Enhver anklage om løgn og latin preller også af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst på ærmet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda så besnærende, at den ifølge Simone Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende pennefører fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle være i en klase for sig ...

Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering - og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som ´de andre´, men i stedet turde være ""hiin Enkelte"", hører Pontoppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.

Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger gennem en række analyser at finde ind til hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det som forener dem er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.

Litteraturhistorikeren Lise Busk-Jensens pionerværk beskriver, hvordan skrivende kvinder i 1800-tallet forsøgte at kæmpe sig til en plads i en mandsdomineret bogverden. Værket omhandler hele periodens danske kvindelitteratur, i alt 76 forfatterskaber, og perspektiverer til samtidige europæiske forfatterskaber. Lise Busk-Jensen viser, hvordan forfatterinderne bl.a. bidrog til at videreudvikle udviklingsromanen ved at skildre deres heltinders konfliktfyldte udviklingsforløb som hustruer og mødre, selverhvervende og oprørske kvinder og deres drømme og frigørelse og selvrealisering.Første bind overflyver perioden generelt. Andet bind præsenterer og analyserer 76 danske forfatterskaber; tredje bind indeholder forfatterkatalog og bibliografi. Værket er illustreret.***** " ... et stykke skelsættende grundforskning." Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

Kaj Munk var en central person i dansk åndsliv i 1930’erne og de første år af besættelsen, en person med mange facetter, men i dag er han mest kendt for sin dramatik (specielt Ordet), sin modstand imod den tyske besættelse og sin voldsomme død (myrdet af en SS-gruppe under Anden Verdenskrig). Kaj Munks dramatik og det brutale mord på ham skygger på sin vis for hele personen Kaj Munk og hans samlede værk.Vil man forstå Kaj Munks liv og værk, må man forstå hans kristendomsopfattelse og hans selvopfattelse som præst, for selvom han til tider vippede imellem at være præst og dramatikker, var det altid præstekaldet, der gik af med sejren. Kaj Munk forstod sig først og fremmest som præst, og det afspejlede sig i det meste af hans gøren og laden. Derfor er det påfaldende, at de teologiske facetter af Kaj Munks liv kun er blevet behandlet meget sporadisk, sammenlignet med digteren og modstandsmanden Kaj Munk. Dette specielt fordi Kaj Munk selv udgav en række prædikensamlinger såvel som andre værker af teologisk karakter imedens han levede, og dertil kommer, at det kristne livssyn gennemsyrede hans dramatik. Målet med denne bog er at bidrage til forståelsen af teologen Kaj Munk, også selvom, eller måske netop fordi Munks eget forhold til teologi til tider var anstrængt: ”Teologi er den nederdrægtigste Forvanskning af Kristendommen! Alt sandts arge Fjende!”.Bogen falder i fire dele. Første del der er en indledende; samlet analyse af Kaj Munks teologi. Anden hoveddel omhandler de åndsstrømninger og begivenheder, der i særlig grad har præget ham både i det store, og i det små, på det mere personlige niveau. Tredje del er dedikeret til teologiske aspekter i Kaj Munks Dramatik, og endelig vil fjerde del af bogen bidrage til forståelse af præsten og prædikanten Kaj Munk. Bogen afsluttes af en opsamling og perspektivering.

Kaj Munk er en central person i det kulturelle og politiske landskab i Danmark i 1930’erne og frem til mordet i januar 1944.Få har som han delt danskerne i det 20. århundrede, både i sin levetid og efter sin død. Eksempelvis blev han på den ene side kaldt ’charlatan’ af Christian Reventlow, og på den anden side skrev Tom Kristensen:Midt i en Tid, hvor næsten alle danske Kunstnere var afkristnede, opstod der en Præst med digteriske Evner, der nærmede sig det geniale, og erobrede den danske Skueplads med en Anakronismes Voldsomhed. Han virkede splittet, for han var baade kristen og moderne og diktatorvenlig og national, ligesom han både var Præst og Journalist og Digter […].I dag tænker vi ofte kun på Kaj Munk som dramatiker og modstandsikon, men han var også meget andet: Lyriker, præst, samfundsdebattør m.m.Denne bog forsøger at tegne et bredt billede af Kaj Munk, og gør det dels ved korte introduktioner og dels ved Kaj Munks egne tekster. Introduktionerne er skrevet af forskere, der har arbejdet med Kaj Munk. Målet er at give læseren indblik i Kaj Munks værk og dermed indirekte også i hans samtid.

I: Kaj Munk og den stærke mand.Digterpræsten i Vedersø blev myrdet den 4. januar 1944. Med sin død for Danmark, for tro og frihed, blev han en lysende skikkelse i besættelsestidens vanskelige år.Det er imidlertid i 1930’erne, at Kaj Munk har sine mest produktive år. Det er i disse år han er på alles læber, provokerende i sit forhold til de stærke mænd, Mussolini og Hitler. Han formår bedre end nogen at bringe sindene i kog. Ingen anden kulturpersonlighed i 1930’ernes Danmark afspejler så præcist som Munk årtiets tidsånd og konfrontationer. På basis af mere end 4000 avisudklip - og med Lise Munk som kommentator - har Bjarne Nielsen Brovst skabt et stort værk om den folkekære digter. En bredt anlagt beretning, som følger Kaj og Lise Munk gennem Europas skæbneår, og som uden omsvøb gør rede for de holdninger og holdningsskift, der prægede denne periode i digterens liv.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er oprindelig uddannet boghandler. Han har i en lille menneskealder været højskoleforstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Han er en landets absolut populæreste foredraagsholdere med ca. 100 foredddrag om året. Hans forfatterskab omfatter henved 100 titler i alle genrer: digte, romaner og biografier om bl.a. H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Martin A. Hansen og ikke mindst Kaj Munk.

I over tre år har Knud Peder Jensen, som er historiker og bosidddende på Fur, arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjær - hans liv og hans digtning. Resultatet er blevet en storslået fortælling, der både rummer afhandlingens karakter med grundig og velovervejet behandling af de mange data og livs-stumper, men samtidig er holdt i en fortællende form. Og spændende, som en roman, har Jeppe Aakjærs liv været. Fra fødsel, 1866 - til en relativt tidlig død i 1930, på et tidspunkt hvor Jeppe Aakjær stod på toppen af sin karriere, og i sine fire binds erindringer kunne se tilbage på et fantastisk og forunderligt liv. Fantastisk og forunderligt fordi han så at sige selv med sine valg og sin vilje skabte sit eget liv. Derfor er biografiens undertitel meget betegnende "En moderne livsfortælling". Aakjær var nemlig om nogen dansk forfatter moderne. Han startede omtrent sit liv med at gøre oprør med det vedtagne, mod konventionerne. Og selv om han var "enestekarl" hjemme på Aakjær, da han første gang for alvor førte pennen til papiret, så var han allerede fra begyndelsen af 1880´erne på vej væk fra bondesamfundet. På vej ind til den store by, hvor uddannelse, arbejde, liv og digtning var mulig på måder, de gamle end ikke drømte om. Men det kneb gevaldigt med for alvor at komme i gang. Også med kærlighedslivet. I næsten 15 år dannede han par med storbondens datter Marie Bregendal. Hun ofrede sig, økonomisk, for ham, og drev pensionat i København. Senere blev han lykkeligt gift med billedskæreren Nanna Krog. Også hun ofrede sig og skabte senere den atmosfære på Jenle, der dannede rammen om bondeforfatterens liv og digtning de sidste 25 år af hans liv.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemid­ler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gen­nemsyrer hans værker:"Sandheden er, at Dickens’ samfundskritik er næsten rendyrket moralsk af karakter. Deraf det totale fravær af nogen form for konstruktive forbedringsforslag i forfatterskabet … I sidste ende kan han sådan set kun sige ’opfør jer nu ordentligt’." – essayet Charles Dickens"Oversat til politisk sprogbrug tenderer Yeats til fascisme … Senere blev disse tilbøjeligheder klarere i konturen og førte ham frem til en ’jublende accept af et autoritært styre som den eneste løsning…’” – essayet W.B. YeatsSamtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger."Orwells litterære analyser er små mesterværker. De kombinerer hans subjektive forhold til sine litterære emner fra fortiden med hans kritiske opfattelse af hans samtid og bringer det litterære, politiske og personlige sammen, for ‘enhver forfatter og især romanforfatter har altid et 'budskab'.” – Per Stig Møller i forordet"Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph"Uovertruffen skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times “Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianLitteraturkritiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Minder fra en boghandel – Charles Dickens – W.B. Yeats – Arthur Koestler – Politik kontra litteratur: En undersøgelse af ’Gullivers rejser’ – Lear, Tolstoj og narren – Rudyard Kipling.

I dagens vestlige samfund er kærligheden fri. Partnervalg er ikke længere bundet til sædvane, moral, familie og samfund. Men den frie kærlighed har også ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner og livsprojekter præger og udfordrer kærlighedslivet for langt de fleste. Skilsmissetallene er høje, og nutidens parforhold er korte og mere uforpligtende. Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem en blanding af personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger litteraten Nils Gunder Hansen kærlighedens store forvandling – og giver bud på et nyt kærlighedsideal for nutiden.

Guidet fælleslæsning er en måde at læse litteratur i fællesskab på. Den kræver ikke, at deltagerne forbereder sig eller har særlige litteraturfaglige kundskaber. En læseguide vælger de tekster, der læses højt på stedet. Der holdes pauser og stilles spørgsmål, og deltagerne deler deres umiddelbare læseoplevelser. Læsningen holdes levende og åben, man læser ikke for at finde frem til et svar, for at konstatere eller konkludere, men for at undersøge og udforske. Med prosa og poesi som afsæt etableres et rum for refleksion, stemninger og udfoldelse af tanker, følelser og erfaringer."Litteratur i virkeligheden" viser, hvordan guidet fælleslæsning kan få betydning for forandringsprocesser i mennesker, og hvordan man kan arbejde med litteratur som interventionsform på tværs af socialt arbejde, psykiatri, biblioteksvæsen, uddannelsessektor og civilsamfund. Forfatterne introducerer guidet fælleslæsning som metode, beskriver dens virkningsmekanismer og diskuterer dens teorier og baggrunde, men viser først og fremmest, at fælleslæsning tillader den enkelte at komme til stede på en mere fri og skabende måde."Litteratur i virkeligheden" har bidrag af litterat Mette Steenberg, kandidat i socialt arbejde Helene Forsberg-Madsen og antropolog Line Dalsgård og indeholder desuden en række interviews foretaget af antropolog Charlotte Christiansen med fagpersoner, der arbejder med guidet fælleslæsning i praksis. Bogen har efterord af Jane Davis, udvikler af metoden shared reading og grundlægger af organisationen The Reader, og er redigeret af Mette Steenberg, stifter af Læseforeningen.

Velkommen i en hvirvlende voksenleg, hvor vi løfter sløret for H.C. Andersens kvindeverden og titter ind under skørterne på fem frække, iderige og ekstravagante prinsesser.”Duer ikke, væk!” er de berømte ord fra prinsessen i eventyret om Klods-Hans og en frase, som millionvis af verdens kvinder ærgrer sig over ikke at have været i besiddelse af på det rette tidspunkt.Men bag prinsesserne anes konturerne af H.C. Andersens antiprinsesser: hans søster, hans moster, hans mormor og hans mor, som gennem prostitution, alkoholisme, kriminalitet og tvangsarbejde bevæger sig lydløse rundt i Andersens univers. Og som i et spejl fornemmes hans kærester, forelskelser og intervention i pigers og drenges, mænds og kvinders følelsesverdener. I spejlbilledet ledes vi mod PRINSESSETESTEN. Her bringes de rapkæftede og frække prinsessesider sammen med spørgsmål om familie, troskab, eventyrlyst og livsduelighed, og læseren må inddrage sig selv og tage en test.

This book offers a systematic, bottom-up account of irony across both everyday contexts and literary and linguistic texts, using an empirically rigorous approach in distinguishing between central irony, non-central ironies, and non-ironies and highlighting a new way forward for irony research.

Autofiction and Cultural Memory breaks new ground in autofiction research by showing how it gives postcolonial writers a means of bearing witness to past cultural or political struggles, and hence of contributing to new forms of cultural memory.

Tjekkisk-franske Milan Kundera (f. 1929) er en af det tyvende århundredes mest markante romanforfattere og essayister, og hans værker er blevet moderne klassikere, der læses over hele verden. Jørn Boisen præsenterer os for Kunderas enestående forfatterskab, den æstetiske og filosofiske udvikling, der løber som en rød tråd igennem det, og dets store betydning for samtidens litteratur.Jørn Boisen (f. 1962) er dansk forfatter og lektor på Københavns Universitet. Han er cand.mag. i fransk og spansk, har en ph.d. i fransk og har skrevet en lang række bøger om moderne litteratur og kultur.

Passage 91 sætter fokus på kærlighedsromanen eller romance, som genren populært kaldes i moderne bogkultur. Artiklerne i nummeret repræsenterer forskellige perspektiver på genren, både i et historisk lys og i forhold til aktuelle udviklinger, og bidrager dermed til forståelsen af en genre, som er central på bogmarkedet og dominerer de internationale bestsellerlister, men som samtidig ofte er fraværende i traditionel litteraturvidenskabelig forskning. Romance-genren kan spores langt tilbage, fra 1700-tallets brevromaner over 1800-tallets sentimentale fortællinger og victorianske ægteskabsplot til 1900-tallets lægeromaner eller kiosklitteratur med kulørte forsider. I dag oplever genren stor fremgang, bl.a. på grund af nye læsefællesskaber omkring genren på sociale medier og nye måder at tilgå og bruge litteratur på, f.eks. via lydbogsformatet. Nummeret indeholder fem nyskrevne artikler, som på forskellig vis giver indblik i disse udviklinger, idet vi balancerer mellem tekst-fokuserede læsninger og mere litteratursociologiske tilgange, der stiller skarpt på romancens sociale, økonomiske og mediale vilkår og forudsætninger. Artiklerne fokuserer bl.a. på queer-perspektiver på victorianske romaner, kropspositivisme og postfeminisme i moderne svensk romance, romancer skrevet til lydbogsformatet og studier af romancelytteres præferencer inden for genren, samt brug af romance-troper blandt læsere i bogfælleskaber på TikTok. Nummeret indeholder også to nyoversatte bidrag, som står som centrale tekster inden for romance-forskningen, af henholdsvis Janice Radway, hvis studie af en gruppe amerikanske romance-læsende kvinder har været helt afgørende for feltet, og Mark McGurl, som repræsenterer et nyt, internationalt perspektiv på genrens betydning i den moderne bogkultur. Endelig har vi et interview med en forlagsrepræsentant om udgivelse af romance i Danmark i dag. Samlet set leverer Passage 91 altså et bredt indblik i romancen som genre, i tekster såvel som kontekster, læserkultur, historiske perspektiver og aktuelle udviklinger.

Den verdensberømte forfatter Oscar Wilde levede et liv, der i det victorianske England var både anderledes og risikofyldt. Med en genialitet og humor, der var langt forud for sin tid oplevede Oscar Wilde stor succes, især som forfatter af skuespil som "The Importance of Being Earnest", både i London, Paris og USA. Hans tilværelse endte alligevel tragisk, da Oscar Wilde blev fængslet for sin homoseksualitet og offentlig ydmyget i aviserne. I sit portræt kaster litteraturforsker Elias Bredsdroff et kritisk og varmt blik på Oscar Wildes liv og forfatterskab i en svunden tid.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

I midten af 1800-tallet skrev de to danske kulturelle ikoner H.C. Andersen og Georg Brandes breve til hinanden. Dette er en kommenteret udgave af den anerkendte litteraturhistoriker Elias Bredsdorff. Bogen indeholder desuden Brandes' tre afhandlinger om H.C. Andersen.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Jeg vågner i mørket med den frydefulde fornemmelse af en kniv i hjertet.Da Franz Kafka d. 13. august 1912 mødte berlinerinden Felice Bauer og blev stormende forelsket, blev det begyndelsen til en uhørt produktiv periode i hans forfatterskab. Men det blev også starten på en dyb splittelse mellem kærligheden og trangen til at skrive. En splittelse, der i perioder var ved at flå Kafka fra hinanden, og som prægede ham en stor del af hans korte liv.

Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.