Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Narrative temaer: Sociale forhold

Her finder du spændende bøger om Narrative temaer: Sociale forhold. Nedenfor er et flot udvalg af over 610 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur, som har et specifikt socialt problem som et centralt tema.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 31%
    af Sara Omar
    138,95 - 198,95 kr.

    KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

  • Spar 31%
    af Sara Omar
    138,95 kr.

    Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

  • Spar 18%
    af Kristian Bang Foss
    138,95 - 152,95 kr.

    Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på. Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på. Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

  • Spar 24%
    af Hanne-Vibeke Holst
    152,95 kr.

    Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?

  • af Maren Uthaug
    138,95 kr.

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • af Mikhail Bulgakov
    213,95 kr.

    I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.

  • Spar 24%
    af Glenn Bech
    228,95 kr.

    Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

  • af Marcel Proust
    816,95 kr.

    Den berømmede nyoversættelse (2002-2014) nu som paperback.Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid er mange i én: en kærlighedsroman, en samfundsskildring, en moderne bevidsthedsroman, en psykologisk krimi, en metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Blandt hovedpersonerne finder vi æsteten Charles Swann, der besættes af luksusluderen Odette, og så er der værkets jeg, Marcel, der på skift forelsker sig i Gilberte, hertuginden af Guermantes og Albertine, som han vil eje, samt den voluminøse baron Charlus, der forelsker sig i violinisten, Morel, der fører ham bagom dansen. Værket blotlægger det højere parisiske borgerskabs salonliv, skikke, talemåder og gradvise forfald i overgangen fra den franske adelsstands fald til det moderne samfund stormer frem. Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet. 1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.

  • af Elena Ferrante
    123,95 kr.

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

  • Spar 30%
    af Margaret Atwood
    209,50 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • af Mich Vraa
    123,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • Spar 24%
    af Édouard Louis
    213,95 kr.

    "Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

  • af Elena Ferrante
    123,95 kr.

    Andet bind i de berømte Napoli-romaner udkommer nu som paperback. En besættende roman om to unge kvinders liv i 1960'ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to veninder er helt sig selv uden den anden.

  • af Elena Ferrante
    138,95 kr.

    Dem der flygter og dem der bliver, bind 3 af Napoli-romanerne, beskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt i 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse. Den medfører store forandringer i de to kvinder liv. Lila kan endelig forlade sit liv på samfundets bund, mens Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er ikke lykkelig i sit ægteskab, og hendes arbejde med den nye roman går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og alting forandrer sig. Med et kvindeligt venskab som omdrejningspunkt skildrer Elena Ferrante i sine fire Napoli-romaner Italiens historie i de sidste 50 år. Ferrante-feberen har bredt sig til hele verden, bøgerne er udkommet i 50 lande, overalt har de indtaget bestsellerlisterne og fået blændende anmeldelser. Romanerne er under filmatisering, og den italiensk-amerikanske tv-serie er klar i 2018.

  • Spar 24%
    af Martin Andersen Nexø
    228,95 kr.

    Lærredsindbundet genudgivelse. Martin Andersen Nexøs hjerteskærende klassiker Ditte Menneskebarn er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og et af de største kvindeportrætter nogensinde skrevet.Det er beretningen om det uønskede fattigbarn Dittes opvækst i samfundets nederste sociale lag, hvor hendes hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet gennem hele hendes liv. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.26. juni 2019 er det 150 år siden, at Martin Andersen Nexø blev født.

  • Spar 24%
    af Katrine Marie Guldager
    228,95 kr.

    Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre. Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt? ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.

  • Spar 25%
    af Barbara Kingsolver
    248,95 kr.

    Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark i det sydvestlige Virginia i slutningen af 1980'erne. Hans enlige teenagemor har rustet sig til at føde med en blanding af alkohol og stoffer. Mens hun ryger ind og ud af afvænningsklinikker, ryger Damon, der snart får kælenavnet Demon, ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Da han får en knæskade, truer misbrugsmønstret med at gentage sig, og han får brug for sin kampgejst, sin charme, sin humor og sin ukuelige overlevelsesevne for at kunne klare det liv, der venter ham."Demon Copperhead" er en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse. ”Måske den bedste roman i 2022. Lige dele morsom og hjerteskærende. Det er fortællingen om en ukuelig dreng, som ingen vil have, men som læserne vil elske.”Washington Post

  • af Mich Vraa
    123,95 - 1.588,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • Spar 34%
    af Anne-Grethe Bjarup Riis
    198,95 kr.

    Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som fl ytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.

  • Spar 34%
    af Iben Mondrup
    198,95 kr.

    Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.

  • af Elena Ferrante
    128,95 kr.

    I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavendefamilie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.

  • Spar 24%
    af René Fredensborg
    190,95 kr.

    På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft.

  • Spar 24%
    af Theis Ørntoft
    228,95 kr.

    Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

  • Spar 24%
    af Édouard Louis
    152,95 kr.

    FÆRDIG MED EDDY BELLEGUEULE er en selvbiografisk roman skrevet af den kun 21-årige Édouard Louis – som engang hed Eddy Bellegueule. En stærk personlig beretning om homoseksualitet og en hjerteskærende mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund, men i lige så høj grad historien om et barn, der brændende ønsker sig at passe ind i sin egen familie og sit eget miljø.Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie og i den lille nordfranske flække, hvordet gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule.* Pressen skriver:»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra. ... Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende  »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information  »23-årige Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. … "Færdig med Eddy Bellegueule" er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen »Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. … For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. … Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske

  • Spar 24%
    af Brit Bennett
    228,95 kr.

    En international bestseller om at finde sin vej i verden i jagten på det gode liv, ægte kærlighed og en identitet, man selv har valgt. Det der skiller os er den amerikanske forfatter Brit Bennetts rørende page-turner om familierelationer, kærlighed og raceforskel. Samtidig er den et fremragende portræt af det amerikanske samfund fra 1950’erne til 1990’erne – og en roman, der med dyb empati udforsker vores forhold til fortiden, hvordan den former os, hvordan vi holder fast i den, og hvordan vi forsøger at undslippe den.De enæggede tvillinger Stella og Desiree Vignes vokser op i en lille sydstatsflække befolket af sorte, der i 1950’ernes USA er født til et liv uden de hvides privilegier. De to piger er uadskillelige som børn og stikker som 16-årige af sammen fra byen og deres mor i troen på et bedre liv. Men skæbnen og deres livsvalg skiller dem ad, og tvillingerne ender med at leve to meget forskellige liv langt fra hinanden.Desiree vender efter mange år tilbage til barndomsbyen sammen med sin datter til et liv som sort. Stella derimod udnytter, at hun grundet sin lyse hud kan gå for at være hvid og bosætter sig i Californien, hvor hun lever et liv som velhavende husmor med en mand og en datter, der ikke kender hendes ophav.Selv adskilt af mange kilometer og løgne er tvillingerne og senere deres døtres skæbner uløseligt forbundet.Det der skiller os er en medfølende og begavet roman, der undersøger driften mod et bedre liv og den pris, vi er villige til at betale for at leve som en anden.Romanen er Brit Bennetts store gennembrud. Den gik direkte ind som #1 på New York Times’ bestsellerliste, forlag i over 30 lande har købt bogen, ligesom HBO har sikret sig filmrettighederne.   ONE OF BARACK OBAMA'S FAVORITE BOOKS OF THE YEAR2021 WOMEN'S PRIZE FINALIST

  • Spar 18%
    af George Orwell
    138,95 kr.

    Anført af grisene gør dyrene på Grevefarmen oprør mod deres forsumpede herre og opretter et strengt socialistisk samfund. Det varer imidlertid ikke længe, før grisen Snowball må overlade magten til Napoleon, som indfører et terrorregime ved hjælp af sin hundelivvagt og gør grisene til den herskende overklasse.

  • Spar 25%
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    112,95 kr.

    I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget - men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

  • Spar 32%
    af Johanne Bille
    168,95 kr.

    Johanne Bille har skrevet en klar og klog skildring af jagten på kærlighed, og hvad der sker, når man får overskredet sine grænser og mister sig selv.Marias liv drejer sig om mænd: Hun indleder forhold til mænd, der tænder på idéen om at date en ung, kvindelig forfatter, men som ikke bryder sig om bøger skrevet af unge, kvindelige forfattere. Samtidig arbejder hun med at sælge lavkvalitetsprodukter til midaldrende mænd som tekstforfatter i Hvepsereden, selvom hun drømmer om at skrive flere bøger. Hun forsøger at finde sin egen stemme, men det er tavsheden, der falder hende nemmest i en verden dikteret af mænd.En aften får Marias tavshed afgørende betydning for hendes liv, og hun mærker på sin egen krop, hvad der sker, når tavshed tolkes som samtykke.Når mænd forlader mig er en fortælling om overgrebets natur og om at miste ejerskabet over sin krop. Det er også en fortælling om det fantastiske og farlige ved at beruse sig. I alkohol og skrift, i andre mennesker og i sig selv.

  • Spar 24%
    af Rachel Röst
    152,95 kr.

    Rebecca vokser op i en mormonfamilie i Urbanplanen på Amager. Hendes far er tæt på Gud og får ofte åbenbaringer på familiens vegne. Som familiens overhoved dikterer han deres liv ned i den mindste detalje: hvad de spiser, hvilket tøj de må gå i, hvor mange stykker toiletpapir de må bruge, og hvordan de må røre sig selv. Onde kræfter truer familien, siger han, og hvis Rebecca, hendes to mindre søstre ikke overholder budene, vil de nedsynke i synd og seksuel urenhed og være dømt til at leve med løgnere og horer i evigheden.Hjemmet er grundvolden for alt godt, siger Joseph Smith, mormonernes profet, men under farens strenge regler og gennemborende blikke bliver Rebeccas hjem et fængsel. Og langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke er Satan, der ødelægger hende – men hendes egen far.Grundvold er en fortælling om at vokse op med social kontrol og religiøs fanatisme. En roman om at finde styrken til at bryde ud og allerede som 16-årig stå på helt egne ben med et splintret verdensbillede – fremmed over for både sig selv, sin krop og den ungdomskultur, der omgiver en.

  • af Claire Keegan
    114,95 kr.

    En lille, unavngiven pige vokser op i en fattig familie i 1980’ernes Irland. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid.På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her oplever pigen for første gang, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse – men da en familiehemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er.Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I november 2021 udkom Keegans kortroman "Den slags små ting" på dansk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.