Samfund og kultur: generelt

Fattigdomsydelser eller lønforhøjelse til flygtninge - så forskellige udsagn støder man på, når politikere debatterer, hvilken ydelse staten skal yde til flygtninge fra verdens brændpunkter. Selvom de to udsagn beskriver samme fænomen, så er de milevidt fra hinanden; de fremkalder dybt forskellige billeder, og de tager afsæt i to væsensforskellige ideologier og værdisæt. Men fælles for de to udsagn er, at de repræsenterer stærk, værdibaseret framing. Tag bladet fra munden er en introduktion til politisk framing. Bogen giver et indblik i den toneangivende framingforskning og i sammenhængen mellem sprog, hjerne og politik. Samtidig får læseren indblik i, hvordan framing er en genvej til politiske grundværdier og succes i moderne politik, og at politiske aktører, der gerne vil skabe forandring, bør mestre evnen til at frame i en verden, hvor man enten kan frame eller blive framet. Tag bladet fra munden henvender sig til universitetsstuderende, der vil anvende framing som analyseredskab, til praktikere, der vil anvende framing som praktisk redskab til at overbevise, og til alle danske borgere, der gerne vil tilføje et nyt aspekt til deres forståelse af politik.

Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement.   Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse.     Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).

Den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag kommer i januar 2021

I Kønsforskning præsenterer Nina Lykke de centrale debatter i international feministisk teori og diskuterer, hvordan videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål håndteres inden for forskellige grene af kønsforskningen. Hun ser også på, hvordan kønsforskere har arbejdet med at ændre akademiske genrer og skriftformer. Bogen er skrevet, så den kan bruges af både nybegyndere inden for køns-forskningsfeltet og af avancerede læsere, som fx har brug for en sparringspartner og dialog om egne fortolkninger af kønsforskningens mange forskellige teorier. Kønsforskning er en guide til et forskningsfelt præget af teoretisk mangfoldighed. Forfatteren lægger vægt på at give forklaringer og nyttige tips til yderligere udforskning af feltet, men uden at udpege én tolkning og én vej gennem landskabet som -den rette-. Det er op til læseren selv at udvikle sine egne passioner, tolkninger, nysgerrighed og i sidste ende vælge de retninger, som hun eller han vil bevæge sig

For få år siden oplevede folkemindeforskeren Palle O Christiansen, at hans bog om De forsvundne - hedens sidste fortællere blev en formelig bedstsælger. I Dagligliv i 1800–tallets Jylland præsenterer han verdens betydeligste indsamler af mundtlig tradition, Evald Tang Kristensen. Bogen rummer et lille udvalg af Evald Tang Kristensens opdagelser fra det gamle Jylland, der her præsenteres i et fornemt bind med gamle, smukke, maleriske og præcise illustrationer. Evald Tang Kristensens liv var præget af en svær barndom, og hans eget liv fandt først kursen, da han nedbøjet af sorg over sin unge kones død og deres nyfødte barns død, på sin mors opfordring gav sig til at samle optegnelser fra en gammel visekælling i landsbyen. Bogen er inddelt i ni kapitler med hver sit overordnede tema: om mennesker, mad og boliger på heden, om studedrift, om Viborg-egnen og almuelivet, om sagn og fortællinger, om hvorfor spøgelser er hovedløse og om tro og tradition i juletiden. I det sidste kapitel vender han bøtten og tegner folkelige portrætter af arrestanterne i københavnske retssager. Københavnsk folkeliv som udkantkultur. Palle O. Christiansen forbinder kapitlerne med en række oplysende introduktioner. Gennemillustreret.

Selvom ordet ´håndværk´ måske leder tankerne hen på en livsform, der har været aftagende siden begyndelsen af det industrielle samfund, argumenterer Richard Sennett for, at håndværksmæssighed er et aspekt af og en tilgrundlæggende kvalitet ved alle former for arbejde, der rummer blivende værdi. Dermed afgrænser Sennett håndværket - ikke fra det kreative arbejde, men fra alle former for spekulative, abstrakte, ideologiske aspekter i den moderne verden, som først og fremmest tjener til at undertrykke mennesker og natur. Værdien af godt håndværk trænger, betoner Sennett, til at blive fremhævet: computerprogrammører, læger, forældre, kunstnere og borgere har alle brug for det.I sin mest ambitiøse bog til dato udforsker en af vor tids store intellektuelle håndværkets fortid og nutid; hans pointe kommer frem, når han forbinder fysisk arbejde med etiske værdier.I Håndværkeren fører Richard Sennett læseren over tid og rum, fra oldtidens romerske murstensbyggere til renæssancens guldsmede og videre til oplysningstidens bogtrykkere i Paris og industrifabrikkerne i London. Historien har skelnet mellem praksis og teori, teknik og udtryk, håndværker og kunstner, producent og forbruger; det moderne samfund lider stort under denne splittelse mellem hånd og ånd, der er et resultat af denne historiske arv. Men håndværkets og håndværkeres forgangne liv leder også tankerne hen på måder at bruge værktøj, organisere arbejdet og reflektere over livet på. Læst på den måde bliver Håndværkeren en anvisning på, hvordan man kan håndtere livet.Richard Sennett er professor i sociologi ved New York Universitet og London School og Economics. Før han blev sociolog, studerede han musik. Han har fået tildelt megen hæder, senest Hegel-prisen i 2006, for sin præsentation inden for humaniora og samfundsfag.

*A New Statesman and Daily Mail BOOK OF THE YEAR**Longlisted for the 2024 Women's Prize for Non-Fiction*'The best book I've ever read about motherhood' Jude Rogers, Observer'I kept scribbling in the margins: 'We need to know this stuff!'' Joanna Pocock, SpectatorA radical new examination of the transition into motherhood and how it affects the mind, brain and bodyDuring pregnancy, childbirth, and early motherhood, women undergo a far-reaching physiological, psychological and social metamorphosis.There is no other time in a human's life course that entails such dramatic change-other than adolescence. And yet this life-altering transition has been sorely neglected by science, medicine and philosophy. Its seismic effects go largely unrepresented across literature and the arts. Speaking about motherhood as anything other than a pastel-hued dream remains, for the most part, taboo.In this ground-breaking, deeply personal investigation, acclaimed journalist and author Lucy Jones brings to light the emerging concept of 'matrescence'. Drawing on new research across various fields - neuroscience and evolutionary biology; psychoanalysis and existential therapy; sociology, economics and ecology - Jones shows how the changes in the maternal mind, brain and body are far more profound, wild and enduring than we have been led to believe. She reveals the dangerous consequences of our neglect of the maternal experience and interrogates the patriarchal and capitalist systems that have created the untenable situation mothers face today.Here is an urgent examination of the modern institution of motherhood, which seeks to unshackle all parents from oppressive social norms. As it deepens our understanding of matrescence, it raises vital questions about motherhood and femininity; interdependence and individual identity; as well as about our relationships with each other and the living world.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

Betegnelserne svirrer: MeToo, Black Lives Matter, identitetspolitik, transseksualitet, queer-teori. De fleste uden for universitetsbyerne har med god grund taget sig til hovedet, forvirrede over de voldsomme brydninger, der i disse år martrer de vestlige samfund. Men hvad betyder det, og hvor vidt er det kommet?I Køn og identitet – Et spadestik dybere tegnes før første gang på dansk et samlet billede af den kønskamp, som finder sted i den vestlige verden. Marianne Stidsen, der er dr.phil. og lektor på Københavns Universitet giver i bogen en tilbundsgående analyse af, hvordan de tilsyneladende forskelligartede bevægelser og fænomener har deres fælles udspring i 1950’ernes og 60’ernes nyorientering inden for human- og samfundsvidenskaberne og via omvejen omkring USA, nu samler sig i en kulturrevolution, der er godt på vej til at omvælte samfundet, som vi kender det.En ting står efterhånden fast. Kønnet – hvor naturen kun kender to – er ikke længere en biologisk bestemmelse, men en sociologisk kategori. Noget vi selv vælger!Det er virkelighedsfornægtende bevægelser, viser Marianne Stidsen. Og værre er det, at virkelighedsfornægtelsen efterhånden breder sig som metastaser i lovgivningen.

Med ”Hordernes hærgen” har den britiske forfatter og debattør Douglas Murray sat sig for at dokumentere og afsløre den voldsomme og radikaliserede udvidelse af det, der er kendt som politisk korrekthed, og som i de senere år har bredt sig fra Nordamerika og Storbritannien til Kontinentaleuropa som social justice-tænkning. Den finder blandt andet sin fremtrædelsesform i LGBTQ+, #MeToo og senest BLM. Hvor forskelligartede – og indbyrdes stridende – disse bevægelser end kan være, så udgør de et angreb på vor liberale samfundsorden.Med et implicit krav på at være eksponent for dyden opstiller disse bevægelsers aktivister særkrav for påståede ”underprivilegerede og undertrykte grupper”, og gennem terrorlignende massehandlinger på de sociale medier forsøger de at etablere en meningscensur efter deres egne retningslinier.Resultatet er en partikularisme, der fremmer yderligere segregering i vore samfund. Herved bliver det til en trussel mod det civilisationsbærende majoritetssamfund, der affærdiges som ”hvide mænd”, og som i et stærkt relativeret historiesyn udskammes som årsagen til alle reelle såvel som forestillede ulykker.I fire kapitler om henholdsvis homoseksualitet, kvinder, race og transkønnethed dokumenterer Murray tilstanden og de midler, hvormed aktivister udøver pres på institutioner og enkeltpersoner. I supplerende kapitler redegør han for, hvorledes marxismen og den teknologiske udvikling udgør et grundlag for de bevægelser, der nu hærger vore samfund.

Store forventninger er fortsættelsen af den enormt succesrige Europa – en rejse gennem det 20. århundrede, som udkom på dansk i 2013 – og trykt i adskillige oplag. Senere blev tv-serien i 12 afsnit og med Geert Mak i hovedrollen som fortæller sendt i flere omgange på DR2. Hvor Europa handlede om det 20. århundrede, og hvordan den i mange henseender grufulde periode, præget af to verdenskrige, har formet os, fokuserer Store forventninger på de to første årtier i det 21. århundrede. Store forventninger tager dermed tråden op, hvor Europa sluttede – i 1999. Mak beskriver i suveræne rejsereportager på kryds og tværs af det europæiske kontinent atmosfæren og stemningen omkring århundredskiftet, den optimisme der herskede, men som efterhånden forsvandt – følelserne i forbindelse med euroens indførelse, følgerne af angrebet på Twin Towers, forholdene i Østeuropa og Rusland, bankkrisen, USA, Nordeuropa versus Sydeuropa, flygtningene og det tumultariske Brexit. Store forventninger har på få måneder har solgt mere end 160.000 eksemplarer i Holland. Geert Mak (f. 1946) er journalist og forfatter. På dansk er ud over Europa – en rejse gennem det 20. århundrede udkommet Min fars århundrede, En hund på en isflage og USA – en rejse.

Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.Pressen skriver: ”Det er et flot stykke arbejde Lars Sandbeck har bedrevet” ★★★★★ - Kristeligt dagblad ”Teolog ­ fladmaser nutidens enfoldige ateister.” ★★★★★ - Berlingske

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

”Det gode liv er det, du selv vælger!” ”Målet med dit liv er at realisere dig selv!” ”Hvis nogen eller noget står i vejen for din lykke, skal du frigøre dig!” Sådan lyder vores tids etiske grundsætninger. De er tidens tegn, som vi ser i fænomener som feministisk identitetspolitik, solomødre, ødelagte familier og unge med forkvaklede relationer. I denne bog viser Rasmus Ulstrup Larsen de alvorlige konsekvenser ved at løsrive os fra hinanden. Vores individualistiske etik har gjort os ensomme og gjort det svært overhovedet at tænke om det gode liv. Som modsvar til de fænomener peger Rasmus Ulstrup på, at vi skal genfinde en etik, der har øje for de konkrete fællesskaber, de nære relationer og vores ansvar for hinanden. Rasmus Ulstrup Larsen (1990) er cand.merc.fil. fra Handelshøjskolen i København. Han har i en årrække arbejdet som gymnasielærer. I dag er han redaktør ved Årsskriftet Critique og arbejder som politisk konsulent på Christiansborg

Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

Fremragende og evigt aktuelle reportager, kommentarer, essays og noveller fra 55 års skribentvirksomhed.I bogen PÅ TRYK tager en af dansk journalistiks grand old ladies, Gretelise Holm, læseren med på en rejse gennem et halvt århundredes journalistik og beskriver en verden – fra Grønland til Afrika – i forandring. Bogen dækker et bredt spektrum af emner: Kvinder og mænd; lov, ret og straf; socialt stof; de fremmede; medier og politik; militarisme; og det arvelig monarki. Undervejs hører vi om hekseprocesser, justitsmord, magtfuldkomne mænd, udemokratiske regenter, stærke kvinder og meget, meget andet. ”Gretelise Holm er en fryd at læse. Altid velskrivende, nysgerrig, engageret, fascineret og undrende. Magtkritisk, målrettet, mild, munter og modig. Velegnet til natbordet.” Lone Kühlmann Siden hun var 17, har Gretelise Holm arbejdet som journalist på bl.a. Børsen, Berlingske Tidende og Politiken. I 1980 modtog hun Poul Henningsen-prisen for sin indsats inden for social journalistik. Hun har været lektor og prorektor for Danmarks Journalisthøjskole. Ved siden af sit journalistiske virke har hun opbygget et stort skønlitterært forfatterskab og er en af landets mest populære krimi-forfattere.

Myter om sex har i mange år floreret uforstyrret, og de er utrolig sejlivede, fordi sex ikke er noget vi snakker frit om, og som i mange år har været et tabu. Det er ved at ændre sig, men myterne hænger stadig fast. Man kan meget hurtigt blive i tvivl om, hvad der er normalt og unormalt i forhold til lyst, krop, sex, køn, akten og den seksuelle orientering. Og derfor er det utrolig vigtigt at sætte fokus på myter om sex. Myterne er mange, men du har garanteret hørt disse: - En mand kommer altid under sex- Porno er ikke ægte - Mænd har mere lyst end kvinder. Per Holm Knudsen og Sara Skaarup tager i ”100 myter om sex” hånd om de mest udbredte myter og nuancerer dem med videnskabelige undersøgelser og evidens. Forfatter Sara Skaarup er uddannet sexolog, og hun er også skribent hos Politiken. Per Holm Knudsen er uddannet psykoterapeut og sexolog og han har bl.a. skrevet bogen "Sådan får man et barn" (1970).

Digitaliseringen af velfærdsstaten påvirker i større eller mindre grad alle.Men hvad vil det sige at blive gjort til og være en digital borger? Hvilke fortællinger, perspektiver og blikke er der på den digitale borger i dag? Og hvordan håndterer det enkelte individ disse nye forventninger i sin dagligdag? Disse spørgsmål undersøger forfatterne i denne bog ved at sætte fokus på den digitale borger som en grundlæggende ny politisk figur i den danske velfærdsstat.Bogen samler resultaterne fra en række empiriske studier for at give et nuanceret blik på denne nye figur. Den præsenterer et historisk studie af den danske stats politiske arbejde med digitali­sering fra 1990’erne og frem til i dag. Den undersøger, hvor­dan danske borgere oplever digitaliseringen af deres dagligdag. Den sætter fokus på, hvordan danskere med fysiske og kog­nitive funktionsnedsættelser anvender digi­tale teknologier i deres hverdag. Og den bevæger sig helt ud i velfærdsstatens frontlinje gennem et studie af danske borgerservicecentre og frontmedarbejdernes håndtering af borgeren. Samlet set temati­serer og belyser disse nedslagspunkter på forskellig vis, hvad det vil sige at være en digital borger i dagens Danmark.Bogens målgruppe er alle, der er interesserede i overgangen til digitale samfund. Den er skrevet til praktikere i velfærdsstaten og til studerende på videregå­ende uddannelser, som ønsker at forstå digitaliseringens mange betydninger.

Bog i Til Tiden-serien. Forfatter og debatør Tarek Hussein tager fat på de tilsyneladende paradokser imellem et sekulært samfund og en lovreligion. Han skriver om synet på kvinden i islam, om kampen mellem kulturen og religionen. Han angriber de religiøse forkyndere i islam, de såkaldte ”Google-imamer”, og giver konkrete råd til unge muslimer, der føler sig pressede af imamernes krav om medgift, cølibat og renhed i troen. Det sorte skæg skriver sig lige ind i en af tidens største samfundsdebatter, og Tarek Hussein forsvarer sin egen religiøse praksis og viser, hvordan den er forenelig med at være dansk borger med de rettigheder og pligter, det kræver.

Vi er dybt optaget af sundhed og forsøger at fremme den gennem motion og indtag af fødevarer. Begreber og trends som fitness, maratonløb, økologi, slankekure og asketisk levevis opfattes af et stort flertal som positive og vigtige i jagten på at opnå ”det perfekte liv.” Men er sundhed entydigt godt for alle eller blot et udtryk for status? Har alle råd til optimal sundhed, eller er fokuseringen på kilo og kalorier med til at sparke nedad mod dem, der ikke har råd og overskud til at tage ansvar for egen sundhed? Er det overhovedet retfærdigt af samfundet at kræve det af alle? Filosof og debattør Morten Ebbe Juul Nielsen trækker fronterne skarpt op i dette polemiske kampskrift og mener, at vi er dømt til sundhed dikteret af den herskende klasses løftede pegefingre og politikernes ønsker om at forbyde befolkningens værste udskejelser. Er sundhed blevet vor tids erstatningsreligion?

Brugen af nydelserne er bind 2 i det sore projekt om seksualitetens historie, som Michel Foucault lagde grunden til med Viljen til viden og nåede at følge op på med et bind 3, Omsorgen for sig selv. Mens man i Indien, Kina og Arabien tidligt indrettede sig med en´ars erotica´, en elskovskunst, har vi i Europa være meget optaget af en etik omkring det seksuelle, sekunderet af en ´scientia sexualis´, en seksualitetsvidenskad, der både vidste besked og gav anbefalinger om den rette - sunde, beherskede og ideale - brug af seksuelle nydelser.

De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.

”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.ANNE KIRSTINE CRAMON (f. 1985) er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet og lever et kludetæppeliv, der gør, at hendes far ligger søvnløs og spekulerer på, hvordan hun mon skal tjene til pensionen. Hun laver podcasts, skriver klummer, rådgiver i kommunikation og holder foredrag for folk, der gider at høre på hende. Det er primært kvinder.

Matador er verdens bedste tv-serie. Det er vi mange danskere, som ikke er et sekund i tvivl om. I denne bog mødes fire af seriens store stjerner – Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen – i en række spændende, morsomme og åbenhjertige samtaler.Sammen fortæller de om deres liv med Matador, om arbejdet med de stærke karakterer, Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Arnesen, og om hvordan indspilningerne af serien forløb. De beskriver samarbejdet med de to skabere, Lise Nørgaard og Erik Balling, og arbejdet med at finde ind til kernen af deres figurer.Bogen er et unikt møde mellem de fire store skuespillerinder og giver et sjældent indblik i arbejdet bag kulisserne på den legendariske serie. Ikke mindst beretter de fire om, hvad Matador har betydet for dem hver især og deres øvrige og yderst flotte karrierer på scene, film og tv.

Matrescence by Lucy Jones is an intriguing book that was published by Penguin Books Ltd on June 22, 2023. This captivating piece of literature delves deep into its unique genre, taking the reader on an unforgettable journey. The author, Lucy Jones, masterfully crafts a narrative that is both engaging and thought-provoking. With each turn of the page, you will find yourself immersed in the world she has created. Published by Penguin Books Ltd, a renowned publishing house known for its high-quality publications, you can be assured this book is a worthwhile addition to any bookshelf. So, if you're looking for a book that will keep you hooked from start to finish, Matrescence by Lucy Jones is a book you should consider.

Ifemelu og Obinze er unge og forelskede, da de flygter fra det militærstyrede Nigeria. Ifemelu rejser til USA og må for første gang i sit liv slås med spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sort. Obinze har planer om at rejse efter Ifemelu, men på grund af terrorangrebet den 11. september nægtes han adgang til USA. I stedet bliver han kastet ud i et farligt og illegalt liv i London.Femten år senere er Obinze en velstående forretningsmand i det nye, demokratiske Nigeria, og Ifemelu har fået succes i USA som forfatter. Men har de efter så mange års adskillelse modet til at mødes igen? Americanah er en smuk og kraftfuld historie om race og identitet, om udødelig kærlighed og om at finde hjem til sidst.

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.