Sociologi

'I love Tifo' Ian Wright 'Tifo are great' Alan Shearer'Tifo have changed the game when it comes to football analysis' Elis JamesRULE #1: DON'T WATCH THE BALLYes, football is about stars, goals and glory. But it's also about the intense calculations and movements being made by the twenty-one other players on the pitch. It's about the ticking clock, and the bellowing fans, and their impact on player psychology. It's about the coach, the club owner, and the director of football, who are watching, scouting and scheming from the side-lines. It's about money and data, about geopolitics and architecture, and even about climate change.Football is the most popular sport in the world, and Tifo Football is one of the world's most popular football channels. In this short, illustrated guide, its creators share fifty-two simple 'rules' for understanding and enjoying the beautiful game-both on and off the pitch.Covering the key concepts, tactics and philosophies that are shaping the sport today, How to Watch Football reveals surprising new perspectives on familiar elements of gameplay, while highlighting lesser-known aspects of the industry and its history.Whether you're a casual fan or a football obsessive, the fifty-two golden rules in this pocket-size guide will deepen your delight in the world's favourite sport.

"Encourages women to own their anger and use it as a tool for positive change"--

‘Menneskets sorg’ belyser forskellige sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig inden for i vores tid. Et fokus på sorgen åbner for en bredere analyse af de menneskelige vilkår i vores kultur. Med en mere tilbundsgående viden kan vi bedre begribe sorgens mange facetter, både for at opnå en dybere forståelse af fænomenet, men også for at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg med henblik på at forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg.‘Menneskets sorg’ er baseret på tværvidenskabelig forskning i Forskningscentret Sorgens kultur ved Aalborg Universitet. Den er redigeret af Svend Brinkmann og Anders Petersen.Bogens bidragydere er:Ignacio BrescóSvend BrinkmannJohn BrodersenMikkel Krause FrantzenMichael Hviid JacobsenEster Holte KofodAllan KøsterLene LarsenPeter Clement LundMaja O’ConnorAnders PetersenNiels SaxtrupAlfred Bordado SköldAnne SuhrLuca TateoBrady WagonerDitte Winther-Lindqvist

USA opruster i Arktis og Nordatlanten og indgår nye aftaler med Nuuk og Tórshavn. Russiske ubåde og fly kan true Grønland og Færøerne, som også indgår i Kinas planer om en ”Polar Silkevej”. Klimaforandringerne åbner for nye sejlruter og udvinding af olie, gas og mineraler. Samtidig får grønlandsk og færøsk selvstændighedstrang Rigsfællesskabet til at knage i furerne.Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten er den første bog, der undersøger Rigsfællesskabets og Forsvarets møde med en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Arktis og Nordatlanten. Er en konflikt mellem USA, Rusland og Kina uundgåelig i polarområdet? Er Rigsfællesskabet rustet til at håndtere den stigende stormagtskonkurrence, eller vil indre uenigheder få Færøerne og Grønland til at søge egne veje? Hvad bliver Forsvarets rolle i regionen fremadrettet? OM REDAKTØRERNE:Jon Rahbek-Clemmensen (f. 1982) og Camilla T.N. Sørensen (f. 1976) er begge ph.d. og lektorer ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvor de er tilknyttede Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.“Der er glød og engagement i analyserne, hvad enten det gælder udfordringerne fra Kina og Rusland i Arktis, flådens indretning eller småstaten Danmarks muligheder for at påvirke sikkerhedsarkitekturen nu, hvor USA så markant udvider sin tilstedeværelse. Bogen imødekommer præcist og målrettet det voksende behov for alment tilgængelig indsigt i de sikkerhedspolitiske og militærfaglige dilemmaer, Grønland, Færøerne og Danmark står over for.” – Martin Breum, journalist, forfatter og foredragsholder. “Interessen for Arktis og Nordatlanten accelererer og har ikke peaket endnu. Med andre ord er vi til vor tids store eksamen. Hvordan går vi fra skåltaler og polarisering til fælles fodslag med respekt for forskellighed. Viden om fælles historie og nytænkning er afgørende for at omsætte interessen til udvikling. Denne bog giver et rigt indblik i de udfordringer og muligheder, der følger med den stigende interesse.” – Aaja Chemnitz Larsen, MF for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

Hvad er sammenhængen mellem en vittighed om en sovjetisk fangelejr og et eventyr af H.C. Andersen? Hvorfor er vi så fascinerede af andre kulturers syn på vores egen kultur? Og hvad kan vi lære af Joseph Beuys’ kunstværk Hvordan man forklarer billederne til den døde hare? I spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi giver Analysér! et overblik over, hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an. Med baggrund i Freuds indsigt i, at der ikke findes nogen ”normal” kultur, er påstanden, at alt kan være genstand for analyse. Bogen giver samtidig idéer til og anvisninger på, hvad det vil sige at udvælge sine analytiske eksempler, og hvordan man behandler dem med en præcision, der giver dem udsigelseskraft. En god analyse kan fremvise ting, vi ikke vidste om os selv – og måske endda hjælpe os med at blive til andet og mere, end vi vidste, vi kunne være.

I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed. Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft. Livet mod døden vil uden tvivl vække genklang og inspiration. Hos andre patienter. Hos deres pårørende og forhåbentlig også hos behandlerne. Omslag ved Mogens Hoff

Familien spiller en central rolle både i vores selvforståelse og i vores samfundsopfattelse. Den er en metafor for stærke følelsesmæssige og ubrydelige relationer, men kan i praksis også være problematisk og tvetydig. Familie og slægtskab belyser de mange forskellige måder, hvormed familiebegrebet forstås og praktiseres både nationalt og internationalt. Bogen viser, hvordan disse kan bruges til at gentænke “familie” og til at opnå en dybere forståelse af tvetydigheden i familierelationer. På baggrund af etnografiske casestudier af bl.a. barnløse, hjemløse, filippinske au pairer, kinesiske mødre og handlede rumænske kvinder viser bogen, hvordan visse familieformer og sociale relationer “naturliggøres” i det danske samfund, mens andre ses som forkerte og søges reguleret af det danske velfærdssystem.

I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.

Er prekariseringen kommet for at blive? Det ser denne bog på.Prekarisering handler om usikre og midlertidige ansættelsesformer, hvor de arbejdendes rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold nedbrydes. I dag har prekariseringen bidt sig fast og ser ud til at brede sig til hele samfundet. Den gør fremtidsudsigterne ustabile og uforudsigelige for de berørte – og i sidste ende for os alle sammen.Prekarisering – og akademisk arbejde fremlægger den hidtil mest omfattende analyse herhjemme af prekariseringens årsager, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?Ud fra en lang række personlige historier undersøger bogen empirisk, hvordan prekarisering breder sig blandt akademikere, og hvordan man forsøger at leve med det vilkår. Den tegner et billede af usikkerhed og modgang, men også ukuelighed og vilje til forandring.Til slut rejser forfatterne en diskussion af, hvordan prekariseringen kan imødegås. Hvad kræver det af os som samfund og som mennesker at vende udviklingen?Alle fire forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

Bogen er en kulturkritik, der påpeger problemerne for moderskabet i Danmark og den vestlige verden: Fødselstallet falder drastisk – kvinder udsætter deres fødsler – mange får kun et enkelt barn eller fravælger børn helt – sex og forplantning er blevet adskilt – uønskede børn sorteres fra – mødrene er stressede – børnene er stressede – forskellen mellem kønnene søges fjernet. Har kvinderne undertrykt deres biologiske natur, som ligger i moderskabet? Bogen placerer ikke ansvaret hos kvinderne, men hos en kultur, der er præget af massiv forbrugerisme, selvrealisering og afsporing af kærligheden.

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark. Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mærkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmærker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet. Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.

Lad os tale om døden som en del af livet. Døden behøver ikke at være skræmmende, farlig, frygtelig eller deprimerende. Døden kan tværtimod give kraft til vores liv, hvis vi tør at lukke den ind. Ved at samtale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for. Lad os tale om døden giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig. Døden er et livsvilkår, og samtaler om døden kan gøre den tid, hvor døden nærmer sig, bedre og mere afklaret. Måske kan samtalen ændre måden, vi lever på.

"The 10th-anniversary edition of the New York Times business bestseller-now updated with 'Answers to Ten Questions People Ask' We attempt or avoid difficult conversations every day-whether dealing with an underperforming employee, disagreeing with a spouse, or negotiating with a client. From the Harvard Negotiation Project, the organization that brought you Getting to Yes, Difficult Conversations provides a step-by-step approach to having those tough conversations with less stress and more success. You'll learn how to: ] Decipher the underlying structure of every difficult conversation ] Start a conversation without defensiveness ] Listen for the meaning of what is not said ] Stay balanced in the face of attacks and accusations ] Move from emotion to productive problem solving"--

'Groundbreaking ... [provides] a deep history of the invention of the "normal" mind as one of the most damaging and oppressive tools of capitalism. To read it is to see the world more clearly' Steve Silberman, author of NeuroTribes'Argues that a radical politics of neurodiversity is necessary, not only for neurodivergent folk, but for our collective liberation' Professor Hel Spandler, editor, Asylum magazine'A vital book that kindles the flames of a neurodivergent revolution' Beatrice Adler-Bolton, co-author of Health CommunismNeurodiversity is on the rise. Awareness and diagnoses have exploded in recent years, but we are still missing a wider understanding of how we got here and why. Beyond simplistic narratives of normativity and difference, this groundbreaking book exposes the very myth of the 'normal' brain as a product of intensified capitalism.Exploring the rich histories of the neurodiversity and disability movements, Robert Chapman shows how the rise of capitalism created an 'empire of normality' that transformed our understanding of the body into that of a productivity machine. Neurodivergent liberation is possible - but only by challenging the deepest logics of capitalism. Empire of Normality is an essential guide to understanding the systems that shape our bodies, minds and deepest selves - and how we can undo them.Robert Chapman is a neurodivergent philosopher who has taught at King's College London and Bristol University. They are currently Assistant Professor in Critical Neurodiversity Studies at Durham University. They blog at Psychology Today and at Critical Neurodiversity.

”Sådan får du venner for livet” er først og fremmest skrevet som en hjælp til dem, der ønsker at få (endnu) en ven eller veninde, men bogen henvender sig også til dem, der ønsker at forbedre eller redde eksisterende venskaber samt dem, der mistrives på grund af ensomhed – den måske største hindring for menneskelig lykke.

A FINANCIAL TIMES BOOK OF THE YEARA call to action for the creative class and labour movement to rally against the power of Big Tech and Big Media.Corporate concentration has breached the stratosphere, as have corporate profits. An ever-expanding constellation of industries are now monopolies (where sellers have excessive power over buyers) or monopsonies (where buyers hold the whip hand over sellers) - or both.Scholar Rebecca Giblin and writer and activist Cory Doctorow argue we're in a new era of 'chokepoint capitalism', with exploitative businesses creating insurmountable barriers to competition that enable them to capture value that should rightfully go to others. All workers are weakened by this, but the problem is especially well illustrated by the plight of creative workers. From Amazon's use of digital rights management and bundling to radically change the economics of book publishing, to Google and Facebook's siphoning away of ad revenues from news media, and the Big Three record labels' use of inordinately long contracts to up their own margins at the cost of artists, chokepoints are everywhere.By analysing book publishing and news, live music and music streaming, screenwriting, radio, and more, Giblin and Doctorow deftly show how powerful corporations construct 'anti-competitive flywheels' designed to lock in users and suppliers, make their markets hostile to new entrants, and then force workers and suppliers to accept unfairly low prices.Chokepoint Capitalism is a call to workers of all sectors to unite to help smash these chokepoints and take back the power and profit that's being heisted away - before it's too late.

Each of us develops and enacts strategies for living our everyday lives. These may confirm the general tendency towards new forms of connected solitude, in which we work, travel and live alone, yet feel sociable mainly by means of technology. Alternatively, they may help to create flexible communities that are open and inclusive, and therefore resilient and socially sustainable. In Politics of the Everyday, Ezio Manzini discusses examples of social innovation that show how, even in these difficult times, a better kind of society is possible. By bringing autonomy and collaboration together, it is possible to develop new forms of design intelligence, for our own good, for the good of the communities we are part of, and for society as a whole.

Fås i ny 2. udgave.

Niklas Luhmanns analyse af tillid, som stammer fra 1968, er trods sit beskedne omfang et banebrydende værk inden for den moderne sociologi. Nogle af Luhmanns centrale temaer og tanker om samfundsmæssige sammenhænge ses her for første gang fremlagt og behandlet.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

Det er et politisk ønske, at flere ældre skal blive på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen. Men hvordan kan det lade sig gøre?Seniorarbejdsliv præsenterer den nyeste, forskningsbaserede viden om faktorer på individ- og virksomhedsniveau, der påvirker mønstrene for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Bogen søger blandt andet at besvare følgende spørgsmål: Hvorledes er strømmene mellem beskæftigelse, tilbagetrækning, arbejdsløshed og genbeskæftigelse? Hvilke faktorer bidrager til at skubbe seniorer ud af arbejdsmarkedet før tid, og hvilke faktorer kan få seniorerne til at forblive erhvervsaktive? Hvilken betydning spiller efteruddannelse for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?Er seniorpolitikker noget entydigt godt, eller kan disse politikker rumme konfliktpotentialer?Anvendes alder som et kriterium ved afskedigelser? Hvilke fordomme har arbejdsgiverne over for ældre, og i hvilket omfang oplever seniorerne, at de diskrimineres?Forfatterne er tilknyttet forskningsinstitutioner som Teamarbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Aalborg Universitet. Forfatterne er: Karen Albertsen, Lars L. Andersen, Ulrik Gensby, Per H. Jensen, Annette Meng, Peter Nielsen, Flemming Pedersen, Jeevitha Yogachandrian Qvist, Emil Sundstrup og Wouter de Tavernier.

’Hvis man kan, så skal man!’ Sådan lyder argumentet ofte, når politikere argumenterer for at skrue ned for ydelsesstørrelsen eller op for de krav, der stilles til udsatte borgere. Gruppen af udsatte, der vurderes godt at kunne, ekspanderer løbende. Udsatte borgere ses nemlig ikke længere som skæbner, der er ramt af vanskeligheder, men med et optimistisk blik som mennesker, der rummer ressourcer og potentialer, som kan bruges på arbejdsmarkedet.Systemet har, så at sige, taget ja-hatten på. Et nyt og langt mere positivt sprog har over de seneste årtier gradvist indtaget socialpolitikken og fortrængt tidligere tiders sprog. Færre end tidligere får tilkendt førtidspension, og i dag beskrives selv de mest udsatte mennesker i kontanthjælpssystemet som ’aktivitetsparate’.Konsekvensen er, at flere og flere udsatte betragtes som uværdigt trængende: Som mennesker, der godt kan, men alligevel ikke gør, og som det derfor er legitimt at møde med kontante midler. Dernæst retter det politiske system krav imod udsatte borgere – krav, som de oplever, at de er ude af stand til at honorere. Bogen dokumenterer denne udvikling og viser, hvordan skiftet frem imod et mere og mere positivt syn på den udsatte borger gradvist har vundet frem over de seneste årtier. Den udpeger nogle af de konsekvenser, udviklingen har haft.Mathias Herup Nielsen (født 1984) er kandidat i forvaltning fra Roskilde Universitet og ph.d. i Statskundskab fra Aalborg Universitet. Han arbejder som forsker og underviser i samfundsvidenskab på Aalborg Universitet.