Sociale tjenester og social velfærd

I denne bog giver forfatteren et overblik over beskæftigelsesområdet i relation til beskæftigelsesindsatsen. Bogen har samtidig et teoretisk og begrebsmæssigt sigte i forhold til professionsuddannedes funktion i beskæftigelsesindsatsen.Bogen er bygget op om fem kapitler, der introducerer til de forskellige dele af beskæftigelsesområdet i følgende temaer: Ydelser og indsatser i beskæftigelsessystemet Organiseringen af beskæftigelsessystemet Beskæftigelsespolitikkens udvikling og reformer Diskussioner og tolkninger af den beskæftigelsespolitiske linje Målgrupperne for indsatsen – grupper med risikoBeskæftigelsesindsatsten – en introduktion kan anvendes på flere uddannelser som f.eks. socialrådgiveruddannelsen og administrationsbacheloruddannelsen, hvor den er rettet mod moduler på beskæftigelsesområdet. Den kan endvidere anvendes på erhvervsakademiuddannelsen på beskæftigelsesområdet og andre uddannelser med behov for en kortfattet og lettilgængelig fremstilling af beskæftigelsesindsatsen.

Jura og socialt arbejde giver et grundlæggende overblik over, hvad en sagsbehandler inden for det sociale og/eller beskæftigelsesmæssige område i en kommunal forvaltning skal vide, herunder om krav og forventninger til sagsbehandleren.I bogen bliver de centrale lovområder gennemgået med vægt på lovens formål, personkreds, tildelingskriterier, udmålingsregler og sagsbehandlingsregler.Områderne er:AktivlovenBeskæftigelsesområdetLov om sygedagpengeRevalideringshjælp, rehabiliteringsforløb, fleksjob, førtidspension og folkepensionBørn og ungeBørn og voksne med handicap.Bogen redegør desuden for de forvaltningsretlige regler og regler vedrørende retssikkerhed.

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv. Mange unge kæmper med en række af udfordringer, og det skaber bekymring blandt de voksne. Lærere, vejledere, pædagoger, psykologer og andre fagprofessionelle står hver dag i udfordrende situationer med unge, som udviser tegn på mistrivsel. Samtidig ser vi et væld af begreber, der forsøger at indfange de nye tendenser, men hvad er der på spil?I denne bog kommer 11 forskere fra ind- og udland med en række bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af aktuelle samfundsmæssige forandringer. Forskerne bidrager derudover med forskellige vinkler på, hvordan man kan arbejde med at fremme de unges livsduelighed. Bogens kapitler bygger på interview med: Morten Ejrnæs, Hanne Warming, Anders Petersen, Nikolas Rose, Nanna Mik-Meyer, Máirtin Mac an Ghaill, Tracy Shildrick og Robert MacDonald, Christer Hyggen, Kitty te Riele, Jette Kofoed og Line Lerche Mørck.Ny udsathed i ungdomslivet er henvendt til praktikere, der arbejder med unge, og til forskere, studerende, undervisere, politiske beslutningstagere og andre, der beskæftiger sig med ungdomsliv og sociologi.Udgivelsen er et led i Center for Ungdomsforsknings forskningsprojekt: ”Ny udsathed”, som er realiseret vha. en bevilling fra Den Obelske Familiefond.

En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor vi kan læse og huske frem og tilbage, mens vi taler om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.Bogen indeholder pejlemærker for hvert årti og med fortællinger fra kendte og ukendte danskere. Blandt fortællerne er Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft, Gretelise Holm, Jørn Lund, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Peter Gundelach, Helle Degn og Jens Smærup Sørensen.Den er illustreret med billeder af bl.a. Daells Varehus’ skiftende kataloger, tal fra Danmarks Statistik og tegninger af kunstneren Sara Trier.Jytte Hilden (født 1942) er kemiingeniør, tidligere gymnasielærer, rektor og politiker. Hun har bl.a. været kulturminister og videnskabsminister.Inge Dalsgaard (født 1944) er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har i mange år undervist Gentofte Statsskole, senere Gentofte HF. Hun er i dag pensioneret.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk drivkraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse - eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske. Det viser de med eksempler fra socialt arbejdes praksis - beskæftigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, børne-, familie- og ungeområdet samt det boligsociale område. Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

Karen Healy præsenterer klart og systematisk de dominerende teorier for socialt arbejde. Med stort overblik formidler hun det diskursive og teoretiske grundlag for praksis – uden at miste forbindelsen til praksis. Hun gennemgår forskellige tilgange som problemløsning, systemteori, styrkeperspektivet, radikal og anti-undertrykkende praksis samt postmoderne perspektiver. Teoriernes anvendelighed og relevans for praksis illustreres løbende gennem konkrete cases og diskussionsoplæg.

Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem. Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.

Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

'Hånd om helheden' handler om samarbejde mellem professioner.- Hvordan fungerer forskellige former for samarbejde?- Hvornår og hvordan skal man samarbejde?Bogens hovedfokus ligger på samarbejdet mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere.Hånd om helheden' er en studiebog til bacheloruddannelserne og deres tværprofessionelle element og til efteruddannelse. Den leverer både en global forståelse for det tværprofessionelle samarbejde og giver på mikroniveau redskaber og forståelse for samarbejdet og dets nødvendighed.Redigeret af Bjarne Christensen

"Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier" handler om de familier, som trives dårligst i vores samfund. Det er familier, hvis liv er præget af mangelfuld skolegang, ingen eller ringe uddannelse, arbejdsløshed samt fysiske og psykiske problemer. Bogen stiller med udgangspunkt i dansk forskning skarpt på, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være vejen frem, når man vil øge disse familiers evne til at handle i eget liv.I bogen bliver du også introduceret til praksismodeller for en helhedsorienteret indsats, som er blevet udarbejdet af og afprøvet i tre kommuner. Bogen fortæller om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge det helhedsorienterede sociale arbejde, og om den forskningsbaserede viden, kommuneforsøgene har ført med sig.Bogen er skrevet til studerende på socialrådgiveruddannelsen, til socialrådgivere og ledere i kommuner og til studerende på efter- og videreuddannelse inden for det sociale område og offentlig ledelse.

Hunde har været anvendt til vidt forskellige opgaver hos politiet gennem adskillige årtier. Med snuden i sporet fortæller dig alt det, du som hundeelsker har brug for at viden om politiets hunde.Oprindelig blev hunde især brugt til at finde ting eller personer, herunder personer, der ikke havde den store lyst til at tale med politiet. I de senere år er opgaverne vokset. Politiets hunde skal spore mobiltelefoner, narko og andre illegale stoffer. De deltager også i afsøgning i forbindelse med indsatsen mod terror.Hundene er langtfra overflødiggjort af moderne teknologi, for de har stadig nogen enestående evner, som teknologien ikke kan erstatte.Dygtige politihunde kræver specifik udvælgelse på hvalpetrinnet, hvor det gælder om at finde frem til hunde med de bedste udviklingsmuligheder. Dernæst er det vigtigt med træning – masser af træning. Endelig er det afgørende, at der opbygges et helt særligt tillidsforhold mellem hund og hundefører.Med snuden i sporet giver et fascinerende indblik i politihundenes verden og det arbejde, som engagerede politifolk lægger i at udvikle de rigtige egenskaber hos hundene.Bogen er skrevet af to passionerede hundeelskere. Iben Danielsener journalist og forfatter. Anders Holt er også journalist og holder af at gå på jagt med sin hund.

NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEAnstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.

I en tid hvor ordet inklusion er på alles læber, spiller PPR en central rolle i at føre den nye inklusionslovgivning ud i livet. Denne håndbog giver præcise svar på hvilke arbejdsopgaver, der kræves og efterspørges af PPR – med respekt for, at PPR er meget forskelligt udviklet i de enkelte kommuner.Bogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virksomhed, den relevante lovgivning og skolens og dagtilbudenes virkelighed og udfordringer, som sætter dagsordenen for forventninger og krav til PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger det enkelte PPR på bedst mulig måde sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver – nu og i fremtiden?PPR-Håndbogen indeholder bl.a. konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og bogens kapitler kan læses uafhængig af hinanden.Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj for PPR’s ledelse og medarbejdere, er bogens overordnede kapitler i høj grad relevante for den brede kreds af PPR’s samarbejdspartnere, deriblandt kommunale ledere og skole- og dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.Med denne bog i hånden, bliver du både klogere på rammerne for PPR’s arbejde og får konkret vejledning og gode råd, som du kan bruge i dit arbejde – på eller i samarbejde med PPR.

Line Lercke Mørck illustrerer med udgangspunkt i det vilde københavnske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.Gennem en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab udvikler Line Lercke Mørck en social praksisorienteret og kritisk psykologisk teori, som kan bruges til at analysere grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter og til bedre at forstå særligt marginaliserede unge.Grænsefællesskaber henvender sig både til studerende og forskere ved universiteter og seminarer samt til praktikere, der mere generelt ønsker inspiration til, hvordan praksisudvikling fremmes indenfor uddannelse, arbejdsliv og socialt arbejde i bred forstand.

Bogen introducerer en model for en mere vidensstyret og analysebaseret tilgang til politiarbejde. Med nye metoder og analytiske værktøjer får politiet bedre muligheder for en mere strategisk og helhedsorienteret indsats mod kriminalitet.

»Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

"Relation før metode" handler om de patienter i psykiatrien, som det er vanskeligst at hjælpe. Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, alvorlig personlighedsforstyrrelse, evt. i kombination med autisme, neuropsykologiske symptomer og måske misbrug. De mange kliniske eksempler er ikke blot et krydderi i bogen, men nødvendige, konkrete afsæt for forståelsen af relationens betydning og for udfoldelsen af den terapeutiske metode. Bogen tilbyder forklaringsmodeller, der gør det mere forståeligt og dermed udholdeligt, at der (igen og igen) opstår problemer i forløbene.Bogen introducerer velkendte begreber fra psykodynamisk teori (f.eks. overføring, projektion, negativ terapeutisk relation, objektrelation, narcissisme), men på en måde, der er umiddelbart tilgængelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af de kliniske eksempler.

Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Undersøgelse, refleksion og omsorg tilbyder et nyt blik på socialt arbejde og borgersamtalen. Formålet er at give professionelle de bedste forudsætninger for at skabe den nødvendige forandring sammen med borgeren. Til at styrke professionelles rolle og handlerum anvender forfatterne konkrete værktøjer, som er designet til at understøtte undersøgelse, refleksion og omsorg.Undersøgelse handler om både at være undersøgende i forhold til borgeren, det faglige afsæt og at inddrage relevant viden fra undersøgelser og forskning. Refleksion vedrører at reflektere over det sociale mulighedsrum for at skabe innovative forløb for borgerne. Omsorg for den enkelte borger er ofte overset i en tid, hvor administration fylder meget. Derfor behandles omsorg som et begreb, der bør bringes tilbage i det sociale arbejde.Bogen henvender sig til udøvere af socialt arbejde, uanset om de har myndighedsfunktion eller ej. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale, primært på socialrådgiveruddannelsen og andre borgerrettede professionsuddannelser.

Førhen hørte sygdom ind under privatlivets fred. Det var udelukkende et spørgsmål mellem læge og patient at afgøre, hvordan sygdom skulle behandles og helbredes. Med ændringen af sygedagpengeloven i 2010 er det blevet et krav, at modtagere af sygedagpenge skal aktiveres, og i dag er arbejde og sygdom ikke længere modsætninger.Fokus i denne bog er at belyse, hvordan sygemeldte borgere oplever stramningerne i aktiveringskursen og mødet med jobcentrene. Gennem interviews og beskrivelser viser forfatteren, hvordan stramningerne på sygedagpengeområdet har placeret denne gruppe i et krydsfelt mellem sygdom og samfund.Bogen giver et overblik over den social- og arbejdsmarkedspolitik, der er blevet ført i Danmark siden 1970’erne, og moderniseringen af den offentlige sektor. De lovgivningsmæssige ændringer på sygedagpengeområdet samt forhold omkring retsikkerhed og statsrefusion behandles desuden i to kapitler skrevet af socialrådgiver og cand.scient.soc. Michelle Ankjær Lindegaard.Når de syge skal arbejde henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelsen og praktikere inden for det beskæftigelsesrettede sociale arbejde samt politisk-administrative beslutningstagere.  Tina Bømler er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun underviser på socialrådgiveruddannelsen.

Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner.Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren.I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv.I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Den måde, samfundet behandler ældre, der er ramt af demens, er en skandale, visom samfund knap kan være bekendt. Mange enkeltsager er blevet præsenteret imedierne, men de ansvarlige myndigheder synes ikke at tage deres ansvar alvorligt,så kulturen kan forandres. Generelt fortsætter myndighederne dumstædigt efter deforskrifter, som er vedtaget. Efter den biomedicinske model.Demens – berøvet og bedøvet er skrevet af den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power. Om hans erfaringer med mennesker, der er ramt af demens. De påtvinges bl.a. psykofarmaka. Ikke fordi de er psykotiske, men fordi medicinen virker beroligende, sløvende.Al Power foretager i bogen en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer. Han viser, hvorledes mennesker, der lider af demens, må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin, så de er ude af stand til at mærke sig selv. På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens og egne erfaringer konkluderer Al Power, at konventionel demensbehandling bør ændres – gennemgribende.Bogen er fuld af øjenåbnende, sørgelige men også opmuntrende historier. I stedet for kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et”udviklingstrin”, der blot giver de demens-ramte færre, og andre, livsmuligheder.Det er en kontroversiel og udfordrende bog. I Danmark er der et dusin plejehjem, der drives efter de principper og erfaringer, som Al Power har gjort: Eden Alternative hjem.Bogen henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør være obligatorisk læsning for praktiserende læger. Forord af Rolf Bang Olsen – gerontopsykiater.Bogens oversætter, Christian Christensen, arbejder på et plejehjem i Odder.

Det allestedsnærværende begreb globalisering har i de senere år også vundet indpas inden for faget socialt arbejde. Men hvad vil globaliseringen mere konkret sige - og hvilken betydning har globale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle processer for socialt arbejde i Danmark? Det er en central pointe i bogen, at det sociale arbejde må løftes ud af sin nationale spændetrøje. Globaliseringen har nemlig afgørende indflydelse på sociale problemer, som er genstandsfeltet for socialt arbejde, og dermed har globaliseringen også indflydelse på selve professionen og dens selvforståelse - dens politiske, juridiske og organisatoriske rammer. Forfatterne præsenterer læseren for en række internationale tilgange og metoder i socialt arbejde, der sætter den danske praksis i perspektiv.

Aktionsforskning er et forskningsdesign, der anvendes til at skabe løsninger i praksis i et tæt tværfagligt samspil mellem aktører fra vidensinstitutioner, praksis og borgere. Aktionsforskningsmetoden er involverende, procesorienteret og dialogbaseret og dermed et alternativ til kvantitative og kvalitative metoder.Bogen giver en håndgribelig og pædagogisk indsigt i, hvordan aktionsforskning kan anvendes i relation til kortere projektforløb. Aktionsforskning introduceres som hele rammen om projektet med anvisninger til, hvordan du finder en god problemstilling, anvender teori, udfører metoden og reflekterer videnskabsteoretisk over metodens kvalitet og projektets viden.Aktionsforskningens kvaliteter som en metode til at løse udfordringer i velfærdsinstitutionerne er et omdrejningspunkt i bogen, der gør den specielt relevant for studerende og forskere ved professionshøjskolerne. Men bogen henvender sig til alle, der arbejder med praksisudvikling og problemorienterede projekter og har lyst til at prøve kræfter med aktionsforskning.

Børne- og ungegrupper – veje til mestring i teori og praksis er en teori- og metodebog, der omhandler arbejdet med børn og unge i grupper. Bogen formidler, hvordan vi som professionelle igennem arbejdet med grupper kan støtte udsatte børn og unge i at finde veje til mestring, når livet bliver svært. Læseren introduceres for en narrativ gruppepraksis, hvor børn og unges fortællinger er i centrum for udveksling af erfaringer og læring. Gruppesamtaler om alvorlige emner veksler med leg og kreative aktiviteter, metaforer og eventyr, der kan gøre det lettere at tale om udfordringer og problemer. Teorier og metoder understøttes af fortællinger om arbejdet med grupper for børn og unge med psykisk syge forældre, børn og unge med flygtningebaggrund, børn og unge i sorg osv. Der er også ideer til, hvordan forældre og netværk kan inddrages med henblik på at bygge bro mellem børn og voksne i de berørte familier.Bogen henvender sig til ansatte i behandlings-, social-, skole- og sundhedssektoren. Forfatterne er begge erfarne familieterapeuter, gruppeledere, supervisorer og undervisere.