Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lærerkollaps er en personlig fortælling om folkeskolen anno 2024 som bidrag til debatten om skolens fremtid. Bogen er en invitation til at komme med ind bag de normalt lukkede døre til klasseværelset, personalerummet, til forberedelses- og ledelseskontoret. En opfordring til at prøve at forstå, hvorfor folkeskolen er i krise på de områder, der virkelig betyder noget, nemlig børnenes faglige udvikling og dannelse.Forfatteren Anja Rosa Qvists selvbiografiske beretning er en temperaturmåling på og en beskrivelse af problemerne i den danske folkeskole af i dag. Den stiller spørgsmålet – og giver selv svaret på – hvordan det kan være, at en veluddannet, erfaren lærer, der har prøvet stort set det hele – leder, klasselærer, dansk-, historie- og samfundsfagslærer, læsevejleder, ordblindelærer, DSA-vejleder og forfatter til undervisningsbøger – i en forholdsvis ung alder ender i et stresskollaps og langtidssygemelding.Det er ti år siden, vi fik en gennemgribende folkeskolereform, men resultaterne blev langt fra som forventet. Problemerne med mistrivsel vokser, inklusionen halter, de faglige resultater går den forkerte vej. I marts 2024 fjernede regeringen en række af reformens krav med en ny aftale, der mest af alt ligner et forsøg på at skrue tiden tilbage, i stedet for at forholde sig til de egentlige udfordringer.Lærerkollaps er et hårdtslående bidrag til diskussionen om, hvad det er for en skole, vi har, og hvad det er for en, vi burde have. ANJA ROSA QVIST (født 1971) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, herefter læreruddannet med diplom i ledelse. Hun har tidligere arbejdet som journalist på B.T og Politiken og været ansat som kommunikationschef i Grønland, siden lærer ved flere folkeskoler i perioden fra 2008-2024. Hun var leder på en større byskole fra 2018-2021. I dag er Anja Rosa Qvist selvstændig konsulent. Hun har skrevet i alt ti undervisningsbøger.
Vejen til stærke barn-voksen-relationer starter her.Børn er vidunderligt uforudsigelige, forskellige og i hastig udvikling. Uanset din rolle i barnets liv er du med til at forme næste generation af hele mennesker. Men hvordan skaber man en stærk relation til barnet?RELATIONSVEJEN viser en omsorgsfuld og farbar vej til, hvordan man i hverdagen skaber gode, sunde og udviklende relationer mellem sig selv og barnet. Det er fundamentet for et professionelt relationsarbejde – med omtanke og hjertet på rette sted. Et fundament, som både understøtter det gode børneliv og barnets udvikling til en ukendt fremtid med selvværd, selvtillid og tillid til andre.Bogen giver dig professionel og brugbar viden i øjenhøjde og hjælper dig med at gå fra tanke til handling – så du faktisk ser en forandring i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Du får viden og værktøjer, der styrker din faglighed, din pædagogiske praksis og dine handlinger – og en vejviser til, hvordan du og dine kolleger kan reflektere over jeres praksis. Og så er du og I godt på vej.RELATIONSVEJEN henvender sig til alle voksne, der arbejder med børn – i daginstitutionen, skolen, fritidsordningen og idrætsklubben. Den kan også bruges derhjemme.
Da Kalle var lille, var han en meget glad killing, men efter han er blevet større, er det som om, noget har ændret sig.Tag med Kalle på opdagelse efter hans glæde som han finder det mest uventede sted!
Katten Kalle har mange forskellige tanker og følelser hele dagen lang.Nogle tanker tænker han meget på, og andre lærer han at give slip på. Kalle ved en masse om, hvordan vores sind fungerer.
Det fine eventyr om Den lille røde høne(fortalt til de 2-6 årige)-udarbejdet ogtilrettelagt, så den understøtter den dialogiske læsesituation. Bogenindeholderintroduktion til dialogisk læsning, masser af aktivitetsforslag, remserogsange.Den kan stilles op, så børnene kan kigge på illustrationer og tekst, mens den voksnekan læse op fra bagsiden og få tips og ideer til oplæsningen undervejs.Der medfølger 6fortællekort med illustrationerne fra bogen-til at lege med atgenfortælle historien.
Bogenindeholderintroduktion til dialogisk læsning, masser af aktivitetsforslag, remserogsange.Den kan stilles op, så børnene kan kigge på illustrationerog tekst, mens den voksnekan læse op fra bagsiden og få tips og ideer til oplæsningen undervejs.Der medfølger 8fortællekort med illustrationerne fra bogen-til at lege med atgenfortælle historien.Alder: 2-6 år.
Smukt illustreret rimet billedbog, der lægger op til samtale om vejret og hvad man kan foretage sig.Haremand Adelbrus sovi en bregnevågned' da himlenbegyndte at regneUnderfundig, charmerende og helt sin egen. Sådan kan man beskrive denne bog med korte, krøllede sætninger med sjove rim og helt fantastisk smukke og betagende tegninger malet med akvarel på hvid baggrund. Der er fantasi, kreativitet og sødme til den store guldmedalje, og mange fine ord at smage på og flotte tegninger at kigge på.LEKTØRUDTALELSENRimede billedbøger i serien:Den lille festDen lille sneDen lille regn
”Hånden af sne strakte sig ud efter mig, og armen under blev gradvist længere. Så kom der en skulder. Derefter endnu en arm. Til sidst kom hovedet med de hadefulde, røde øjne.”Året er 2053. Størstedelen af Jordens is og sne er smeltet, og verdens have er steget så kraftigt, at store dele af Danmark nu ligger under vand.12-årige Sofie er taget med sin mor til den antarktiske forskningsstation Ultima Spe. Her skal hendes mor og de andre forskere komme til bunds i mysteriet om, hvorfor sneen her som den sidste i verden endnu ikke er smeltet.Sofie får dog ikke meget fred til at finde sig til rette. Noget ude i sneen synes at holde øje med dem – og det bryder sig bestemt ikke om at blive forstyrret.Monstret på polarstationen er vinder af KRABATs gyserkonkurrence.
Ledelsesopgaven for skolelederen og ledelsesteamet har en særlig pædagogisk-didaktisk dimension. Denne bog giver konkrete bud på, hvordan man griber den pædagogisk-didaktiske del af ledelsesopgaven an.Skolens kerneopgave er undervisningen og elevernes læring. Ledelsesopgaven for skolelederen og ledelsesteamet har dermed en særlig pædagogisk-didaktisk dimension. Ledelsens faglige ledelse skal både have direkte forbindelse til, hvad der konkret foregår i klasselokalet, og lederne skal tage aktiv del i lærerens didaktiske refleksioner. De skal med andre ord udføre didaktisk skoleledelse.DIDAKTISK SKOLELEDELSE giver konkrete bud på, hvordan man griber den pædagogisk-didaktiske del af ledelsesopgaven an. Bogen består af to dele, en teoretisk og en praktisk.Del 1. Teoretisk og empirisk baggrund indeholder seks kapitler med bogens teoretiske afsæt og en lang række cases, modeller, skabeloner og refleksionsspørgsmål til udvikling af en didaktisk skoleledelse, bl.a. redskabet Guideline til didaktisk skoleledelse.Del 2. Redskabskasse indeholder modeller, dialogbaserede øvelser, skabeloner og taksonomier, bl.a. Grundskabelon til faglig sparring. Øvelserne kan både bruges i den didaktiske samtale mellem leder og lærer og internt i ledelsesteamet.DIDAKTISK SKOLELEDELSE er skrevet til den daglige og faglige pædagogiske ledelse, dvs. skolens ledelsesteam, afdelingsledere, souschefer, viceskoleledere og teamledere. Den dækker skoleledelse på flere niveauer, både i grundskolen, på FGU og EUD samt i hele gymnasiesektoren.
Ulf bliver jaget ud af byen efter at have stjålet brød.Han søger tilflugt i skoven neden for de grå bjerge.Efter mørkets frembrud prøver nogle mænd at finde ham.Ulf bliver nødt til at flygte op i bjergene, men det vrimler med vilde dyr, og Ulf føler sig meget ensom, indtil han finder et drageæg i en grotte.
Informationen zum Titel:Ressourcen nutzen!Den Körper beim Lernen aktiv einsetzen und mit Impulsen aus dem Theater verknüpfen! Wie das in der Schule mit Blick auf die sprachlichen Fächer gelingen kann, zeigt Ihnen dieser Ratgeber - theoretisch fundiert und in der Unterrichtspraxis erprobt.Was bedeutet Embodied Cognition fürs Sprachenlernen?Theaterimpulse als Verbindung von Bewegung und SpracheWie kommt Wissen ins Gehirn?Warm-ups, Standbildtechniken und Theaterspiele für den UnterrichtWie bewegt man Teenager zum bewegten Lernen?
8 piger = 8 forskellige personligheder og oplevelser af hverdagen i 5.y og alt det uden om: veninder, drenge, intriger, misforståelser, skolearbejde, mode og (heldigvis) løsninger. I hver bog følger man en af de 8 piger særlig tæt.
Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier
MØD JUSTICE JONES. Kostskoleelev om dagen og super-detektiv om natten.Hyggelig og charmerende detektivroman om Justice Jones, der er en sej og selvstændig heltinde i et spændende, mystisk og klassisk kostskolemiljø i 1930'ernes England. Den seje og sympatiske heltinde skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø.Elly Griffiths, der står bag den populære krimiserie for voksne om arkæologen Ruth Galloway, tager os med sin elegante stil og talent ind i et Enid Blyton-agtigt univers.Spænding, mystik og humor går op i en højere enhed i Elly Griffiths debut til børn.Lix 27,8 Ml: 9,7, Lo: 18,1Dejlig bog i den typisk engelske genre om piger på kostskole i "gamle dage". Velskrevet og underholdende, og den har et publikum blandt nutidens danske piger. I hvert fald de gode læsere, der vil gå i gang med bøger af en vis tykkelse. Anbefales!Lektørudtalelsen om første bind i serien
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting. Da han ønsker sig en hund, bygger han en af pap. Men det er ikke helt let at have en hund!Billedbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.JØRGEN PINGVIN elsker at bygge ting og sager, og det er meget godt, for JØRGEN PINGVIN er ikke så vild med de andre ting, han skal lære i skolen. Det kan nemlig være svært for en lille pingvin at sidde stille og lytte for længe ad gangen.JØRGEN PINGVIN er ikke ligesom alle andre. For eksempel elsker han mandage - for der har han Håndværk og Design i skolen og kan bygge ting. Og JØRGEN vil gerne bygge en hund for sådan en kunne han godt tænke sig ...Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen
Serien “Menneskekender” består af tre minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde: Ansvar, Mod og Empati. Bøgerne viser, hvordan vi kan ændre nogle af de uheldige mønstre, som let kan opstå mellem mennesker, ved at øve os i at handle ansvarligt, modigt og empatisk. Bøgerne er skrevet til teenagere og de voksne, der omgiver dem. De fås også hver især som klassesæt og anbefales brugt i udskolingsklasser, som tilmed får adgang til refleksionsspørgsmål, dilemmaer og eksperimenter online. ANETTE PREHN er sociolog og en af Danmarks mest anerkendte formidlere af forskning i øjenhøjde med børn og unge. Hun står blandt andet bag bestsellerserien "Hjernevenner". Se mere på www.hjernesmart.dk, eller følg Anette Prehn og #hjernesmart på Instagram eller Facebook.
Både undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde bliver bedre, når man er sammen om det. Særligt, når man skal lykkes med inklusion. CO-TEACHING OG MESTRING handler om gode veje til at lykkes med skolens inkluderende praksis. Det er ikke nogen nem opgave, men co-teaching er et godt værktøj i arbejdet frem mod den inkluderende skole. Bogen handler om at mestre i fællesskab – både i og uden for undervisningen – og den viser, hvordan man metodisk og praktisk opbygger mestringsfællesskaber. Begreberne co-teaching og mestring hænger tæt sammen. De professionelle får nye redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for bredt sammensatte elevgrupper. Og det er en stor gevinst for inklusionsarbejdet. CO-TEACHING OG MESTRING indeholder eksempler fra forskning og praksis på, hvordan målrettet co-teaching kan forstås og udføres i skolen, så den både gør en positiv forskel for eleverne og bidrager til, at lærere, pædagoger og lederes ressourcer kommer i spil. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: lærere, pædagoger og ledere, foruden inklusionsaktører, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende især på læreruddannelsen og på videregående pædagogiske uddannelser.Om forfatteren: MICKI SONNE KAA SUNESEN er ph.d. i relationspædagogik, kompetenceudvikling og professionelles læring, selvstændig forsker og konsulent i firmaet Nordic Learning – Research and Education.
"Savner du Danmark?” spørger hendes far pludselig hen over aftensmaden. Anna kan ikke svare, nægter at komme til at græde, så hun nikker bare let og kigger ned på sin tallerken. Ris, ristet fladfisk, syltede grøntsager og sesam. ”Gør det, så godt du kan,” siger han opmuntrende. ”Ganbarimasu,” svarer Anna, og han smiler stort. ”Ja! Ganbarimasu!” Der er så meget, hun har lyst til at fortælle ham om, men hun aner ikke, hvor hun skal starte. 15-årige Anna er flyttet fra Danmark til Japan for at dyrke den japanske kampsport kendo og for at bo sammen med sin far og hans nye kone. Men alting er meget anderledes, end hun havde forestillet sig. Hun føler sig forkert, fremmed og underlig. Og alene. Sproget især virker helt umuligt, men da Anna får en særlig app, der kan samtale og oversætte for hende, ændrer alting sig, og en farefuld kærlighedshistorie tager sin begyndelse.
Med dette farverige vendespil og samtaleplade kan man arbejde med sætningsopbygning, tælleremse og udsagnsord.Brikkerne kan bruges som traditionelt vendespil. Indhold: 2 x 10 brikker Fortælleplade
"Bogens klarhed og struktur gør den til et super redskab, hvis man skal arbejde med elevproduktioner - lige fra den professionelle klang til den daglige brug i klassen. Det er en super guide, som bør være tilgængelig på alle skoler"- FolkeskolenPodcast i skolen er en håndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens særlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse.Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spændvidde - alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne.Bogen har fokus på, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at være vanskeligt eller stille særlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primært rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges på både ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download på podcastiskolen.dk og en podcastserie til både lærere og elever.
Med antologien ‘Elevperspektiver’ blev bidragyderne inviteret til at komme med deres bud på, hvordan begrebet ‘Elevperspektiver’ kan forstås og anvendes. Dette kunne enten være som led i deres egen praksiserfaring som lærere eller pædagoger eller baseret på deres egne forskning gennem empiriskforankrede undersøgelser - alt sammen med det mål for øje at komme med bud på forbedringer til skolens praksis baseret på en nysgerrighed på netop elevernes perspektiver fremfor lærernes, pædagogernes eller andre fagprofessionelles ideer og tanker. Bogen er opdelt i tre dele, hvoraf første del er en bred undersøgelse af begrebet ‘elevperspektiver’ - både hvordan det har ændret sig rent historisk, men også hvordan det kommer til udtryk i nutidens skole og hvordan man som fagprofessionel kan tilgå elevernes perspektiv. Anden del går ind i en diskussion om, hvorfor det er nødvendigt og vigtigt at medtænke elevperspektiver i skolen som praksisform. Vi kommer tæt på marginaliserede elever, elevers kamp med kedsomhed og hvor vigtig relationen mellem lærer og elev er for elevernes skolegang. Tredje del er en mere praksisorienteret undersøgelse af, hvordan man kan benytte sig af elevperspektiverne og inkorporere dem til at skabe en forbedret skolegang for eleverne. Med bidrag af: Claus Munch DrejerSøren PjengaardKit Stender PetersenKatrine Cecilie Weiland WillaaTekla CangerLaila Colding LagermannDitte Dalum ChristoffersenLouise KlingeMicki Sonne Kaa SunesenSuna ChristensenPernille RosenkildeAnne Zieler & Marie Abel HesseMette Marie Ledertoug & Nanna Paarup
Denne bog henvender sig til alle, der arbejder professionelt med at udvikle miljøer for børn og unge, som giver dem bedre muligheder for at være med – med til at udvikle sig, lære noget, trives og danne sig som selvstændige personligheder og deltagere i samfundslivet.Strategisk pædagogisk ledelse indebærer en række opgaver:Ledelse udad: at opstille pejlemærker for den værdi, vi vil skabe for børn og unge gennem de mange indsatserLedelse opad: at udvikle og afklare de politiske mandater for arbejdet i dialog med de politiske opdragsgivere og andre interessenterLedelse nedad: at opbygge betingelser for, at medledere og medarbejdere kan udøve dømmekraft med høj kvalitet ved at sikre vidensgrundlag, organisering og kvalificerede beslutningsprocesserLedelse til siden: at bygge bro mellem fag, organisationer og sektorer med henblik på at muliggøre fælles handlingLedelse indad: at forvalte og udvikle sine egne ressourcer som leder med henblik på at kunne løse de ovennævnte opgaver.Bogen har et kapitel om hver af disse ledelsesopgaver, og hvert kapitel indeholder en udfoldet case, greb og hverdagsøvelser, der kan prøves af i egen ledelsespraksis.Bogen er for dem, der gerne vil tage et ansvar for at sætte en retning, skabe sammenhæng og koordinere dette arbejdet med henblik på, at det får størst mulig værdi for de børn og unge, det handler om.
Stig Broström – en af dansk pædagogiks grand old men – har samlet sine ‘pædagogiske erindringer’ i bogen her. Han præsenterer de væsentligste udfordringer og forandringer, som pædagogikken har gennemlevet i de seks årtier – en periode, hvor daginstitutionen har bevæget sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få til dynamiske lege- og læringsmiljøer for alle børn.Bogen belyser den generelle almenpædagogiske udvikling fra: en kulturradikal vækstpædagogik til indlæringspædagogik videre til forskellige marxistisk orienterede tilgange med både struktureret og kritisk frigørende pædagogikfor til sidst at lande med en styrket pædagogisk læreplan og en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum. Forfatteren, der har været med hele vejen igennem, fortæller ud fra sit eget perspektiv om de teoretiske og ideologiske debatter og kampe, der udspillede sig gennem alle årene. Her kommer vi tæt på personer og begivenheder, som ikke normalt indskrives i pædagogikkens historiebøger. Samtidigt redegøres på en letfattelig måde for pædagogiske grundbegreber og teorier.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.