Udenomsfaglige aktiviteter

Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Europa, og et stigende antal får brug for psykologhjælp og specialtilbud. Stadig flere børn med adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer får diagnoser som ADHD og autisme, og alarmerende mange unge bliver tabere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.årsagerne er mange, men en væsentlig og overset grund handler om børn og unges livsstil, hvor forbruget af sukker, sodavand, junkfood, alkohol og rusmidler er stort.Via cases og konkrete eksempler fra hverdagen gennemgår Frede Bräuner symptomer på forkert kost, herunder vitamin- og mineralmangel, ustabilt blodsukker og overfølsomhed.

I denne bog søger vi at nærme os en forståelse f, hvilken betydning de ændrede rammer har for elevernes søgen efter svar på de universelle ungdomsspørgsmål: "Hvem er jeg?", "hvad skal jeg?", og "hvem skal jeg det sammen med?". Hvad betyder det, at svarene skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/"dumme" som en selv, og forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver man her til nogen, mens man går til noget, og kan den siges at være den del af svaret i unges jagt på frirum?

Inden for skolesundhedsplejen er der stigende interesse for at arbejde ud fra en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. Men hvordan gør man? I Randers Kommune har en gruppe sundhedsplejersker genenmført et udviklingsprojekt i samarbejde med forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Resultatet er blevet en række nytænkende arbejdsredskaber, der kan anvendes direkte i det sundhedsfremmende arbejde.I denne bog præsenterer sundhedsplejerskerne deres fælles arbejde med at udvikle og afprøve nye metoder - og de faglige og personlige udfordringer, de har mødt undervejs. For udviklingsprojektet har krævet brud med vante arbejdsgange og tænkemåder. Hvad sker der mon, hvis eleverne sætter dagsordnen i sundhedssamtalen i 8. klasse? - eller hvis man på mellemtrinnet ikke fokuserer på et enkelt barns sundhedsproblemer, men laver gruppeforløb med henblik på at styrke børnenes selvværd og handlekompetencer? Hvad gør man konkret, når man skal snakke om pubertet og kroppens udvikling med børn på 2.-3.-klassetrin? Og hvad nu, hvis vægt og målebånd bliver til rekvisitter i et 'Sundhedscirkus', hvor folkeskolens mindste klasser lærer om sundhed gennem leg?Bogen indledes med en introduktion til sundhedspædagogisk udviklingsarbejde og afrundes med et kapitel om betydningen af sundhedsplejerskernes kollegiale sparring. I hjertet af skolesundhedsplejen lægger således op til forankring og videreudvikling af en pædagogisk tilgang til børn og unges sundhed.

Talentudvikling i Danmark er under forandring: Den begynder tidligere, henvender sig til flere og foregår mere målrettet. Både uddannelsespolitisk og i sportens verden anses talentudvikling mere end nogensinde som en forudsætning for at kunne konkurrere internationalt. Samtidig skal den foregå på en socialt og samfundsmæssigt ansvarlig måde. Derfor er flere folkeskoler begyndt at udbyde tematiske linjer for elever, der viser særlig interesse i eller talent for en bestemt aktivitet. Det mest vidtrækkende eksempel er samarbejdet mellem eliteidræt og skoler om idrætsklasser i udskolingen, hvor unge idrætsudøvere indgår i et dobbelt karriereforløb, der kombinerer sport og uddannelse.Talentudvikling og elitesport i skolen er skrevet på baggrund af et fireårigt forskningsprojekt om idrætsklasser i folkeskolens udskoling. Bogens forfattere argumenterer for, at vi skal forstå talent og talentudvikling som processuelle og relationelle fænomener, der finder sted i samspillet mellem elitesport og uddannelse. Gennem samtaler med unge idrætsudøvere viser forfatterne også, hvordan det dobbelte karriereforløb både styrker og udfordrer de unge talenter.

Hvilke strategier anvender unge i forhold til at håndtere samfundet mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet, at de konstant skal præstere? Hvad betyder folkeskolereformen for fritidslivet? Hvad bruger unge voksne til, og hvilke forventninger har unge til de voksne, de møder i skolen, i fritidslivet og hjemme omkring spisebordet? Det er nogle af de spørgsmål, der sættes fokus på i denne bog, som baserer sig på 46 interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1012 elever i 7.- 9. klasse. I bogen er der fokus på følgende fem temaer: * Unges fritidsliv, herunder i hvilket omfang ændringer i de ydre rammer, f.eks. folkeskolereformen, har betydning for, hvordan unge anvender den såkaldte ’frie’ tid. * Unge og faste fritidsaktiviteter, herunder hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt, når man går til en fritidsaktivitet. * Unge og trivsel, herunder et særligt fokus på stress, ensomhed og krop. * Unge og deres relationer til voksne, herunder de voksne, de møder i foreningslivet. * Unges forventninger til den nære og mere fjerne fremtid. En central pointe er, at det organiserede fritidsliv også fremadrettet har en vigtig funktion i ungdomslivet – nemlig som et frikvarter, hvor man med afsæt i sin interesse og sammen med nogle voksne, der skaber nogle rammer, kan opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor man fordyber sig, og hvor man som oftest er off-line. Dermed kan man holde et fysisk og mentalt frikvarter fra kravet om hele tiden at skulle præstere!

In modern language teaching a constantly growing interest to the problem of teaching young and primary-age children is readily observed. Peculiar attention is given to the play element as an effective student-centered approach of teaching pupils a language. The study was done to prove that it is necessary to begin the teaching of a foreign language in the primary school and even in the kindergarten. Children are known to have an amazing ability to absorb language through play and other activities, which they find enjoyable. The play element is introduced in a wide range of materials such as songs, advertisements, rhymes, puns, prayers, and jokes and especially games. This book work focuses on the problem connected with the teaching a foreign language to primary-age children. Chapter One highlights a number of essential theoretical issues pertaining to the usage of the play element in teaching primary-age children. Chapter Two deals with different aspects and some peculiar features of games as means of teaching practice at primary level. Chapter Three is devoted to experimental investigating efficiency of using language games at the English lessons.