Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Facilitering er en mere dynamisk og involverende måde at skabe resultater i grupper på end den klassiske mødeledelse. Derfor er metoden attraktiv for en ny generation af vidensarbejdere og yngre ledere.Facilitering er for grupper, hvad coaching er for den enkelte: En teknik til at forløse potentialer med og skabe udvikling, mening og værdi blandt mennesker.Bogen er bl.a. baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt, "Møder der skaber værdi og mening". Ca. 40 konkrete teknikker til mødefacilitering efterfølges af et historisk og teoretisk afsnit, der sætter møder og facilitering ind i et humanvidenskabeligt perspektiv.Det har hidtil mest været konsulenter, der har benyttet sig af facilitering, men her præsenteres metoden, så den kan bruges til ethvert møde og anden forsamling. Målgruppen er personer med mødeansvar, dvs. ledere, projektledere, tillidsfolk og alle, der gerne vil forbedre de møder, de går til – i private og offentlige organisationer.Ib Ravn er Ph.D. og lektor ved Aarhus Universitet (Emdrup campus), hvor han forsker i facilitering af videnprocesser. Læs interview med Ib Ravn i Dagbladenes BureauBesøg LinkedIn-netværket Danske FacilitatorerBesøg DPU's site om forskning i facilitering
Studerende, undervisere, forskere, praktikere. Bogen er skrevet med udgangspunkt i forfatternes erfaring med strategisk kommunikationsarbejde, med forskning i kommunikation og med undervisning på læreanstalter, efteruddannelseskurser og kundeseminarer. Fastholde og forny. 4. udgave af Tilrettelæggelse af information – Kommunikations- og Kampagneplanlægning fastholder tankegang og tilgang fra 3. udgave. Begrebsapparatet er justeret og tilpasset den strategiske kommunikations ændrede vilkår. Bogens disposition og fremstilling er opdateret og fornyet. Alle eksempler, illustrationer, øvelser og cases er fornyede og ført frem til 2009-10. Tilbage til rødderne. Mange nye begreber og fænomener er kommet til efter 3. udgave fra 2006. Teorien er den samme, men anvendes på nye områder og på nye måder, da modtagernes adfærd er under stadig forandring. Medieudbuddet er stærkt ændret over de seneste fem år. Bogen er tilpasset ændringerne, men fastholder det grundlæggende kommunikationsperspektiv, der er afgørende for at forstå de nye ting, der sker. Kampagneteori. Bogen handler om den teori og de fremgangsmåder, der er fælles for al strategisk kommunikation. Uanset om vi kalder den helhedskommunikation, integreret kommunikation, virksomhedskommunikation, markedskommunikation, reklame, information, intern eller ekstern, kommerciel eller ikke-kommerciel, privat eller offentlig kommunikation.Strategisk kommunikation er anvendt teori. 4. udgave lægger betydelig vægt på den praktiske anvendelse af teorier og principper. De seks cases i kapitel 21, der anvendes gennem hele bogen, er aktuelle og bidrager med anvendelsen af strategisk kommunikation i et bredt udbud af kampagner, der anvender både nye og traditionelle medier og budskaber. Afsendervinkel kræver modtagerfokus. Bogen anskuer strategisk kommunikation fra afsenderens synsvinkel. Det er kun muligt med udgangspunkt i og forståelse af modtageren. Bogen er skrevet til medie- og kommunikationsuddannelser og kurser på universiteter og handelshøjskoler. Den kan også anvendes på journalistuddannelser, biblioteksskoler, seminarier og til efteruddannelse. Bogens struktur gør det muligt at arbejde med bogen i forhold til de forudsætninger og den tid, der er til rådighed.
"Introduktionen til motivationsbegrebet og den efterfølgende gennemgang af teorierne om motivation er fremragende. Grundig, reflekteret og klar og tydeligt formuleret."Paul Hegedahl, DKnyt - nyheder for offentlige beslutningstagereMotivation giver læseren en grundig indføring i de væsentligste motivationsteorier og gør samtidig disse motivationsteorier praktisk anvendelige. Det gøres dels gennem en kritisk diskussion, der gør læseren i stand til at reflektere over motivationsteorierne, dels ved at inddrage metodiske overvejelser om, hvordan man både som studerende og leder kan undersøge, hvad der motiverer medarbejderne. Bogen er struktureret i fire dele: Hvad er motivation? Perspektiver på motivation Klassisk motivationsteori Moderne motivationsteori For at relatere bogen til praksis er der indarbejdet cases, der illustrerer og diskuterer, hvordan forskellige organisationer håndterer den praktiske motivationsopgave, og hvordan disse praktiske eksempler kan forstås og tolkes i et teoretisk lys. Bogens målgruppe er primært studerende på videregående uddannelser, f.eks. på diplom- og bachelorniveau. Bogen vil kunne indgå i en række fag på disse studier, typisk fag, som fokuserer på personaleledelse og det personlige lederskab. Bogen vil også kunne anvendes som supplement til fag, der fokuserer på organisationsteori.Helle Hedegaard Hein er cand. merc., ph.d. og post doc. ved CBS.
Samtaler i organisationer handler om at skabe mening, læring og værdi sammen.Livet i organisationer er fyldt med samtaler. Gennem samtaler er vi medskabere af hinanden i de indbyrdes relationer, som vi indgår i. Samtaler kan bidrage til, at vi hjælper hinanden med at lykkes med organisationens kerneopgave.Bogen er skrevet ud fra en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og tilbyder på en lettilgængelig måde en vifte af metoder, modeller samt tænke- og handleværktøjer til brug i professionelle samtaler. Den er krydret med eksempler fra forfatternes samtalepraksis i en række forskellige organisationer.Forfatterne fokuserer på væsentlige temaer af betydning for professionelle samtaler: Samtalens praksis Samtaleformer i organisationer At vælge ståsted og etik i samtalen At anvende nyttige tænke- og handleværktøjer i samtaler At iscene- og italesætte samtaler At lytte At spørge At bidrage At facilitere samtaler i grupper At øve sig i samtalerSamtaler i organisationer henvender sig til ledere og fagprofessionelle, for hvem det at føre professionelle samtaler er en vigtig del af deres arbejde, samt til alle, der er interesseret i at finde inspiration til nye veje i samtalepraksis. Den er velegnet til brug i forbindelse med inspirations- og udviklingsforløb med ledere og fagprofessionelle.Bogen henvender sig også til undervisere og studerende på uddannelser, hvor samtaler og kommunikation er en del af pensum.
Hvordan coacher man som leder? Når jeg sidder i kursuslokalet og træner spørgeteknikker, går det fint, men når jeg skal bruge det hjemme i min organisation, fungerer det slet ikke. Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tilpasses de spilleregler, der gælder for arbejdskonteksten - det er udgangspunktet for denne bog. Forfatternes argument er, at der er sket en kortslutning i den måde, coaching er overført fra idrættens og terapiens verden til den organisatoriske hverdag. I denne bog giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer omsat til en ledelsesmæssig kontekst, og de byder på en række praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil. Ledelsesbaseret coaching henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring - for både medarbejder og leder.
Forandring er et nøgleord i det 21. århundrede, og langt de fleste virksomheder og organisationer gennemgår jævnligt store transformationer. Alligevel er det et fåtal, der reelt har succes med deres forandringstiltag. Nøglen til ledelse af forandring handler om, hvordan man mestrer forandringer, og beskriver den dybere sammenhæng mellem ledelse, personlig udvikling og organisatorisk transformation. For at kunne forandre sin virksomhed succesfuldt må man nemlig ændre sig selv og den måde, man tænker på – sit mindset. Ligeledes må man ændre organisationens kultur, hvilket kun kan ske, hvis man selv går foran som rollemodel. Bogen byder på en revolutionerende tilgang til organisatorisk forandring, kaldet bevidst forandringslederskab, og henvender sig til såvel ledere som konsulenter samt alle andre, der arbejder med transformation. Den indeholder både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer, eksistentielle overvejelser og konkrete cases, så læseren klædes solidt på til at lede og arbejde med forandring i nutidens omskiftelige forretningsverden.
Niels B. Christiansen blev udnævnt til leder af Danfoss med 23.000 medarbejdere blot to uger før, finanskrisen brød ud i 2008. Krisen ramte virksomheden hårdt og gjorde det nødvendigt at fyre flere tusinde medarbejdere. Trods krisen lykkedes det at lægge en ny og langsigtet strategi, der har vakt international opmærksomhed, og Danfoss har siden præsteret en større værdiskabelse end konkurrenter som mastodonterne tyske Siemens, amerikanske Emerson Electric og svensk-schweiziske ABB. Erhvervsjournalist og forfatter Niels Lunde fortæller om, hvordan Danfoss fra 2008 arbejdede intensivt med deres strategi for at komme på fode igen. For første gang har en af landets største virksomheder givet en forfatter fri adgang til interne dokumenter fra sin strategiproces. Læseren får et enestående indblik i, hvordan en moderne topchef leder sin virksomhed. Læs om Niels B. Christiansens strategiske overvejelser, om hans fremgangsmåder og værktøjer og om, hvad andre ledere og virksomheder kan lære af Danfoss.
I klassisk økonomi afhænger dit udbytte af din investering. Investeringen kan du se i kroner og ører og udbyttet ligeså. Erhvervsfolk har stort fokus på vækst, men de overser og udnytter ofte ikke det potentielt stærkeste aktiv, de har til rådighed: deres tid og tale. Med stor præcision og glimt i øjet sætter Mette Højen i denne bog fingeren på erhvervslivets retoriske uvaner og viser, hvordan ledere og virksomheder med få retoriske greb og fokuseret træning kan få meget mere ud af deres taler, møder og præsentationer. Med en stærk forståelse for erhvervslivets særlige spilleregler, en musikalsk baggrund og evnen til at udfordre erhvervsfolk på deres (manglende) taleevner har Mette Højen derfor skabt en ny retorisk disciplin: Erhvervsretorik. Højens mission er at bringe dyderne fra den klassiske retorik og sensibiliteten og disciplinen fra musikkens verden ind i erhvervslivets konferencesale og mødelokaler.
Markedskommunikation er en ny, praksisnær lærebog til faget markedskommunikation.Bogen giver en operationel introduktion til planlægning af markedskommunikation i et kommercielt perspektiv med henblik på at gøre de studerende i stand til at arbejde med markedskommunikation i praksis. Den er en opdateret indføring i et fag, der spænder fra strategiudvikling til konkret udførelse.I de første kapitler behandles fundamentet for fagområdet, herunder kommunikationsteori og -modeller samt branding. Dernæst går bogen i dybden med forudsætningerne for markedskommunikation: målsætninger (kapitel 3), målgruppeanalyser og indsigter (kapitel 4), kreativitet (kapitel 5), mediestrategi (kapitel 6) og medievalg (kapitel 7).Bogen behandler derefter eksekveringen af markedskommunikation gennem forskellige kommunikationsformer:• intern kommunikation (kapitel 8)• awareness (kapitel 9)• engagement (kapitel 10)• action (kapitel 11)• loyalitet (kapitel 12).Til sidst ser bogen på, hvordan man måler og evaluerer effekten af indsatsen.Markedskommunikation er udarbejdet som grundbog til faget markedskommunikation på Markedsføringsøkonomuddannelsen. Den henvender sig endvidere til studerende på andre korte videregående uddannelser som for eksempel Serviceøkonomuddannelsen og Multimediedesignuddannelsen. Endelig kan den læses som inspiration af personer, der arbejder med markedskommunikation i det daglige.
Mennesket har fremstillet og spist ost igennem årtusinder. Indtil for 150 år siden foregik ostefremstillingen hovedsageligt i de enkelte husholdninger ude på gårdene. Efter industrialiseringen skete fremstillingen i stadig stigende på mejerier og hjemmeproduktion blev undtagelsen. Vores ambition med denne bog er at få flere danskere til at mærke glæden ved at fremstille deres egne oste.”Bogen om oste” kan bruges på mange forskellige måder. Hvis man især er interesseret i kulturhistorie og ønsker at få et indblik i osteproduktionens historie, så er det en god idé at læse kapitel 1. Hvis ens interesse især er naturvidenskabelig, kan man læse om ostens biologi og kemi i kapitel 2. I kapitel 3 kan man læse om historierne bag verdens bedste oste fra mange forskellige lande.De næste to kapitler handler om, hvordan man selv kan lave oste. I kapitel 4 giver vi en generel beskrivelse af, hvilke remedier man skal bruge, og hvordan man går frem. I kapitel 5 beskriver vi, hvordan man fremstiller syrnede mælkeprodukter. I kapitel 6 følger de helt præcise opskrifter på, hvordan man fremstiller de enkelte ostetyper. I kapitel 7 kan du læse om, hvordan man røger oste. I kapitel 8 har vi samlet en lang række spændende opskrifter på retter, hvor man bruger ost. Vi har for nemheds skyld inddelt opskrifterne i småretter, hovedretter, desserter og kager. Holder man af at læse en lille historie, har vi i kapitel 9 samlet en række menneskers oplevelser med ost.Som det fremgår af det ovenstående, kan man nøjes med at læse et enkelt eller nogle få kapitler og således bruge bogen som opslagsværk. Men det er naturligvis vores håb, at læserne finder bogen så interessant, at de læser det hele. Vi håber i det hele taget, at man bliver lige så glade for at læse og bruge ”Bogen om oste”, som vi har været for at lave den.
Efter at have lagt danske teatre og medarbejderseminarer ned med sine populære comedyshows, Djøf med Løgn, er Per Helge Sørensen tilbage med en bog om alle de idiotiske ting, der sker på vores arbejde.For det er, som om vores arbejdsliv har udviklet sig til et absurd teaterstykke, der har premiere hver morgen klokken 9, og som bliver opført med et eneste formål: At forhindre os i at passe vores arbejde.Hvorfor er det blevet sådan? Og er der slet ikke noget, man kan gøre for at begrænse absurditeten?Med sin bog går Per Helge bag kulisserne og forklarer, hvad der i virkeligheden sker, når meningsløse HR-initiativer bliver lanceret på plakater på toiletterne. Når vi samles på værdiseminarer om kerneværdier, som ingen kan huske. Når vi går til uendelige møder uden dagsorden og bliver præsenteret for verdensfjerne varmluftsstrategier, som ikke fører til noget som helst – andet end at vi naturligvis skal omstruktureres igen.Vi bliver lidt bedre til at forstå, hvad der sker. Og hvis vi forstår, hvad der sker, kan vi måske blive bedre til at hjælpe hinanden med at stoppe idiotien.
Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788
RELATIONER I ORGANISATIONER er den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONER er et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer."Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over." - Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.
Håndbog i fundraising (2. reviderede udgave) fortæller fra A til Z, hvad man kan søge om tilskud til, hvordan man finder den rette fond eller pulje, hvordan man helt konkret søger – og om hvordan god planlægning og kommunikation kan øge chancerne for en bevilling. Henvender sig både til den erfarne fundraiser, som gerne vil have ny inspiration og til begynderen, der mangler relevant input til at komme i gang.
Hvis du famler efter svaret, har du en udfordring. Som alt for mange andre lader du tilfældigheder afgøre din fremtid, og chancen for at du udretter noget og bliver lykkelig undervejs er mindre, end du fortjener. Livet er nemlig ikke en generalprøve.Stephen Bruyant-Langer har som en af Danmarks førende headhuntere mødt og rådgivet tusindvis af ambitiøse og succesfulde mennesker. I Din næste karriere giver han dig redskaberne til at blive din karrieres dirigent. Han hjælper dig med at lave ’Din personlige forretningsplan’ – et værktøj, han har udviklet og perfektioneret i samarbejde med danske topledere. Planen vil sikre, at du skaber resultater for dig selv og andre, mens du holder fast i dine langsigtede ambitioner og drømme.Undervejs inviterer Stephen Bruyant-Langer læseren indenfor i en branche, som er omgivet af mange myter. Han bruger sine daglige erfaringer til at klæde dig på til at finde, søge og få det helt rigtige job."... seks stjerner ud af seks mulige og en varm anbefaling herfra" - Børsen
Bogen gennemgår, hvordan teambaserede organisationsformer giver nye udfordringer til ledelsen, og hvordan teamcoaching kan fungere i praksis. Der gives et teoretisk og metodemæssigt overblik over udfordringerne og mulighederne i teamarbejdsformen. De mange illustrerende cases og øvelser guider læseren til en forståelse af, hvordan team etableres, vedligeholdes og udvikles gennem blandt andet teamudviklingssamtaler og aktiv teamledelse. Teoretisk udspringer bogen af anerkendende systemiske idéer. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter, der i kort form har brug for overblik og metodeanvisninger på et vellykket teamarbejde i organisationer.
Sæt stenalderhjernen på stand by og skru op for den kulturelle intelligens! Det moderne arbejdsliv foregår i en global kontekst, næsten uanset hvor vi er og hvem vi er. Desværre er vores hjerner konstrueret til at fungere i stenalderlandsby og ikke på et komplekst, internationalt arbejdsmarked. Bogen beskriver denne udfordring og viser, hvordan vi øger vores kulturelle intelligens trods de psykologiske rygmarvsreaktioner.Kulturforståelse for stenalderhjerner er en motiverende og humoristisk selvhjælpsbog med to ret store målgrupper: nemlig de danskere, som har brug for at lære sig selv bedre at kende for at kunne agere kulturelt intelligent, når jobbet fører dem ind i flerkulturelle sammenhænge – og de udlændinge, som enten i deres eget land eller som expats i Danmark skal arbejde sammen med disse danskere.Dennis Nørmark gennemgår de træk, som karakteriserer den danske kultur og danskernes opfattelse af, hvad det er at være dansker, især set ud fra en arbejdsmarkedskontekst. Med enkle og underholdende eksempler klæder han læseren på til at kunne at begå sig bedre i interkulturelle sammenhænge. Og hans budskab er, at især danskerne skal blive bedre til at forstå både sig selv og de andre: ”Kulturforståelse handler om at ændre mind-set, det handler om at gå til tingene uden om automatpiloten, tænke sig lidt bedre om og at udvide sine forklarings- og forståelsesmodeller. Det er et spørgsmål om vane og disciplin, om at gøre sig lidt mere umage med at forstå sin omverden at udvide horisonten og gøre rammerne større. Det kræver viden, men også vilje, forside en hundredtusindårig, stammeorienteret stenalderhjerne ofte står i vejen.”Bogen rummer en række beskrivelser af erhvervs- og forhandlingskulturen i forskellige lande og kontinenter, især med udgangspunkt i magtstruktur og de såkaldt feminine/maskuline værdier. Læseren får gode råd til, hvordan man med sin danske kultur i bagagen kan håndtere kulturforskellene og der er masser af anbefalinger af konkrete færdigheder, der skal til, for at lykkes i en interkulturel kontekst. Med andre ord: Fremtidens globale super-kompetence hedder Kulturel Intelligens - denne bog er en step-by-step guide til, hvordan det lykkes!Kulturforståelse for stenalderhjerner er en gennemredigeret og opdateret version af førsteudgaven, som udkom i 2011. Bogen henvender sig især til ledere, HR-folk, og alle, hvis erhvervsmæssige succes afhænger af evnen til at kunne begå sig interkulturelt – herhjemme eller ude i verden.
Det danske serviceniveau er mange steder elendigt. Vi affinder os med, at der er ansat ungarbejdere uden det mest basale kendskab til ydelse og produkt, kunde og virksomhed. Men service spiller en uhyre central rolle for en kundes opfattelse og vurdering af en virksomhed. Markedsføringkan ikke konkurrere med en kundes konkrete oplevelse af betjening, af et opkald eller af den måde, en virksomhed håndterer reklamationer på.Denne bog giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med at forbedre eksisterende serviceydelser og udvikle nye. Hvordan man kan tilrettelægge og designe attraktive kundeoplevelser? Hvordan kan man arbejde med servicebevis og på den måde håndgribeliggøre serviceydelser og give kunden en bedre kvalitetsoplevelse?I bogen kan du finde inspiration og metoder til, hvordan man kommer videre og seriøst kan arbejde med at forbedre sin virksomheds serviceniveau.Læs blandt andet om: • Tilrettelæggelse af den attraktive kunderejse• Servicebeviset• Reklamationsstrategier som vender utilfredse kunder til loyale kunder• Identifikation, prioritering og kvalitetssikring af touchpoints• Drift og implementering af serviceydelser
The seven rules to follow to realize your true purpose in life, distilled by one of our most successful movie stars and leaders, from his own journey of ceaseless reinvention and extraordinary achievement. This is a life guide available for absolutely anyone.
At undersøge organisatorisk og ledelsesmæssig praksis indebærer altid en række valg: fx valg af problemformulering, undersøgelsesdesign, datagenereringsteknikker og analyseform. For at sikre kvalitet i undersøgelsen er det væsentligt at sikre konsistens i disse valg. "Paradigmer i praksis" beskriver hele processen fra valg af problemformulering til den afsluttende konklusion og de efterfølgende refleksioner.Bogen er struktureret om to forskellige tilgange – paradigmer – til videnskabsteori: en realistisk og en konstruktivistisk. Uanset hvilket paradigme der arbejdes inden for fungerer bogen som en central støtte i arbejdet. Essensen i god undersøgelsespraksis beskrives, og forskelle og ligheder mellem de to paradigmer udfoldes. Denne konsistente refleksion omkring det bagvedliggende paradigme tydeliggør, at enhver undersøgelse af praksis er forankret i et videnskabsteoretisk paradigme, og at dette har betydning for alle undersøgelsens faser. "Paradigmer i praksis" henvender sig til studerende, der arbejder med empiriskestudier af organisation og ledelse, samt til praktikere, der ønsker at øge deres metodebevidsthed.
Investering bliver oftest fremstillet som værende enormt komplekst, hvilket desværre afholder mange fra at investere eller gør, at de betaler andre i dyre domme for at gøre-det-for-dem. Det er en skam, for der er ingen grund til, at investering skal opfattes som noget ekstraordinært kompliceret. Det vil jeg gerne lave om på. "Simpel investering" er en bog, hvis formål er at gøre op med forestillingen om investering som noget enormt komplekst. I bogen vil jeg lære dig helt grundlæggende om investering og gøre dig i stand til at gøre-det-selv. Omdrejningspunktet er at holde tingene simple og det betyder, at alle kan være med, hvad enten du er nybegynder eller garvet investor. Du vil lære at følge og forstå opskriften på simpel investering. Se også min hjemmeside frinans.dk, som er min økonomiske legeplads på min vej mod økonomisk uafhængighed og vejen ud af hamsterhjulet.
Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.
Måske kender du allerede landmanden fra den prisvindende dokumentar ”Så meget godt i vente”. Med denne bog får du lejlighed til at komme længere ind i denne pioners fascinerende tankeverden. Bogen er vokset frem af en lang række samtaler mellem Niels Stokholm og filosoffen Carsten Graff og indeholder også kapitler af kokkene Claus Meyer, Rasmus Kofoed fra Geranium og klimakokken Jesper Møller. Niels driver sit landbrug ud fra en særlig indsigt i jorden, dyrene og planterne og lever i overensstemmelse med dem. Udgangspunktet er en kærlighed til alt levende, og det kan både ses, mærkes og smages i de grøntsager og dyr, han fremelsker på gården Thorshøjgaard. Dette betyder blandt andet, at verdens bedste restaurant, Noma, og mange af de bedste danske kokke henter inspiration og råvarer hos Niels.Ifølge kokken Claus Meyer er Thorshøjgaard hjemstedet for Danmarks lykkeligste ko, og ifølge klimakokken Jesper Møller laver Niels verdens bedste mælk.”Menneskeheden er i puberteten. Vi er i oprør imod naturen, vil ikke samarbejde med den og i stedet spejder vi imod fjerne planeter, imens vi drømmer om at ytte væk hjemmefra.” Niels StokholmMere om Niels Stokholm www.landbruget-thorshoejgaard.dk www.facebook.com/nielsstokholmbog
Når medarbejdere har indflydelse på deres arbejde, trives og præsterer de bedre. Det er dog en fejltagelse at tro, at ansvaret for arbejdet kan overlades til medarbejderne alene. Virksomhedens ledelse skal styrke og lede selvledelse, så det bliver en central del af virksomhedens kultur, at medarbejderne tager ansvar for deres arbejdsopgaver og for hinanden.Medarbejderne skal ikke basere deres valg og prioriteringer på individuelle følelser, men skal lede sig selv, så de understøtter virksomhedens grundlæggende forretning. Lederne skal holde fokus rettet på medarbejdernes resultater og sørge for, at der er sammenhæng mellem deres personlige forståelser af de konkrete arbejdsgaver og virksomhedens overordnede strategiske målsætning.Med ny forskning, værktøjer, modeller og cases fra danske virksomheder viser denne bog, hvordan vi skal ændre den måde, vi leder og arbejder sammen på. Det handler om at gøre selvledelse strategisk, så alle i virksomheden holder opmærksomheden fast rettet på virksomhedens forretning.
7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.
THE INSTANT NEW YORK TIMES BESTSELLER'A much-needed antidote to hustle culture.' Mark Manson, author of The Subtle Art of Not Giving a F*ckA happier way to get things done - without the stress, boredom or burnout.Do you ever feel like your productivity is coming at the expense of your mental health? That the more you accomplish, the worse you feel about it?If so, you're not alone. For generations, we've been told that the route to productivity is through harder work. The trouble is, endless hard work doesn't just make us miserable - it makes us less productive too.Dr Ali Abdaal has found a healthier, happier approach to productivity. He knows that the secret to productivity and success isn't endless grind - it's feeling good. If you can make your work feel good, then productivity takes care of itself.In this revolutionary book, Ali reveals how the science of feel-good productivity can transform your life. Drawing on cutting-edge science and vivid real-life stories, he introduces the simple steps anyone can take to feel better - and, along the way, achieve more of the things that matter to you.You won't just get more done. You'll feel happier and more fulfilled as you go.'Will guide you to accomplish more than you ever dreamed of.' Jay Shetty, author of Think Like a Monk 'Ali is the master of productivity.' Steven Bartlett, creator of Diary of a CEO'An eye-opening and important new book' Cal Newport, author of Deep Work 'The book we've all been waiting for.' Dr Julie Smith, author of Why Has Nobody Told Me This Before?
Meningsskabende værdiledelse er mere end bare værdibaseret ledelse på nye flasker.Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har et officielt værdisæt, men alt for ofte ender værdierne med at være tomme ord på kaffekopper og i lederens skåltaler. Faktisk viser undersøgelser, at de færreste ledere og medarbejdere mener, at man i praksis arbejder efter arbejdspladsens værdisæt.I bogen møder vi arbejdspladser, der har formået at skabe mening i værdisættet, så værdierne lever i dagligdagen og giver mening for ansatte og for kunder og borgere. Hvad er det, disse arbejdspladser kan, som andre arbejdspladser kunne lære af?Meningsskabende værdiledelse kræver, at lederen iklæder værdisættet tre former for mening: Formålsmening, indre mening og organisatorisk mening. Formålsmening skabes ved, at lederen træder op på de små og store ølkasser for at folde en meningsskabende fortælling ud. For at skabe indre mening i værdisættet skal lederen have indsigt i medarbejdernes drivkræfter. Og for at skabe organisatorisk mening skal lederen være kulturgartner og pleje kulturen, således at værdierne bliver forankret i kulturen. Til det formål skal der skabes ledetråde, som kan hjælpe medarbejderne til at forankre og fortolke værdierne i en kompleks hverdag.Det kan lyde svært, men bogens cases viser, at det kan lykkes – og at det er umagen værd!Om forfatterenHelle Hedegaard Hein (1970), cand.merc., ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Det primære omdrejningspunkt i hendes forskning er motivation og ledelse af højtspecialiserede medarbejdere. Hun er forfatter til flere bøger, herunder Motivation, Primadonnaledelse og Når talent forpligter.
Administration udgør en stadig større del af mange menneskers arbejdsliv. Antologien Administration - Faglighed og praksis i administrativt arbejde peger på mange vigtige aspekter inden for faget administration. Bogen tager fat om centrale emner, såsom administration som et velfærdsgode, hvordan administration også ofte er en forudsætning for at godt arbejde kan udføres og administration som forvaltning af viden. Bogen indledes med et interview med Poul du Gay ?Hyldest til bureaukratiet?.
Du kan frigøre mindst 30 minutter på hver af dine arbejdsdage, hvis du bruger principperne i denne bog. Metoden giver dig bedre overblik, større effektivitet og mindsker risikoen for, at du får stress. Mere end 13.000 er blevet trænede i det simple koncept, som denne bog repræsenterer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.