Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.
Erhvervs- og finansmanden Klaus Riskær Pedersen (f. 1955) blev i 2007 kendt skyldig i bedrageri og idømt syv års fængsel. Han flytter fra sin herskabslejlighed i det indre København til en celle på 6 m2 i statsfængslet i Sønder Omme. Efter fem års afsoning rammes han af den uundgåelige følelse af afmagt og skriver denne bog. Om fornedrelse og skyld om ret og uret om tab af virkelighed kærlighed frihed. Spærret inde i 64.800 timer får tiden en ny betydning dagene et nyt indhold. Som bogen skrider frem afløses overvejelser over fængselslivets vilkår af spørgsmål af mere etisk karakter. Forretningsmanden må vende blikket indad og stille sig selv sig selv til regnskab. Størst bliver problemet at genstarte sit eget liv. Kan han komme ud på den anden side med tavlen visket ren?
”Heksen fra Fjaltring” er beretningen om Britta og hendes fire søskende, der bliver udsat for makaber mishandling, da deres mor dør, og deres far får en husholderske. De tre søstre holdes indespærret på loftet og ligger hver nat bundne i deres senge. De får dagligt slag og spark, spiser af ulækkert service og får aldrig noget at drikke. Mishandlingen går især ud over den lille Jytte, der blandt andet bliver forbrændt og hængt op i benene. En tilfældig borger anmelder en dag mishandlingen til kriminalbetjent Mads Spanggaard, som tager affære. Husholdersken bliver fjernet, kommer for retten og bliver dømt, men som voksne er alle søskende stadig mærket af de år, hvor hun regerede i huset. Historien slutter med et kort blik på Brittas voksenliv. Hun ender som nordsøfisker i Thorsminde, hvor hun lever lykkeligt sammen med sin mand Kesse, men stadig må kæmpe for at holde den elendige barndom på afstand.Uddrag af bogenVi var dødsens rædde. Vi listede og turde kun hviske til hinanden, men alligevel mente hun, at vi støjede, og inden længe fandt hun på noget nyt. Vi skulle bindes. Når vi om aftenen blev beordret i seng, bandt hun os på hænder og fødder. Hun gjorde det så brutalt som muligt. Hænderne blev bundet på ryggen med sejlgarn eller tøjstrimler, mens armene blev snøret sammen oven for albuerne, og især det sidste gjorde ondt. Albuerne blev snøret så kraftigt sammen, at underarmene lå parallelt mod hinanden, og det var ren tortur. Det var svært at finde en stilling, man kunne ligge i ret længe ad gangen, uden at hele kroppen smertede, og i virkeligheden var det ødelæggende. Den konstante sammensnøring af albuerne på ryggen medførte, at brystkassen blev deformeret, og at de nederste ribben kom til at stikke ud. Vi bærer alle sammen præg af det i dag, og især på Betty kan det tydeligt ses.Om forfatterenKNUD JAKOBSEN f. 1945 i Skagen. Student fra Frederikshavn Gymnasium og udannet journalist. Ansat i A-pressen fra 1965 til 1970 og i De Bergske Blade/Midtjyske Medier fra 1970 til 2012. Har skrevet bøgerne Gert Normann, 2012 og Danskeren bag bomben, 2013.
Knud Waabens klassiske værk, der dækker strafferettens specielle del, udkommer nu i en 6. udgave, revideret af Lars Bo Langsted.Værket indgår i en serie på to bøger, som tilsammen giver et godt overblik over strafferetten. Strafferettens specielle del gennemgår emnerne:Forbrydelser mod liv og legemeForbrydelser mod den personlige frihedSeksualforbrydelserForbrydelser i familieforholdFormueforbrydelserAlmenfarlige forbrydelserFredskrænkelserÆrekrænkelserForbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og pengeFalsk forklaring, erklæring, anklage m.v.Bogen er i 6.-udgaven ajourført i overensstemmelse med de ganske omfattende ændringer, der er sket på området såvel retligt som samfundsmæssigt, ikke mindst indenfor computerteknologien og udbredelsen af internettet, siden Knud Waabens udgave fra 1999 – med lovændringer, retspraksis og litteratur indtil januar 2014.MålgruppeBøgerne henvender sig primært til jurastuderende ved universiteter, men de er desuden velegnede for praktikere – f.eks. forsvarsadvokater og ansatte ved anklagemyndigheden, i ministerier og ved domstolene – som ønsker en grundlæggende og præcis gennemgang af strafferetten.Om forfatterneKnud Waaben var en af Danmarks store skikkelser inden for strafferet. Han var professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet 1959-91 og formand for Straffelovsrådet 1971-95. Han skrev en række lærebøger og andre værker, fortrinsvis om strafferetlige emner. Inden sin død i 2008 bad han Lars Bo Langsted om at videreføre sine lærebøger i strafferet.Lars Bo Langsted er professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, hvor han har været ansat siden år 2000. Han har specialiseret sig i økonomisk kriminalitet, ledelsesansvar, rådgivningsansvar og regulering af de liberale erhverv. Han har et omfattende forfatterskab inden for især erstatnings- og strafferet og en årelang undervisningserfaring i bl.a. strafferet, erstatningsret, rådgivningsansvar og revisoransvar. Herudover har han bl.a. været medlem af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet, og af Procesbevillingsnævnet, afdelingen for appeltilladelser, ligesom han benyttes som voldgiftsdommer.
Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.
I forbindelse med politireformen skete der en revision af politilovgivningen med henblik på at luge de bestemmelser ud, der ikke hørte til politiets naturlige opgaveportefølje, eller ikke blev anvendt i praksis. Dette arbejde udmøntede sig i ordensbekendtgørelsen fra 2005. Efter revisionen indeholder ordensbekendtgørelsen nu kun ganske få bestemmelser, der ikke direkte henviser til orden og sikkerhed. Hertil kommer, at hovedsigtet med revisionen har været at luge ud i de bestemmelser fra normalPVT, der ikke burde videreføres i ordensbekendtgørelsen. Nærværende værk indeholder kommentarer til ordensbekendtgørelsen og er et effektivt og nyttigt opslagsværk. Om forfatteren Ib Henricson er tidligere vicepolitimester og politiadvokat og nuværende lektor i politiret på Aarhus Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Politiloven med kommentarer, Politiret og International Politiret.
Udviklingen i de danske regler om børskriminalitet har i særlig grad taget fart inden for de seneste 20-30 år. Dette er sket i takt med, at EU med øget intensitet har fokuseret på retsområdet.Bogen Børskriminalitet giver dig et overblik og en indføring i retsstillingen på dette hastigt udviklende område velvidende, at udviklingen vil fortsætte med behandlingen af de mange sager i retten og med EU's øgede fokus på området.Fremstillingen har en praktisk og mindre teoretisk synsvinkel med en anklagefaglig tilgang til de forskellige dele af børskriminaliteten og de problemstillinger, der kan og bør overvejes i forbindelse med håndteringen af en straffesag. Indholdsoversigt ForordIntroduktionKapitel 1. Reglerne om markedsmisbrugKapitel 2. Almindelig del – Generelt om overtrædelse af reglerne om markedsmisbrugKapitel 3. Visse grundlæggende begreberKapitel 4. Speciel del – Udsteders oplysningsforpligtelseKapitel 5. Speciel del – markedsmisbrug eller lovlig adfærdKapitel 6. Speciel del – forbuddet mod insiderhandelKapitel 7. Speciel del – Forbud mod uretmæssig videregivelse af intern videnKapitel 8. Speciel del – Forbud mod markedsmanipulationKapitel 9. Aktører i bekæmpelse af børskriminalitetKapitel 10. Efterforskning i sager om børskriminalitetKapitel 11. SanktionerBilag I. MarkedsmisbrugsforordningenBilag II. Sammenskrivning af indikationer og praksis om markedsmanipulationBilag III. Centrale begreberForkortelserLitteraturDomsregisterStikordsregister
I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.
Viktimologi er den første bog på dansk om emnet, og den gennemgår ud over viktimologiens historie en række forskellige teorier om forholdet mellem offer og gerningsmand. Bogen er tænkt som lærebog til jurastudiet eller andre universitets- eller socialfaglige studier, men vil også være relevant for praktikere inden for mange fagområder.
Strafferet 2 · Sanktionerne udgør sammen med Strafferet 1 · Ansvaret en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. Strafferet 2 gennemgår de forskellige former for straf og ud fra retspraksis opstiller forfatterne nogle principper for, hvorledes straffene udmåles i de enkelte sager. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Fremstillingen er bygget op omkring spørgsmålet om, hvad der efter grundloven er lovgivers, og hvad der er domstolenes område ved straffastsættelsen. Hvorfor er det billigere at dræbe sin egen ægtefælle end naboens ægtefælle? Hvorfor skal den, der er idømt 6 års fængsel, prøveløslades efter 4 år? Hvad er samfundstjeneste? Kan Folketinget bestemme, at straffen for voldtægt skal være strengere? Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men i et sprog og med en lang række eksempler, så også ikke-jurister kan følge fremstillingen. Med sine udførlige registre og omfattende analyser af retspraksis er bogen velegnet som håndbog for dommere, anklagere og forsvarere. IndholdsoversigtForordForkortelserStraffeneFængselsstrafPrøveløsladelseForvaringBetinget domKombinationsdomSamfundstjenesteUngdomssanktionUngdomskontrakter og andre tiltalefrafaldBøderStrafudmålingHovedrammer og siderammerGenerelle regler om forhøjelse af maksimumGenerelle nedsættelses- og bortfaldsgrundeUdmålingen inden for rammenUdgangsniveauetNye niveauerFlere forbrydelserForfatningsret og strafudmålingKonfiskationUdbyttekonfiskationGenstandskonfiskationPræventiv konfiskationAfgørelserLovregisterStikord
Den 12. august 2022 befandt Salman Rushdie sig på en scene i byen Chautauqua i Upstate New York, hvor han skulle holde foredrag om forfatteres sikkerhed. En sortklædt mand kom springende fra salen og gik koldblodigt til angreb på Rushdie med en kniv. Han stak ham overalt, han kunne komme til, 15 steder – stikket i det højre øje gik så langt ind, at det skar den optiske nerve over og var millimeter fra hjernen, millimeter fra at slå ham ihjel. KNIV ligner ikke noget Salman Rushdie har skrevet tidligere. Han skriver mere personligt end nogensinde. Og han pakker intet ind. Det er et råt dokument, og det gør indtryk. Bogen er selvbiografisk. Rushdie fortæller om sin barndom, sin familie, sin alkoholiserede far, sine børn og sin kone – og om det had, han oplevede, efter han skrev de Sataniske vers og de ti år, han levede mere eller mindre under jorden i England. Han fortæller også meget direkte om, hvordan flere ikke støttede op om ham på det tidspunkt og mente, han selv var skyld i sin situation – Jimmy Carter og Germaine Greer fx – det nager ham stadig. I 2000 flyttede han til New York og insisterede på at leve en fri tilværelse. KNIV handler om ytringsfrihed og Salman Rushdies insisteren på at leve i frihed, og den handler om at komme igennem en frygtelig begivenhed. Bogen er et stærkt dokument, fuldstændig ublufærdigt. Det er velskrevet og interessant læsning.
Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere.Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Denne bog fremstår som et spændende og medrivende billede på en talentfuld ung mands liv og hans udfordringer med at balancere et liv som professionel fodboldspiller med de forventninger hans venner fra boligblokken har.Forfatteren er en af de bedste til at skildre unge, som må navigere i danske miljøer, der er præget af en vis hårdhed!LektørudtalelsenConrad Fields kender sit stof. Det er fint beskrevet og brutalt formuleret.- Politiken om MINUSMANDHer er tale om én af de bedste og mest vedkommende ungdomsbøger, vi længe har set, som også vil kunne få drengene til at læse.- Lektørudtalelse på PLUSMANDRå YA-roman om professionel fodbold og AG'erTopscorer er en ungdomsroman, der kombinerer det, at være en ung farvet mand, der navigerer mellem de hårde drenge i kvarteret samt kampen om at få en ungdomskontrakt med en professionel fodboldklub. Derudover kæmper Younes/Jonas om både at være en "kartoffel" og en "Shabab".Tidligere udgivelser:MINUSMAND, PLUSMAND OG DØD MAND STÅ. Fælles for historierne er, at de foregår i miljøer præget af råhed, hvor man må træde i karakterfor at overleve.Skriv venligst til gh@gad.dk hvis I ønsker et arrangement med Conrad Fields.
Portræt af seks af mænd, der var lige bag Hitler i Det tredje Riges magthierarki, og som kæmpede om rollen som hans mest betroede væbner – og mulige efterfølger. Læs om Hermann Göring, der kaldyte sig selv ”nazi nr. 1”. Om Joseph Goebbels, propagandachefen, der dyrkede Føreren som en afgud og myrdede sine egne børn, da det hele var slut. Om Reinhard Heydrich, den ugen, men magtfulde SS-mand, der gik under navnet ”manden med jernhjertet”. Om Heinrich Himmler, hønsefarmeren, der blev SS-fører og stod bag nazismens mest modbydelige opfindelser. Om Martin Bormann, ”Førerens sekretær”, der aldrig veg fra hans side. Og om Ernst Röhm, manden der opbyggede Hitler-bevægelsen og selv blev dens første prominente offer på De lange knives nat.Et række minibiografier om seks mænd fra Det tredje Riges elite, skrevet af en af de vigtigste tyske kulturhistorikere i det 20. århundrede, Joachim Fest. Bogen udkom første gang på dansk i 2007 som anden af tre dele i Det tredje Riges ansigt.
Allahs danske krigere – i FBI’s søgelys. Den 12. september 1995 rejser en mand fra Danmark til Zagreb i Kroatien. Planen er, at han skal mødes med sine kammerater og fortsætte over grænsen til Bosnien. Men noget går galt. Manden når aldrig frem. I Allahs danske krigere optrevler Matias Seidelin en dramatisk historie om den ”danske” topterrorist, Abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live. Historien begynder i Egypten, hvor Abu Talal som ung studerende stiftede den egyptiske terrororganisation, al-Gamaa al-Islamya, som stod bag drabet på præsident Anwar Sadat. Den beskriver hans tætte samarbejde med Osama Bin Ladens nærmeste mænd, længe før verden lærte al-Qaeda at kende, og hans flugt til Danmark, hvor han fik politisk asyl i Danmark. Baseret på hemmelige dokumenter og unikke efterretningskilder afslører bogen, hvordan Danmark under Nyrup-regeringen i 1990’erne blev en helle for internationale terrorister. Historien trækker tråde til Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan og sætter Danmark på verdenskortet midt i bekæmpelsen af den internationale terrorisme. I FBI’s søgelys. Om forfatteren Matias Seidelin (f. 1970) er journalist i TV 2 undersøgende nyhedsgruppe. Han er uddannet historiker fra Roskilde Universitetscenter og har tidligere arbejdet som kriminal redaktør og politisk redaktør på dagbladet Politiken. Han har modtaget Hørup-prisen for sine artikler om den irakiske hærchef.
Ny udgave 2017: Strafferetlige og straffeprocesretlige opgaver og lektionsplaner mv. ISBN: 9788713050819Til udgivelsen Forbrydelser og andre strafbare forhold hører dette opgavehæfte. Det er, ligesom bogen, redigeret af Jørn Vestergaard. Opgavehæftet benyttes i undervisningen ved Københavns Universitet.Jørn Vestergaard er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og er tillige Fakultetets prodekan. Han har udgivet artikler og bøger om antiterrorlovgivning, europæisk strafferetligt samarbejde, internationale retsopgør, dødshjælp, sanktioner over for unge kriminelle, straffuldbyrdelse mv.
Kastellet Frederikshavns fængselshistorie gennem 250 årDenne bog er en moderniseret, opdateret version af Victor Krohns ”Kastellets Fængselshistorie” der oprindeligt udkom i blot 100 spritduplikerede eksemplarer i 1926. Bogen har lige siden været hovedværket for denne både spændende og tragiske del af Kastellets 350-årige historie, men grundet sin sjældenhed har den været svær at opdrive. Derfor har ”Kastellets Venner & Historisk Samling” valgt at fejre Kastellets 350 års jubilæum ved at genudsende bogen, men i Krohns ånd i en stærkt udvidet, opdateret og moderniseret udgave. Victor Krohn stræbte selv efter at bestandigt forbedre sine publikationer – vi tror, han ville have kunnet lide denne nye version.
En fredag formiddag i november 1967, trænger en mand ind i en bedsteborger-villa i Århus-forstaden Højbjerg, og skyder husets frue, Marie Lock-Hansen, ned med koldt blod. Han forsvinder derefter sporløst. Sådan er åbningssceneriet i det der skulle blive den største mordefterforskning på dansk grund, nogensinde!Efter 40 års politiefterforskning, er det endnu ikke lykkedes at afsløre hvem gerningsmanden var og heller ikke, hvilket motiv der lå til grund for drabet. Historien om sagen er fængslende som den bedste kriminalroman og med en suspence der er uden sidestykke i dansk kriminalhistorie.I 2006 udsendte Clemens Forlag bogen Den usandsynlige morder, der i dokumentarisk krønikeform fortalte historien om mordet og politiets efterforskning af sagen.Højbjerg-mordet består af en række interviews med personer som har været tæt på begivenhederne. De fortæller ud fra vidt forskellige perspektiver og positioner, hvordan de har oplevet deres rolle i sagen og hvilke forestillinger de har haft om mordets baggrund m.m.
Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune.
"Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Måske foregår det på den anden side af Jorden, et sted i Europa, eller i Danmark, tæt på dig? Måske står drabsmanden lige bag dig? Det er uhyggeligt at tænke på, men det er ikke noget nyt. Sådan har det været siden tidernes morgen. At et menneske dræber et andet menneske. Den værst tænkelige forbrydelse."Sådan lyder indledningen i Viden om drab, Aarhus Universitetsforlags nye bog i Viden om-serien til landets gymnasier og AT-undervisningen: En lettilgængelig og tværfaglig bog med fokus på, hvordan drab behandles inden for de retsmedicinske, kulturelle og samfundsvidenskabelige områder.
Ny bog afslører den sandsynlige gerningsmand til Højbjerg-mordet i november 1967.Den sandsynlige morder rummer et voldsomt angreb imod både politiet i århus og Rejseholdet for enten at have arbejdet som amatører eller direkte dækket over morderen. Vigtige og afgørende spor lå lige for næsen på kriminalfolkene umiddelbart efter mordet, men disse spor blev overset, og man tog de nærmest involveredes ord for gode varer. Politiet i århus har i alle årene tilbagevist oplysninger, der afveg fra deres ´falske´ version af begivenhederne. Hverken politi eller statsadvokat vil have mordsagen genoptaget, for sker det, vil en ny retssag afsløre en korrupt efterforskning.I 2006 udkom bogen Den usandsynlige morder (af Lars Rørbæk og Jørgen Skovsted). Det var en gennemresearchet dokumentarisk bog om mordet på Marie Lock-Hansen. Den indeholdt en række spor og detaljer, som aldrig havde været i offentligheden tidligere. Udgivelsen satte gang i en lavine, som resulterede i en mængde avisartikler, TV-indslag og en TV-serie om mordet. Den nu mere end 41-årige forbrydelse blev aktuel igen.Den nye bog tager afsæt i den første, men rummer de afgørende afsløringer af, hvorfor Marie skulle myrdes den formiddag i november, hvem der skød hende, og hvad der gik forud for mordet. Bogen hviler på ny gennemarbejdet research samt på kilder, der også har arbejdet udenfor politiets regi med privat efterforskning. Hovedparten af disse kilder, der citeres livligt i bogen, har alle det til fælles, at de isoleret er kommet frem til samme resultat og samme morder.Bogen ventes at give genlyd blandt de mange iagttagere, der har fulgt den meget specielle mordsag – ikke mindst de ca. 20.000 personer, der siden 1967 forgæves har været afhørt af politiet. - Formodentlig vækker den også et ramaskrig hos politiet, der vil forsøge at tilbagevise den skandaløst ringe efterforskning.Jørgen Skovsted er født på østfyn i 1950. Exam. art i Filmvidenskab og uddannet journalist. Har arbejdet i DR og på TV2 Syd og tidligere udgivet Moderret og faderløs? (Hovedland 1997) samt Den usandsynlige morder (Clemens Forlag 2006).
Jens Mohr Thygesen debuterer som forfatter med denne skelsættende bog i 50-året for mordet på præsident Kennedy. Forfatteren har fra første dag vedvarende interesseret sig for mordet på præsidenten og jævnligt opdateret sin viden på området gennem 45 år. Især i de seneste 10 år er forfatteren kommet i besiddelse af så meget ny og sensationel viden, herunder originalt, billedmæssigt bevismateriale fra Dealey Plaza på dagen for attentatet, at kendsgerningerne taler deres tydelige sprog, gengivet i denne bog. Forfatteren har haft særlig tilgang til det fotografiske billedmateriale gennem sit daglige virke med billed-diagnosticering af nethindeforandringer, herunder brug af patenteret software til automatisk detektering af forandringer på nethinden. Denne software bragte ham på sporet af de sensationelle fund, der offentliggøres for første gang i denne publikation. Disse fund afslører en meget mere nuanceret og fantastisk historie, end verden hidtil har fået øjnene op for. For første gang i 50 år konfronteres offentligheden med den reelle baggrund for mordet på de Forenede Staters Præsident.
Dette kompendium i Kriminologi henvender sig primært til jurastuderende, der skal til eksamen i faget. Kompendiet gennemgår nøje og pædagogisk de relevante tekster. De centrale pointer bliver beskrevet og forklaret, således at den studerende er bedre rustet til at læse teksterne og gå til eksamen.Kompendiet søger på systematisk vis at gengive de vigtigste pointer fra pensum. Således vil alle teksterne være grundigt gennemgået samtidig med, at de vigtigste positioner og begreber forklares. Kompendiet forsøger at gengive teksterne i deres oprindelige form. Det er op til den enkelte elev at foretage en kritisk stillingtagen til teorierne, da dette ligger uden for kompendiets formål.Dette kompendium kan med fordel anvendes på andre fakulteter end det juridiske, da dele af det anvendte pensum er ens. Kompendiet kan endvidere med læses af andre med interesse for faget.
Et forbryderalbum fra Falster1891-1922Ny bog bruger gamle straffeakter til at genskabe forbrydelser folk begik på Falster i årene 1891-1922.KriminalhistorieRekonstruktioner af de gamle straffesagergiver læseren mulighed for at gå i forbrydernes fodspor. Oftest er dethistorier om desperate mennesker, og de konflikter der prægede datidenssamfund, på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke var et socialtsikkerhedsnet. Hovedparten er historier om mennesker på samfundets bund. Omkummerlige liv og besiddelsesløse personer, der blev udstødt og levede iudkanten af samfundet som skyggemennesker. SocialhistoriePolitiet på Falster var for 100 år sidengrundige med at afhøre vidner, ofre, pårørende, arbejdsgivere, naboer og muligegerningsmænd. Takket være denne grundighed, er de gamle straffeakter etværdifuldt kildemateriale. Man får ikke alene oplysninger om selveforbrydelsen, men også om de ting der foregik rundt om forbrydelsen. Manfår indblik i forbrydernes og datidens sociale forhold. Hvordan de levede, oghvad der fik dem til at bryde loven.LokalhistorieBogen er fuld af lokalhistorie. Den rummer 32levende personhistorier, og er illustreret med 72 forbryderfotografier, samt 68gamle, lokalhistoriske fotografier fra Falster. Tilsammen vækker de forbryderneog deres mørke underverden til live.ForfatterenSørenMarquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og har i 20 årundervist i kulturformidling på Københavns Universitet. Han er forfatter tilen række anmelderroste bøger om kommunikation. I de senere år har han skrevet historiskeromaner og kulturhistoriske fagbøger.Et forbryderalbum fra Falster er hans tredje forbryderalbum,hvor han genopliver og giver stemme til de mennesker, der gemmer sig bag gamleforbryderfotografier fra Lolland og Falster. Tidligere er udkommet Etlollandsk Forbryderalbum 1890-1915 og Et polsk forbryderalbum 1893-1929.
ALT OM MOMSKARRUSELLER, FAKTURAFABRIKKER OG ORGANISERET SVINDEL I MILLIARDKLASSENEngang stod der respekt om kongens mønt. Men nu trækker staten de store sedler tilbage. Udenlandske banker afviser at tage imod danske kroner. Og står du i Netto og langer en 500-kroneseddel over kassebåndet, kan du nærmest føle dig som en forbryder. Hvordan kunne det gå til?To af Danmarks mest garvede journalister fortæller i denne bog om et netværk af danske og udenlandske svindlere, som siden midten af 00’erne har forfinet kunsten at forvandle beskidte penge til rede penge. Bogen dissekerer dette kriminelle columbusæg: De mere og mere komplekse metoder – fra momsbedrageri over fakturafabrikation til kryptosvindel. En voksende kriminel økonomi baseret på systematisk tyveri fra den danske statskasse. Og ikke mindst underverdenens nye hierarki af subsistensløse stråmandsdirektører og karusselkonger i Dubai, som det danske politi og retssystem endnu kun bider i haserne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.