Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen er en udbygning af Ordbog for social-og sundhedsuddannelserne, der udkom i 2003. I den nye bog er tilføjet ca. 140 nye opslagsord hovedsageligt vedrørende undersøgelsestyper og -metoder, ligesom der er tilføjet en liste med de hyppigst anvendte blodprøvers referenceværdier. Ordbogen er med sit praktiske lommeformat en god hjælp i hverdagen for studerende og elever inden for sundhedsvæsenet.
Bogens redaktører har opsamlet de bedste erfaringer fra "Basisbog i medicin og kirurgi" og har sammen med et yderst kompetent forfatterpanel udviklet og skrevet en helt ny lærebog i sygdomslære, som i terminologi, indhold, omfang og fagligt niveau stemmer overens med kravene til de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Bogen er rigt illustreret med tegninger og kliniske fotos. Basisbog i sygdomslære beskriver et omfattende udvalg af medicinske og kirurgiske sygdomme, der er målrettet til såvel sygeplejestuderende som færdiguddannede sygeplejersker, men er også en bog, som vil være relevant for de øvrige mellemlange sundhedsuddannelser. Det er en lærebog, der fortjener at blive en fast bestanddel i den studerendes pensum gennem hele uddannelsen og efterfølgende at blive en væsentlig opslagsbog i deres fortsatte professionelle virke. Intensionen er at beskrive sygdomslæren på en måde, som gør det muligt for læseren at anvende bogen i relation til andre fag fx anatomi/fysiologi og sygeplejefag. Kapitel 1: Faglig introduktion Kapitel 2: Mave- og tarmsygdomme Kapitel 3: Sygdomme i nyrer og urinveje Kapitel 4: Sygdomme i bevægeapparatet Kapitel 5: Infektionssygdomme Kapitel 6: Lungesygdomme Kapitel 7: Mamma- og endokrine sygdomme Kapitel 8: Hjerte- og karsygdomme Kapitel 9: Sygdomme i nervesystemet Kapitel 10: Øjensygdomme Kapitel 11: Øre-, næse- og halssygdomme Kapitel 12: Hud- og kønssygdomme Kapitel 13: Gynækologi og obstetrik Kapitel 14: Immunologi og blodsygdomme
Alle sundhedsprofessionelle, uanset om det drejer sig om sygeplejersker, radiografer, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og bioanalytikere, arbejder med mennesker. Ofte begrundes deres valg af erhverv og profession netop med ønsket om at ville arbejde med mennesker. Denne grundbog i sociologi og socialantropologi giver såvel studerende på de sundhedsfaglige grunduddannelser som sundhedsprofessionelle på efter- og videreuddannelse en grundviden i sociologisk og socialantropologisk teori samt forståelse for menneskelige reaktioner og relationer i en institutionel og samfundsmæssig kontekst.
FADL’s Forlag udgiver nu et trebindsværk målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering. Lærebogen i tre bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden. I første bind er der et overvejende fokus på klinisk beslutningstagning i relation til sygeplejefaglige områder. Der er fokus på teori og forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, eksempelvis respiration, mundpleje, smerter, sår, palliativ sygepleje, immobilitet m.v. Læseren får en bred og nuanceret indføring disse sygeplejefaglige områder på et højt fagligt niveau. Forfatterne har i de forskellige sygeplejefaglige områder inddraget klinisk beslutningstagen, hvor det forekommer relevant, da klinisk beslutningstagen overordnet handler om at finde ud af, hvilken sygepleje patienten er bedst tjent med i den pågældende situation. I trebindsværket er der 75 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20 – 25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 110 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye trebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.
Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom beskæftiger sig med det dialogiske møde mellem sundhedsprofessionelle og familier med svær sygdom. Familiedialogens formål er at finde frem til måder, hvorpå familiemedlemmerne kan opdage nye løsninger på deres problemer. Med udgangspunkt i familiens behov. Voltelen og Bjerre giver konkrete bud på, hvordan familier, hvor én lider af kronisk eller livstruende sygdom, kan inviteres til familiedialoger, der styrker det levede liv. I Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom præsenteres læseren for beskrivelser afsystemiske og narrative teorier refleksion to-spors modellen kriser og sorg kærlighedens skjold familiestamtræ dialogiske processer stilhed i samtalen overbevisninger om sundhed og sygdom. I bogen kombinerer forfatterne teori på en tilgængelig måde med cases fra praksis, så læseren får konkrete redskaber til at indbyde til familiedialog også i det korte møde! Der lægges op til, at selv små forandringer i dagligdagen gør en forskel, ikke kun for den syge og deres nærmeste, men også for den sundhedsprofessionelle selv. Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der ønsker at styrke deres familiedialogiske kompetencer såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, demenskonsulenter, socialrådgivere, kiropraktorer og læger i primær og sekundær sundhedssektor. Ligeledes er bogen oplagt til undervisning på de forskellige sundhedsuddannelser.
Anatomi og fysiologi er en lærebog om kroppens opbygning og funktion. Bogen er opdelt i 14 kapitler, hvor de enkelte organsystemer gennemgås. Der er fokus på den normale opbygning og funktion, men mange steder beskrives også symptomer på, at noget ikke fungerer, som det skal. Bogen indeholder mange farveillustrationer, der gør teksten lettere at forstå. Bogens indhold findes også i kombination med sygdomslære i bogen Medicinske fag til social- og sundhedsassistentelever.
Sundhedspleje – et fag i forandring beskriver sundhedsplejens vilkår i det moderne informationssamfund kendetegnet ved mangfoldighed. Hele familien er i fokus, og bogen viser, hvordan sundhedspleje kræver forskellige overvejelser og metoder fra familie til familie. Bogen er tænkt som en grundbog til studerende på specialuddannelsen til sundhedsplejerske. Men den er også målrettet studerende på professionsbachelorniveau, der arbejder med sundhed i relation til børn, unge og deres familier – fx sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og lærerstuderende. Sundhedspleje – et fag i forandring er skrevet af toneangivende forskere og undervisere inden for sundhedspleje. Bogen introducerer til en bred vifte af emner, men beskriver også mange udfordrende dilemmaer, der kan give stof til refleksion og ny læring hos praktiserende sundhedsplejersker.
Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53. Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.
Ny udgave isbn: 9788712056362 At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde er en lærebog, som omhandler de organisatoriske kompetencer, som det er nødvendigt for alle sygeplejersker at være i besiddelse af, hvis de skal kunne leve op til den del af virksomhedsområdet, der hedder: At lede sygepleje
Present State Examination (PSE) 5. udgave er en revideret version af speciallæge i psykiatri Aksel Bertelsens oprindelige materiale. Aksel Bertelsen er ophavsmand til PSE og til den danske udgave af ICD-10.Revisionen omfatter et forbedret layout, en modernisering af sproget, tilføjelse af specifikke definitioner af symptomer og adfærd i forbindelse med "objektivt psykisk" samt en begrebsmæssig uddybning af den kognitive undersøgelse. PSE 5. udgave og Klinisk Psykiatri 4. reviderede udgave er således fuldt kompatible, og kan bruges sammen i undervisningen af alle faggrupper i den kliniske psykiatri. PSE er udviklet sammen med ICD-10, og de anvendte definitioner specificerer de symptomer, som indgår i de diagnostiske kriterier i ICD-10. PSE er derfor en konkret guide til det semistrukturerede diagnostiske interview i henhold til ICD10.Prof. Ole Mors er leder af SCAN og PSE træningscentret ved Aarhus Universitetshospital, Risskov, formand for Diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.Munksgaard er WHO's officielle udgiver af ICD-10 i Danmark i samarbejde med Diagnoseudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab.
Opgaver til sygdomslære – Hånden på hjertet er en opgavebog med afvekslende udfordringer, hvor man udfylder tomme felter, skriver egne svar etc. Bogen dækker alle kroppens organsystemer og de hyppigste sygdomme, og den er tæt knyttet til Sygdomslære – Hånden på hjertet, hvor den kan fungere som et kærkomment supplement i læsningen.Bogen er velegnet til eksamenslæsning, ligesom den er oplagt til selvstudie og som forberedelse til undervisning. Man kan teste og repetere sit faktuelle vidensniveau og kontrollere sine svar i bogens facitliste. Samtidig giver opgaverne en varieret og engagerende læring, så stoffet huskes bedre.Opgaver til sygdomslære – Hånden på hjertet er især henvendt til sygeplejestuderende, og den dækker pensum på grunduddannelsen. Andre kan også have stor glæde af bogen. Det gælder fx studerende, som uddanner sig til fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker, farmaceut eller diætist.Test dig selv i disse opgavetyper: Ord i løbende tekst Navngivning Matchopgave Kombinatorisk matchopgave Sandt eller falsk Multiple choice Byt om på bogstaverne Vendespil Krydsord Sæt i korrekt rækkefølge Åbent spørgsmålHånden på hjertetHånden på hjertet er en bogserie inden for det sundheds- og naturvidenskabelige område. Serien omfatter Anatomi og fysiologi, Sygdomslære, Farmakologi, Mikrobiologi og Ernæring. Bøgerne har en fælles hjemmeside med tværfaglige cases.
FADL’s Forlag udgiver nu et trebindsværk målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering. Lærebogen i tre bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden. I andet bind tages der afsæt i klinisk lederskab i relation til sygeplejefaglige udfordringer og sygepleje til specifikke patientgrupper. Sygeplejerskens kliniske lederskab skal sikre høj kvalitet i pleje, behandling og patientsikkerhed. Kapitlerne i andet bind har fokus på teori og forskningsbaserede områder, som eksempelvis patientrettigheder, patientsikkerhed, patientforløb på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, interkulturel sygepleje og sygepleje i borgerens hjem. Kapitlerne formidles en stor forskningsbaseret viden om sygdomslære og sygdomsinterventioner i relation til eksempelvis kræft, hjerte- og karsygdomme, neurologiske lidelser, diabetes, øjensygdomme m.m. Læseren får generelt en bred indføring i de her sygeplejefaglige områder, og forfatterne har inddraget klinisk lederskab, hvor det forekommer relevant, da klinisk lederskab handler om at kunne varetage klinisk ledelse af forskellige kliniske patientforløb med inddragelse af relevant viden.I trebindsværket er der 75 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20 – 25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 110 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye trebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.
Tværfaglighed * Lidelse * Paradigmeskift Ved at flytte fokus fra diagnoser og symptomer til selve lidelsen vender sygeplejen tilbage til de grundlæggende forudsætninger for omsorg. Bogen indeholder både et tværvidenskabeligt og et sygeplejefagligt perspektiv på begrebet lidelse. Bemærk at denne udgave er et genoptryk af 1. udgave, men med en anden type omslag. Af produktionstekniske årsager er bogen forsynet med et nyt ISBN-nummer og defineres dermed som en ny udgave. Indholdet er dog nøjagtig det samme som i 1. udgaven.
11.000 solgt. De sidste 30 års forskning viser, at to ud af tre forandringsprocesser ikke skaber mere værdi for organisationen. Men når medarbejderne har ejerskab til formålet med forandringen og er involverede i at udvikle og afprøve løsninger, så lykkes det otte ud af ti gange.Men hvordan involvere uden at miste styringen? Og hvordan styre uden at miste ejerskabet? Fair proces er en forskningsbaseret og praktisk tilgang til forløbsstyring af involverende forandringsprocesser. En tidlig udgave af bogen vandt i 2012 en pris på den nordamerikanske forskerpraktiker- konference “Academy of Management” i Boston. Uddrag af bogen er bragt i Harvard Business Review. ”Fair proces bør være obligatorisk læsning for alle ledere i og af forandringsprocesser. Den er systematisk og lettilgængelig og har solid evidensforankring. Man får sin ledelsesværktøjskasse udvidet med et power tool." Charlotte Buch Gøthgen. Viceklinikchef, Aalborg Universitetshospital ”Fair proces er den tilgang til forandringer, jeg har manglet i mit virke som leder i en videnstung virksomhed, hvor forandringer er hverdag. For den praksisorienterede byder den på mange brugbare redskaber. Hermed varmt anbefalet.” Morten Holst Bjørno. Produktionschef, Martin Professional A/S ”Fair proces er en af de mest anvendelige bøger om forandringsledelse, jeg har læst - en kærkommen how-to-do-it-bog, med en solid teoretisk forankring!” Martin Gredal. Skoleleder, Rosenlundskolen ”Fair proces er et fantastisk arbejdsredskab til en leder, der arbejder med forandrings-processer. Når jeg roser bogen så vældigt, er det, fordi fair proces giver vejledninger på, hvad der kan virke, og hvorfor det virker, og konkrete vejledninger, som er lige til at gå ud og bruge.” Marietta Rosenvinge. Leder af Døgncentret Frederikshavn
Primærsektor – det nære sundhedsvæsen er en lærebog, der beskriver og analyserer de sundhedstilbud, der møder borgeren i den kommunale sektor. Bogen giver både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle den nødvendige viden om de sundhedstilbud, der specifikt knytter sig til borgernes hverdagsliv.Bogens opbygningBogen består af tre dele med hver sit fokus: Det strukturelle niveau Centrale begreber Borgerne og deres pårørendeAlle kapitler er forsynet med perspektiverende og faktuelle oplysninger, og der er en række konkrete eksempler, som viser kompleksiteten i de udfordringer, sundhedsprofessionelle står over for i primærsektor. Her kan studerende og undervisere finde inspiration til diskussion, repetition og øvelser. Målgruppe Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, især på modul 6 i grunduddannelsen, hvor der er fokus på borgere i eget hjem, og hvor mange studerende er i klinik i primærsektor. Den vil også være relevant i resten af uddannelsen, da alle sygeplejersker skal forholde sig til sundheds- og sygdomsproblematikker i borgernes hverdagsliv. Andre sundhedsprofessionelle, der er i berøring med det nære sundhedsvæsenet, vil også kunne have god gavn af bogen, fx fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Borderline beskriver en alvorlig forstyrrelse af personligheden. Det er en diagnose, der har været i kraftig vækst den sidste generations tid, formentlig som en konsekvens af de senmoderne samfunds uhensigtsmæssige og unaturlige livsformer. Ole Stjernholm er psykolog og terapeut og har i en lang årrække arbejdet med borderlineforstyrrede. For overhovedet at kunne påtage sig arbejdet med denne gruppe patienter, må man, skriver Stjernholm, besidde en krigers tålmodighed og samtidig være indstillet på at arbejdet er udsigtsløst, med mindre der etableres en tæt relation, nærmest en kærlighedsrelation mellem patient og terapeut/psykolog. Målet med behandlingen er at genetablere muligheden for et neutralt nærvær og for at give den borderlineforstyrrede mulighed for at føle en eksistensberettigelse, som ikke tidligere har været mulig. Bogen henvender sig især til de faggrupper, som har med borderlineforstyrrede patienter at gøre: læger, psykologer, familieterapeuter, men også til sygeplejersker, socialrådgivere, plejere m.fl. Forlaget udgav i 2000 Jytte Back Grønkjærs bog om samme emne, Tabt, fortabt, fundet igen, men på et jungiansk grundlag.
”Hvilke sener består rotator cuff´en af? Skal en platfod behandles? Er denne skade så alvorlig at patienten hellere skal ses af en mere erfaren kollega?” Alle som har eller skal stifte bekendtskab med det ortopædkirurgiske speciale vil blive mødt af disse eller lignende spørgsmål. Om man er nyuddannet læge, i begyndelsen af sin speciallægeuddannelse, medicinstuderende eller sygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling, eller hvis man sidder i almen praksis, vil man ofte blive mødt med nye problemstillinger, som kræver et mere eller mindre hurtigt svar.Ortopædkirurgi i klinisk praksis er første udgave af en ny lærebog om det ortopædkirurgiske speciale. Bogens formål har været at give et overblik over de mest relevante kliniske problemstillinger og diagnoser, og samtidig formidle denne viden kompakt og let læselig.På lidt mere end 500 sider giver de to forfattere en struktureret gennemgang af akutte og kroniske tilstande og af, hvordan disse tilstande diagnosticeres, udredes og behandles. Opbygningen af bogen er tænkt lidt anderledes end tidligere danske basisbøger i ortopædkirurgi, hvor teksten har båret mere præg af sammenhængende prosaafsnit.En masse kliniske billeder, tegninger, tabeller og faktabokse gør de kliniske tilstande mere håndgribelige og gør det desuden muligt at bruge denne lærebog som opslagsbog i den travle kliniske hverdag.I bogen gennemgås alle relevante kliniske tilstande (del I) med særlig fokus på de akut behandlingskrævende tilstande (del II). Desuden belyses de systemiske tilstande som tumorer, osteoporose, blødninger, koagulopatier og gigt (del III), som ikke direkte ligger indenfor det ortopædkirurgiske speciale, men som ofte har stor betydning for patientens udredning og behandling. Afslutningsvis vender vi blikket mod de praktiske færdigheder som suturteknik, bandageringsteknik, den ortopædkirurgiske patient og smertebehandling (Del IV), som gør bogen til en nyttig ledsager i den kliniske hverdag.Bogen giver desuden adgang til en online version, som vil gøre det muligt at nærlæse enkelte kapitler, når man støder på problemet og ikke har bogen med sig.
Klinik er en grundbog i sygepleje. Bogen er en introduktion til udøvelsen af klinisk sygepleje, og målet er, at sygeplejestuderende får et godt grundlag for at arbejde systematisk, vidensbaseret og situationsbestemt med centrale problemstillinger inden for sygeplejen. Bogen er målrettet til professionsbachelorniveau, især i forhold til emneudvalg, niveau, formelle krav og læringsudbytte på det første studieår. Men bogen kan passende bruges i hele grunduddannelsen, bl.a. som reference i opgaver og til opslag om specifikke emner. Klinik er en del af serie på tre grundbøger, hvor der samlet er fokus på, at den studerende understøttes i en kritisk, analytisk tilgang til stoffet, og at den studerende får indsigt i de sammenhænge, hvor sygepleje læres og udøves. I bogen er trykt en individuel e-nøgle, der giver adgang til i-bogsversionen af den trykte bog. I-bogen indeholder videoer, quiz og andre ekstramaterialer. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.
Den tidligere udgave isbn 9788712050292 er stadig i salg"Sygeplejeprocedurer og -teknikker" er en ny, opdateret udgave af de tidligere "Sygeplejebogen 5." Bogen beskriver udvalgte sygeplejeprocedurer og -teknikker med vægt på den generelle kliniske sygepleje jfr. gældende og tilgængelig evidens. Bogen er udvidet med et nyt kapitel om præ-, per- og postoperativ sygepleje samt supplerende materiale.
Klinisk akupunktur for sundhedsprofessionelle har til formål at introducere akupunktur i et nutidigt lys, så behandlingsmetoden på et opdateret grundlag kan indgå som smertebehandling og symptomlindring. Akupunkturen tager udgangspunkt i nutidig viden og bygger direkte videre på de basalvidenskabelige fag, som der undervises i på de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen er målrettet udredning og behandling af smerter, som er en stor udfordring på tværs af mange forskellige diagnoser.Målet med denne bog er, at akupunktur på et velargumenteret grundlag kan komme de borgere og patienter til gode, som har brug for hjælp til smertelindring og bedring af deres funktionsproblemer.Bogen er skrevet til både den kommende og den erfarne kliniker, som ønsker at lære at anvende akupunktur og få inspiration til klinisk kompetenceudvikling.
Hvad betyder hæmoptyse? Eller mèche? Hverdagen er fuld af fagudtryk, og det kan være svært at holde styr på det hele. Men der er hjælp at hente i Ordbog for sygeplejestuderende, som kan bruges fra start til slut i uddannelsen, både på skolebænken og i kittellommen. Her kan du finde de fagudtryk, du typisk støder på, og forklaringen på hvad de betyder.Bogen er opbygget alfabetisk og indeholder ca. 4000 opslag. Der er lagt vægt på letforståelige forklaringer og oversættelser af faglige begreber inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, undersøgelser, lægemidler og behandlinger.Ordbog for sygeplejestuderende rummer også et billedatlas over kroppens organsystemer, en oversigt over de mest almindelige blodprøver og gængse forkortelser. Hvis du kender det danske ord, men mangler et bestemt fagudtryk, kan du også slå det op her.
I erkendelse af at den i 1980 udgivne International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps aldrig kom til at dække de behov, som findes for registrering af funktionsevnenedsættelser og deres betydning besluttede WHO i 1993 at påbegynde et revisionsarbejde, som skulle føre til en mere egnet og bredere anvendelig klassifikation. Et stort antal eksperter og flere internationale møder og konferencer, hvori også Sundhedsstyrelsen har deltaget, førte til, at man i 2001 kunne publicere International Classification of Functioning, Disability and Health.Det er denne klassifikation som hermed foreligger på dansk med titlen International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), og som således bliver til rådighed for alle, der inden for social- og sundhedssektoren beskæftiger sig med personer med forbigående eller varige funktionsevnenedsættelser samt analyse og forskning på dette område. Anvendelsesmulighederne er mange og indskrænker sig ikke blot til den traditionelle afgrænsning af begrebet handicap. Da klassifikationen ikke klassificerer personer med funktionsevnenedsættelse, men en lang række områder, hvor funktionsevnenedsættelser kan vise sig, vil den kunne anvendes på alle personer. Det betyder, at man ikke blot kan anvende den til beskrivelse af stationære funktionsevnenedsættelser, men også af en hver form for funktionsevnenedsættelse og forløbet over tid. Det kan fx være som et værktøj til at følge resultaterne af en behandling eller genoptræning samt som et standardiseret sprog til kommunikation mellem behandlere og sektorer.Vejledning til klassifikationens anvendelse findes i bilagene. Disse angiver hovedprincipperne i dens anvendelse, men da der er tale om en helt ny type klassifikation, er alle dens muligheder endnu ikke afprøvet. Imidlertid er der omfattende undersøgelser og forskellige kliniske projekter i gang både her i landet og internationalt. Resultaterne heraf vil blive publiceret i de kommende år, og erfaringerne vil blive inddraget i Sundhedsstyrelsens vejledninger til forskellige brugere. Det nordiske klassifikationscenter i Uppsala forventes desuden i begyndelsen af 2004 at udsende en detaljeret vejledning, som også vil komme på dansk.Indtil videre vil det ikke være obligatorisk at indberette data registreret med ICF. Mange projekter er allerede i gang for at afprøve de muligheder, klassifikationen tilbyder, og Sundhedsstyrelsen vil opfordre til at flere bliver sat i gang. Også mulighederne for at supplere diagnoser i journalerne med relevante registreringer af funktionsniveau bør afprøves og udvikles. Først når der foreligger et bredere erfaringsgrundlag, vil landsdækkende analyser og statistikker kunne komme på tale.
Familiesygepleje beskriver et nyt, spændende perspektiv i sygeplejen. Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle mødes i stigende grad af et krav om at kunne planlægge og gennemføre deres arbejde med aktiv inddragelse af patienten og dennes familie.Denne nye bog beskriver et solidt teoretisk og klinisk fundament for både studerende og færdiguddannede sygeplejersker, som i stadig højere grad skal udvikle deres viden om og kliniske kompetencer til at inddrage patienter og deres familie i det sundhedsfaglige arbejde.Bogen henvender sig til studerende og klinikere på forskellige niveauer. Den er velegnet som lærebog til sygeplejestuderende på bachelorniveau, men den kan i høj grad også anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning på præ- og postgraduate niveau. Mere generelt er målgruppen alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med interaktionen mellem patienten, familien og de sundhedsprofessionelle i både primær og sekundær sektor.
Psykiatrisk sygepleje er en grundbog til sygeplejerskeuddannelsen, skrevet af sygeplejersker med stor erfaring fra psykiatrien. Bogen kobler i første del forskellige perspektiver og teorier om psykiatrisk sygepleje med praksisnære eksempler og cases. Anden del går i dybden med sygepleje til den sindslidende, hvor også teorierne fra første del inddrages og gøres anvendelige og vedkommende. Her gennemgås også problematikker ved lægemiddeladministration, samarbejde med pårørende og transkulturelle forhold i psykiatrisk sygepleje.
Med denne omfattende lærebog, på mere end 500 sider, kan du gå på opdagelse i fodens spændende videnskab med fodplejen som omdrejningspunkt. Bogen fører dig gennem et omfattende teoretisk fundament og begrebsunivers, der sikrer en basal forståelsesramme for en pragmatisk tilgang til anamnese, fodbehandling, klientvejledning og samspillet mellem fodplejeren og andre kompetenceområder.Lærebogen tager afsæt i en forudgående basal viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære, og læringen er derfor en overbyggende og skarpt afgrænset relevant viden i fodens videnskab. Læseren starter derfor med en grundig teoretisk tilgang til relevant anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, biokemi, hygiejne, produktlære, remedie og materialelære og arbejdsmiljø, hvorefter der kobles en spændende praktisk viden i journalføring, praktisk fodpleje og behandling, bøjlebehandling, sårpleje og almen klientvejledning, og afsluttes med en introduktionsguide i fodplejefaget som et selvstændigt erhverv.Fodpleje – fra interesse til profession 2. udgave, har gennemgået en omfattende revision og opdatering, og er udvidet med mange nye sider og kapitler som fx bøjlebehandling, sårpleje og journalføring. Endvidere er der tilføjet relevant og spændende læringsmateriale i form af mange nye illustrationer, fotos og undervisningsvideoer, samt spørgsmål og opgaver, der pædagogisk understøtter fagstof og læringsstile. Lærebogens pædagogiske og didaktiske opbygning understøtter både taktile, visuelle, auditive og kinæstetiske læringsformer, hvilket giver optimale muligheder for differentieret læring, refleksion og motivation.Bogen henvender sig til såvel fagfolk og lægfolk med interesse i fodens videnskab, og kan bl.a. benyttes som:• undervisningsmateriale• opslagsværk• interessematerialeDenne omfattende trykte lærebog, på over 500 sider, udgives som en miljøvenlig POD-bog (Print On Demand), hvilket betyder, at bogen først trykkes og sendes, når der er foretaget et køb. Miljøvenlige POD-bøger bidrager til bæredygtighed gennem minimering af spild, træfældning, affald og CO2-udledning. Bogen udgives også som en e-bog der kan købes gennem innowell.net.
Sundhedsvæsenet på tværs beskriver de faglige og menneskelige kompetencer, som er afgørende i et komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Hvis man som sundhedsprofessionel skal kunne agere selvstændigt, er det centralt, at man har fornødne tværfaglige og organisatoriske kompetencer. Det kræver et kendskab til de økonomiske vilkår og andre regulerende rammefaktorer i et sundhedsvæsen, som overvejende er offentligt finansieret og drevet. Bogens primære målgruppe er de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Den kan bl.a. benyttes på fællesmodulet for sundhedsprofessionelle samt i undervisning i organisation og ledelse. Bogen henvender sig også til studerende på naturvidenskabelige, sociale og andre uddannelser, hvor de studerende efter afsluttet studium får arbejde inden for sundhedsvæsenet eller kommer til at indgå i et tæt samarbejde med professionelle i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet på tværs har fokus på sundhedsvæsenets aktører, opgaver, struktur, finansiering og regulering. Det samme gælder sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Målet er at behandle sundhedsvæsenet på tværs, så læseren får en samlet helhedsforståelse. Dels på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner, dels på tværs af de mange forskellige sundhedsfaglige indsatser, hvor tværfaglighed er en kernekompetence. Dette er 2. udgave af Sundhedsvæsenet på tværs. Her er foretaget en generel opdatering, og flere kapitler er omskrevet, bl.a. kapitlet om sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er også kommet øget fokus på tværfaglighed, som nu beskrives i et selvstændigt kapitel.
Bogen synliggør filosofiens relation til sygepleje. Pointen er, at filosofi ikke er et fag, der blot skal læres, men et redskab, der skal bruges i sygepleje. Læseren får mulighed for at forholde sig til sygepleje på en reflekterende og perspektiverende måde. At inddrage et filosofisk perspektiv kan samtidig være en måde at vurdere sygepleje på, hvor målet ikke blot er en forbedret sygeplejepraksis, men også en synlig fagidentitet. Filosofi & Sygepleje er hovedsageligt tænkt som en lærebog i faget filosofi og etik i sygeplejeuddannelsen, men sygeplejersker, der ønsker at reflektere over problemstillinger fra deres kliniske praksis, vil også kunne få udbytte af at læse bogen. Forfatteren gennemgår alle de grundlæggende etiske teorier og centrale problemområder, som knytter sig til sygepleje. Desuden fremlægges og diskuteres de væsentligste filosofiske spørgsmål, som indgår i sygeplejerskens funktionsområder fx: Patientens erkendelse og forståelse; Patientens livsverden; Sundheds- og sygdomsbegreber; Identitet; Det gode liv og livskvalitet; Forholdet mellem krop og bevidsthed; Menneskesyn i praksis; Autonomi; Eksistens; Forholdet mellem teori og praksis og Værdier i sygeplejen. Forfatteren, Jacob Birkler, er cand. mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet. Underviser i fagene videnskabsteori og forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi på Ribe Amts Sygeplejeskole. Er desuden ekstern lektor ved Københavns Universitet i forbindelse med undervisning i Examen Philosophicum for sygeplejersker.
Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje er en helt ny udgave af Organisering og ledelse af sygeplejen, som genspejler de udviklinger, som er sket inden for organiserings- og ledelsesteori.Bogen er delt ind i tre dele, som indrammer forskellige nedslag på overordnede og aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.Første del beskæftiger sig med sundhedsvæsenets rammer, bl.a. opbygning, funktion, økonomi samt faglige kompetencer. I anden del præsenteres eksempler på konkrete og afgrænsede felter i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien og primær sundhedstjeneste. Endelig reflekteres der i tredje del over tiltag, vilkår og muligheder for organisering og ledelse af os i sygepleje, og bogen afsluttes med et kapitel om visioner for fremtiden.Bogen er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige eksperter, og kapitalerne kan læses uafhængigt eller i forlængelse af hinanden – alt efter læserens interesser og behov.Bogen henvender sig dels til studerende på sygeplejerskeuddannelsen i både de teoretiske moduler og den kliniske undervisning, dels til færdiguddannede sygeplejersker i klinisk praksis.
ÅNDELIG OMSORG beskriver en tværprofessionel kerneydelse, som har stor betydning for, hvordan patienter og borgere gennemlever svære livsomstændigheder. Historisk set har åndelig omsorg været afgørende for arbejdet i sundhedsvæsenet – ikke mindst i sygeplejefaget. I de senere år har begrebet fået fornyet aktualitet, men nu også i stigende grad uden for sygeplejen som en central del af arbejdet i hele det moderne sundhedsvæsen.Bogen viser med eksempler fra både forskning og daglig praksis, hvordan åndelig omsorg på forskellige måder kan være på spil i sundhedsvæsenet. Den henvender sig til en bred vifte af studerende og sundhedsprofessionelle – eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, psykologer, læger, præster, imamer og andre, der i deres praksis møder mennesker isituationer, hvor en professionel indsats over for eksistentielle og åndelige spørgsmål kan være nødvendig.ÅNDELIG OMSORG er skrevet af eksperter med forskellig faglig baggrund. Bogen præsenterer generelle perspektiver på åndelig omsorg, men den beskriver også mere praktisk og konkret, hvilken rolle åndelige og eksistentielle problemstillinger spiller, når mennesker rammes af sygdom eller på anden måde står i eksistentielt set vanskelige situationer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.