Historie

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

Med hilsen til nordmanden Holberg har Suzanne Brøgger skrevet en samling epistler og notater om - Norge! Gennem rejser i landet og samtaler med kunstnere og samfundsdebattører borer hun efter de kulturbærende lag i et forsøg på at finde landets særpræg. I kraft af alderens frihed kan hun flanere, gøre sine iagttagelser og fremsætte sine stærkt personlige meninger, men udsynet rækker videre: Bogen handler (selvfølgelig!) også om de forhold og fænomener, der præger vores tid og verden generelt.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor vi kan læse og huske frem og tilbage, mens vi taler om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.Bogen indeholder pejlemærker for hvert årti og med fortællinger fra kendte og ukendte danskere. Blandt fortællerne er Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft, Gretelise Holm, Jørn Lund, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Peter Gundelach, Helle Degn og Jens Smærup Sørensen.Den er illustreret med billeder af bl.a. Daells Varehus’ skiftende kataloger, tal fra Danmarks Statistik og tegninger af kunstneren Sara Trier.Jytte Hilden (født 1942) er kemiingeniør, tidligere gymnasielærer, rektor og politiker. Hun har bl.a. været kulturminister og videnskabsminister.Inge Dalsgaard (født 1944) er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har i mange år undervist Gentofte Statsskole, senere Gentofte HF. Hun er i dag pensioneret.

Tirsdag den 9. oktober 2012 trængte Taliban op i en skolebus og skød den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai på klods hold. Hun overlevede det brutale attentat, og hendes historie gav genlyd over hele verden.Fra den ene dag til den anden blev hun et globalt symbol på fredelig protest og kravet om uddannelse til alle børn.Verden hørte første gang om Malala, da hun skrev en anonym blog om en skolepiges hverdag i en pakistansk by, hvor Taliban har sat sig tungt på magten. Bloggen blev modtaget som en sensation, og Malala og hendes far blev hovedpersoner i en amerikansk dokumentarfilm. Til sidst kunne deres identitet ikke længere holdes hemmelig, og de havnede på Talibans dødsliste.Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014. Nyt forord efteråret 2014

Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. Arven efter Arn er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. Arven efter Arn er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson. »Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning.« - B.T. »Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... Arven efter Arn både fængsler og gør læseren klogere.« - Jydske Vestkysten Indeholder efterord af Jan Guillou og en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

Hitlers Berlin 1938. Unge, blonde, blåøjede, tyske piger bliver fundet myrdet, og en ledende skikkelse i nazipartiet ønsker sagen opklaret straks. Kripo ""tilbyder"" derfor privatdetektiv Bernhard Gunther at han kan vende tilbage til sin gamle stilling ved kriminalpolitiet. Man har brug for en mand med stor erfaring, en mand som kan tænke kreativt og hurtigt. Kriminalkommissær Bernhard Gunther kastes ud i opklaringen af mordene på fire tyske piger. En tilsyneladende gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad vil få indflydelse på fremtidens Tyskland. Den blege forbryder er andet bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Den blege forbryder slår både som spændings- og som historisk litteratur hårdt med sin skildring af en by og en tid, hvor ondskaben er så total, at de fiktive begivenheder kun virker alt for sandsynlige." Berlingske Tidende "Efter andet bind hersker der ingen tvivl om, at Berlin Noir er Kerrs foreløbige hovedværk og en klassiker i krimi-genren. Hvad enten skurkene er små og lugter af sur mave, eller de er store, i sort uniform og lugter af Heinrich Himmlers Kölnervand, læser man åndeløst." Politiken

Dansk skolehistorie 1-5 består af: "Da læreren holdt skole", 978-87-7124-079-5. "Da skolen tog form", 978-87-7124-101-3. "Da skolen blev sat i system", 978-87-7124-068-9. "Da skolen blev sin egen", 978-87-7124-136-5. "Da skolen blev alles", 978-87-7124-137-2.

Første bind i Den europæiske filosofis historie. Antikken.Den europæiske filosofis historie - Antikken er en fremstilling af den antikke filosofis historie fra de ældste græske tænkere til og med Augustin.

En enestående billedkavalkade, der levende beretter om de livligste 100 år i Københavns Havns historie. Kåre Laurings tekst knytter de 150 detaljerige, stoflige billeder fra 1840 og frem til besættelsen sammen til en stemningsmættet fortælling, fra dengang havnen faktisk var en havn.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

It was one of the most searing images of the twentieth century: two young boys, two princes, walking behind their mother's coffin as the world watched in sorrow and horror. As Diana, Princess of Wales, was laid to rest, billions wondered what the princes must be thinking and feeling, and how their lives would play out from that point on. For Harry, this is that story at last. With its raw, unflinching honesty, Prince Harry shares a landmark publication full of insight, revelation, self-examination, and hard-won wisdom about the eternal power of love over grief.-- From jacket flap.

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

Efter at have kortlagt Tysklands brudlinjer i sin populære Den korte historie om Tyskland, vender James Hawes nu blikket mod sit hjemland, England. De eneste lande i Europa, der er lige så splittede af geografi og historie, er Italien og Tyskland, og ingen af dem har det dybeste skel af dem alle – den 1000 år gamle kulturelle kløft, som løber mellem de jævne englændere og deres eliter. Tag med på en hæsblæsende tur gennem historien, fra Cæsar til Brexit via emperiet og verdenskrigene, hvor Hawes opdager et England meget anderledes end det, vi troede, vi kendte. Det solide ø-rige, der er så stædigt selvstændigt, og som bryster sig af at have opfundet parlamentet, er faktisk præget af dybe skel, der truer nationens eksistens – skel, der er geografiske, klassemæssige, politiske og økonomiske.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Milano, 1944. Under anden verdenskrig hjælper teenageren Pino jøder med at flygte i bjergene. Kort efter bliver han spion for modstandsbevægelsen, da Hitlers højre hånd i Italien ansætter ham som sin chauffør. Pino bliver førstehåndsvidne til en lang række historiske og brutale begivenheder, og midt i vanviddet oplever han en stormende forelskelse. Trekvart århundrede er gået siden da, og først nu fortælles Pinos fantastiske historie. En historie så brutal, dramatisk og utrolig, at det kan være svært at forstå, at romanen er baseret på virkelige begivenheder. Med sin blanding af historie, drama og kærlighed er denne bog oplagt for læsere af bøger som Alt det lys vi ikke ser, Nattergalen, Ukuelig og To brødre.

✶✶✶✶✶ "Tænk, at nogen udgiver sådan en bog i Danmark! Det er flot gjort."- Nordjyske"En antik kunsthistorie er forbilledlig formidling, lige dele opdageglæde og faglig ordentlighed. (...) For hjemmelatinister og oldtidskundskabslærere er En antik kunsthistorie intet mindre end uundværlig."- Atlas magasin"Det er umuligt ikke at blive suget ind i Plinius' verden. Uanset om man læser Plinius' En antik kunsthistorie for sin egen fornøjelses skyld - eller for at bruge den i oldtidskundskab sammen med elever, kan jeg ikke forestille mig, at man vil fortryde det. Plinius leverer underholdende oplysning om Romerriget og er med sine betragtninger om naturen og mennesket mere aktuel end nogensinde."- Logos, Klassikerforeningens medlemsblad "... bogen er først og fremmest værdifuld, fordi den er en registrering af den kunst, der har haft så megen skønhed og levekraft i sig, at den ustandselig sætter sig nye spor, også her i 2019 e.Kr."- Kunstmagasinet Janus"Plinius er simpelthen spændende læsning, og Jacob Isager har gjort bøgerne tilgængelige for ren lystlæsning."- Antikkens venner"Isager har bidragit med mer än den första samlade översätningen af böckerna 34-36 av Naturalis Historia på danska, han ar även gjutit liv i en del materialkategorier genom de tabeller och appendix som er publicerade. (...) De ger liv åt materialet och skapar en helt annan läsforståelse och upplevelse av Plinius d.ä:s Naturalis Historia!" - Tidsskriftet Medusa, Institutionen för arkeologi och antikens kultur, Stockholms UniversitetEn antik kunsthistorie består af de tekster fra Plinius den Ældres Naturhistorie, der behandler græsk og romersk skulptur, malerkunst og arkitektur. De er skrevet omkring år 78 og udgør dermed verdens ældste kunsthistorie, som her for første gang udgives i sin helhed på dansk. Plinius’ stoiske, filosofiske udgangspunkt var Naturen, og at mennesket, og dets frembringelser, var underlagt denne. Det betyder fx, at han skriver om berømte værker og kunstnere inden for bronzeskulptur i den bog, der handler om metaller, og om marmorskulptur, når han skriver om stenarter. Pga. denne systematik indeholder bogen også en mængde andre oplysninger, som man ikke ville forvente at finde i en kunsthistorie; hvem ville fx tro, at malepigmentet melinum også kunne bruges som hårfjerningsmiddel?Ikke desto mindre indeholder værket de eneste systematiske lister over kunstnere og kunstværker, som vi har bevaret fra antikken og er således en enestående kilde til vores viden om græsk og romersk kunst – og værket dannede skole. Naturhistorien blev læst flittigt i renæssancen og har præget kunsthistorien helt op til i dag. At der var knald på farverne i antikken, kan man forvisse sig om i de to appendikser om stenarter og pigmenter. I sidstnævnte er samtlige pigmenter, som Plinius omtaler, affotograferet både som tørpigmenter og opstrøg. Det er første gang man laver en gennemgang af alle antikkens pigmenter baseret på én antik kilde, fotooptagelserne er derfor foretaget specielt til denne udgivelse. Teksten til pigmentappendikset er skrevet af cand.scient.cons. Signe Buccarella Hedegaard, der forsker i antikkens pigmenter og bemaling af antikke statuer på Ny Carlsberg Glyptotek.Om oversætteren: Jacob Isager er lektor emeritus ved Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om antikken, bl.a. om Plinius, samt oversætter af en række antikke værker til dansk.

I Den Danske Vinhistorie er seniorforsker Annette Hoff gået på jagt efter historierne om danskerne og vores forhold til vin fra middelalder frem til i dag. En skat af hidtil ukendt viden er gravet frem af arkivernes gemmer, og rødderne til nutidens vinkultur stikker dybt. Vor tids vinsmagningskurser, apps og vinrejser er også med i bogen, der slutter af med et kig ud i fremtiden med besøg hos den første generation af danske vinbønder.

Med dette fjerde bind i den britiske historiker Ian Kershaws bud på en samlet historie om Europa i det 20. århundrede er vi nået frem til oliekrisen i 1973. Herfra bevæger fremstillingen sig op til vor tid og beskriver undervejs en række skelsættende begivenheder i nyere europæisk historie. Der var slående succeser efter de fleste målestokke – sovjetblokken gik i opløsning, diktaturer forsvandt, og Tyskland blev genforenet. Men de indbyrdes forbundne kriser fra 2008 og frem var en meget klar advarsel til europæerne om, at der ikke var nogen garanti for fortsat fred og stabilitet. I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger. Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.” Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Dette er bogen om, hvad historien er, og hvad den ikke er. Det er en historie om historiefagets og historiefortællingens udvikling. Erling Sandmo forsøger at besvare de grundlæggende spørgsmål, som enhver der beskæftiger sig med historie bakser med: Hvorfor er vi interesseret i historie? Hvordan kan vi vide noget sikkert om historien? Hvorfor skal der skrives historiske værker?Gennem en række fascinerende eksempler viser Sandmo, hvordan historikerne har arbejdet gennem tiden: Heroiske hærførere, der vil forme deres eftermæle. Religiøse historikeres håndtering af en verden i opløsning, søuhyrer, dæmonuddrivere og meget mere. Han vil forstå hvordan og hvorfor fortidens mennesker var forskellige fra os, og han viser, hvordan både fortidens og nutidens historikere arbejder med kilder for at finde svar. Bogen er en grundlæggende indføring i historiefagets historie, metode og teori.”En fornøjelse for enhver, der interesserer sig for historie, og uomgængelig for den, der har lyst til at forsøge at aflure faget dets hemmeligheder.”***** - Politiken

Henriette Harris, kendt for sin anmelderroste ”Berlin Berlin”, der kom i 2009 og stadig er en eftertragtet guide for dem, der virkelig vil lære den tyske hovedstad at kende, inviterer i sin nye bog læserne med til seks tyske byer. Harris rejser både i det gamle øst og i det nye vest og tager os med til byerne Lübeck, München, Weimar, Leipzig, Bonn og Frankfurt am Main. For Tyskland er ikke bare Berlin. Tyskland er Europas største land, og et land, hvor fortid og nutid krydses tydeligere og trækker dybere spor end andre steder. Harris har rejst Tyskland tyndt og fortæller skæve, interessante, morsomme og alvorlige historier om mennesker, der er knyttet til steder, som er gået over i historien. Gennem sine mange møder med mennesker, både afdøde og nulevende, folder Harris også i denne bog historien ud og giver stumme rejseindtryk mæle. Og de seks udvalgte byer er alle en rejse værd! Hver by har i Harris’ bog et kulturhistorisk tema. I München er det den moderne kunst. I Weimar oplever vi byens vanskelige balancegang mellem glorværdig national stolthed og afgrundsdyb gru, mellem Goethe og Schiller på den ene side og den berygtede koncentrationslejr Buchenwald på den anden. I Leipzig fortæller Harris om den fredelige revolution i 1989 og om byens fornemme status som musikby. I Bonn, den vesttyske Forbundsrepubliks hovedstad indtil 1999, ånder fortidens glans stadig den besøgende i nakken. Muslimer udfordrer og beriger den tidligere hovedstad, og Harris ser på integrationen af de mennesker, der i dag udgør ti procent af byens befolkning. I Lübeck er perspektivet selvfølgelig Thomas Manns Nobelprissaga ”Huset Buddenbrook” og den driftige hansestad, der også var Manns oprindelse. I Frankfurt am Main får vi et indblik i byens jødiske kultur i dag og i den fortid, som er til stede over alt i byen. I ”Tyskland er et land for voksne” skriver Harris skarpt og veloplagt og med sin nysgerrighed og formidable evne til at komme ind på de væsentlige – både de mest spændende og ofte også de mest problematiske og smertelige – sider af de byer, hun besøger, åbner hun læserens øjne for det moderne Tysklands mangfoldighed.

Hornsletgruppen blev etableret i sommeren 1943 som en af de første modtagegrupper i Danmark.Det var byens lægefamilie, der sammen med faldskærmsmanden Ole Geisler, fik englændernes organisation til at nedkaste våben på egnen.Dette arbejde fik stor betydning for modstandsbevægelsen i Danmark, men det fik også store menneskelige konsekvenser.I denne bog bliver trådene for første gang samlet, blandt andet ved hjælp af ikke tidligere offentliggjort materiale fra de engelske arkiver.