Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Historie

Her finder du spændende bøger om Historie. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Til specifikke emners historie bruges passende kategori inden for emnet, hvor dette eksisterer, f. Eks. : PDX «Videnskabshistorie».
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Ytringsfrihedens historie i Danmark
    af Frederik Stjernfelt & Jacob Mchangama
    43,94 - 308,95 kr.

    Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

  • - 1000 års historie
    af Kristian Hvidt
    43,94 - 164,95 kr.

    En fortælling om Europa med fokus på alle de spændende historier: krige og hungersnød, giftermål og andre alliancer, fornuft og overtro, myter og intriger. Alt det, der har gjort, at Europa i dag ser ud som det gør – beskrevet med humor, vid og bid.

  • - Aarhusianernes historie fortalt i billeder
    af Søren Bitsch Christensen m. fl.
    288,95 kr.

    I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.

  • af Tonny Gulløv
    73,95 - 157,95 kr.

    Den bedste vikingebog siden Røde Orm 1000-Årsriget er læst af en del beta-læsere, som alle er fuldstændig fanget af bogens fortælling, som er baseret på fakta, men pakket ind i humor, spænding og historiske oplevelser. Selv bogens redaktør måtte starte forfra, da historen opslugte hende! OMSLAGET: er tegnet af den prisvindende tegner, Stinne Fuglsbjerg, som har tegnet kronprins Frederiks øjne ind i ansigtet på forsiden idet ansigtet skal forestille Gorm den Gamle - kronprins Frederik og kongehusets stamfader. Bagsiden: Året er 937, og Britannien hærges endnu en gang af daner på plyndringstogt. Ulv, en flabet og hidsig yngling, bliver taget som træl og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i et selskab af hårde mænd fra Nord. Ulv nægter at acceptere livet som træl, og det er tæt på at gøre ham et hoved kortere – for danerne har en uheldig vane med at veksle ord til sværdhug. Gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, berettes den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - i dag bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand. Fortællingen skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne og kræver Ulvs hjælp. 1000-årsriget er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom og skjaldenes lovprisning - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder. Gorm den Gamle regnes som stamfader til det danske kongehus, og det betyder at både historien og kongehuset går over 1000 år tilbage - og at det danske monarki er det ældste eksisterende i verden.

  • - Danskernes kolde krig
    af Rasmus Mariager
    115,95 - 308,95 kr.

    I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.

  • - Den ufortalte historie
    af Adam Higginbotham
    132,95 - 277,95 kr.

    New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.

  • - Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991
    af Bent Jensen
    43,94 - 662,95 kr.

    Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side. 

  • af Kåre Johannessen
    187,95 - 288,95 kr.

    Magt og mennesker i Danmarks middelalder er et ambitiøst forsøg på at frembringe et populær historisk værk om middelalderen, der i et ligefremt og ukunstlet sprog giver en up-to-date fremstilling af begivenheder og dagligliv fra begyndelsen af 1000-tallet til midten af 1500-tallet.Stilen er den sædvanlige Kåre Johannessenske ... Fakta og historiske tal serveres med stor underfundighed og med et glimt i øjet. Læseren vil aldrig kede sig. Forfatteren er kendt for at være en eminent fortæller og formidler af historie, og hans retoriske stil går igen i bogen. På sin vej op gennem middelalderen krydrer han sin fortælling med anekdoter og små, personlige vurderinger og statements. Man er aldrig i tvivl om, at forfatteren er der, og hvem forfatteren er, nemlig Kåre Johannessen, der ufortrødent lægger sig i sporene af store formidlere som Palle Lauring, Piet van Deurs og Erik Kjersgaard, der hver på deres måde havde – eller har – en eminent evne til servere historien levende og underholdende for danskerne. Bogen er opdelt i 15 kapitler, og som tilgift til hvert kapitel helliger Kåre Johannessen sig dels en af middelalderens store nyskabelser som fx: ”Mursten” eller ”Skriftkulturen”, dels behandler han et relevant og vedkommende tema som ”Kvinder”, ”Penge” og ”Overtro”, men også overraskende emner som fx ”Humor” og ”Sex”. Alt sammen leveret på en afvæbnende måde, der kommer læseren i møde i øjenhøjde. Bogen er desuden spækket med flotte illustrationer og særligt tegnede vignetter, der afspejler middelalderens mangfoldige univers.

  • - Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999
    af Christian Axboe Nielsen
    115,95 - 237,95 kr.

    Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

  • - Højdepunkter i verdenshistorien
     
    337,95 kr.

    Hvad er det for en verden, der kom før os? Hvilke begivenheder forandrede fortiden, og hvorfor er de så vigtige – også for os i dag?I 50 begivenheder bliver vi klogere på os selv og vores fælles historie, når 39 eksperter i 50 korte og afrundede kapitler fortæller om de største verdenshistoriske begivenheder, der har været med til at forme os og den verden, vi lever i. Fra historiens ikoniske begivenheder som Den Franske Revolution, 1. Verdenskrig og 9/11 til mindre kendte, men ikke mindre skelsættende, begivenheder som Indiens samling, Meiji-restaurationen og Saltmarchen. Verdenshistorien fortælles ud fra 50 udvalgte nedslag, 50 begivenheder, der i tid bevæger sig fra Hammurabis lov i oldtidens Babylon 1786 f.Kr. til Kinas fremvækst som økonomisk og politisk stormagt i vores egen samtid. Ved hver begivenhed trækker forfatteren tråde frem og tilbage i tid, så de historiske forandringer fremstår i en bredere fortælling. Over 200 tegninger, fotos og malerier illustrerer kapitlerne, der kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng.

  • - islams ekspansion og kristen modoffensiv
    af Jesper Rosenløv & Michael Pihl
    227,95 kr.

    Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog? Det er en udbredt opfattelse, at korstogene blev sat i gang med pave Urban 2.’s tale i 1095. Og at de kristne korsfarere var de egentlige barbarer, mens de muslimske modstandere besad en højere grad af ædelmod og retfærdighed end europæerne. Bogen vender op og ned på denne forståelse.Forklaringen på, hvorfor tusindvis af kristne drog mod det hellige land, skal i stedet findes i islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafri­ka samt Øst- og Sydeuropa. En udbredelse, der blev set som en trussel af de vesteuropæiske, kristne riger.Forfatterne behandler islams grundlæggelse og ekspansion samt udviklingen af både en muslimsk og en kristen krigerideologi. Afsluttende beskrives den fortsatte konflikt mellem det kristne og det muslimske verdenssyn efter korstogene samt forskellige opfattelser af korstogenes betydning.Bogen er baseret på et omfattende kildemateriale, og forfatterne den eksisterende forskning og de populærkulturelle fremstillinger under kritisk behandling og ændrer vores syn på korstogenes baggrund, forløb og betydning.Den er skrevet til undervisningen i historie og religion på ungdomsuddannelserne samt til alle, der interesserer sig for korstogene og middelalderens historie. På centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html findes en lang række ekstramateriale, heriblandt bogens kilder, arbejdsspørgsmål, quizzer og meget andet.Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Han er cand.mag. fra Københavns Universitet (1994) og Master of Art in Social History Lancaster University (1991). Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion (2000) og ph.d. i historie (2008) fra Københavns Universitet. Han har igennem en årrække undervist som ekstern lektor ved Saxo-instituttet samt været underviser ved læreruddannelsen. Siden 2012 har han undervist ved Københavns VUC.

  • - Alle de ting, du har glemt, du kan huske
    af Ove Dahl
    127,95 - 247,95 kr.

    Ved hjælp af næsten 500 illustrationer kan man opleve eller genopleve et årti, som adskilte sig væsentligt fra de gennempolitiserede 70’ere. For mange blev 80’erne en protest mod 70’ernes gennempolitiserede samfundsutopier. Trods den kolde krigs mørke skyer, var det en tid, hvor mange festede igennem på egne præmisser. Tiden var til stærke farver, højt hår, glad popmusik, dans og kropsdyrkelse – alt sammen hjulpet godt på vej af de nye kommercielle radio- og tv-stationer. Dig-og-mig-generationen, som den er blevet kaldt, er dog også historien om engagement i politiske enkeltsager som f.eks. miljø- og fredsbevægelsen. Tilbage til 80’erne ser også på fænomener som kartoffelkur, ny teknologi, karneval, kaospiloter, caféer med zinkdiske og spejle, sportssejre og folkeafstemninger. Alt sammen illustreret med genstande fra tiden, blandt andet skuldrepuder, BALL-trøjer, My Little Pony, svedebånd, benvarmere, computere, mobiltelefoner, badges, Walkman, Ray-Ban-solbriller, Miami Vice, Kim Schumacker og Teletubbies.

  • - Da Førerens fotograf Walter Frentz rejste gennem Augustoprøret
    af Morten Brink Iwersen
    118,95 - 247,95 kr.

    Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

  • - 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede
    af Michael Bach Henriksen & Bjørg Tulinius
    88,95 - 177,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

  • - Tawantinsuyu – Inkaernes rige
    af Inge Schjellerup
    312,95 kr.

    På få år gik Inkariget fra at være et lille rige i det sydlige Peru til at være et af verdens største samfund. I sine velmagtsdage strakte det enorme imperium sig over 5.000 km og over klimazoner fra ørken til tundra. Men lige så eksplosivt inkariget voksede, lige så hurtigt brød det sammen, da de spanske erobrere med Francisco Pizarro i spidsen ankom i 1532. Stenenes magi går bag om drømmene, fascinationen og myterne ved Inkariget. Med inddragelse af de seneste forskningsresultater i arkæologi, historie og etnografi fortæller bogen om Inkarigets herskere, statsorganisation, krige, religion, verdensbilleder, hverdagsliv, sygdom og sundhed. Og den forklarer, hvordan riget uden kendskab til skriftsprog, hjul eller jern kunne hænge sammen og fungere effektivt. Inge Schjellerup, f. 1947, er fil.dr. i arkæologi, mag.scient. i antropologi og projektseniorforsker ved Nationalmuseet. I over 40 år har hun forsket i især Inkariget og chachapoyakulturen. Hun har ledet talrige ekspeditioner i Andesbjergene, og hun har modtaget Perus fineste orden: Solordenen. Desuden er hun æresdoktor ved Universidad Nacional de Trujillo, Universidad Privada de Antenor Orrego og Universidad Nacional Toribio Rodriguez Mendoza, Chachapoyas.

  • af Stefan Zweig
    96,95 - 227,95 kr.

    Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund. Stefan Zweigs bog består af tolv spændende og fortællende essays, som hver handler om en stjernestund i menneskeheden historie. Det er historieskrivning, så underholdende gestaltet, som var det en medrivende roman. De tolv stjernestunder er bl.a. Scotts færd til Nordpolen, opdagelsen af nordvestpassagen, Händels komposition af ”Messias”, Waterloo og opdagelsen af El Dorado.

  • af Marianne Rasmussen Lindegaard
    230,95 - 297,95 kr.

    Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

  • - Historien bag 30 politiske citater fra Krag til Kjærsgaard
    af Hans Engell
    167,95 - 231,95 kr.

    Du husker garanteret nogle af dansk politiks mest markante og sjove citater: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” (Jens Otto Krag), ”Ja, tja, bum, bum, bum” (Niels Helveg) eller hvad med ”Pengene fosser ud af statskassen” (Anders Fogh Rasmussen). Men hvad er egentlig historien bag de berømte citater? Hans Engell har over 40 års erfaring med livet på Christiansborg. Han har både været journalist og pressechef, senere toppolitiker og i dag er han en af Danmarks mest anerkendte politiske kommentatorer. Der findes kun ganske få menneske, der kan prale af den insiderviden Hans Engell har, men nu inviterer han de danske læsere med ind bag kulissen. I "Lusepustere og slingrefise" deler han gavmildt ud af både personlige anekdoter og ikoniske citater fra Jens Otto Krag til Pia Kjærsgaard. Samlet tegner han et rammende billede af centrale temaer i de sidste 50 års politisk historie. Bogen er prydet med Roald Als velkendte illustrationer, som understøtter historien bag de mange berømte citater.

  • - Den ultimative guide - 75 opskrifter, historie, fakta og meget mere om bacon
    af Christopher Sjuve
    147,95 kr.

    Vi elsker bacon! Den magiske duft som breder sig, når man steger bacon er som ambrosia. Bacon er ikke noget du har lært at elske. Du er født sådan! Alt smager bedre, alt bliver lidt sjovere, livet bliver lidt bedre – helt enkelt: Alt bliver bare bedre med bacon! Dette er den ultimative guide, i den finder du alt hvad du har brug for at vide om bacon … og lidt til. Historien om bacon - Hvilken vin eller øl kan du nyde til bacon - Hvordan steger du perfekt bacon 75 opskrifter med bacon - Sjove og utrolige facts om bacon - Kort sagt, alt om bacon. Alt bliver bare bedre med bacon, med forord af Den skaldede kok, er skrevet af norske Christopher Sjuve, som er kok, madredaktør og tv-vært. Han har et intenst og kærligt forhold til mad generelt, og til bacon i særdeleshed. Hans motto er: Du kan aldrig bruge for meget bacon!5 hjerter- Politiken

  • - Østfronten 1914-1924 set med danske øjne
    af Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen & Martin Bo Nørregård
    43,94 - 247,95 kr.

    Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.

  • af Erling Bjøl
    118,95 - 308,95 kr.

    USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

  • af Poul Duedahl
    207,95 - 237,95 kr.

    Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. GRÆNSELAND fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved grænsernes og vejenes placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning. Lige indtil en folkeafstemning i 1920 lagde den nuværende grænselinje endeligt fast. POUL DUEDAHL er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bl.a. Forbrydelsens ansigt (2013), Ondskabens øjne (2016) og Velkommen på bagsiden (2018), der alle har været kåret som Årets Historiske Bog.

  • - Danske frivillige i de baltiske uafhængighedskrige 1918-1920
    af Mikkel Kirkebæk
    274,95 - 407,95 kr.

    For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

  • af Tonny Gulløv
    109,95 - 207,95 kr.

    "Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" En formidabel røverhistorie pakket ind i fakta!" Året er 955 og Harald Blåtands forsøg på at samle Danmark er ved at kuldsejle allerede fra fødslen. Otto den Store vil tvangskristne eller aflive sine hedenske og uregerlige naboer mod nord og sender derfor en hær mod Jylland. Nu er det op til Ulv Palnatoke at bremse ham. Harald sender Palnatoke og hans krigere til Danevirke for at bistå Håkon Jarl i forsvaret af Danmark, men som altid går Ulv Palnatoke sine egne veje. Han udkæmper det største søslag, danerne endnu har set, og gør det på sin egen, helt alternative måde, som Harald absolut ikke er enig i. Men er Palnatokes trods og vanvid nok til at besejre den mægtigste kejser i Midgård? Ulv Palnatoke er i et forrygende fortællerhumør i Bastarden, der er 3. bind af vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation, og den spændende fortsættelse til bestsellerne, 1000-årsriget og En konges æt. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • - Mænd, stil og idealer i verden af i går
    af Mikkel Venborg Pedersen
    277,95 kr.

    En gentleman har været et ideal for mænd i Europa gennem tusind år. Ordet anvendes stadigvæk positivt som en norm både inden for herremoden og sporten, og når det kommer til børneopdragelse og kønnenes omgang. I 1800-tallet fik den engelske gentleman en form, som blev styrende for mænd i hele Europa, således også i Danmark. Fra midten af århundredet til det store sammenbrud for den gamle verden i Første Verdenskrig, var den velklædte, høflige, dannede, selvbevidste, uafhængige mand af eliten et efterstræbt højdepunkt for en mand.Den perfekte gentleman tager læseren med på rejse i denne maskuline verden. Bogen handler om, hvordan danske mænd, der efterstræbte gentlemanidealet, så sig selv, hvordan de levede deres liv i byer og på herregårde og, ikke mindst, hvordan de klædte sig. Offentlig fremtræden og indre kvaliteter hang nemlig nøje sammen, påklædningen og de gode manerer blev set som et spejl af ens moralske standard, ofte styret af solide konservative værdier. Det var en tid, hvor forandring var en tilstand. Også manden blev en bevidst forbruger i de nyopståede stormagasiner og skrædderforretninger, og de gamle idealer skulle nu forbindes med nye fænomener som sport og ferieliv, kontorarbejde og kvindefrigørelse, industrialisering og modernisering, politisk røre og udfordrende kunstretninger.Den perfekte gentleman er en rigt illustreret pragtudgivelse, som giver et kulturhistorisk billede af en tid, hvor mænd skulle finde deres ben i en foranderlig verden, ikke ulig manges oplevelse i dag.

  • - 4. Bind
    af Jan Guillou
    117,95 kr.

    Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk. IKKE AT VILLE SE er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou er en dreven - for ikke at sige driftsikker - forfatter, som skriver med vid, overblik og en letløbende fortællemåde, der gør fiktionen ganske underholdende." Information "Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i med sit politisk ukorrekte familieepos." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder." Børsen "Som altid er der mere saftig storpolitik end sart psykologi i Guillous romaner. Men 'Ikke at ville se' er seriens hidtil bedste og politisk mest nuancerede bog, og det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv." Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★

  • af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Peter Andreas Toft, Jesper Kurt-Nielsen, mfl.
    617,95 kr.

    I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

  • - På rejse i vikingernes verden
    af Jeanette Varberg & Peter Pentz
    217,95 kr.

    ‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

  • af Tonny Gulløv
    157,95 - 307,95 kr.

    Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide! Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Jernbyrd, der er 4. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne 1000-årsriget, En konges æt og Bastarden. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • af Nils Hartmann
    43,94 - 205,95 kr.

    REJS MED BØRNENE TILBAGE I TIDEN.DANSKE BØRNS LIV OG HVERDAG FORTALT IGENNEM VORES HISTORIE. Tag med på jagt i stenalderen. Sejl med vikingebørn til en trelleborg. Vær med til en fødsel i middelalderen. Læs om kloge børn i renæssancen. Mød kong Christian 4., Tyge Brahe og dronning Margrete 1. som børn. Følg en families udvandring til Amerika. Og vær med, når en gruppe drenge under 2. verdenskrig skaber den berømte modstandsgruppe Churchill-klubben.Bogen er fyldt med illustrationer og tidstavler for Danmark og verden omkring os.Find også et minileksikon og en oversigt over børns rettigheder i dag.TIL HØJTLÆSNING OG SELVLÆSNING FRA 9 ÅR.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.