Specifikke krige og felttog

Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, et samfund i krise, under forandring og mod bedre tider – og ikke mindst en hverdag under og efter besættelsen. Besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra krise og krig til befrielse og fred med genlyde fra det store udland. Krig og fred er naturligvis et gennemgående tema, der præger både hverdag og fest. Det er en tid, hvor leg foregår udendørs, hjemmet er et sted de voksne bestemmer og det at hjælpe til er normen, ligesom familieudflugter er almen fritidsbeskæftigelse. 40’erne er fantasi og hjemmelavet legetøj, den daglige kost, gode kriseråd og venten på gode tider, samt en tid, hvor genbrug blev moderne. Årtiet er også leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilie og kosmorama, spartanske forhold, unge sabotører, Poul Reichhardt og en ny og ventende fremtid med helt nye helte og idoler.  

Gå på historisk opdagelse i København med den første guide til Anden Verdenskrig på det danske bogmarked. Med guiden i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer brugeren til alle vigtige spor fra de fem forbandede år og dækker alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige, og endelig kan man fordybe sig i bogens interesante temaartikler. De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på danskbesættelsestidshistorie. Om forfatterne: Claus Bundgård Christensen (f. 1968), lektor i historie ved RUC. Han har udgivet en stribe bøger om Første Verdenskrig og besættelsen. Medforfatter til bestsellerne 'Under hagekors og Dannebrog' (1998) og standardværket om dansk besættelsestid: 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han har desuden skrevet 'Den sorte børs' (2003) og 'Danskere på vestfronten 1914-18' (2009), der blev kåret som årets historiebog. I 2015 udgiver han værket: 'Waffen-SS. Europas politiske soldater'. Joachim Lund (f. 1967), lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Han har udgivet en række bøger om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold, bl.a. 'Partier under pres - demokratiet under besættelsen' (2003) og 'Hitlers spisekammer' (2005), og er medforfatter til 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han udgiver i 2015 'Samarbejdets mand - Gunnar Larsens dagbog 1941-1943'. Jakob Sørensen (f. 1973), lektor på Københavns VUC i dansk og historie. Han har udgivet en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, bl.a. 'Operation Overlord' (2004), 'For Danmarks Ære' (2008) og 'Spøgelsesfronten' (2014) og er medforfatter til 'Danmark Besat' (2005; 4. udg. 2015). Sofie Lene Bak (f. 1973), adjunkt i moderne historie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om mellemkrigs- og besættelsestidens historie og om de danske jøders vilkår under og efter Holocaust, bl.a. 'Dansk Antisemitisme 1930-45' (2004), Ikke noget at tale om, 'De danske jøders krigsoplevelser 1943-45' 2010) og 'Da krigen var forbi'(2012).

Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk. IKKE AT VILLE SE er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou er en dreven - for ikke at sige driftsikker - forfatter, som skriver med vid, overblik og en letløbende fortællemåde, der gør fiktionen ganske underholdende." Information "Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i med sit politisk ukorrekte familieepos." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder." Børsen "Som altid er der mere saftig storpolitik end sart psykologi i Guillous romaner. Men 'Ikke at ville se' er seriens hidtil bedste og politisk mest nuancerede bog, og det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv." Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★

Historien om Anden Verdenskrig i Asien begynder længe før angrebet på Pearl Harbor i 1941 og kan kun forstås, hvis man kender forhistorien om regionens konflikter. Det ældgamle fjendskab mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930?erne, som kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien. Storm over Stillehavet samler de mange tråde i en medrivende fortælling med facetter og detaljer, som ofte overses. Peter Harmsen beskriver krigen, som den udfoldede sig fra den øverste general til den menige soldat og civilbefolkningen; under subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; under hungersnød i Kina, Indokina og Indien; fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu. Vi møder en række overraskende aktører: russere i japansk uniform i det nordøstlige Kina, mexicanske piloter i amerikanske maskiner over Filippinerne og de forbavsende mange danskere, der befandt sig i regionen i krigsårene. Og vi hører om alle de berømte slag - fra Guadalcanal til Iwo Jima - der har skrevet sig ind i historien som milepæle på vejen mod Japans kapitulation i august 1945.

Udvalgte reportager fra fire årtier er et mageløst tværsnit af Hemingways journalistik. Han skriver om kunstnere i Paris, fra sin første tyrefægtning, fra Den Spanske Borgerkrig, han omtaler i et afsnit den hændelse, der bliver til Den gamle mand og havet. Han er på safari og på dybhavsfiskeri, han er med på D-dag i 1944 og deltager i befrielsen af Paris. Og han læser vellystigt sine egne nekrologer efter at være styrtet ned med fly to gange inden for to døgn. Det er journalistik, der skrev historie og satte en standard. "Alle gode bøger ligner hinanden derved, at de alle er sandere, end hvis deres handling virkelig havde fundet sted, og efter at De er færdig med at læse en sådan bog, vil de føle, at det alt sammen er hændt dem og bagefter tilhører det hele dem; det gode og det onde, ekstasen, angeren og sorgen, menneskene og stederne og hvordan vejret var. Hvis man kan nå dertil, at man kan give folk det, så er man forfatter." Fra artiklen "Hilsen fra en gammel journalist på Cuba", 1934 Bogen indeholder 75 artikler, heraf er de 35 aldrig udgivet på dansk før. De er fremragende oversat af Mich Vraa.

ANNE FRANKS DAGBOG er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. Det er fortællingen om den purunge, jødiske pige, der må gå under jorden i Amsterdam i 1942 for at undgå nazisternes udrensning. På sin 13-års fødselsdag får hun en dagbog, og det bliver begyndelsen på denne gribende beretning om hendes famlies liv i skjul, hvor vi følger med i deres frygt, deres angst og håb frem til 1944, hvor de bliver angivet og deporteret. Denne udgave er lavet af manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky, der tidligere har vundet en Golden Globe for deres animationsfilm, Waltz with Bazir, som også var nomineret til en oscar og De Gyldne Palmer.

Mens første verdenskrig smadrer familier, ødelægger venskaber og slår elskende ihjel, rejser en ung palæstinensisk medicinstuderende ud for at finde sig selv. Midhat Kamal bevæger sig gennem en splittet verden, fra Mellemøstens omskiftelige politiske klima til fine saloner i Montpellier og et Paris i rivende udvikling. Det er en verden, hvor alt er skrøbeligt: Kærlighed bliver til tab, venner bliver fjender, mens alle søger efter et sted at høre til. I Pariseren samler Isabella Hammad et væld af tråde fra en fragmenteret tid i verdenshistorien til en nuanceret og medrivende episk saga om det tyvende århundredes turbulente begyndelse, den palæstinensiske uafhængighedskamp og udsigten til endnu en verdenskrig. En inderligt menneskelig fortælling.

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

1956. Bernie Gunther er på flugt fra sit franske skjul, hvor Erich Mielke og hans gorillaer i det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, har fundet ham. Manden, som Mielke har sat til at jage Bernie, og som stille og roligt skubber ham tættere på Tyskland, er en gammel kollega fra tiden hos kriminalpolitiet i Berlin. En på alle måder spektakulær sag blev i 1939 deres sidste sammen. 1939. Bernie indkaldes til Berghof, Hitlers private hjem i bjergene i Obersalzberg. En tysk ingeniør er blevet myrdet, og Hitlers højre hånd, selveste Martin Bormann, ønsker sagen opklaret så hurtigt og så smertefrit som muligt, uden at Føreren nogensinde må finde ud af, at hans private domæne har været hjemsted for mord. BERLINERBLÅT er det måske mest bemærkelsesværdige af Bernie Gunthers eventyr. Flere lande og sytten år adskiller mordet på Berghof og hans nuværende situation, og igen må Bernie erfare, at fortiden altid indhenter ham til sidst. Denne gang hjemme i Tyskland. "BERLINERBLÅT er en af Philip Kerrs største triumfer." Politiken, 5 ud af 6 hjerter "Velskrevet og velkomponeret roman." Weekendavisen "Bogen - og hele serien generelt - er både spændende og rigtigt interessant samt intelligent læsning. Det er bøger mindst på niveau med John le Carré, og det er en ubetinget ros. Prøv selv!" Drustrups bogblog "I “Berlinerblåt” konfronteres læseren konstant med en kulsort humor, der får én til at grine larmende et kort nådigt øjeblik, inden det igen bliver gruopvækkende alvor. Kerr mestrer flot den hårfine balance mellem god underholdning og lødig historieskrivning." Bogrummet.dk

Sommer i Berlin 1928. Stemningen i byen er kaotisk, dekadent og desperat. Livet leves i sexklubber, til kabaretter, med slagsmål i gaden, og Weimarrepublikken synger på sidste vers, for jødehadet vokser, og nazismen breder sig.Bernie Gunther har kun været få år ved politiet, men med fire år i skyttegravene under 1. Verdenskrig bag sig er han allerede mere hårdhudet end de fleste. Intet er rigtigt verboten i Berlin i 1920’erne, men under en bølge af mord på samfundets mest udsatte – prostituerede, vagabonder og krigsveteraner, der tigger på gaden – finder Bernie ud af, at nazismen har infiltreret Berlins politi. Tyskland står på kanten til Det Tredje Rige. METROPOLIS er afslutningen på Philip Kerrs imponerende sublimt velresearchede krimiserie i fjorten bind om den flabede, ukuelige snushane Bernie Gunther, om krig og forbrydelse og om Tyskland, Europa og Verden fra 1928 til 1957. Nye læsere kan starte her, for det er med METROPOLIS, at alting begynder. "Mesterligt punktum for et af de helt store fænomener i krimilitteraturen." Politiken, 6 af 6 hjerter "Samtlige bind i serien er mere eller mindre fantastiske, men netop Metropolis, hvor man mærker jødehadet vokse og nazismen brede sig, er efter min mening seriens allerbedste bind. Trist at vi aldrig skal læse mere fra denne store forfatter." Bogpusheren.dk, 6 af 6 stjerner "Ingen, ej heller hans tyske modstykke Volker Kutscher, kan som Kerr mane den ægte berlinerstemning frem. Alle detaljer er minutiøst genskabt og serveres med generøs elegance: De rigtige cigaretmærker, automobilerne, gadebelysningen, sproget, stemningen, samtaleemnerne, personerne." Bogrummet.dk, 4 af 5 stjerner "Metropolis er stemningsfyldt noir, ovenpå et bjerg af viden og indlevelse i perioden. Det er solid historie-undervisning, men føles aldrig som sådan. Philip Kerr sætter posthumt et mørkt og effektivt punktum for sin imponerende fortælling om overlevelse i Nazityskland før, under og efter nazisterne." Kultur-cafeen.com

Krigere uden våben fortæller historien om den danske modstandskamp under 2. verdenskrig set fra en ny vinkel.Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af det nazistiske Tyskland. De danske læger var blandt de første, der så blodet flyde, da soldater og civile blev bragt til hospitalerne. Her, i besættelsens indledende timer, blev de første frø til modstandskampen sået.Lægen havde alt, hvad en modstandsgruppe behøvede: lægebil, benzin og køretilladelse. En læge kunne behandle sårede sabotører og fordele illegale blade, ligesom lægerne var blandt de få, der havde telefon og et landsdækkende netværk.Læger i hundredvis sluttede sig til modstandskampen – i begyndelsen uden våben og med fredelige midler. Da tyskerne ville deportere de danske jøder, spillede lægerne en afgørende rolle for, at størstedelen blev reddet til Sverige.Nazisternes jøderazzia fremprovokerede også en radikalisering af lægestanden. Mange tog det næste skridt og greb til våben. Ikke så få betalte med deres liv eller endte i tyske koncentrationslejre.Da krigen sluttede, stod lægerne med nye etiske dilemmaer: Skulle de organisere lægehjælp til de 250.000 tyske flygtninge, som Hitler i krigens sidste måneder påtvang Danmark? Og kunne man som læge deltage ved henrettelsen af dødsdømte landsforrædere? Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951), journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2007 Ve og Velfærd, der blev nomineret som Årets Historiske Bog. Har siden udgivet en række anmelderroste historiske værker: Dødens Teater (2012), Smitstof (2014) og Den blege rytter (2017). Pressen om Dødens Teater:Berlingske: ”en fortræffelig bog”Politiken: ”fornem populærvidenskab med højt til loftet”Dagens Medicin: ”et must” Pressen om Smitstof:Jyllandsposten: ”et flot og ambitiøst værk”Politiken: ”Beskriver medrivende og kyndigt, hvordan den moderne sundhedsvidenskab ændrede vores liv”.Dagens Medicin: ”Et særdeles spændende og gruopvækkende bekendtskab”

Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

Sand, velfortalt og vanvittigt spændende historie om den polske modstandsmand, Witold Pilecki, der under 2. Verdenskrig frivilligt lod sig internere i udryddelseslejren Auschwitz. I lejren blev han på egen krop udsat for og vidne til nazisternes ufattelige grusomheder, og det lykkedes ham at skabe organiseret modstand blandt fangerne og smugle sine øjenvidneberetninger om nazisternes grusomheder ud til verden udenfor. Bogen er en beretning om en af Verdenskrigens ukendte helte og om troen på den menneskelige solidaritet og værdighed midt i ufattelig ondskab. Bogen modtog den prestigiøse Costa Award for sin grundige research og stærke page-turner kvalitet.

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens måske rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Hennig, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt. HINSIDES TAVSHEDEN er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads." En krimilitterær vinder." ★ ★ ★ ★ ★5 hjerter, Politiken"Bogen er hæsblæsende spændende. (...) Skrevet med britisk elegance og humor." Lektørudtalelse

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie. Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage. Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastofen.

I 2019 er det 75-året for D-dagen. I den anledning udkommer ”Den Røde Brænding”. Der er tale om en enestående menneskelig skildring af de danskere, der kæmpede for de allierede før, under og efter invasionen i Normandiet. »Den Røde Brænding« fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien udfra deres perspektiv. Bogen behandler de danske beretninger om perioden fra Danmarks besættelse op til invasionen, D-Dag d. 6. juni 1944 og den efterfølgende periode af Operation Overlord, som uden tvivl var et af de vigtigste slag i det 20. århundrede. Afsluttende vil perioden efter krigen blive behandlet for at belyse effekten af at være en del af krigen, samt hvordan det var at vende tilbage til Danmark, for fleres vedkommende efter mere end fem års deltagelse i Anden Verdenskrig.

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

Berlin 1936 lige før de Olympiske Lege. Det kræver mere end almindelig god fingerspitzgefühl og stor forsigtighed at være privatdetektiv i en tid, hvor de nazistiske magthavere tager gruopvækkende midler i brug for at nå deres mål. Den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther hyres til at opklare en tilsyneladende banal sag om et indbrud, men føres af sin efterforskning længere og længere ned i den nazistiske undergrund og videre til en langt større sammenhæng blandt nogen af nazitysklands politiske ledere og mellemledere. Martsvioler er første bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. Et hovedværk i moderne krimi-litteratur, som foruden fundamental spænding og en interessant hovedperson udnytter sin utraditionelle tyske historiske ramme til det yderste. Politiken Kerr er en af de bedste engelske krimiforfattere i dag, velskrivende, grundigt researchende og med klar tæft for aktualiteter, også de historiske. Information Et mesterværk på højde med DEN TREDJE MAND! Den skotske forfatter bruger sit sprog med lige så stor effekt, som Orson Welles brugte skyggerne. Vendsyssel Tidende Omslag ved Henrik Koitz

I en insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste sætter Jakob Scharf ansigt på mørkemændene, der i tiden efter Muhammedkrisen konspirerede om massedrab på dansk grund. Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler.Jakob Scharf går også bag om sagerne, der satte ham skakmat i tjenesten. Han fortæller om sin chefmission og sit mandat til en modernisering af PET, der forvandlede den hemmelige tjeneste til en slagmark af sladder og lækager, og han tager bladet fra munden i affæren om nødløgnen, der fældede ham. Efter syv år for PET. Journalist Morten Skjoldager fører den tidligere efterretningschef gennem hans tid i PET. Baseret på aktindsigter i stakke af retsdokumenter, PET- og politirapporter og interviews med kilder i politiet og i de ekstremistiske miljøer tegner Morten Skjoldager det til dato skarpeste billede af truslen mod Danmark og PET’s kapacitet til at imødegå den. Syv år for PET er en tankevækkende bog om terrorprædikanter og gangster-jihadister og en påmindelse om, at kun falsk tryghed kan købes for penge. Jakob Scharf er netop blevet idømt 4 måneders fængsel for brud på tavshedspligten og har samtidig fået konfiskeret knap 400.000 kroner, som han ifølge byretten har tjent på salget af bogen.

I 1942 er der mange værre steder at opholde sig end Zürich, og Bernie Gunther har set sin del af dem. Så da hans overordnede beder ham om at opspore UFA-film­studiernes starlet Dalia Dresner i Zürich, tager Bernie jobbet. Ikke at han har et valg: Hans overordnede er Joseph Goebbels, og propagandaministerens interesse i Dalia er mere end professionel. Missionen bringer Bernie fra Zürich til Zagreb og videre til de kroatiske udryddelseslejre. Inden længe har han den amerikanske efterretningstjeneste på nakken, og det schweiziske politi vil have ham til at se på en gammel sag, der måske har en forbindelse til Berlin. Men værst af alt: Bernie Gunther er ved at forelske sig i den gådefulde Dalia. Og Goebbels er ikke en mand, man ønsker at have som sin fjende.KVINDEN FRA ZAGREB er tiende, fritstående bind i Philip Kerrs prisbelønnede Berlin Noir-serie. Den bevæger sig dybt ind i hjertet af den tyske propagandamaskine og UFA-filmstudierne i Babelsberg.

Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.

Under besættelsen blev fire hundrede danskere likvideret af modstandsbevægelsen. Efter 55 års tavshed trådte en række modstandsfolk frem og fortalte om begivenhederne. Hvordan blev likvideringerne besluttet og gennemført, og hvilke menneskelige konsekvenser har det haft at have dræbt et andet menneske?Bogen afdækker, ud over historierne om Flammen og Citronen, en række kontroversielle kendsgerninger om berømte modstandshelte, som f.eks. den ukendte modstandskvinde, den tidligere nonne Ella von Cappeln.

I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

Efter befrielsen i 1945 lukkede danskerne de tyske skoler, og børnene fra tysksindede hjem blev sendt i danske skoler. En sådan ’blandet’ gruppe blev studenter fra Aabenraa Statsskole i 1955.Den generation, der er født i 1930’erne, er nu den sidste med detaljerede personlige minder fra Anden Verdenskrig. Seks studenter fra dengang har mødtes her seks årtier senere for at tale om de gamle modsætninger mellem dansk og tysk - i skoletiden var de nationale konflikter aldrig på dagsorden.Det er først i dag, at det er blevet muligt at tale om svære temaer som hævn, bitterhed og dømte fædre. Med DANSKERPAK OG TYSKERPAK har Hans Boll-Johansen skrevet en erindringsbog, som på én gang medtænker den danske og den tyske vinkel.»Meningen er ikke at skrive historien om, så den får en form alle kan tilslutte sig som udtryk for Sandheden. Heller ikke at vække gammelt fjendskab til live. Vi vil i al stilfærdighed prøve at vende tilbage til den virkelighed, som danske og tyske levede med dengang, hver for sig«, skriver Hans Boll-Johansen i bogens forord

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde. Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker.