Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen "Solskin på sporet - fra hvalp til schweisshund" henvender sig til alle, der interesserer sig for schweisstræning, uanset om det er for at blive optaget i schweissregistret, om hunden skal bestå schweissprøven for at deltage i udstilling eller avl, eller om man blot ønsker at gå schweiss og blodspor som en særligt spændende og udfordrende måde at aktivere hunden på.Bogen følger hundens træning fra de første enkle spor til den gennemførte schweissprøve og rummer masser af vigtig viden og gode råd, som både nybegynderen og den mere erfarne hundefører kan få gavn af.I bogen beretter Anne Egede blandt andet om det nødvendige grej og udstyr, om hundens lugtesans, om at skaffe blod, skind m.v. til træningen, om at udlægge og gå spor på forskellige sværhedsniveauer, om hvordan schweissprøverne afvikles - og om hvordan man træner sin hund på en måde, så prøverne også bestås.Anne Egede fik selv sin første hund optaget i schweissregistret i 1994 og har gennemført mange hundrede positive eftersøgninger, ligesom hun med særdeles gode resultater har ført hunde af forskellige jagthunderacer til schweissprøver på alle niveauer. Hun har undervist i schweissarbejde på Vildtforvaltningsskolen, i hundeklubber og i jagtforeninger samt på sine egne meget populære schweisskurser.Bogen er på 192 sider, indb. og rigt illustreret med farvefotos.
Indeholder strikkeopskrifter til børn i alderen 0-6 år. Der er et bredt udvalg af både bluser, cardigans, shorts, dragter, kjoler og tilbehør med flere muligheder for variationer. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men er så velbeskrevet at selv nye strikkere kan følge med. Opskrifterne er udviklet med en forkærlighed for nordisk design, hvor det simple dyrkes med enkelte smukke detaljer. Der leges med forskellige teknikker og strukturer, som viser sig både elegant, maskulint og enkelt. Godt håndværk har været et vigtigt udgangspunkt gennem arbejdet med opskrifterne, og derfor er både detaljer og materialer udvalgt med stor omtanke, for at det færdige resultat får nøjagtig det udtryk det er tiltænkt, og vil holde mange år frem.Bogen er et projekt i sig selv, hvor Trine har samlet nogle af de dygtigste upcoming og etablerede danske designere samt virksomheder, indenfor textil, sko og børneaccesories. Alle hvis fokus er på kvalitet, bæredygtighed, godt håndværk i alle henseender og smukke produkter, der vil blive båret i mange år.Bag kameraet er dygtige Lise Høyer hvis stemningsfulde fotografier har fået en fremtrædende plads i bogen. Et vigtigt element, da ønsket med bogen er at give en inspirerende og æstestisk oplevelse at bladre i.ForfatterenTrine Frank Påskesen er designeren og indehaveren af firmaet Knit By TrineP, hvor hun udvikler og sælger strikkedesigns til kvinder og børn, samt underviser og holder foredrag indenfor strik. Trine er autodidakt strikdesigner og kendt, især fra Instagram, for hendes smukke børnedesigns.
Anders Grøndahl er atter på farten i Norditalien. Hans tidligere rejsebøger fra den gyldne trekant imellem Piemonte; Ligurien og Toscana er blevet klassikere for alle livsnydere og er for længst udsolgte.Nu præsenterer han en perlerække af nye; hidtil hemmelige; oaser i det skønne Norditalien; som ligger så bekvemt for os danskere hvad enten turen går dertil i egen bil eller ud på oplevelser via lufthavnene i Bologna; Pisa; Verona; Milano eller Nice. Han genbesøger også de bedste steder fra de gamle bøger og bringer aktuelle tips herfra.Som altid i Anders Grøndahls lange italienske forfatterskab handler det om skønne byer og landskaber; spisesteder hvor livet nydes sammen med lokalbefolkningen; gode; prisvenlige og ikke mindst velbeliggende overnatningsmuligheder samt spændende rutetips som ofte fører væk fra den slagne landevej og gerne igennem spektakulære hårnålesving ud til nye horisonter. Desuden kommer der masser af aktuelle vintips fra de udvalgte vingårde; som vi besøger undervejs.Alt oplevet i en atmosfære af positivisme og glæden ved det enkle. Norditalien for livsnydere bringer ikke alene læserne til regionerne Piemonte; Ligurien; Toscana; hvor mange nye fund bliver afsløret ud over besøgene hos de gamle klassikere. Sammen med Anders oplever vi også det spændende Trentino-distrikt og byen Bolzano i nord; hvor nogle af Italiens bedste hvidvine kommer fra. Ved bredden af Iseo-søen skal vi desuden slentre; nyde og fortrylles af det gamle aristokratiske miljø med noble villaer fra sidst i 1800-tallet og i Bologna glæder vi os over det kultiverede liv i de gamle arkadegange; hvornbsp; atmosfæren er intens og hvor det vrimler med delikatesseforretninger og små lokale madhuler.Velkommen til en lang og uforglemmelig livsnyderrejse. Nyd hele turen eller del den op i små etaper. Der er oplevelser nok til de næste mange år.
Kløvedals to første bøger om hans første jordomsejling med Nordkaperen samlet i ét bind. Illustreret med s/h- og nye farvefotos samt nytegnede kort.
Græsser er vigtige medspillere i design af haver, med fokus på mere natur. De er en af tidens allervigtigste havetrends og en blivende nyfortolkning af både private haver, parker og anlæg. Natur og klima er nogle af tidens helt store udfordringer. Bogen beskriver, hvorledes vi alle kan hjælpe insektlivet og give biodiversiteten en håndsrækning, Hvad enten vi skal i gang med vores egen have, er havedesigner eller landskabsarkitekt. I denne sammenhæng er græsserne uundværlige. Samtidig er de fantastiske medspillere i havens design – de er markante og smukke hele året rundt. Græsser kan noget, som andre planter har svært ved at hamle op med. Planterne er beskrevet med navne, og bogen er sprængfyldt med inspirerende og fortællende fotos. Første del giver en grundig gennemgang af græsser i alle afskygninger – deres anvendelse i havedesign – forskellige slags beplantninger – pasning og vækstvilkår – græsser på forskellige årstider. Endvidere er der afsnit om græsser i højbede, plantekasser og krukker – på husvægge og tage – og meget mere. Anden del tager læserne med på besøg i private haver og store anlæg i ind- og udland. Nogle er kendte ’turistmagneter’ som fx High Line i New York, mens andre er ukendte for de fleste. Stederne er vidt forskellige og fyldt med ideer og inspiration, som også kan bruges i ens egen have. Sidste del rummer en planteoversigt med beskrivelser og fotos af 126 græsarter og -sorter samt 36 stauder, der er velegnede til at plante sammen med græsser. Alle er hårdføre og kan købes herhjemme. Adresser, nyttige links og litteraturhenvisninger. Over 400 fotos
Tænk og bliv rig! er en fascinerende bog, der er skrevet af den anerkendte forfatter Napoleon Hill. Bogen, der først blev udgivet den 27. september 2013, er en dybdegående udforskning af, hvordan tankens kraft kan bruges til at opnå rigdom og succes. Bogen falder ind under genren selvhjælp og er kendt for sine inspirerende og tankevækkende ideer. Napoleon Hill har med sin unikke skrivestil formået at skabe en bog, der både er informativ og motiverende. Udgivet af SphinX forlag, er 'Tænk og bliv rig!' et must for alle, der ønsker at forstå, hvordan de kan bruge deres sind til at opnå deres drømme og mål. Denne bog er ikke kun en vejledning til økonomisk succes, men også en guide til personlig udvikling og selvopdagelse. Den er en rig kilde til inspiration og indsigter, der vil hjælpe dig med at opnå det, du ønsker i livet.
Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.
Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østerselskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har modtaget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.
En praktisk guide til 267 fugle i hele Skandinavien. Hver art beskrives med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring. De mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden - også for begyndere.
”Anti-inflammatorisk livsstil er min hemmelige ingrediens, når det handler om at føle mig godt tilpas og fuld af energi. At min krop fungerer godt. Fordi jeg har gjort en indsats, uden at det kammer over. Balance. I mit køkken, i mine valg – i min krop. De opskrifter, jeg bringer her i bogen, er min tilgang. Mit madliv.” Ordene er Anne Larsens, og hun ved om nogen, hvad hun taler om, når det kommer til den anti--inflammatoriske kost og livsstil: ”Det handler om at styrke smagen og dermed nydelsen. Så den velsmagende og sunde mad er min bedste og eneste medicin. Uden dikkedarer. Hvor der er masser af plads til livets glæder. Smidige led, klar hud, velfungerende fordøjelse, bedre søvn og med vægttab som sidegevinst. Hvad enten du lider af kronisk inflammation eller blot er generelt sundhedsorienteret, så er den anti-inflammatoriske livsstil en god stil. Til et generelt velbefindende. Til at bekæmpe en tilstand, ikke en sygdom. Men sygdommen ligger lige i pipelinen, hvis du ikke tager livtag med din livsstil og går i køkkenet og fylder gryderne med anti-inflammatoriske ingredienser og skruer op for smagen. Jeg håber, at bogens 100 opskrifter vil inspirere dig til at finde din egen perfekte balance. Alt imens du nyder.” Om forfatteren Anne Larsen er en succesfuld madskribent, fore-dragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.
No-nonsense håndbog med praktisk tilgang til emnet. Indeholder bl.a. anvisning på, hvordan man selv bygger en ovn til kold-og varmrøgning.Opskrifter på fx saltsild, tørrede jyder, sprængt and, gås og lammekølle, røget ål og laks og meget mere. Bogen indeholder også serveringsopskrifter med forslag til lækkert tilbehør.Ny udgave med ca. 25 nye opskrifter.
Den ultimative trin for trin-guide til, hvordan du brygger dit eget øl.Hvis du gerne vil lære at brygge din helt egen øl selv, men har brug for en håndbog og en manual, som ikke kun indeholder instruktioner, men som også indeholder masser af opskrifter, så er Den store bog om håndbryg den helt rette titel til dig.Den store bog om håndbryg indeholder over 100 opskifter på bl.a. pale ale, weissbier, hvedeøl og pilsnere og mange, mange flere, men den indeholder også bryggetips og billeder af den færdige øl, så du ved, hvordan det færdige produkt skal se ud. Den store bog om håndbryg er således perfekt for både nybegynderen, der skal have masser af vejledning, den mere øvede, som kan finde mere komplekse øltyper, samt bryggeren, som bare gerne vil have en bog propfuld af velsmagende opskrifter.
KERAMIKER NØGLEN er en gennemredigeret 2.udgave med omkring 300 opdateringer, samt et nyt fejlfindingssystem. Formnings-, dekorations- og brændingsteknikkerne beskrives. Bogen omtaler, hvordan man opnår den rette keramiske kvalitet, samt hvordan man, især med hensyn til glasuren, kan arbejde sig hen imod netop det kunstneriske udtryk, man gerne vil opnå. Glasur-området er ændret til "I Praksis" med enkle eksempler på glasurrecepter. Råmaterialer og grundstofferne! Omtalt er 40 klassiske glasurtyper, over 200 fagudtryk er forklaret. Der er ca. 700 stikordshenvisninger og over 30 gode litteraturhenvisninger. Bogen er smukt opsat i en ekstra stærk garn-indbunden udgave.
En rigt illustreret guide til de sten, du finder på stranden.DANSKE STRANDSTEN giver dig en let tilgængelig bestemmelsesnøgle, så du nemt kan finde frem til, hvor netop den sten, du står med i hånden, er beskrevet i bogen. Herefter guider Geolog Troels V. Østergaard dig gennem de forskellige typer af sten: sedimentsten, metamorfe (omdannede) bjergarter og vulkanske bjergarter. Og så giver han svar på en række interessante spørgsmål om de danske sten: Hvor kommer de fra? Hvordan er de transporteret hertil? Hvad er vandreblokke? Hvor gamle er stenene? Hvorfor er der kun sten ved nogle af de danske strande? Og hvorfor er ikke alle sten runde?
Du kommer ikke uden om det: Nogle gange skal din cykel efterses; vedligeholdes eller repareres.Heldigvis er hjælpen nær i form af denne grundige og overskuelige bog; der fører dig sikkert og kompetent igennem de fleste af cykelejerens små og store reparationsdilemmaer.Få hjælp til alt lige fra lapninger og daglig vedligeholdelse til mere avancerede teknikker til hjulopretning og eksempelvis justering af gear eller bremser til din racer eller mountainbike.Bogen giver også et længe tiltrængt indblik i; hvordan du griber det an; når din nye cykel skal samles enten helt fra grunden eller delvist; fordi den er leveret “90 % samlet”.Alt forklares overskueligt og illustreres med masser af tegninger og billeder.Den populære bestsellerforfatter og cykelentusiast Per Henrik Brask giver dig her alle sine bedste fif og teknikker – i det håb; at du for fremtiden vil komme til at sætte pris på at kunne reparere og vedligeholde din egen cykel. Det skulle gerne blive noget; du udfører med stolthed; sikkerhed og glæde – og ikke bare en sur pligt!Per Henrik Brask har tidligere skrevet adskillige populære bøger om cykling og skisport.
Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.
Dyk ned i den kreative verden med 'Mine første perlerier' af den dygtige forfatter Anja Takacs. Udgivet af People'sPress i december 2018, denne bog er et fantastisk tilføjelse til enhver hobbyentusiasts samling. Denne bog falder ind under hobby og håndarbejde genren og er perfekt til både begyndere og erfarne perleentusiaster. 'Mine første perlerier' er en inspirerende guide, der hjælper læserne med at skabe smukke og farverige perleprojekter. Anja Takacs deler hendes hemmeligheder og teknikker, der vil inspirere og motivere dig til at skabe dine egne unikke perleprojekter. Udgivet af det anerkendte forlag People'sPress, er denne bog en pålidelig ressource for alle, der ønsker at dykke dybere ind i perleuniverset.
Sous vide, hvor mad tilberedes i vandbad, har i en årrække været populær blandt professionelle kokke, men I disse år finder sous vide-maskinerne vej til mange danske køkkener. I 2015 udgav Turbine sammen med den danske opfinder og kemiker Peter Friehling "Grundbogen i Sous Vide", der er blevet en stor succes og fortsat støt sælgende. Nu er Peter Friehling klar med en opfølger, hvor temaet er at bruge sous vide i hverdagen. Maskinen kan nemlig meget mere end over flere dage at forberede lørdagens festmåltid. Den kan bruges aftenen før, så grøden er klar om morgen. Man kan starte en ret om morgenen, så er aftensmaden klar, når man kommer hjem fra arbejde. Man kan sætte noget over lige efter fyraften - og maden er klar til tiden. Sous vide i hverdagen er til alle dem, der har anskaffet sig grejet, men endnu ikke for alvor har gjort det til en del af hverdags-køkkenet. Bogens kapitler:Morgenmad: det varme måltid er klar, når man står op.Frokost: hjemmelavet og smagfuldt pålæg.Aftensmad 1: tilberedning på under én timeAftensmad 2: sat over om morgenen, klar når man kommer hjem.Aftensmad 3: sat over om aftenen, klar næste dag efter fyraften.Sødt: ingen kogebog uden desserterAf forfatteren til Grundbogen i SOUS VIDE.
Ny bog med alt om strikketeknikker, og hvad der ellers er værd at vide for den moderne strikker.Det at strikke er et håndværk, der kan læres lige som alle andre håndværk. Det kræver blot lidt øvelse og tålmodighed. Denne bog indeholder ikke opskrifter, men tager derimod læseren ved hånden og lærer hende eller ham at strikke.Bag bogen står Kimmie Munkholm, som alle, der strikker eller gerne vil i gang med at strikke, har stiftet bekendtskab med. Kimmie er kendt for sine utroligt populære, pædagogiske og meget anvendelige videoer, hvor hun forklarer forskellige strikketeknikker. Både på hendes egen Youtube-kanal, med mere end 300 strikkevideoer og 52.000 abonnenter, og via hendes tætte samarbejde med PetiteKnit, som hun også har lavet et hav af videoer til.I bogen gennemgår Kimmie alle aspekter af det at strikke: Lige fra valg af garn og pinde, over basale teknikker med strikning af ret- og vrangmasker samt ud- og indtagning – til lidt mere avancerede vende- pinde, forskellige typer af opslag og aflukninger, patent, struktur- og mønsterstrik. Man får også tips til at hæfte ender usynligt og til vask og blokning.Det hele er gennemillustreret med fotos. Bogen er til både den helt nye strikker og til den mere øvede, som ønsker at optimere sin viden og kunnen.
Denne bog er efterfølgeren til bestselleren AIRFRYER OPSKRIFTER Britt Andersen må siges at være Danmarks ukronede airfryer dronning. Her i bogen inviterer hun os endnu engang ind i sit erfarne airfryerunivers med over 100 nye lækre opskrifter tilberedt i airfryeren. Du finder masser af inspiration til velsmagende hverdagsmad, og der vises nye muligheder for tilberedning, så du kan få det optimale udbytte og glæde af din airfryer. Bogen inkluderer opskrifter, hvor inspirationen er hentet fra både det danske og det internationale køkken. Alle opskrifter er tilberedt med simple ingredienser og er flot illustreret med serveringsforslag. Du finder også en guide til valg af airfryer, airfryer tilbehør samt en række gode tips og tricks. Hvis du har en airfryer derhjemme eller overvejer at investere i en, giver bogen dig inspiration og hjælp til at komme godt i gang uanset mærke og model
Enhver islænding ejer mindst én variant af den velkendte islandske trøje, den såkaldte lopapeysa, der med sin runde hals og sit mønsterstrikkede bærestykke betegnes som nationalikon for islandsk kulturidentitet.Lopapeysaen har i generationer varmet både mænd og kvinder – store som små – og videreudvikles nu i moderne farver og snit i norske Tove Richters skønne strikkebog Strikkesaga. Tove Richter bringer heri 40 varianter, der alle ledsages af detaljerige diagrammer, trin-for-trin-billeder samt introduktion og vejledning til rundstrik, farvevalg, garntyper og -kvaliteter.Strikkesaga rummer tilmed basisopskrifter til vanter og huer med rib eller rullekant, der alle kan påføres netop dét mønster og de farver, du ønsker dig.
Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gøre sig umage med at lave lækker mad fra bunden, som kan nydes ved et smukt dækket bord sammen med mennesker, man har glædet sig til at se. Nu kan du få hjælp af kokken og tv-værten Thomas Herman, der med sin nye kogebog slår et slag for den gode, hjemmelavede gæstemad, hvor man gør lidt ekstra ud af det. ALT skal gå så hurtigt. Ikke mindst aftenmåltidet i dagligdagen er efterhånden noget, der skal overstås i en fart. Tendensen har bredt sig til, når vi har gæster – det gør ikke noget, hvis det er lidt nemt. Men nu er der en modbevægelse i gang, hvor stadig flere nyder at stå og sysle i køkkenet i weekenden, mens de frembringer måltider, der er en tand ud over det sædvanlige. Her er Gæstebud den perfekte ledsager i køkkenet. Bogens over 100 retter, der kan sættes sammen til en lækker gæstemenu hjemme i privaten, repræsenterer alt det bedste fra Hermans køkken; på en gang klassiske og moderne, ambitiøse og sofistikerede, men også enkle og rene. Det er snacks, der passer perfekt til en velkomstdrink, forretter, supper, hovedretter med fisk, kød og fjerkræ, grønt tilbehør til de forskellige årstider, lækre desserter og lidt sødt til kaffen. Hertil kommer opskrifter på klassiske saucer, fonder og syltede sager. Herman øser ud af sin viden med grundige forklaringer og lægger samtidig op til, at man selv sammensætter menuer på kryds og tværs, men giver også forslag til færdige menuer. Med Gæstebud vil Herman gerne gøre sit til, at vi finder ud af at invitere ’til højbords’ igen, så vi som værter bringer omtanke og engagement ind i forberedelserne såvel som i tilstedeværelsen omkring spisebordet. Bogen er lavet med lækkert udstyr i stort format og med lærredsryg og er gennemillustreret med smukke, stemningsfulde billeder
Maria Borelius, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og iværksætter, var 52 år, da hun begyndte at føle sig gammel, træt, slidt og uoplagt. Hun havde rygsmerter og symptomer på overgangsalder og havde en følelse af at livet snart var slut. Hvorfor? Det var starten på en fire år lang rejse, hvor hun ved en tilfældighed opdagede en helt ny livsstil - den anti-inflammatoriske. Hun begyndte at søge efter viden og rejste jorden rundt for at mødes med ledende forskere, guruer og fitnessspecialister på den videnskabelige frontlinje. Det handlede om kost og træning, men også om følelser, solnedgange, grupper af længstlevende og urgamle indiske sundhedsråd. Sundhedsrevolutionen er den fascinerende fortælling om en vidensrejse og en livsrejse; om hvordan en anti-inflammatorisk livsstil kan holde dig ung og frisk – men også gøre dig mere harmonisk og lykkelig. Bogen er lige så spændende som nyttig med en række enkle kurer, opskrifter og tips, som hjælper dig i gang med dit nye, gladere liv.alt om: Maden * Forskningen * Skønheden * Indsigten * Harmonien * Helheden
Dyk ned i 'Billig mad på dyre tallerkener', en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Camilla Skov. Udgivet i 2021, tager denne bog dig med på en rejse gennem de mange måder, du kan lave lækker mad uden at bruge en formue. Bogen er en skøn blanding af opskrifter og fortællinger, der vil inspirere dig til at tænke kreativt i køkkenet. Camilla Skov har en unik evne til at gøre madlavning både sjovt og overkommeligt, selv på et stramt budget. Udgivet af Grønningen 1, er 'Billig mad på dyre tallerkener' en bog, der vil ændre din opfattelse af, hvad det betyder at lave god mad. Det er et must-have for enhver madelsker.
Måske havde du en mormor, der syltede, eller måske en oldemor. Desværre glemte mange af os at spørge ind til opskrifter og teknikker, så hvordan er det nu, man gør? Syltningen er kommet stærkt tilbage, og heldigvis er det meget nemmere, end du tror. Bogen giver dig kyndig vejledning og inspiration til både at sylte, safte og snapse. Med ganske få grundprincipper og remedier ved hånden er du snart i gang med at fremtrylle lækkerier på glas og flaske, som langt overgår færdigkøbte produkter.Bogen følger årets gang og bringer en opskrift for hver uge baseret på sæsonens gode råvarer – købt i din lokale butik, på et marked eller måske plukket i skoven. Det handler om at gemme det, der er godt lige nu, til senere nydelse. De mange fine smagsoplevelser akkompagneres af gode historier, du kan fortælle til dem, du senere deler de skønne sager med. Historier, der opstår undervejs i dit eget sylteeventyr, men også gode anekdoter, som bogens forfatter strør rundhåndet med som optakt til de mange opskrifter. En uformel og ukompliceret bog til alle, der holder af det autentiske køkken!Om forfatteren:André Spange Nabulsi er opvokset i køkkenet mellem potter og pander i forældrenes nærvær. Gik selv i lære som kok på Restaurant Salt på Hotel Admiral i København. Udlært i 2007. Har arbejdet på diverse af Københavns og Nordsjællands finere restauranter og åbnede Cafe André i Helsingør i 2011 med et stærkt fokus på kager. Når André står i køkkenet, er det med en mere teoretisk tilgang til arbejdet. Det er med respekt for det klassiske og interesse for det moderne.
Den nye kogebog fra den populære forfatter Jane Faerber lærer dit barn at elske rigtig mad. Hvorfor er der nogle børn, der kun vil spise pasta med ketchup, mens andre helt uden skrupler går nysgerrigt til al slags mad og mæsker sig i artiskokker, muslinger, oliven og lagrede oste? Hvorfor forløber måltiderne roligt og hyggeligt i nogle familier, mens spisesituationerne rundt om bordet i andre har udviklet sig til en kamp-arena? Og hvad gør man egentlig, hvis man er havnet i den negative spiral, hvor spisetid går op i hat og briller og altid ender med, at junior spiser noget andet end den mad, man faktisk har brugt tid i køkkenet på at lave? Det er nogle af de emner, som Jane Faerber tager fat på i bogen. Madglad - lær dit barn at elske rigtig mad giver et bud på 10 gode hverdagsvaner, der kan hjælpe til at forbedre ikke bare børnenes, men hele familiens madvaner. Og det handler ikke bare om, hvad vi spiser, men i lige så høj grad også hvordan vi spiser, hvornår vi spiser og hvorfor vi spiser.Udover de indledende kapitler med inspiration og praktiske tip til at skabe madglade børn byder bogen også på 80 nemme, velsmagende og hverdagsvenlige opskrifter til familiens måltider. Her er både retter, der kan laves på max 30 minutter, mad der passer sig selv i ovnen, mad fra de varme lande, børnevenlige vegetarretter og retter specifikt rettet mod små “grøntsagshadere”.Bogen er ikke som Janes tidligere bøger en LCHF-bog. Jane fortæller:"Elementet fra mine tidligere bøger med at få flere grøntsager ind i måltidet har jeg taget med over i denne bogs opskrifter. Det samme gælder, at jeg altid vælger at bruge fuldfede produkter, fordi mad med fedt både smager og mætter bedre. Herudover har jeg ikke taget højde for principperne i LCHF, men har i stedet valgt at fokusere på at lave god og nærende mad, som hele familien vil holde af at spise, og som vil bidrage til en stabil blodsukkerkurve og til god og langvarig mæthed. Du finder derfor mange forslag til grøntsagstilbehør, men du vælger selv, om du vil supplere måltidet med kartofler, ris eller andet tilbehør. Sådan gør jeg selv, når jeg laver mad herhjemme."
En inspirerende efterfølger til succes bogen Low FODMAP diet – giver ro i maven. Hvor den første bog er en grundbog der beskriver principperne bag Low FODMAP diet, og kombinerer disse med en række opskrifter, så er bog 2 en guide til basiskøkkenet med mange spændende ideer og forslag til, hvordan hverdagen enkelt og nemt kan implementeres og følges i diæten. Det hele er garneret med en række velsmagende opskrifter med få ingredienser, som gør det nemt at bruge Low FODMAP diet. Bogen henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, der ønsker at få et bedre helbred og en lettere hverdag ved at spise rigtigt, sundt og godt. Bogen kan også med fordel anvendes af pårørende og fagfolk der vejleder patienter med diagnosen.Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianna Lundsteen Jacobsen og Cæcilie Gamsgaard Seidel er alle uddannede kliniske diætister og har yderligere en tillægsuddannelse i low FODMAP diet fra King’s College London.
Ifølge professor i psykologi Carol Dweck har vi alle enten et fastlåst tankesæt eller et udviklende. Med det fastlåste anser man sine evner for givne og uforanderlige, hvorimod det udviklende anser evner som noget, der udvikles over tid. Hun viser, hvordan man til enhver tid kan ændre sit tankesæt, og hvordan bl.a. forældre, lærere og ledere kan fremelske det udviklende tankesæt hos andre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.