Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Kogebøger: salater og grønsagsretter

Her finder du spændende bøger om Kogebøger: salater og grønsagsretter. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.036 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Nadia Mathiasen
    214,95 kr.

    100 KØDFRIE DAGE Uge for uge – året rundt I ‘100 Kødfrie Dage’ får du 100 enkle og kødfrie hovedretter, der gør det nemt og praktisk at spise mere kødfrit. Opskrifterne er tilpasset årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager. Alle opskrifter har masser af smag, da Nadia bruger mange krydderier og umami-rige ingredienser. Og det er lige præcis det, der gør, at selv inkarnerede kødspisere er vilde med Nadias opskrifter. Du får også gode råd til, hvordan du erstatter kødet med friske grøntsager.Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Hun har jævnligt undervist i madlavning og optrådt på landsdækkende TV. Herudover leverer hun opskrifter til magasiner, aviser og virksomheder.‘100 Kødfrie Dage’ er en samlet genudgivelse af bestsellerne ‘Kødfri Mandag’ og ‘Flere Kødfrie Dage’.

  • - Salater hele året rundt
    af Mette Løvbom
    147,95 - 207,95 kr.

    Lækker bog spækket med salater til hele året fra den utroligt populære Salattøsen, der er kendt fra både tv og sin velbesøgte salatblog. Salattøsen – alias Mette Løvbom – har gode opskrifter på og inspiration til nye salater til enhver lejlighed hele året rundt. Hvad enten man er til bagt blomkål med sennepscreme, grillet spidskål med porrepesto eller en grønkåls-coleslaw, vil man i denne bog med garanti kunne finde en god salat til både hverdag og særlige lejligheder. Bogen er inddelt efter råvarer i sæson, og opskrifterne er sammensat og afstemt ud fra at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Så ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.

  • af Mette Løvbom
    147,95 - 207,95 kr.

    Hendes første bog Salattøsen – salater hele året rundt blev en kæmpemæssig bestseller, der solgte over 30.000 eksemplarer på under et år. Nu kommer SalatTøsen, med det borgerlige navn Mette Løvbom, med en ny, lækker kogebog med fokus på det supersunde kål. Mulighederne med kål er uendelige, og Salattøsen – kål hele året rundt viser da også hvordan vi uden besvær kan blive bedre til at bruge de næringsrige grøntsager spækket med fibre, vitaminer og antioxidanter i den daglige kost. Og der er masser af inspiration at hente i de mere end 130 opskrifter med hvidkål, rødkål, grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål, kålrabi, glaskål, savojkål og palmekål. Mette byder ikke bare på sprøde og lette hverdagssalater, mættende måltidssalater og serveringer til de kødfrie dage, men også til højtider og til, når man er på farten. Desuden indeholder bogen supper, tærter og en helt ny palet af snacks. Under hver opskrift er der forslag til tilbehør samt gode tips. Om arbejdet med bogen siger Mette selv: ”Der er så mange variationsmuligheder med kål, som gør den til en verdensmester blandt de grønne råvarer, der fortjener at blive hyldet. Kål kan så meget – den kan marineres, steges, bages, grilles, sauteres, syltes, fermenteres, braiseres, blancheres og dampes. Den eneste tilberedningsform, jeg ikke udsætter min kål for, er at udkoge den. Det er ikke blot et stort selvmål – det er også et tab af god smag samt af en lang række gode vitaminer og næringsstoffer!”

  • af Yotam Ottolenghi
    119,95 - 277,95 kr.

    Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Majbritt L. Engell, Alice Apel Hartvig & Majbritt Louring Engell
    235,95 kr.

  • - Mere grønt i hverdagen - helt enkelt
    af Ditte Ingemann
    43,94 - 235,95 kr.

    GIV DET GRØNNE HOVEDROLLEN… … sådan lyder opfordringen i denne inspirerende kogebog, der har fokus på, hvordan du let og lækkert får flere grøntsager på menuen i hverdagen. I MIT GRØNNE KØKKEN finder du 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt. Glæd dig til klassiske salater, lune salater, skønne supper, varme retter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om grøn morgenmad og inspiration til hvilke råvarer, du skal bruge hvornår. Opskrifterne er nemme at gå til og kan laves på 30-40 minutter. Grøn fastfood kalder forfatter Ditte Ingemann det. Er du vegetar, kan du have stor glæde af bogen, men det er ikke en klassisk vegetarbog. Du kan sagtens servere kød, fisk og fjerkræ til opskrifterne, og bagerst i bogen finder du en liste over, hvad retterne passer allerbedst til. Kort sagt en bog til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det grønne univers – både kødspisere, vegetarer og dig, der bare er på udkig efter ny inspiration til grønne retter. DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære madblogs, The food Club. Hun er fast madskribent i Politiken, hyppig gæst i Go’ morgen Danmark og forfatter til ”Sukkerfri børnefest”, ”Low Carb”, ”Sunde søde sager” og ”Salater”.

  • af Mette Løvbom
    167,95 - 207,95 kr.

    Denne ny bog fra SalatTøsen, alias Mette Løvbom, er fuld af nytænkte, skønne, sunde og smukke salater, der alle indeholder masser af smag, og som kan bruges til enhver lejlighed og i enhver tænkelig sammenhæng. Som titlen antyder, er det salater, der er nemme at lave i hverdagen, så man også indirekte får hjælp til at få mere grønt indenbords i det daglige, sådan som rigtig mange af os har brug for og godt af. Med SalatTøsens salater kan man slet ikke lade være med at spise mere af alt det sunde. Bogen indeholder lige så mange salater som sidst og er bygget op præcis som den første bog med salater til de fire sæsoner, herunder med en bred palet af gode danske grøntsager samt dressinger, knas & knæk og sylt. Derudover giver SalatTøsen tips til, om salaten fx er god til madpakken næste dag, hvis man skulle have en rest tilbage. Og læserne får for første gang konkrete tips til, hvordan de kan opbygge deres eget salatværksted derhjemme, så familien altid kan fremtrylle en salat på under 10 minutter. En hverdagskogebog fyldt med årstidsbestemte salater med saft og kraft. Simpel grøn mad til hele familien. Bag Salattøsen står Mette Løvbom, der tilbage i 2013 oprettede fællesskabet Salattøsen, først på facebook og senere som hjemmeside. I dag har de to universer henholdsvis 110.000 trofaste følgere og over 80.000 unikke besøgende om måneden. Mette Løvbom/Salattøsen har desuden været vært på programmerne Årstidens spisekammer, der stadig kan ses på flere af TV 2 Regionalkanalerne. Mette Løvbom/Salattøsen turnerer også med workshops og foredrag for både professionelle kokke og madinteresserede i det ganske land, ligesom hun driver egen kursusvirksomhed. Forfatter til kogebøgerne Salattøsen - salater hele året rundt (2016) og Salattøsen - kål hele året rundt (2017).

  • af Kirsten Skaarup
    237,95 kr.

    Ny bog om et skønt, grønt køkken bugnende af bønner, linser, kornprodukter, kerner, frø og alverdens andre lækre sager. De animalske farsretter, som har stået på de danske borde gennem generationer, bliver nu slået af banen. Kirsten Skaarup har skabt delikate plantebaserede alternativer, der desuden kommer både kroppen og jordens klima til gode.Bogen er fuld af praktiske anvisninger og rummer alt om, hvordan man håndterer de enkelte fødevarer, om deres næringsindhold, om æggeerstatninger osv. Der er over 40 opskrifter på delle- og bøfretter og på traditionelle retter som forloren hare og boller i karry og over 25 opskrifter på postejer og pateer, på pålæg, sovse og salater.Opskrifterne kan naturligvis også bruges til den plantefars, som fås i supermarkedernes kølediske.

  • af Meyers Madhus
    267,95 kr.

    Meyers salater giver måned for måned nyt liv til salatskålen. Over 100 helt nye opskrifter med spændende tilberedningsmetoder som fermentering, røg, grill og syltning. Fokus er især på forår, sommer og efterår, hvor lokalt dyrkede grøntsager med masser af smag er lige ved hånden, og hvor udekøkkenet kan tages i brug. Bogen, der er rigt illustreret med lækre fotos, spænder fra helt enkle sager til fyldige middagssalater, der er et måltid i sig selv, og henter også inspiration fra de asiatiske køkkeners fantastiske smagsunivers.

  • af Neel Engholm
    157,95 - 176,95 kr.

    Planter har vi altid været omgivet af, de er et afgørende grundlag for vores eksistens og fortjener al vores opmærksomhed. Vi skal ære dem som vores livgivende kraft, og vi skal ære os selv og vore sanser med alt, hvad de giver os. Med respekt og ynde præsenterer en af Danmarks bedste veganske kokke denne ekstra flotte og velsmagende kogebog. I denne bog stifter vi bekendtskab med plantebaserede retter, der spiller på den visuelle oplevelse. Med fantastiske billeder til de mange opskrifter vil du nyde at bladre og kigge og finde menuen til din næste middag. Med velovervejede retter, der er kombineret af blødt og sprødt samt masser af umami, får du en god introduktion til og oplevelse af det veganske køkken, når det skal være lidt mere end bare. Hertil kommer tanker om naturen, om respekten for de gode råvarer, vi høster fra jorden, og et ønske om at videregive opskrifter, som er bæredygtige og skubber vores miljø i en bedre retning. Om forfatteren Neel Engholm har selv levet vegansk siden 2003 og arbejdet som kok i de sidste 15 år. Hun har gået på Mathew Kenny Kokkeskolen i Los Angeles og Maine, USA. Arbejder som Creative Menu Developer hos SOULS, som var nomineret til Byens Bedste Cafe i 2017. Derudover har hun også udviklet menuer for blandt andre Simpleraw, Kaffestuen, Hafnia, Cafe N, Zabellos mad, Juicy Jones (Barcelona) og Catbar (Barcelona). Ved siden af alt dette kører hun også sit eget cateringfirma og er på vej til at åbne sin egen restaurant i København.

  • af Claus Dalby
    236,95 kr.

    Claus Dalbys første kogebog - Slank. Plantemad fra mit grønne køkken, der udkom i begyndelsen af 2019, blev straks en bestseller. Her fortalte den kendte havemand, hvordan han på et år havde tabt 40 kilo og kom med en mængde grøntsagsbaserede retter. Ikke alene supersunde, men også delikate og smukke retter uden ret mange ingredienser. Snart kommer efterfølgeren - Hold vægten. Plantemad fra mit grønne køkken.Man siger, at det er svært at tabe sig, men endnu vanskeligere at holde vægten. Faktisk viser forskning, at rigtigt mange af de mennesker, der taber en masse kilo, snart tager dem på igen. Dette er ikke sket for Claus Dalby. Her, snart et år efter udgivelsen af sin første bog, holder han en stabil vægt. Og han er sikker på, at det er for livet. Det skyldes i høj grad, at Claus Dalby helt fra begyndelsen valgte, at der ikke skulle være tale om en diæt eller en kur. Hemmeligheden er ganske enkel: det handler om en livstilsændring; at tage grydeskeen i den anden hånd og begynde at spise meget mere grønt og groft. Dette fortæller Claus Dalby om i bogen med over hundrede nye opskrifter. Hold vægten. Plantemad fra mit grønne køkken udkommer medio november.

  • - 117 nemme opskrifter lavet med uforarbejdede råvarer
    af Maria Rohde Madsen
    192,95 kr.

    Den plantebaserede kost vinder større og større indpas i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Vegansk mad er mere populært end nogensinde, hvilket bl.a. ses på hylderne i supermarkederne, der fyldes med nye, veganske produkter hver uge.Desværre får vores travle livsstil os nemt til at række ud efter hurtige færdigretter og mystiske erstatningsprodukter, og her vinder man ikke synderligt på sundhedskontoen ved at vælge de veganske versioner. Vi skal tilbage til enkel og nærende mad, der fylder kroppen naturligt op med de byggesten, den har brug for. Vejen dertil er heldigvis simpel, den består nemlig af en kost lavet af hele, uforarbejdede råvarer, også kendt som wholefoods. Vink farvel til forarbejdet mad, mærkelige kød­erstatninger og dyre specialprodukter og sig goddag til en nem og nærende kost fuld af smag, kraft og sundhed.Hvis du tænker, at det lyder uoverskueligt, besværligt og kedeligt, så står du med den helt rigtige bog i hånden, for den plantebaserede kost er lige det modsatte – det kræver bare, at man har styr på sit basiskøkken. Denne kogebog indeholder intet mindre end 100 basisopskrifter, som i kombination med hinanden kan bruges til utallige sammensætninger – kun fantasien og smagsløgene sætter grænserne!Alle opskrifterne er nemme at gå til og vigtigst af alt - fyldt med smag! Ud over basisopskrifterne får du også forslag til måltider, tips og tricks til opbygningen af det smarte basiskøkken samt et afsnit om, hvordan forberedelse og foodprepping er en lifesaver i den travle hverdag.Bogen er desuden fyldt med inspirerende fotos, så dit mundvand hurtigt begynder at løbe og giver dig lyst til at hoppe i køkkenet asap. God fornøjelse og velbekomme!Om forfatterenMaria Rohde Madsen er grafisk designer, spirende fotograf og nyopstartet iværksætter med virksomheden Retable, der specialiserer sig i bæredygtig madfotografi og brugskunst. Hun begyndte at spise plantebaseret i foråret 2016 og har på egen krop oplevet, både hvor udfordrende og hvor givende det er at lægge livsstilen om og tage springet fra kødspiser til planteæder.

  • af Jonas Nyrup, Rasmus Leck Fischer & Flemming Gernyx
    297,95 kr.

    GØR DET TIL EN FEST at have tømmermænd! Opskrifterne er inddelt efter, hvor hårdt du er ramt! Den ultimative tømmermændskogebog hjælper dig til at lave alt det, din alkoholramte krop behøver eller har lyst til. Reparationsdrinks, snacks og mad er tilpasset tømmermændsgrad 1 til 4. Jo flere tømmermænd, jo lettere er retterne at lave! Bogen indeholder desuden en uundværlig guide til det forrådskammer af færdigvarer, der gør alting meget lettere. Samt tips, tricks og gode råd til forberedelse af dagen derpå – og lidt om, hvad fagkundskaben siger om at kurere tømmermænd. Meget bedre end at gå på grillen, lige så nemt – og med endnu bedre efterscoringseffekt.

  • - Så & spis 60 vietnamesiske opskrifter
    af Anh Lê
    247,95 kr.

    ”Den indre ro er at så og spise,” siger Anh Lê, i sin tredje kogebog LêLês urtekøkken. Så & spis! 60 vietnamesiske opskrifter. Her har krydderurter og grønsager i hovedrollen. Bogen indeholder opskrifter på saucer, salater, fingermad, simreretter, middagsmenuer og supper. Samtidig har den en introduktion til at dyrke sine egen krydderurter – både de klassiske og de mere eksotiske. Bogens krydderurter kan dyrkes i køkkenhaver, højbede, altankasser og vindueskarme. Derudover fortæller Anh Lê, der ikke er født med grønne fingre, ærligt om processen med at anlægge sin have – både praktisk og mentalt. Særligt mentalt har haven hjulpet Anh Lê, og hun vil derfor med bogen inspirere andre til at kaste sig over at så, dyrke, høste og spise - gerne i selskab med venner og familie.

  • af Mette Løvbom
    207,95 kr.

    Den nye bog fra Salattøsen rummer over 100 mættende salater fulde af smag til alle, der gerne vil spise mere grønt.Mette Løvbom er salatkok og ekspert i grønne råvarer, og hendes kongstanke er, at en salat skal tilberedes. En salat er i hendes univers således et grønt mættende måltid, der er færdigtilberedt og tilsmagt helt på niveau med alt andet gastronomi. Det gør det til en helt anden oplevelse at spise en salat.Og det behøver ikke at være svært. Med en smule planlægning er det let at få salater hver dag, som både er fyldige og velkomponerede og derfor mætter og er rige på smag og tekstur. Udover over 100 nye salatopskrifter er der i bogen også masser af inspiration til mættende, plantebaseret protein som bønner, bælgfrugter, korn og kombinationer af samme, der hjælper med at skære ned på kødforbruget og dermed også bidrager til sundheden.60:20 er Mette Løvboms måde at gøre hverdagen nemmere gennem foodprepping. Hun bruger 60 minutter om søndagen på at forberede basiskomponenterne til sine salater, så hun kun skal bruge 20 minutter i hverdagen på at lave en skøn salat, der indeholder det hele. Basiskøkken er dressinger, marinader og pestoer, topping og lynsylt. Med det ved hånden i sit køkken skal man kun have grøntsager for hurtigt at kunne mixe en salat.

  • af Casper Bilton
    167,95 - 192,95 kr.

    De fleste forbinder fitness og hård træning med et solidt indtag af kød for at få proteiner nok til opbygning af muskler. Men hvis du tror, at grøntsager kun er for slapsvanse, så kan du roligt tro om. Den tidligere professionelle håndboldspiller Casper Bilton giver opskriften på, hvordan du kan komme i dit livs form med en sund plantebaseret kost. Det giver ikke blot god mening, men er også for længst videnskabeligt bevist:• Jo sundere du er, jo nemmere er det for dig at komme i form.• Jo grønnere du spiser, jo lettere er det at smide de overflødige kilo.• Jo mere du fokuserer på at spise en kost med de rigtige proteiner og kulhydrater, jo mere energi vil du have i din træning og hverdag. Denne bog vil guide dig igennem kosten, som du skal spise for at få succes med din træning. Den plantebaserede kost vil give dig et boost, som du aldrig før har prøvet, og gøre træning og motion en del sjovere og mere spændende. Bogen kan bruges af enhver, som gerne vil i form, men kan også læses af professionelle atleter, som har brug for inspiration til at nå deres målsætninger. Casper Bilton giver svar på, hvor vi skal få de gode næsringsstoffer fra, hvordan kostplanen skal se ud, og hvorfor vi bør spise grønnere. Han går i dybden med nogle af de vigtigste studier, giver ny viden omkring menneskets anatomi og kosten, berører de vigtigste sundhedsmæssige fordele ved den plantbaserede kost, og hvordan vi kan undgå mange livsstilssygdomme, så vi kan forblive aktive, også efter de 50. Også Casper Biltons personlige beretning indgår: Hvordan han valgte at skifte kost for at opnå en bedre præstation og på kort tid opnåede imponerende resultater, samtidig med at han slap af med kronisk astma, dårlig hud og en mental løbeblokade. Endelig er der sidst i bogen et powerfyldt træningsprogram samt 10 plantebaserede træningsopskrifter. Om forfatterenCasper Bilton har spillet professionel og elitehåndbold, siden at han var 18 år. På rejsen til at forbedre sine præstationer stødte Casper på den plantebaserede kost, og efter at have eksperimenteret med kosten i et stykke tid, besluttede han at forblive på kosten og uddanne sig selv til plantebaseret kostvejleder & personlig træner. Igennem de seneste år har han hjulpet alt fra ungdomsspillere i diverse sportsgrene til landsholdspillere i håndbold. Casper blev kåret til Årets Veganske Atlet 2016 og driver Danmarks plantebaserede kost- & sportshjemmeside Earthlete.dk.

  • af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    97,95 - 147,95 kr.

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • af Nikolaj Juel
    227,95 kr.

  • - Nemme retter som gør dig vild med bønner, linser og kikærter
    af Mia Sommer
    217,95 kr.

    Fantastiske bælgfrugter er til dig, der gerne vil spise sundere og grønnere, uden at det skal tage alverdens tid i køkkenet. Bogen er fyldt med lækre retter til alle dagens måltider samt den søde tand. Retterne henvender sig både til børn og voksne og bruger bønner, linser og kikærter på en kreativ og velsmagende måde. Bogen indeholder nemme opskrifter på alt lige fra fyldige gryderetter, lasagne og salater til romkugler, kage og smoothies. Få desuden masser af tips og gode råd til madlavningen i den travle hverdag.Der er talrige gode grunde til at spise flere af de sunde bælgfrugter: De er mættende, billige, bæredygtige, børnevenlige og lækre. Med andre ord super food, og denne boglærer dig at bruge dem.Mia Sommer er forfatter til kogebøgerne Vegansk velvære, Veganske fristelser, Vegansk madglæde og har bidraget med opskrifter til bogen Grønne spirer - alt om vegansk ernæring til børn. Mia er mor til tre børn, der vokser op med plantebaseret mad.

  • - Sunde, simple og smagfulde salater
    af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    163,95 - 197,95 kr.

    Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • af Alice Apel Hartvig & Majbritt Louring Engell
    207,95 - 227,95 kr.

    Måske er du allerede vegetar, eller måske drømmer du om at spise mere plantebaseret og let, samtidig med at du gerne vil tabe dig nogle kilo. 21 vegetariske dage til vægttab har en plantebaseret kostsammensætning, der hurtigt giver dig en dejlig lethed, en sund tarm, en smuk hud og et knivskarpt immunforsvar. Der er ikke færdigprodukter og e-numre i bogen, men kun rigtig mad, der virker anti-inflammatorisk og som udover at få dig til at gå ned i vægt også kan sænke dit kolesteroltal og minimere din risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Gevinsterne ved en plantebaseret kost er mange, men det kan være svært at kombinere med et vægttab, da mange vegetarer får for lidt protein, for mange kulhydrater og generelt for mange kalorier. Derfor har Majbritt og Alice udviklet en ‘kur’ der sikkert og med videnskabelig dokumentation, giver dig et plantebaseret vægttab. Du får 59 opskrifter, du kan følge og sætte sammen, så dine tre uger ikke bliver ens. Opskrifterne er til alle dagens måltider, og der veksles mellem boost, basis og ekstra boost. På den måde kan du selv skrue op og ned for dit vægttab. Du får også en skræddersyet madplan og indkøbsliste til dine 3 uger, så du ikke behøver at bruge tid på selv at sætte ugerne sammen. Vil du helst selv styre det, lærer du, hvordan du bruger opskrifterne, så du har frihed til selv at sætte dine uger sammen. Hvis du gentager de 21 dage i alt 3 gange kan du tabe dig op til 10 kg. For at gøre dit vægttab endnu mere effektivt er træning en god ide. Derfor finder du i bogen også inspiration til små træninger, du kan lave derhjemme. Bogen er for lakto-ovo-vegetarer (spiser æg og mælkeprodukter), samt pesco-vegetarer (spiser æg, mælkeprodukter og fisk en gang imellem). Er du ikke vegetar, kan du bruge bogen til at få flere plantebaserede dage ind i din hverdag.

  • - Den ultimative grundbog til det grønne køkken
    af Tom Victor Gausdal & Stian Floer
    237,95 kr.

    Mange har lyst til at spise grønnere og sundere mad. Men hvordan får man det gjort? Denne bog giver dig svaret. Grøntsagskogebogen er et nyttigt, enkelt og inspirerende værk, som garanteret vil forandre måden, du laver mad på. Bogen kan hjælpe dig til at lære, hvilke metoder der egner sig bedst i grøntsagskøkkenet, og hvordan du komponerer de bedste grøntsagsretter til frokost eller aftensmad. Hvad enten du leder efter nye favoritretter eller sundt og spændende tilbehør til hverdagsmaden, er bogen for dig. Kokkene bag Grøntsagskogebogen er Tom Victor Gausdal og Stian Floer. De er blandt Norges førende kokke, og har sammen solgt over 300.000 kogebøger. I Grøntsagskogebogen får du deres bedste opskrifter og råd om grøntsagerne.

  • - Himmelsk smag og sundhed - i blot en dråbe
    af Sandra Pugliese
    176,95 kr.

    De fleste kender sikkert essentielle olier både som duft og iblandet cremer, og selvom mange også ved, at man kan indtage dem oralt, så er spørgsmålet ofte: Hvordan? Denne kogebog viser, hvordan man kan bruge essentielle olier indvortes, dvs. ved at putte dem i mad.Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige efter at lære mere om, hvad essentielle olier kan gøre for vores helbred, både fysisk og psykisk. Denne bog vælger en helt anden vinkel end andre bøger om essentielle olier, idet olierne her indgår i deres rene form i smagfulde og sunde retter, hvilket løfter både retterne og olierne op på et helt nyt niveau. Mad skal helst nære os, og hvis man spiser sundt og efter sine unikke behov, kan maden ligefrem blive ens medicin. Dette sker i høj grad, når man tilsætter essentielle olier til sin mad.Bogen består af to dele – teori og opskrifter:Første del giver en udførlig introduktion til essentielle olier, baggrund, egenskaber og en præsentation af de 12 olier, der indgår i bogen – fx bergamotolie, pebermynteolie, citronolie, timianolie og kanelolie. Der gives bl.a. svar på, hvad man skal være opmærksom på, når man har med essentielle olier at gøre – hvordan man håndterer olierne korrekt, og hvordan man vælger essentielle olier af en ordentlig kvalitet. Kvaliteten er nemlig altafgørende for effekten.Dernæst bringes en række lækre og smagfulde opskrifter med brug af olierne, som er nøje udvalgt med tanke på deres helbredsmæssige fordele i forhold til udbredte livsstilssygdomme såsom stress, hovedpine, dårlig fordøjelse, luftvejsproblemer osv.Om forfatterenSandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • af Carsten Kyster, Trine Hahnemann & Søren Ejlersen
    137,95 - 297,95 kr.

    JORDENS BEDSTE KOGEBOG er bygget op om et 80/20-princip: Der er skruet gevaldigt op for det grønne og ned for kødet. Valgt at fokusere mest på lokale råvarer og mindre udenlandsk. Det er bæredygtigt og godt for Jorden. I opskrifterne er 80 % af den samlede energi i måltidet vegetabilsk i form af frugt, grønt, korn, bælgfrugter og krydderurter. 20 % får du fra de animalske fødekilder som mejerivarer, kød, fjerkræ og fisk. Aarstiderne udbreder med denne bog også PLANETAR-konceptet, der handler om at spise og leve på en måde, så vi passer på vores planet. Fokus er på mad, der er velsmagende, nemt at lave og som ikke belaster klimaet med megen transport eller emballage.

  • - Vegetariske retter fra grillen
    af Martin Nordin
    247,95 kr.

    Lær, hvordan du skal grille dine grøntsager! Nyd de dybe smage, når maden får lov til at blive rigtig sort. Løget bliver sødt, auberginen får et røget strejf, og jordskokkerne udvikler skønne ristede toner. Læs med, og få den rette teknik og masser af tips til krydderier, der løfter din vegetariske madlavning til nye højder.

  • af Peter Friehling
    247,95 kr.

    GRØNT sous vide er en vejviser til lækre vegetariske og veganske måltider. Glem alt om røde bøffer for en stund – sous vide-tilberedning kan meget mere; den giver den optimale smag og konsistens ved tilberedning af grøntsager. Råvarerne bevarer smagen i en helt særlig grad, når de tilberedes i vakuumposer i vandbad. Med andre ord – smagen forsvinder ikke i vasken sammen med kogevandet.Bogen giver dig blandt andet opskriften på en gennemført vegansk, nordisk umamisovs, som kan fylde de fleste retter med salt, sødme og velsmag. Du får tips og tricks til, hvordan du får det bedste frem i dine grøntsager, og fem kapitler med originale vegetariske og veganske opskrifter udviklet specielt til sous vide. Bogen er opdelt i kapitlerne:• Blød – intense supper og cremet chawan mushi• Enkel – den enkelte grøntsag i centrum• Frisk – salater, hvor konsistensen er altafgørende• Fyldig – de mættende retter med masser af smag• Syrlig – modspil til det fede og det sødeGrønt sous vide er den femte bog om sous vide af specialisten Peter Friehling.

  • - De helbredende grøntsager, der afgifter og beskytter kroppen
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    94,95 - 123,95 kr.

    Broccoli, blomkål, rosenkål. Det er måske de grøntsager, du hadede som barn på grund af deres bitre smag, men det viser sig, at det er nogle af de bedste grøntsager til at forebygge og bekæmpe sygdom. De tilhører gruppen af korsblomstrede grøntsager. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje, Kokosolie og Probiotika og præbiotika Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - grønne cravings
    af Alberte Stengaard
    297,95 kr.

    Madglæde er sprængfyldt med vegetariske opskrifter til hverdag, weekend og gode stunder. Grønne cravings er essensen i opskrifterne og retterne, der fremstår lige så indbydende for øjnene som for smagsløgene. Smag dig igennem alt fra varmende gryderetter, saftige deller, spicy currys til kødfrie nyfortolkninger af kendte retter. Nyd sprøde salater, mættende bowls og server de lækre retter med dine yndlingsdip og tilbehør til.Madglæde udspringer af Alberte Stengaards grundfilosofi, der handler om at se muligheder frem for begrænsninger i madens verden, og er årsagen til, at hun har kæmpet sig ud af en spiseforstyrrelse og netop fundet madglæden igen i det grønne køkken. Uanset om du er erfaren eller blot nysgerrig på flere grønne måltider, er bogen noget for dig. Alt i bogen kommer fra hjertet, lært efter timevis af nørderi, nysgerrighed og mod på livet.Alberte Stengaard er madinfluencer, og hun er kendetegnet ved sin store nysgerrighed, kreativitet og evige jagt efter den næste gode madoplevelse. Madglæde udspringer af den udfordring, livet gav Alberte: at overvinde en livstruende spiseforstyrrelse. Alberte fandt sin vej tilbage i livet, opdagede glæden ved mad og madlavning og drømmer om, at Madglæde kan inkludere alle, uanset om de er vegetarer, veganere, kødspisende eller bare elsker mad ligesom hende selv.

  • af Dan Buettner
    245,95 kr.

    Best-selling cookbook author Dan Buettner is back, this time investigating the long history of plant-forward diets in American culture.

  • af Joe Woodhouse
    193,95 kr.

    Delicious food that just happens to have no meat or fish in it.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.