Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
»Sommerhushaven« er en guide til at skabe en have ved sommerhuset som passer naturligt ind i det omgivende landskab. Bogen handler om hvordan du kan forene det vilde med det styrede og opnå en have der lettere kan passe sig selv. En unik have med stor biodiversitet hvor der er plads til ferie men samtidig fyldt med en mangfoldighed af træer, buske, grønsager, krydderurter og blomster til glæde for insekter og fugle. »Sommerhushaven« tager udgangspunkt i forskellige landskaber og er fyldt med forslag til valg af planter i haver der er placeret ved stranden, ved skoven, ved søen eller ved den svenske torp. Bogen hjælper dig godt i gang med eksempler, inspiration og praktiske råd til at etablere din sommerhushave.
Der er mange æblesorter at vælge imellem, når du skal købe æbletræ. Nogle sorter passer netop til din have og din smag, men hvilke? Forfatteren Maren Korsgaard, der er frugtforsker ved KU-Life, har i sit arbejde på Pometet smagt på og vurderet robustheden af mere end 300 æblesorter. De 24 mest velsmagende og robuste æblesorter er beskrevet i denne bog.Her er gode tip om æbletræer og deres egenskaber i haven og i køkkenet. Hvilke æbler holder formen, når de bages? Hvilke der er nemmest at koge til mos? Hvilke sorter egner sig specielt godt til salater? Hvilke er gode at gemme? Hvor meget fylder æbletræer i haven? Hvordan får man et smagfuldt udvalg af æbler fra august til maj? Osv.Desuden er der opskrifter på æbletærter, æblechutney, æble-græskarsuppe, æblelakrids og mange andre.Bogen er illustreret med nye, i høj grad spiselige akvareller af Kirsten Tind.
Smukt illustreret de luxe-grønspættebog for haveejere. En allround, dansk udviklet grundbog, der er skrevet og illustreret med henblik på at opfylde så mange af læsernes behov som muligt i én og samme store, lækre bog. Masser af inspiration, ideer og designmæssige muligheder, foruden grundig, faktuel viden om planter og havearbejde, så det er til at forstå, hvordan man gør, og hvordan man ikke gør. Både for begynderen og den erfarne, der søger specialviden inden for et felt. Bogen er opbygget, så man med udgangspunkt i sin egen havetype nemt kan finde frem til de emner, der er aktuelle for en.
KICKSTART DIN NO-WASTE LIVSSTIL! Lad ikke længere dit grøntaffald ende sine dage som skrald. I denne bog får du al den viden, du har brug for, til at få gulerodsenden, korianderkvisten, salaten, kålstokken og avokadokernen vakt til live og forsyne dit middagsbord med sund og grøn gensynsglæde. • Altid dejlige friske grønsager og urter• Reducér madspild• Spar tid og penge• Bliv lidt klogere på havepleje• Foretag grønne eksperimenter med dine børnFølg trin-for-trin vejledningerne, der både indeholder tekst og fotos, og oplev, hvordan det grøntaffald, du normalt blot ville kassere, nu spirer og vokser til nyt liv og herlig velsmag for øjnene af dig!
Hej have er familiens svar på Grønspættebog til haven. Det er her, I finder alle de praktiske tips og tricks til, hvordan I får succes med jeres egne gulerødder og ærter, vælger og planter det helt rigtige æbletræ, får vejens højeste solsikke, dyrker jeres eget juletræ og tryller smågrene og brændenælder om til verdens bedste kompost.Undervejs lærer både I sammen, hvordan I kan få naturen helt ind i jeres have, så pindsvinet får lyst til at bygge rede om efteråret og tøffe rundt med sine unger i skumringstimen om sommeren. I får den sande historie om myrerne, der holder bladlus og malker dem som køer, og røverhistorierne fra gamle dage, hvor man troede, at skaden stjal af sølvtøjet, og svalerne sov i mosen om vinteren.Hej have lærer både store og små at kende forskel på de forskellige træer, sangfugle og sommerfugle, så I kan se, om det er en Admiral eller en Nældens Takvinge, der sidder i jeres stolte kavaler. Bogen fortæller jer også, hvilke blomster der er spiselige og kan blive til smukke kager og desserter, og hvilke der er dødeligt giftige. Og jo mere I ved, jo nemmere er det at lære mere.Derfor er der også masser af små enkle og sjove naturvidenskabelige eksperimenter. F.eks. kan I selv prøve, hvordan en håndfuld frø kan få en beholder til at eksplodere og med egne øjne se, hvorfor I skal passe på med at give jeres planter for meget gødning. Andre eksperimenter viser, hvordan en plante er opbygget med årer ligesom hos et menneske, og hvordan I kan passe en larve, så den ender som en smuk sommerfugl.
Rebel Gardening is a captivating read by the renowned author, Alessandro Vitale. Published in 2023 by Penguin LCC US, this book delves into the world of unconventional gardening practices. Vitale, known for his unique perspective on traditional subjects, takes the reader on a journey through the rebellious side of horticulture. The book falls under the non-fiction genre, providing readers with a fresh look at gardening. Vitale's Rebel Gardening is not just a book; it's a movement, a call to action for gardeners to break free from the constraints of traditional gardening norms. Published by Penguin LCC US, this book is a must-read for those who dare to garden differently.
Smukke haver – Hvilken havetype er du? henvender sig både til den nye og til den mere erfarne haveejer. Hvad enten du skal etablere en helt ny have eller har lyst til, at der skal ske noget nyt i den gamle have, er der masser af inspiration at hente i bogens 15 kapitler, som beskriver cottage haven, den romantiske have, villahaven, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, kolonihaven, den minimalistiske have, byhaven, krukkehaven, præriehaven, den vilde have, den nemme have, skovhaven og permahaven.I bogen finder du skemaer med forslag til valg af stauder, sommerblomster, løg/knolde, buske og træer samt prydgræs til hver af de 15 havetyper. Derudover er den fuld af skønne billeder både fra forfatterens egen have og fra udstillingshaver, hun har besøgt, blandt andet under rejser til England.Bogen giver dig god mulighed for at finde frem til lige netop din havetype, eller du kan vælge at indrette med flere havetyper i samme have – du vælger selv.
Beder man folk om at nævne deres yndlingsblomst er der rigtig mange - især kvinder - der nævner pæoner. Det er en blomst, som taler til vores inderste følelser. Men hvad er det, der gør pæoner så populære? Claus Dalby giver svaret. Først og fremmest er det blomstens romantiske og nostalgiske udseende, dernæst duften og sidst, men ikke mindst flygtigheden. Det er jo sådan, at den enkelte blomst sjældent holder mere end en uges tid. Derefter falder kronbladene. Ud over bonderoser omtaler bogen også særlige pæonarter, silkepæoner, træpæoner og de såkaldte sektionshybrider.
Efterårets store havebog fra Claus Dalby handler om ´den hvide have´- et begreb, som Vita Sackville-West fra Sissinghurst i det sydlige England gjorde kendt, da hun i 1950 slog dørene op til The White Garden. Siden er folk blevet inspireret til at lave sit eget hvide haverum. Det gælder også Claus Dalby, der her introducerer begrebet på dansk og fortæller om en mængde af de hvide blomster, der findes.
Få mest muligt ud af dine vindueskarme, altan eller gårdhave - og dyrk alle de urter, du har brug for - og lav op til 40 vigtige naturmidler til at behandle en række kendte problemer.Lægeurter i krukker indeholder et omfattende katalog af de helbredelsesmæssige egenskaber hver plante indeholder - ligesom der medfølger ekspertrådgivning om alt fra planlægning, plantning og vedligeholdelse af din urtehave.Du får trin for trin-opskrifter til alt fra cremer til kompresser. Kort sagt - bogen giver dig svaret på. hvorfor helbredelse i hjemmet ikke nødvendigvis behøver at handle om dyre ingredienser.Læs også om et genialt opbevarings system, der giver dig mulighed for at dyrke alle de urter, du skal bruge.Inkluderet med hver remedie opskrift, får du forslag og anbefalinger til at behandle problemet, ligesom bogen giver oplysninger om vitamintilskud og livsstilsændringer.Med bogens anvisninger har du har alt, hvad du behøver for at holde dit naturlige apotek aktivt hele året rundt.
Trap Danmark, 6. udgave, bind 6 giver dig en omfattende stedsspecifik viden om Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. I alt har 164 forskere og eksperter bidraget med viden til den flot illustrerede bog om det væsentligste fra Løgstør til Hobro og fra Nykøbing Mors til Hadsund.Bliv klogere på moler, Feggeklit og de himmerlandske heder, som viser, hvordan meget af Himmerland så ud før opdyrkningen. Få viden om alt fra orkideen fruesko, der kun vokser i Rebild Kommune, til det tidligere birgitinerkloster – nu Mariager Kirke, der er en af landets højeste kirker. Læs om økologiske Livø, de såkaldt falske bakker i Rebild og om risikoen for iltsvind i Danmarks længste fjord – Mariagerfjord. Du får også fakta om udvinding af stensalt fra Perm-tiden, om jernstøberiet, muslingefestivalen og kulturmødet på Mors. Kom med i dybden inde i Rold Skov og læs om bunkeren Regan Vest. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
I mange år har der været brug for en ny planteskolebog, som behandler erhvervets faglige problemstillinger samlet. Planteskolebogen behandler mange af de emner, der er relevante i forbindelse med formering og dyrkning af træer, buske og stauder.Bogen er delt i to dele: del I, hvor stoffet gennemgås emneorienteret, og del II med eksempler på, hvordan forskellige typer af planteskoleplanter kan dyrkes i praksis.I bogen kan man læse om planternes fysiologi, om mange forskellige formeringsmetoder, om container- og markkultur og om vanding og ernæring. Man kan hente viden om udvælgelse og introduktion af nye planter og den relevante lovgivning i den forbindelse. Sygdomme og skadedyr har deres eget kapitel.Miljøaspektet er søgt integreret i de forskellige emner - ofte med alternative løsningsforslag til den almindelige praksis. Desuden er der et kapitel, som specielt fokuserer på forskellige miljøaspekter og kommer med praktiske anvisninger.For at dække en nødvendig bredde og sikre ajourført viden på området, har mange forfattere medvirket til at skrive bogen.Planteskolebogen er primært tænkt som en lærebog til undervisning inden for erhvervsmæssigt havebrug, men henvender sig også til planteskolefolk generelt og til alle med særlig interesse for have og landskab og for dyrkning af planter.
Det er spændende at iagttage havens mindste beboere, deres forunderlige liv, biologi, historie og samspil.I ”Flyvende admiraler og andet småkryb” kan du læse om insekternes biologi og udvikling, deres samspil med andre arter og de mange sjove og kreative strategier og specialiseringer, insekter har udviklet – blandt andet for at skaffe føde, score en partner og beskytte sig mod fjender.Man kan få endnu større glæde af haven, når man ved noget om insekternes adfærd og behov og ikke mindst om de mange spændende tilpasninger og samspil mellem insekter og andre artsgrupper, som er helt nødvendige for at opretholde robuste økosystemer og sunde haver.Over 300 fotografier.
JANE AUSTEN ∙ SUZANNE BRØGGER ∙ FREUD ∙ FRUGTHAVE ∙ GEORGE HARRISON ∙ MAGNOLIA ∙ MONETS KØKKENHAVE ∙ MÆLKEBØTTE ∙ NAPOLEON ∙ NATTERGALEN ∙ PLANTEJÆGERE ∙ PRÆRIEHAVE ∙ PÆONER ∙ PIET OUDOLF ∙ ROSARIER ∙ SISSINGHURST ∙ SOLBRUD ∙ SOMMERFUGLE ∙ SYRENTID ∙ TAGHAVER ∙ VERTIKALE HAVER ∙ VILDE HAVER ∙ VIRGINIA WOOLF ∙ WOODLAND ∙ ZENHAVEHaver er levende fortællinger. Selv den vildeste have gemmer på historier om de mennesker og planter, der har formet haven og fyldt den med liv. I 33 kapitler fortæller Birgitte Krejsager i et farvestrålende kalejdoskop af ord og billeder om planter, passionerede havedyrkere og haver. Det er fortællinger om menneskers samhørighed med havens natur og bogens havehistorier strækker sig fra de ældste haver til i dag.Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. På overraskende vis krydser menneskenes og havernes veje hinanden og nye historier og facetter føjes til det allerede kendte billede på denne dannelsesrejse for havedyrkere.Bogen er gennemillustreret af forfatteren med 39 smukke decoupager, der inviterer øjet til at gå på opdagelse i havehistorien. En illustreret tidslinje er anbragt bag i bogen sammen med et register.”Ganske enkelt: - en aldeles fremragende bog!” - Kristian F. Møller boghandel “En skøn og anderledes havebog” -Jyllands-Posten "én af de mest fantastisk skønne havebøger jeg længe har læst... Jeg følte mig sendt ud på en dannelsesrejse i planternes, havernes og kunstnernes historie og kultur... den ene interessante historie efter den anden.... Jeg er meget imponeret over denne bog. Den er ganske enkelt fremragende. Det er en bog, som både haveelskere og kulturelt og historisk interesserede vil få stor glæde af" - Rudersdal Bibliotek "en spændende, vidtfavnende og velskrevet fremstilling af haver, kunst og passion gennem tiden. De 39 decoupager er meget smukke og indbyder til fordybelse" -Lektørudtalelsen
Huw Richards er bare 22 år, men allerede en erfaren havedyrker. Hans første bog KØKKENHAVE I ET BED er en international succes.Dette er Huws anden bog og han gav sig selv den udfordring, at han ville dyrke frugt og grøntsager uden omkostninger. Han gennemførte, og nu vil han gerne hjælpe dig til at gøre det samme.Har du ikke råd til et højbed? Lav et af gamle paller.Vil du ikke bruge penge på at købe planter? Se i dit køkken og find det, der kan dyrkes.Har du brug for en bestemt rive? Byt værktøj med naboerne.Ingen have? Find skjulte steder i dit lokalområde og dyrk masser af mad.Huws bog "Dyrk gratis mad" er inspirerende og indeholder de praktiske råd, du behøver for at komme i gang, dyrke, passe og høste dine egne produkter af frugt og grøntsager. Økologisk og uden omkostninger – også selv om du er nybegynder.Tag et stort skridt mod selvforsyning og virkelig bæredygtighed.Følg HuwsNursery på YouTube, Instagram, Facebook.Dansk bearbejdelse Bo Egelund.
A major monograph on the Dutch garden designer, featuring his gardens and the largest collection of his drawings ever published Step into a Piet Oudolf garden and you are transported into a dreamlike meadowscape, filled with perennials, seasonal color, and texture. Made in close collaboration with Oudolf, this book showcases gardens throughout his career and across the globe - from New York's acclaimed High Line to the newly planted Vitra Campus in Germany. The book offers fresh insight into the work and creative practice of Oudolf, both from a horticultural and artistic perspective, showcasing high-profile and lesser-known gardens, including Chicago's Lurie Garden, Hauser & Wirth Somerset and Menorca, Venice Biennale, Singer Museum, Belle Isle in Detroit, Noma, and others. It offers unprecedented insight into his design process, working methods, and inspirations, and features original sketches and drawings - many of which are published here for the first time. This major new monograph is significant not only for its breadth and the largest collection of Oudolf's drawings ever published, but also for its inclusion of brand-new work, together with newly commissioned essays that place his work in context and offer fresh perspective on his career and significance. The book also includes gatefolds and tip-ins to explain key designs.
I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur.Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.
Hvert eneste øjeblik året rundt, plukkes et jordbær et sted i verden. Det fristende bær er elsket af alle og dyrkes fra Grønland til Tasmanien og fra Colombia til Japan. Alligevel synes vi, at intet er mere dansk end jordbær med fløde.Denne bog handler om jordbær - om historien, botanikken, jordbær i kunst og kultur, jordbær i haven, dyrkning, beskrivelse af de bedste og mest berømte sorter samt jordbærs gode smag og indholdsstoffer. Og her er opskrifter med jordbær til både desserter og i det salte køkken.De fem jordbærplanter, der er begyndelsen til det nutidige havejordbær blev i 1714 bragt til Frankrig fra Chile af den franske spion, løjtnant Amédée François Frézier, der også var interesseret i planter og her krydsede de med skarlagen jordbær, og havejordbærret var født. Inden da var det de vilde jordbær, der blev spist med stor nydelse.Forfatteren, cand. hort. Maren Korsgaard, er økologisk dyrker samt rådgiver og akademisk medarbejder på Pometet, Københavns Universitet. Hun har også skrevet bøgerne Smagen af græskar, Bær, Æbler, Frugt og bær samt Politikens bog om beskæring samt en lang række artikler til magasiner og aviser.
Havens pleje - grundlæggende viden giver et overblik over den normale pleje af grønne områder fra prydplæne til sportsplæne. Bogen anvender kendte begreber fra undervisningen på anlægsgartneruddannelsen som ´havepræg´ og ´etableringsfasen´ i de udførlige beskrivelser og oversigter over, hvordan og hvornår, de enkelte plejeopgaver skal udføres. Bogen er inddelt i 8 kapitler: Græs Blomsterbede Buske Hække Træer Vand Belægninger Trapper og mure Hvert kapitel indeholder plejebeskrivelser og plejeskemaer fra kvaliteten pryd over have- og parkpræg til naturpræg. Plejebeskrivelserne er gennemsnitlige uden hensyntagen til særlige geografiske og klimatiske forhold, men beskrivelserne giver kvalificerede vejledninger til den pleje, der bør udføres. Bogen har skemaer, der viser, hvornår det er mest optimalt at udføre plejen. Der tages ikke hensyn til udsving i vejret fra år til år.
Fredensborg Slot, Nordsjællands smukke barokslot fra 1700-tallet, har i mange år haft særstatus som regentparrets mest benyttede residens. Slotshaven er samtidig et af Danmarks største historiske haveanlæg, og i 2013 afsluttes en om-fattende restaurering, som fører centrale dele af anlægget tilbage til den form og de helhedsplaner, man havde for Fredensborg Slot og Slotshave i 1700-tallet. Dermed vil Fredensborg for alvor indtage sin plads blandt Europas største havekunstværker.I denne smukke og rigt illustrerede bog fortæller kunsthistorikerne Ulla Kjær og Bente Scavenius om Fredensborgs historie fra opførelsen af Fredensborg i 1720’erne som sommerslot for Frederik 4. til i dag, hvor det ofte danner rammen om større officielle statsbesøg og væsentlige begivenheder i kongefamilien. Vi får historien om slottets og slotshavens udvikling og udbygning under en række af Danmarks fineste arkitekter, bl.a. Johan Cornelius Krieger, Laurids de Thurah, Nicolai Eigtved, C.F. Harsdorff og ikke mindst Nicolas-Henri Jardin.Forfatterne fortæller desuden om det liv, som udspillede sig på slottet og i haven under de skiftende monarker, som beboede slottet i 1700-tallet: først bygherren Frederik 4. og hans dronning Anna Sophie, dernæst Christian 6. og dronning Sophie Magdalene og siden Frederik 5. og hans dronninger Louise og Juliane Marie. Herefter oplevede Fredensborg en nedgangstid, indtil det blev genopdaget af Christian 9. i anden halvdel af 1800-tallet, hvor det fik en ny storhedstid med de såkaldte Fredensborgdage, hvor en række af Europas fyrster samledes på ferieophold. I bogens sidste del fortæller landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen om den storstilede restaurering af haveanlægget og Johannes Wiedewelts smukke skulpturer, som er opstillet i haven.Ulla Kjær, f. 1958, er kunsthistoriker og museumsinspektør på Nationalmuseet. Dr.phil. på en disputats om arkitekten Nicolas-Henri Jardin og forfatter til bøger og artikler om danske kirker, herregårde mv. Bente Scavenius, f. 1944, er mag.art. i kunsthistorie. Forfatter til en lang række bøger især om kunst og historiske haver, lige-som hun kendes fra sit virke som kunstkritiker i flere forskellige dagblade og som en populær kunstformidler fra radio og tv. Christine Waage Rasmussen, f. 1970, er landskabsarkitekt ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og leder af restaureringen af Fredensborg Slotshave. Ph.d. på en afhandling om restaureringsteori og historiske haver.
Vi kender stauder som smukke blomster i haven, men faktisk kan mange af dem spises og give både sundhed, farver og spændende smag til vores tallerkener. At dyrke spiselige stauder er desuden en god og sjov måde at lave klimavenlige og bæredygtige fødevarer, som også er til glæde for havens mange insekter.Du lærer her, hvordan du får den nemmeste og smukkeste staudehave, og hvordan du kan tilberede lækre måltider af dine egne stauder. Spisestaudernes verden lukkes op ved hjælp af 20 smukke, hårdføre og velsmagende stauder, du kan sætte i din egen have. Du får anvisninger til, hvordan de passes, men også hvordan du undgår alt for meget havearbejde, så du har tid til at nyde høsten og måltiderne i stedet. Med hver staude følger gode, enkle opskrifter til inspiration.Om forfatterAnette Hougaard Nielsen er geolog og ph.d. i geografi og har skrevet en række artikler om klima, natur og miljø, både almene og videnskabelige. Anette Hougaard Nielsen har en baggrund fra økologisk landbrug helt tilbage fra opstarten af økologien i 1980’erne, og hun driver i dag mikrogartneriet Spiselige Stauder i Århus samt Hjemdal Skovhave ved Randers Fjord. Hun har desuden holdt kurser om naturemner og har medvirket til vurdering af naturkvalitet, naturrestaurering og paragraf 3-områder i Danmark.E-bogen er lavet i fixed format
The Cut Flower Sourcebook, a mesmerizing journey penned by Rachel Siegfried, takes readers into the enchanting world of flowers. Published by FILBERT PRESS in 2023, this book is a treasure trove for flower enthusiasts and gardening aficionados alike. Siegfried, an acclaimed author in the genre, masterfully guides readers through the intricate details of cut flowers, their varieties, and their care. The Cut Flower Sourcebook is more than just a guide; it's an invitation to explore the beauty and diversity of the floral world. Immerse yourself in this captivating read and let the vibrant imagery and detailed descriptions transport you to a realm of delicate petals and enchanting aromas. FILBERT PRESS, renowned for its selection of high-quality publications, is proud to present this latest addition to its catalog. The Cut Flower Sourcebook is a must-have for those seeking to deepen their understanding and appreciation of the delicate art of flower arrangement.
”Havemenneske” tager udgangspunkt i mennesket i haven – og det menneske er både Malene Lei Raben personligt men også berømte historiske gartnere – og skildrer havemennesket fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Ikke bare påvirker mennesket naturen, men igennem arbejdet med haven sker der også noget med en selv. Man forandrer sig.Ved at dele af sine erfaringer som haveejer igennem 25 år giver Malene Lei Raben indsigt i praktisk havearbejde, både anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodlandhave, men som noget nyt skriver hun også sine dybt personlige tanker om det, som haven gør ved hende. Samtidig rummer bogen fortællinger om bl.a. havens historie, om forventninger og frustrationer, havens og landskabets arkitektur, berømte engelske haver, om jorden og om naturen som lindring i de sidste timer. Bogen kommer hele vejen rundt om forfatterens forhold til haven og peger fremad mod nye tendenser i udfoldelsen af havelivet.Bogens fokus er mennesket, der dyrker haven både nu og historisk. At være havemenneske er nemlig at indskrive sig i en lang og rig tradition for havekunsten. I denne bog vil forfatteren ledsage læseren på sin færd mod at blive gartner, dels ved at dele praktiske erfaringer fra sin egen have men også ved at invitere med ind i det store univers, som havekunsten er en del af.Der findes mange bøger om, hvordan man dyrker have, avler grøntsager, dyrker i mistbænk og drivhus og på altaner. Der findes meget færre bøger, som beskriver hvorfor mennesket igennem tusinder af år har skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.
Forfatteren Maren Korsgaard arbejder med frugtforskning på Pometet. Her i denne veltirettelagte lille bog fortæller hun om 21 bær-arter, der ud over at være blandt naturens og havens mest velsmagende frugter, indeholder så store mængder af vitaminer, fibre og antioxidanter, at hver en mundfuld bliver til sundhed. Her er både gammelkendte og helt nye bærplanter med (fx aronia, blåfrugtet gedeblad, ellebladet bærmispel, minikiwi og morbær), og forfatteren anbefaler de bedste og mest resistente sorter. Desuden er der nye bær-opskrifter på marmelade, smoothies, is, fool, gelé, kager og meget andet.Bogen er illustreret med i høj grad spiselige akvareller af Kirsten Tind.
Smukke, pompøse, farverige og sprudlende! Får man først øjnene op for de fascinerende dahliaer, også kaldet georginer, kan det let udvikle sig til et passioneret kærlighedsforhold. DAHLIA PASSION er med sit delikate billedunivers en hyldest til dahliaernes blomsterrigdom og en opfordring til at dyrke mange flere af dem i vores haver.Med en solid introduktion og guide kommer bogen rundt om alle praktiske forhold, så du kan få succes med at dyrke dahliaer og lære blomsternes væsen endnu bedre at kende. Her er både vigtig viden til nybegynderen og supplerende inspiration til den erfarne dahliadyrker.Som noget helt særligt giver også 10 passionerede og erfarne dahliadyrkere deres idérige bud på, hvordan dahliaer kan bruges i buketter. De viser, hvilke dahliasorter de har forelsket sig i, og hvilke andre blomster de dyrker sammen med dahliaerne, samt øser ud af tips og erfaringer med at dyrke disse skærehavens betagende sensommerdronninger.Bogen understøtter bæredygtig dyrkning af blomster i en sund muld efter naturlige og giftfrie principper.Om forfatterTina Brok Hansen er fotograf og skribent og har leveret smukke fotografier til 15 bøger, hvoraf hovedparten er udgivet på Muusmann Forlag. Dahliapassion er forfatterens første solobog, hvor hun både leverer fotografier og tekst. Tina Brok Hansen har solid erfaring med at bidrage med indholdsrige og nærværende artikler til danske magasiner, hvor hun fotograferer og skriver med fokus på havedyrkning, blomster, biodiversitet, økologi og ildsjæle. Desuden har hun en stor have, Tisvildehaven, hvor hun selv er ramt af dahliapassion.E-bogen er lavet i fixed format
ER DU NY I HAVEN og har svært ved at overskue projektet?Har du ledt efter svar på dine have-spørgsmål, men er druknet i information?Eller måske har du dyrket have i mange år og leder efter en ny og mere afslappet måde at gøre tingene på?Så er denne bog til dig.Vi rydder op i virvaret af regler, gode råd, myter og misforståelser, der florerer på haveområdet, og foreslår enklere måder at gøre tingene på – hvad enten du er til ”vild med vilje” eller stram minimalisme. Med denne bog i hånden kan du på et informeret grundlag beslutte, hvad du vil bruge din tid i haven på og hvad du vælger at være ligeglad med. I haven er det dig, der bestemmer, uden andre pligter end dem, du giver dig selv.Sig farvel til havearbejde, goddag til havehygge, og kom i gang med at skabe den have, der tænder glæden i lige præcis dig.NANNA LOUISE TECKEMEIER er journalist, forfatter og plante-nørd, der i mange år har arbejdet med det grønne stofområde. Nanna har en særlig interesse for urban gardening og deler sine bedste tips på altanguru.dk. Filosofien er, at ingen plads er for lille til at rumme lidt grøn magi.KENN RÖMER-BRUHN er have- og fotojournalist og regerer over 13.000 kvadratmeter besøgs- og inspirationshave, hvor der altid er nye ideer og projekter i gang. Havens stil er vild cottage med plads til dyreliv. Kenn deler ud af sine gode råd på havekurser, som havedesigner og på blomsterhaven.dk.
Følg Peter Olesen rundt i hans store eventyrhave i Vejby Strand. Bliv inspireret til at give drømmene plads, så du får en vild, anderledes og eventyrlig have.Peter Olesen mangler ikke ord, når han skal beskrive sin store kærlighed: haven ved sommerhuset i Vejby Strand. At have en have er en gave, mener han:»At have en vild have er at have en voksentumleplads, en legeplads, et eksperimentarium, et sted at få afløb for en masse ideer, et sted at afreagere, blive væk, holde sig i form og bevægelse, koble fra, finde ro, falde ned og få godt ondt i ryggen og blive øm og sundt træt i resten af kroppen. Måske ligefrem en gang imellem være så heldig at glemme sig selv og for en stund blive et med naturen«.I bogen fortæller Olesen i tekst og billeder om sommerhushaven, dens brændestabler, gemmesteder, oaser, krinkelkroge, stier, småsøer, havudsigt og selvfølgelig også de 150 rosenbuske.Men det er også en stor opgave at holde en have. Peter Olesen fortæller derfor, hvordan han året klipper og luger og bygger eventyret op, så der altid er noget at gå på opdagelse i.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.
Prinsesse Alexandra inviterer på en sjælden havevandring i anlæggene omkring Egeskov Slot og øser ud af sin store viden, som man kan bruge hjemme i sin egen have.Sammen med sin mand, greve Michael Ahlefeldt- Laurvig-Bille, er H.H. Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg ansvarlig for haverne på slottet, og hun har designet og arrangeret flere nye anlæg.I En have for livet får læseren lov til at komme med helt indenfor i de vidunderlige slotshaver med de mange smukke rosen- og staudebede, og undervejs deler prinsessen ud af sin erfaring og viden om havedesign og farvekomposition. Den stammer fra hendes studier inden for blandt andet design samt fra hendes livslange kærlighed til haven og blomsterne, der er nedarvet i familien fra blandt andre prinsessens mor, prinsesse Benedikte, og mormor, dronning Ingrid.Med udgangspunkt i fem populære haverum på Egeskov Slot – Rosenhaven, Den Hvide Have, Dufthaven samt staudehaverne Solens Have og Livets Have – gennemgår prinsessen placering og valg af blomster, farver og dufte og giver samtidig sine personlige og konkrete råd til alle haveejere om anlægning og fornyelse af bede, pasning og pleje. Undervejs giver slotsgartner Peter Bonde Poulsen sit besyv med.Bogen er rigt illustreret med skønne og stemningsfulde fotos og indeholder desuden prinsessens smukke håndmalede bedplaner, der viser, hvordan man selv kan skabe lidt af Egeskovs skønhed i sin egen have.
Kom skridtet videre fra den simple frøblanding med denne bog, der har alt, hvad man skal vide, når man vil have mere biodiversitet i sin have og naturen helt tæt på.Både blandt dyr og planter oplever vi i disse år en artsmæssig tilbagegang, og der er en stigende bevidsthed om, at vi skal give mere plads til den vilde natur. Et godt sted at starte er i sin egen have. I Vildskab i haven har tre eksperter samlet den nyeste viden om biodiversitet i haven og deler ud af deres erfaringer med anlægning og pleje af vilde haver og natur i byen. De gennemgår emner som planter, levesteder, indretning og pleje og viser forskellige haver og konkrete løsninger med fokus på liv og biodiversitet og større mangfoldighed i haven. Følger man bogens enkle principper, kan man selv sætte rammen for, hvordan biodiversiteten kan folde sig helt ud i ens egen have. Bogen er fuld af konkret inspiration, råd og tips, der kan bruges, hvad enten man har en altankasse, en klassisk villahave, en stor naturgrund eller blot gerne vil vide noget om bynatur. Med den kommer man hurtigt i gang med at skabe sit eget lille paradis for biodiversiteten – og for sig selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.