Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Når du anskaffer en hund, inviterer du samtidig en ulv ind i din stue. I denne bog beskriver Karina Rasmussen, hvor ens hunde og ulve egentlig er, og hvordan vi med denne viden kan hjælpe vores hunde til et liv uden stress og problemer. Få din hund til selv at vælge den gode opførsel, og til at samarbejde med dig, fordi den har lyst og ikke fordi den skal.Bogen besvarer, hvorfor der opstår problemer, og der er helt håndgribelige løsninger til, hvad man gør ved problemerne, og ikke mindst til, hvordan man undgår problemerne i første omgang. En bog man som hundeejer bliver nødt til at eje."
HUNDE GALAKSEN er vovsernes nødråb til menneskeheden på flere niveauer. Den sætter mange tanker i gang på en humoristisk, men dybt seriøs måde. Og får derved mange mennesker til både at forstå og kunne leve sammen med en anden art. Det er bare en bog om, hvordan du i hverdagen lever sammen med en hund og så kan du altid gå til lydighed i klubben som en hobby, hvis hunden kan lide det. En lærerig bog om hundeadfærd og adfærdsproblemer, der er skrevet på en fængslende måde, så man ikke kan slippe den, før man har læst den til ende. Bogen er krydret med humoristiske kommentarer og giver indsigt og forståelse til at forstå sin hund i næsten alle situationer.HUNDE GALAKSEN er fuld af respekt, accept, forståelse og kærlighed til "hunde", hvilket lyser ud af hver linje. En bog som alle hundeejere eller kommende hundeejere bør have i deres hjem.Nogle af bogens emner er:- De syv essentielle basale behov (tryghed, venskaber, socialiseringsvejleder, dagens surprice, mental stimulering af næse, hjerne, muskler, kærlighed og relation samt BARF)- Vær en åben bog; Undervis din hund i dansk og hunden dig i hundsk.- Hvad "fortæller" hunden dig, ved sit kropssprog, ansigtsmimik og lyde? - Guld, sølv og bronze løftestænger og lottemetoden?- Årsager, forebyggelse og løsningsmodeller ved hoppe op, kommer ikke, trækker i snoren, gøer, bider sig fast i dig?- En hund er en hund og opfører sig som en hund, fordi den er hund?- Årsager, forebyggelse og løsningsmodeller ved adfærdsproblemer som f.eks. urenlighed, alene hjemme, aggression, destruktion, depression, manglende socialisering, sky og angste hunde…- Hvad er naturlig mad til hunde?Mennesket siger ofte "Jeg holder så meget af hunde og hunden er min bedste ven". Hvordan taler du med din bedste menneskeven? Hvordan forventer du at blive talt med fra din bedste menneskeven? Taler du med eller til? Og sådan er der mange spørgsmål i bogen som hundene stiller, sammenligner, drager paralleller til og svarer på.
Følg din retrieverhvalps udvikling fase for fase i denne grundige bog. Vejviseren gennem hvalpetiden. Har du anskaffet dig en dejlig retrieverhvalp, så brug hvalpetiden til at lægge en solid grundsten for hundens socialisering og træning. Se, hvordan din hund lærer fra den 8. til 24.uge.
”[Jeg] vil uden forbehold anbefale DEN STORE HØNSEBOG til alle, der har eller drømmer om at få høns til husbehov.”- Søren Ryge Petersen, Politiken DEN STORE HØNSEBOG er den mest omfattende bog for den, der vil holde høns i haven. Den beskriver mere end 80 hønseracer, heraf over 50 illustreret med farvefotos. Den fortæller alt om avl og arvelighed, pasning og pleje, indretning af hønsehus og voliere og fodring med fødeemner fra haven og naturen.Denne reviderede udgave af bogen er blevet udvidet med nye afsnit om krydsningsavl og rotationsavl samt en decideret produktionsplan for den, der gerne vil være selvforsynende med æg og sundt, fedtfattigt, næringsrigt kød.Jørgen Liljensøe er i dag vor bedst kendte og mest populære forfatter til bøger om dyr. Flere af hans bøger er blevet klassikere på området.DEN STORE HØNSEBOG er den ultimative bog om høns. Alle bogens fotografier er i farver.
Med denne bog i hånden bliver du, som hvalpeejer, godt rustet til at komme igennem fasen fra omkringfarende babyhvalp til velafbalanceret og velopdragen voksen. Bogen tager dig igennem Det Adfærdsmæssige, Hvalpens 5 aldre, Det praktiske, Aktiviteter samt Problemer og løsninger, og hjælper dig både hvis du vil undgå problemer, men også hvis du allerede har udfordringer med din hvalp eller unghund.
Denne bog om Bichon Havanais'en er overskuelig og let at gå til.Uanset om du allerede har en af disse skønne hunde eller du overvejer at anskaffe dig en, vil du kunne få glæde af bogen. Læs bl.a.:- Den rette hvalp- Jubii, vi skal have hvalp- Hvalpen i sit nye hjem- Ernæring- Pelspleje- Sygdomskendskab- Og meget mereBogen er illustreret med skønne billeder af både hvalpe og voksne havanesere.
Ridning på hestens præmisser vinder mere og mere frem blandt ryttereverden over. Hvor mange ryttere før i tiden trænede hesten ud fra principperom kontrol, disciplin og underkastelse, går den moderne rytter i langt højeregrad op i forståelse for hestens sind, adfærd og ikke mindst fysiske formåen ogbegrænsninger.Hestens biomekanik er en bestseller i adskillige lande, da den i tekst og billederbeskriver hestens bevægelsesapparat, så den almindelige rytter får en sjældenindsigt i en viden, som hidtil kun har været dyrlæger og fagpersoner forundt– alt sammen taget ned på et niveau, som heldigvis ikke kræver særligekundskaber.Bogen henvender sig til rytteren, der ønsker at træne sin hest uden risiko forskader og tillidsbrud på grund af urimelige krav til dyrets fysik.
Bogen "Solskin på sporet - fra hvalp til schweisshund" henvender sig til alle, der interesserer sig for schweisstræning, uanset om det er for at blive optaget i schweissregistret, om hunden skal bestå schweissprøven for at deltage i udstilling eller avl, eller om man blot ønsker at gå schweiss og blodspor som en særligt spændende og udfordrende måde at aktivere hunden på. Bogen følger hundens træning fra de første enkle spor til den gennemførte schweissprøve og rummer masser af vigtig viden og gode råd, som både nybegynderen og den mere erfarne hundefører kan få gavn af. I bogen beretter Anne Egede blandt andet om det nødvendige grej og udstyr, om hundens lugtesans, om at skaffe blod, skind m.v. til træningen, om at udlægge og gå spor på forskellige sværhedsniveauer, om hvordan schweissprøverne afvikles - og om hvordan man træner sin hund på en måde, så prøverne også bestås. Anne Egede fik selv sin første hund optaget i schweissregistret i 1994 og har gennemført mange hundrede positive eftersøgninger, ligesom hun med særdeles gode resultater har ført hunde af forskellige jagthunderacer til schweissprøver på alle niveauer. Hun har undervist i schweissarbejde på Vildtforvaltningsskolen, i hundeklubber og i jagtforeninger samt på sine egne meget populære schweisskurser. Bogen er på 192 sider, indb. og rigt illustreret med farvefotos.
Ærlig og åbenhjertig fortælling om de begivenheder, der har vendt op og ned på Brygge-dronningens liv de seneste år. ”Det sker stadig, når jeg kommer til at tænke på Mopper, at jeg må holde ind til siden i min bil. Så sidder jeg og tudbrøler. Andre gange har jeg sladder, jeg skal fortælle hende, og sender sms’er op i himlen.” Det er to år siden, Linse mistede sin mor, og hun savner hende fortsat forfærdeligt. Men Linse er også trådt ind i en ny fase af livet. Hun er blevet ældre, mere moden – familiens høvding – og den nye alder giver flere muligheder og oplevelser. I 2018 gjorde hun alvor af sin livslange drøm om at flytte til Spanien og starte en Bed & Breakfast. Hun knoklede og levede eventyret fuldt ud. Nu fortæller hun om modet til at realisere sine drømme og gøre det, man skal, så man ikke om mange år sidder som en sur cigar og fortryder, man ikke turde kaste sig ud fra klippen. Linse fortæller også om den største kærlighed i sit liv – barnebarnet Alba. Om at være mormor og om nu at se på sit eget liv og på sin datter, Geggo, med nye øjne. Den stærke Brygge-kvinde brænder også mere passioneret end nogensinde for de udsatte hunde – i Danmark, i Spanien, i Kina, overalt – og fortæller om sin kamp for de værgeløse dyr. Hun kaster sig stadig med stor fornøjelse under kniven for at snyde alderen, og efter års seksuel tørke dater hun åbent og leder efter en lækker duskegut, der dog ikke behøver at flytte ind. Linse har med alderen opnået mere ro og indsigt, men hun er stadig konstant i bevægelse – fremad. Passion, mod og kærlighed er nøgleord for hende – og i denne bog inspirerer hun til midtvejs i livet at leve det fuldt ud.
Bogen gennemgår bl.a. hundens kropssprog og sanser, og der er masser af gode råd til nye hundeejere: hvalpe og børn, hvalpe og andre hunde, hvalpe og katte, første nat i hvalpens nye hjem etc.Der er kapitler om hvalpens socialisering, om stuerenhed, om lege og legetøj, om at forhindre aggressivitet, om pasning og pelspleje og om lydighedstræning. Bogens tilgang er praktisk og målrettet.De mere teoretiske afsnit er meget korte. "Hvalpeejere skal anskaffe "Hvalpebogen" af Gwen Baily, (Aschehoug, 1998)", forklarer projektleder i Dyrenes Beskyttelse Jørgen Damkjer Lund og uddyber. "Det gode ved den er, at den omtaler hvalpens udviklingsstadier og vigtigheden af, at hunden bliver ordentligt socialiseret. Desuden omtaler bogen, hvordan man forebygger, at der opstår problemer med hunden. "
"Fra hvalp til jagthund" er bogen, der beskriver jagthundens naturlige adfærdsmønstre og giver vejledning til dens indlæring startende allerede fra hvalpen er 8 uger gammel. Her får du gode råd til hverdagslivet, som fremmer hvalpens forståelse for ro, samarbejde og selvkontrol og forebygger uvaner, der er hæmmende for indlæring.Bogen henvender sig især til jægere med retrievere, spaniels og stående jagthunde, men da den - ud over de konkrete træningsplaner til hundens uddannelse i forskellige jagtdiscipliner - også giver gode råd til hvalpe- og unghundetiden samt forebyggelse af skader, vil alle jægere med hund kunne have glæde af den.Det hele bygger på venlige, konsekvente og pædagogiske træningsmetoder og kan således være med til at styrke forholdet og samarbejdet mellem hund og fører. Ved at følge træningsplanerne i bogen, bliver du i stand til at uddanne din hund til en pålidelig jagthund, der arbejder optimalt og racetypisk.
Lær træningshemmeligheder af en kendt og anerkendt hundetræner og 'Verdens klogeste hund'Tricktræning knytter et stærkt bånd mellem dig og din hund, hjælper hunden med at finde sin plads i din familie og holder den mentalt og fysisk udfordret.EN BREDT UDVALG AF TRICKS for alle hunde og færdighedsniveauer: sid bamse, bukke, bed aftenbøn, find fjernbetjeningen og meget mere!TRIN-FOR-TRIN-INSTRUKTIONER som vejledning til træneren: problemløsning, tips og idéer, som giver lyst til at bygge videre på tricks, man behersker, og dermed gøre udfordringen større og mere interessant. VANSKELIGE TRICKS DELES OP i en række mindre trin, der hver for sig er lettere at lære, og samtidig gives der en kortfattet forklaring på, hvad tricket går ud på, og hvad man kan forvente sig under indlæringen. Bogens forfattereChalcy er den bedst kendte hund i USA. Hun og hendes træner og ejer, Kyra Sundance, har underholdt publikummer over hele verden med deres hundetrickshows - på markeder, messer, skoler, i cirkus og halvlegsshows ved sportsbegivenheder. De har desuden optrådt i en lang række fjernsynsprogrammer, bl.a. Ellen DeGeneres Show, Entertainment Tonight, Best Damn Sports Show Period og Tonight Show, hvor Jay Leno kårede Chalcy til 'Verdens Klogeste Hund'. Kombinationen af komplicerede tricks og klassisk komik - og en åbenbar kærlighed til hinanden - er en inspiration for alle, der holder af dyr.
Den uundværlige bog for alle ejere af Coton De TulearFamiliehund eller udstillingshund? Alle Coton De Tulear har behov for pelspleje, og nu kan du lære hvordan af en af verdens dygtigste pelsplejeeksperter:lær hvilke børster, kamme og produkter du skal brugesådan vasker og føntørrer du din Coton De Tulearsådan børster du pelsen på din Coton De Tulear sådan håndterer du misfarvet pels og filt og meget mereDen dobbelte verdensvinder, Brigitte Jespersen, fortæller trin for trin, hvordan hun passer og plejer sine hunde. Brug verdensvinderens metode, så får din hund ikke alene en flottere pels, men der går også længere tid, før hundens pels filtrer igen.Se bogens hjemmeside: www.cotongrooming.com
En fagbog af equi-coach Ditte Young – fyldt med erfaringer og gode råd til alle hesteejere og ryttere. Bogen er baseret på Ditte Youngs mange års erfaringer og arbejde med heste og ryttere, alt fra skovtursryttere til eliterytterne, som både har vundet DM, EM, VM og deltaget i OL.De fleste mennesker, som har med heste at gøre, har tænkt tanken: ”Gad vide, hvad der går igennem hovedet på min hest? Er den fræk, eller fejler den mon noget?” I bogen vil du finde nøje beskrivelser af de adfærdsproblemer, som du kan have med din hest, samt situationer, hvor du kan komme i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at din hest gør, som den gør.Baseret på fingerspidsfornemmelser, erfaringer og terapeutiske råd får du konkrete værktøjer til at løse mange adfærdsproblemer omkring din hest. Du vil også få et større indblik i, hvad der ligger til grund for din hests opførsel – enten når den er i flok eller blandt os mennesker og i dens arbejde, som kan være spring, trav, dressur og meget mere.I bogen finder du beskrivelsen af Ditte Youngs 6 heste-personlighedsprofiler, og hvorfor hun personliggør hestene for at give en øget forståelse for, hvad den enkelte hest har brug for. Som noget helt nyt vil du kunne læse om relationsarbejdet, når I er en ekvipage, og få gode råd til, hvordan du opnår et stærkt samarbejde med din hest – uanset om du er en ung ponyrytter, seniorrytter, der rider på et højt plan, eller elsker at være sammen med din hest i liberty.Forstå din hest er desuden fyldt med casehistorier fra Ditte Youngs arbejde med nogle af Skandinaviens mest anerkendte eliteryttere op til de større konkurrencer såsom DM og OL, hvor hun beskriver, hvilken personlighedsprofil hver enkelt hest har, og giver forklaringer på, hvorfor hestene reagerede, som de gjorde i de forskellige tilfælde. Blandt eliterytterne er de danske landsholdsryttere Cathrine Dufour og Thomas Sandgaard samt den norske landsholdsrytter Ellen Birgitte Farbrot.Bogens formål er at skabe en øget forståelse for hestens væsen og samtidig give dig nogle brugbare og håndgribelige værktøjer til en øget hestevelfærd. Bogen er skrevet til ære for de mange heste, som stiller sig til rådighed for deres mennesker hver eneste dag.Om forfatterenDitte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og healer, og så er hun kendt som en af Danmarks mest anerkendte dyretelepatører. Hun holder foredrag, konsultationer, kurser og uddannelse både i ind- og udland. Hun arbejder med alle typer af hesteejere både fritidsryttere og eliteryttere fra landsholdet, inden for dressur, spring, military, western og meget mere og over det meste af verden.
Tryg og tilfreds beskriver, hvordan man med blide tryk i punkter fra zoneterapi og akupressur selv kan hjælpe sin hund, når den har smerter, ubehag og problemer – inklusive adfærdsproblemer. Bogen er rigt illustreret med angivelse af punkternes beliggenhed og en let tilgængelig og overskuelig tekst understøtter billederne. Der nævnes fx punkter for allergi, rygproblemer, frygt og aggression. Bogen indeholder også et velvære-program for de hundeejere, der har raske hunde.
Find din indre bonderøv frem og bliv en pioner indenfor moderne madkultur. Du behøver ikke eje en bondegård for at holde spisekaniner. En have eller en altan er rigelig med plads til at forsyne dig og din familie med sundt, klimavenligt og velsmagende kaninkød. Du vil hurtigt opdage, at din fascination af disse dejlige dyr vil smitte af på dine børn og dine omgivelser. Især hvis du involverer dem og gør det til en hyggelig proces at finde frem til jeres første avlsdyr, bygge burene og passe dyrene i det daglige. Det er en beskæftigelse, der vil bringe jer i tættere kontakt med naturen og give jer et ansvar for, hvordan dyrene har det, inden de havner på middagsbordet. Denne bog guider dig trygt og sikkert i mål som Urban Farmer. 12 gode grunde til at holde kaninValg af raceByg et bur Den daglige pasningSlagtningKaninkød på menuenRigt illustreret med flotte billeder fra hverdagen i kaningården og detaljerede illustrationer af en række vilde urter og foderplanter. Om forfatteren:TINE KORTENBACH er agronom og journalist. Hun er vokset op med duften af kaninstald og er selv blevet en erfaren og passioneret avler. Tine Kortenbach skriver enkelt, ærligt og sobert om såvel udfordringen som glæden ved at være selvforsynende med spisekaniner.
At være i harmoni med sin hest er mange rytteres drøm.Både erfarne ryttere og begyndere vil have glæde af at læse om Ute Lehmanns grundlæggende simple træningsmetoder samt avancerede teknikker, som alle er rettet mod et samvær mellem dyr og menneske, som er præget af de blidest mulige påvirkninger.Denne bog giver indsigt i hestens væsen – fremmer forståelsen og afhjælper konfliktfyldte misforståelser. Alle påvirkninger af hesten kan og bør blive lige så lette som den berøring der får en papirbåd til at bevæge sig på vandet.Ute Lehmann er født i Tyskland i 1968, men har siden 1998 boet og arbejdet med træning af heste og deres mennesker i Danmark. Hun er en af vore fremmeste og mest anvendte hestetrænere i dag.Bogen er smukt illustreret med fantastiske, sanselige og inspirerende farvefotos fra den jyske vestkyst.
Har du først kigget dybt ind i de store, mørkebrune øjne på en Cavalier King Charles Spaniel, vil du for altid være fortabt. Men der er mange gode grunde til at vælge netop en cavalier. En cavalier er godmodig, hengiven og kærlig men frem for alt en yderst alsidig hund. En cavalier vil elske dig ubetinget, og den vil være din tro følgesvend. Som det eneste forlag i Danmark har vi æren af at publicere den første bog om cavalieren skrevet på dansk. Bogen indeholder mangt og meget om livet med en cavalier. Lige fra alle praktiske informationer om racen, til køb af hvalp, den første tid i hjemmet, hvalpemotivation, den voksne cavalier, sjove historier oma. De 112 sider er illustreret med billeder af de fire farvevarianter, og hele bogen er naturligvis i farver.
For første gang er der skrevet en bog til alle de ”stakkels” grå eminencer i de danske ridehuse. Med andre ord en bog til de tusindvis af fædre til ridepiger, som dag ud og dag ind pakker bilen, kører deres rytter-poder til træning, muger ud i ponyens boks og til med får lov til at betale for det. Bogen er en letlæselig, humoristisk hjælp i et maskulint sprog. Der er tale om en blanding af faglitteratur og humor og en samling af alt det, forfatteren selv manglede at vide, dengang hans datter begyndte til ridning. Med Ponyfar i baglommen vil ponyfædre – der som forfatteren indimellem føler sig både dumme og uvidende – være til at tage kampen op i de danske stalde, som oftest er tapetseret med østrogen og befolket af kvinder, som har redet hele livet. Som enlig hingst i en fold fuld af hopper skulle man tro, at lykken var gjort, men nej. For der er så meget, en Ponyfar ikke forstår. Ponyfar er også ham, som ofte er lidt udenfor, og som prøver at gøre det så godt som muligt uden at gå i vejen for konen og datteren, når de vimser rundt om ponydyret. Ponyfar er, når sandheden skal frem, en blanding af en joke og en klippe. En joke, fordi han ikke ved noget om ponyer og nogle gange endda er bange for dem, og en klippe, fordi han altid er der – til trods for dette. Om forfatteren For seks år siden begyndte forfatterens datter til ridning. Som mand i en verden domineret af kvinder og med et kendskab til heste og ponyer, som var begrænset til zoologisk have og cowboyfilm, har indlæringskurven været stejl. Men i stedet for at give op valgte forfatteren at udnytte den megen ventetid i stalden på at skrive denne bog. Thomas Pelle Veng debuterer således med en bog til fædre, der som ham selv godt kunne bruge en hjælpende hånd. Som far til en datter på 15 år og et fuldtidsjob som HR-partner i landets største bilkoncern er der nok at se til, og det kan til tider være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og når datteren så har forelsket sig i en 350 kg tung pony, skal der findes yderligere ca. 20 timer om ugen.
En allround bog om akvarier, hvor begynderen kan finde alt, han skal vide, og som den erfarne kan bruge som en uundværlig opslagsbog. Forfatterne er blandt de mest vidende indenfor akvariehobbyen og med et stort forfatterskab indenfor området. I denne bog sammenfatter de deres viden og fortæller udførligt om akvariefiskenes oprindelige mijøer, de mange forskellige typer akvariefisk, fiskenes adfærd under fødesøgning og formering og indretning af mange forskellige akvariemiljøer.
Med Grooming får du for første gang et opslagsværk, hvor alle de gode råd og guidelines om hestens pleje og fremtoning er samlet.Hvordan er det lige, man får lagt bandagerne, så de ligger perfekt? Og flettet hesten, så den står knivskarpt til det vigtige stævne, man skal afsted til? Eller klippet man og hale på den helt rigtige måde? Disse og mange andre hundrede gode spørgsmål får du svar på af hele Danmarks Grooming-darling Tina Dufour, der gennem tre år har drevet bloggen Horsegroom Denmark. Grooming er alt det, du foretager dig med din hest, som ikke involverer ridning eller kørsel. Det er det, der får hesten til at ligne en million, men det er også det, der skaber den sunde atlet, der har lang holdbarhed, færre syge- og skadespauser og dermed det, der giver hest og rytter større glæde i en hverdag med en sport, der kræver meget tid og mange penge. For første gang er alle disse gode råd og guidelines samlet i ét værk, hvor du samtidig kan nyde de flotte billeder af det smukkeste dyr i verden: Hesten.
EN KLASSIKER SOM BILLIGBOGVi og vores hunde får et bedre liv sammen, hvis vi forstår, hvad hunden siger. Hunde udtrykker deres følelser, tanker og ønsker med stor tydelighed og præcision; vi skal blot vide, hvad vi skal rette opmærksomheden imod: halen, nakkehårene, mundvigene osv.HUNDESPROG handler dels om sproget, dels om grunden til at hunde taler, som de gør.Roger Abrantes er adfærdsforsker. Han er født i Portugal, men har i mange år boet i Danmark. Her har han været leder af Etologisk Institut, hvor han har undervist i forståelse af hundens adfærd og i hundetræning. Han bor nu i England, hvor han er leder af Cambridge E-learning Institute’s etologiske institut.HUNDESPROG er udkommet i flere lande, bl.a. i USA, hvor den er blandt de mest solgte hundebøger.»Dette er en fremragende håndbog for både hundeejere og professionelle trænere. Den er intelligent skrevet, præcis og nem at forstå.« - Læseranmeldelse på Amazon
Fællesaktiviteter hund-menneske er til glæde for begge, og giver den firbenede et bedre velbefindende. Du giver hunden større selvtillid og styrker båndet mellem hunden og dig. Enhver hundeejer kan lave disse øvelser med sin hund uden træning. Gå i gang med at lege med din hund: - bliv overrasket over din hunds næsearbejde - giv hunden udfordringer med mental træning - overrask din hund med skægge tygge-lege - gør lufteturen til en spændende ekspedition - lav en legeplads i haven - lav en agilitybane i stuen. Gør legene til en fast del af hverdagen.
Labradoren er en intelligent, lærevillig hund, og den er meget velegnet som familiehund. Man det er også en jagthund, der elsker at være i naturen.Læs om hvordan - du finder den rigtige opdrætter og den rigtige hvalp- hvodan du får en sund Labrador med den rigtige kost og pasning- hvordan du giver den kærlig træning og afvekslende aktivering Den absolut mest grundige bog om labrador retriever med dansk labrador ekspert som konsulent.
En bog for dig som vil lidt mere med dine undulater. Her finder du alt det nyeste om at holde og opdrætte undulater. Her er meget at hente, hvad enten du ønsker dig et lille hobbyopdræt på et par undulater eller to, eller du er passioneret opdrætter. Læs om de mange farvemuligheder og hvordan du avler dem frem, læs om de mange muligheder for sund kost, læs om pasning af unger, om sygdomme og om særlig sjælne varieteter af undulater.Skrevet af Danmarks største undulat ekspert kendt fra www.undulatsiderne.dk
Det er svært at være en hund i vores verden: Alt, hvad der er naturligt, bliver anset for at være enten forkert eller ulækkert! Hundens naturlige adfærd bliver ofte misforstået, hvilket kan føre til det, vi kalder problemadfærd.Forfatteren til Gennem hundens øjne, Jean Donaldson, kaldes af mange ’den mest fornuftige stemme inden for hundetræning’, og al hendes træning bygger på forståelse for hundens natur samt positiv forstærkning.I denne bog, som har vundet adskillige priser i hjemlandet USA som bedste bog om hundetræning, forklarer hun, hvorfor vores hunde gør, som de gør, ud fra et evolutionært synspunkt.Når hunden bider i ting, knurrer, gør eller tisser de forkerte steder, findes der en helt naturlig forklaring. Og når vi som ejere begynder at skælde hunden ud for at opføre sig normalt – i hvert fald normalt for hunde – er vi ofte på vej det helt forkerte sted hen.I Gennem hundens øjne får læseren en enestående indsigt i hundens indre liv, men også hjælp til at foregribe konflikter og opnå et bedre samarbejde med sin hund. Forfatteren tager nemlig fat på alle de klassiske problemstillinger og giver helt konkrete anvisninger til, hvordan man kommer dem til livs. Eller bedre endnu: forebygger dem!
Kaninholdet har ændret sig i de senere år, hvor kaninen har fået værdi som et individ på linje med hund og kat.Ved at give den passende bolig, afbalanceret foder og gode sociale relationer viser kaninen sig at være et spændende familiedyr.Kaniner har naturlige behov, som skal imødekommes bedst muligt, for at de kan trives og have det godt. Så får de et bedre helbred, lever længere, får øget trivsel og bliver mere kontaktsøgende overfor ejerne.Denne bog giver en omfattende og levende indføring i kaninens sociale behov, dens behov for bevægelse, tryghed og ernæring.Bogen fortæller også om sygdom og pleje af den syge kanin med så stor grundighed og viden, så også veterinærsygeplejersker og dyrlæger kan have nytte af det.Den norske forfatter Marit Emilie Buseth har med sit store engagement for kaniner samlet masser af viden om et godt kaninhold til glæde for kaniner og deres ejere. Forfatteren har stor praktisk erfaring og har i flere år vejledt kaninejere.Marit er formand for Norges Kaninforening
LABRADOR, GOLDEN OG CO. har en fælles lidenskab: apportere dummyer og vildt. Derfor er det vigtigt omhyggeligt at lære dem MARKERING, DIRIGERING og SØGNING og opbygge en grunduddannelse som et godt fundament.NORMA ZVOLSKY beskriver detaljeret træningen fra hvalp til jagtbrugshund. Hun begynder med at forklare, hvordan hunde bedst lærer, og hvordan du planlægger din træning. Herefter tager hun fat på GRUNDTRÆNING og forklarer de vigtigste grundsignaler som, Her“, „Sit“ og „Fod“. Derefter viser hun, hvordan du får hvalpen og unghunden i gang med apportering. Derefter bliver grundpillerne for retrieverarbejdet gennemgået med et udblik til prøver og jagt.Vil du nyde samarbejdet med din retriever med aktiviteter, som den virkelig er skabt til, så bliv inspireret til DUMMYTRÆNING i denne omhyggelige bog spækket med gode råd og træningsmetoder
Golden retrievere er intelligente, venlige hunde, der er lette at opdrage, som har tillid til deres mennesker og følger dem overalt. Du vil kunne lide samarbejdet, hvad enten det er ved opdragelsen, dummytræning eller på jagt.- Sådan finder du en passende opdrætter- Sund ernæring og rigtig pleje til din golden retriever- Kærlig opdragelse og afvekslede beskæftigelse
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.