Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
STRIK er bogen til alle, der holder af at strikke eller gerne vil i gang med at strikke. Bogen er skrevet specielt til den danske strikker af Lene Holme Samsøe og strikkecoach Charlotte Kaae. STRIK er både et opslagsværk og en bog, der kan læses fra ende til anden. Illustrationerne i tusch og akvarel samt masser af strikkeprøver, viser dig alle strikkekunstens grundbegreber, men også mere avancerede teknikker. Lige fra du slår masker op, til du lukker dem af igen. Bogen er ikke ment som en erstatning for strikkevideoer, men vores bog kan give dig et overblik som videoerne ikke kan. Du ved nemlig ikke, hvad du leder efter, hvis du ikke ved at det findes! Vi giver dig f.eks. overblikket over, hvilke typer af udtagninger, der findes. Vi viser dem med illustrative tegninger og med både den danske og den engelske betegnelse. Med bogen ved din side, kan du derfor enkelt søge efter videoer, hvis du har brug for dem som supplement til tegninger og billeder.
Her er kogebogen, som gør det muligt for 2 personer at spise nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen.Livet er for kort til kedelig mad, og derfor deler Karen-Elisabeth Gadtoft hver eneste dag sine budgetvenlige opskrifter på både Instagram og TikTok med alle, der gerne vil spare på madkontoen uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.Luksus på budget indeholder en bred vifte af spændende og velsmagende aftensmadsretter. I bogen deler Karen-Elisabeth ud af alt fra sine personlige favoritter til italienske, asiatiske og mexicanske klassikere. Alle bogens råvarer kan købes i det lokale supermarked, og der er nye retter til middagsbordet hver aften i mere end en måned. Der er altså ingen undskyldning for ikke at spise varieret – medmindre nogle af retterne bliver så populære, at de kommer på bordet igen og igen. Ud over opskrifter på aftensmad er der også lækre og billige forslag til både morgenmad, tilbehør og brød. Bogen indeholder desuden afsnittet Fest på budget, hvor Karen-Elisabeth deler sine allerbedste tips og tricks til at holde lækre og eksklusive arrangementer på selv det mindste budget.
Lær at sy er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde Johanne Kohlmetz. Udgivet i 2021, tager denne bog læserne med på en inspirerende rejse gennem syningens verden. Denne bog er perfekt til både begyndere og erfarne syersker, der ønsker at forbedre deres færdigheder og lære nye teknikker. Bogen er fyldt med detaljerede instruktioner, tips og tricks, der vil hjælpe dig med at mestre kunsten at sy. Uanset om du er ny i syning eller har syet i mange år, vil du finde værdifulde oplysninger i denne bog. Udgivet af Grønningen 1, er Lær at sy et must-have for enhver, der elsker at sy.
Sysysy er en fængslende bog skrevet af den talentfulde forfatter Johanne Kohlmetz. Denne bog, der først blev udgivet i 2022 af forlaget Grønningen 1, inviterer læserne ind i en verden af spænding og intriger. Genren er svær at placere i en traditionel kasse, da Kohlmetz's unikke skrivestil og dygtige fortælling strækker sig over flere genrer. Fra første side vil du blive fanget af den dygtige fortælling og de levende karakterer. Sysysy er en bog, der vil holde dig fanget fra start til slut. Udgivet af Grønningen 1, er denne bog et must-read for enhver bogelsker.
Børnenes bagebog er til dig, der gerne selv vil bage. Det er ikke så svært, hvis du bare følger opskrifterne. Og du vil hurtigt opdage, at dine hjemmebagte brød, boller og kager smager tusind gange bedre, når du selv har bagt dem. Der er ca. 75 opskrifter på dejligt bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som er en bestseller for børn og nybegyndere. Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtig bagte fødseldsdagsboller, lagkage, burger boller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye, populære opskrifterpå fx hindbærsnitter, popcakes, macarons samt rugbrødsboller med chokolade og hasselnødder.Bogen har også gode tips samt anskuelige trin for trin-anvisninger til at forklare nogle af teknikkerne. Ved hver af opskrifterne er det angivet, om opskriften er let, mellem eller svær at lave. Om forfatteren: Katrine Klinken er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogeboger for børn og voksne. Hun holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at lave velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner, er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare - mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Katrine Klinken er desuden medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. Katrine Klinken er forfatter til bøgerne: 'Nem Mad' (app), 'Børnenes bagebog' (2005), 'Børnenes køkken' (2007), 'Sovs skal der til' (2008), 'Lutter lagkage' (2008), 'Skaldyr' (2010), 'Måltider' (2012) og 'I love nem vegetarisk' (2012).
Her er kogebogen med flest mulige tegninger og mindst mulig tekst til de allermindste kokke og deres forældre.Både små og store kan læse med, for både ingredienslisten og trin for trin-instruktionerne er tegnet i glade farver, og der er derfor lagt op til god tid og familiehygge i køkkenet.Vælg mellem weekend-snacks, bagværk, aftensmad, frokostretter, desserter og julemad. Her er masser af livretter, og alle opskrifter er super enkle, nemme, indbydende og overskuelige selv for meget små børn.
Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået mange børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for mad eller bagning. Bag f.eks. Mickis banankage eller hans lækre kanelsnegle, bliv populær fredag aften med Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys og Jons apppelsinmazarinkage, eller gå i køkkenet med Børneavisens egne opskrifter og lav lasagne eller den lækreste bulgursalat.I Børneavisens kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.
En gennem-illustreret undervisningsegnet "Lær at tegne Monstre" bog. - Jan Kjær har opfundet et Monsterskema, hvor alle dele af monstret kan blandes- der er inspiration fra virkelighedens monstre, søde monstre, 'rul-et-monster' - samt 30 trin-for-trin monstre- og videoer på YouTube.Kan nemt bruges til Billedkunst i indskolingen. Alder: 7+
Alle elsker italiensk mad. Og her får du de lækreste opskrifter, der gør det nemt og billigt at lave mad – både til hverdag og fest.Karen-Elisabeth Gadtoft har samlet alle sine bedste italienske opskrifter på autentiske pastaretter, sprøde pizzaer, bløde foccaciaer og indbydende desserter – og mange andre italienske fristelser.Du finder også tips om, hvad du skal have i dit italienske basislager, så du altid kan trylle en middagsret frem, selv om du ikke har fået købt ind – eller hvis det er sidst på måneden. Bogens råvarer kan købes i supermarkedet, og følger du opskrifterne, er der nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen for to personer.Det italienske køkken er elsket af de fleste, og mange af de lækreste retter består af ganske få ingredienser, der hver især får lov at stråle på tallerkenen. De få råvarer gør opskrifterne overskuelige, og med bogens gode forklaringer og tips kan alle være med i køkkenet.
Den store mad for begyndere125 enkle opskrifter trin for trinEr du lige flyttet hjemmefra eller ny i køkkenet, er der hjælp at hente i ‘Den store mad for begyndere’. Den populære billedkogebog er nu på hylderne igen i nyt oplag med nyt omslag og i nyt format.I bogen vises alle opskrifter foto for foto, fra de ingredienser, du skal bruge, til det færdige måltid. Der er 125 opskrifter, til når det skal være hurtigt, sundt, sødt, billigt, imponerende eller to go: klassikere som boller i karry, minestrone-suppe og pizza, lækkert tilbehør og vegetariske retter som pasta med græskar, risotto og tærte med rødbede og gedeost, og søde sager som citronroulade med hindbær, banan-ispinde og cookies.Linn Grubbström arbejder som madskribent på Aller Mad. Hun har tidligere stået bag den populære danske madblog Frk. Kræsen og udgivet tre kogebøger – senest Den store mad for begyndere.
Det er hyggeligt at bage sammen. Det synes både børn og voksne.BAG MED DE MINDSTE er bagebogen med flest mulige tegninger og mindst mulig tekst til de allermindste bagere og deres forældre.Her er julebag og fødselsdagskager. Her er fastelavnsboller, sommerlækkerier og efterårsgodter. Alle opskrifter er nemme, indbydende og overskuelige – lige til at gå til for store og små. Illustreret af Birgitte Ahlmann
"The one and only OFFICIAL Five Nights at Freddy's Cookbook, with over 40 recipes inspired by the hit games. Delight in over forty tasty recipes inspired by the Five Nights at Freddy's games, with gorgeous, eye-popping photography! From Freddy Fazbear's Pepperoni X-Press and Chica's Ultimate Thai Chicken Burger, to Foxy's Fruity Cove Coolor and El Chip's Fully Loaded Tortillas, the official Five Nights at Freddy's Cookbook is packed with mouthwatering recipes that are hauntingly delicious"--
Feministisk kreabog er et samarbejde mellem designerne Sabine Lemire og Louise Gram, der har udviklet 50 designprojekter med særlig fokus på kvinder.Bogen er inddelt i fem kapitler med hvert sit feministiske tema: kvindetegn, køn, kærlighed (du er god nok), regnbue (diversitet) og statements (feministiske slagord og budskaber).Bogen tilbyder forskellige typer af håndarbejde, blandt andet strik, hækling, syning og broderi, og indeholder små og store projekter i varierende sværhedsgrader, så alle kan kan være med. Feministisk kreabog er udelukkende en hyldest til kvinder. En lun, skæv og humoristisk opfordring til at lege med sin kreativitet.Projekterne er ganske kort understøttet af lette faktuelle oplysninger om blandt andet feminismens fire bølger og små prosatekster om kvindeliv.
Lær at lave mad med Anders And, Rip, Rap og Rup, Bedstemor And, Fætter Højben og alle de andre fra Andeby. Alle opskrifterne er forklaret meget omhyggeligt med tegninger trin for trin - så alle kan være med, og intet går galt. Lyder "Fætter Højbens brændende kærlighed" ikke spændende? Eller hvad med "Anders Ands kanelsnegle"?Den helt rigtige kogebog til både små og "store" kokke.
Denne bog sikrer, at studerende og lærere har al den grundlæggende teori og praktiske hjælp, de skal bruge for at kunne undervise i det nye fag Madkundskab.Madkundskab præsenterer basisviden om fødevarer, ernæring, sundhed, grundteknikker og hygiejne. Dertil kommer undervisningsovervejelser og materialer til undervisningen, som suppleres af en online værktøjskasse www.madkundskab.dk.Bogen er skrevet til alle kommende og nuværende undervisere i faget Madkundskab. Den kan også med fordel bruges som inspiration for studerende i sundhedsfag og fødevarer, hvis de beskæftiger sig med formidling af sundhed eller madopdragelse.
Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået en masse børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for madlavning eller bagning.Her er opskrifter til mad både med og uden kød og en lang række lækre bagesopskrifter fra nogen af de mest populære deltagere fra Den Store Bagedyst.Lær at lave Anelise Severinsens lækre one pot pasta, overrask familien med Mia Emilie Perssons tacos og guacamole, bliv populær fredag aften med kyllingelår og coleslaw og slut måltidet af med Sæþór Kristínssons ribsmuffins eller Micki Chengs romkugler.I Børneavisens NYE kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.
TIL HELE FAMILIENJuniorkogebogen er til dig, der elsker mad. Til store og små, som gerne vil i køkkenet og lave mad. Jeg har sammen med min datter Josefine på 10 år udvalgt nogle af vores hverdagsfavoritter, som vi nyder at lave sammen.Bogen er fyldt med en masse inspirerende, farverig og skøn mad til os alle sammen. Den er udviklet med det for øje både at inspirere børn til at lave mad alene og sammen med deres forældre. Nogle opskrifter skal laves sammen med en voksen, mens andre kan laves alene af de lidt større børn.Der er børnemad, og så er der voksenmad. Sådan bliver det tit hos mange. Fordi børn allerhelst vil have enkel mad uden for mange dikkedarer. Gerne uden krydderurter på toppen, dimser og dutter og helst ikke for mange ting rodet sammen. Det er der også taget højde for. Her kan vi spise det samme alle sammen!At lave mad sammen er kvalitetstid, også selvom det kan udvikle sig til en smule kaos i køkkenet. Ofte har jeg stået som mor lettere panisk og tørret bordet af og samlet skidt op fra gulvet, mens Josefine var i køkkenet og i fuld gang. Men hvorfor? Så længe skarpe knive og varme kogeplader er under kontrol – så er det bare skønt, når børnene er i sving og har lysten og modet til at lave mad. De er så velkomne.Gør madlavningen til et fælles projekt. Måske ikke hver dag. Men nogle dage. Det giver også de mindste meget større lyst til at smage på maden. Blive mere nysgerrige på mad. Jeg har kun gode ting at sige om det. Lad os endelig komme i gang.
Som barn havde Robert T. Kiyosaki to fædre at se op til. Den ene var højtuddannet og hårdtarbejdende, men fattig. Den anden havde aldrig gjort skolen færdig, men blev alligevel rig. Rig far, fattig far beskriver de to fædres vidt forskellige måder at anskue penge og privatøkonomi på og viser, hvad læseren selv kan gøre for at blive rig og uafhængig.
Til trods for at der udgives et væld af kogebøger i Danmark, er der endnu ingen, som er målrettet fædre og børn. Ideen til bogen ”Fars køkken” udspringer af kurset ”Fars køkkenskole”, som forfatterne har udviklet i Vallensbæk Kommune. På 2 år har kurset tiltrukket mere end 300 fædre og deres børn – der alle har deltaget med stor gejst, og som gennem deres deltagelse har fået lyst og kompetencer til at fortsætte madlavningen derhjemme. ’’Fars køkken’’ rammer lige ind i fædres og børns hjerter, da de får sjove, fælles oplevelser og en fælles referenceramme for mad og madlavning. Det pædagogiske setup i ”Fars køkken” består bl.a. af gode opgaver til far- og barn og en masse tips og tricks til, hvordan far inddrager barnet i madlavningen. Det skaber en ligeværdighed i køkkenet, og dermed gode oplevelser sammen i køkkenet. Bogen ”Fars køkken” giver alle danske fædre og børn mulighed for at gå på opdagelse i ’’Fars køkkenskole’’s univers, så de får lyst og læring til at kokkerere og hygge sig sammen. Jonas Gerdes Vigkilde har arbejdet som kok i Italien, Ebeltoft og København. Er uddannet hjemkundskabslærer og har flere års erfaring som folkeskolelærer. Jonas er far til Livia. Mette Bøgebjerg Jørgensen er uddannet som PBA’er i Ernæring og Sundhed og har gennem 8 år arbejdet med og udviklet sundhedsfremmende projekter i Center for Sundhed og Forebyggelse i Vallensbæk Kommune. Mette er papmor til Elliot.
Hvad gør man, når man bliver sulten, og mor ikke længere vil overføre kebabpenge på MobilePay? Når man får gyseren ved at se en besked fra sin netbank? Og når ordet ansvarsforsikringer er på månen?Vi sender vores unge ud i verden efter en opvækst, hvor penge er usynlige og svære atforholde sig til. Men når man flytter hjemmefra, følger et ansvar i forhold til at få styr på økonomien – og forholde sig til den.Sofie Østergaards nye bog er en udogmatisk og inspirerende bog til unge om at tage økonomien i egne hænder og blive klogere på:→ Iværksætteri→ Investering→ At gøre sin hobby til en forretning→ Forsikring→ Leve billigt→ Årsopgørelse→ Boligkøb→ BankenSofie Østergaard, f. 1982, iværksætter, koreograf og tv-vært. Vært på radioprogrammet Overskud på Radio4. Hobbyinvestor samt indehaver af flere virksomheder og selskaber. Sofie debuterede med bestselleren Sparegrisanarkisten i 2022.
De økonomiske valg, du træffer som ung, kommer til at have stor indflydelse på resten af dit liv. Med denne bog ved hånden bliver du i stand til at træffe de gode økonomiske valg, som både giver dig frihed nu og gennem hele livet.Bogen er skrevet til dig, der er mellem 17 og 25 år, og som gerne vil have styr på din økonomi, så du har råd til alt det, du gerne vil. Det kunne være rejser, tøj, oplevelser, en bil eller caféture. Bogen gennemgår alle de emner, som du måske allerede ved eller har fået at vide, er vigtige, men også dem, som du endnu ikke har hørt om.I bogen lærer du, hvordan du lægger et budget, hvad glæderne ved en god opsparing er, og hvad faldgruberne ved ikke at have én er. Bogen kommer også rundt om valg af bank, hvordan gæld undgås og hvorvidt SU-lån er en god idé for dig. Undervejs bliver du klogere på alt det, du som ung læser måtte have behov for at vide, og bogen vil formentlig være den bedste investering, du nogensinde vil gøre dig.Om forfatterenFrederik Askov Storm driver sin egen blog om ung privatøkonomi under ungmedpenge.dk. Her har han blogget i adskillige år til læsernes store fornøjelse. Frederik flyttede selv hjemmefra kort inden, han fyldte 18 år og mens han stadig gik i gymnasiet. Han har optimeret sin egen økonomi gået fra ingen opsparing til en god, solid opsparing som ung og studerende.
Bag dine første kager sammen med Mille – trin for trinMille Jensen er kun 15 år, men er allerede kendt blandt børn og unge som vinder af en af Danmarks største bagekonkurrencer. I MINE FØRSTE KAGER kan du bage dine egne lækre kager sammen med Mille. Med enkle opskrifter og søde tegninger gør Mille det nemt for både nye og øvede bagere at følge med. Her er både klassiske bradepandekager, temakager til jul og fødselsdag, nemme småkager, skumfiduser, flødeboller og mange flere lækkerier. Bogen indeholder også længere opskrifter til øvede mesterbagere, der er klar til en bageudfordring.Tre, to, en … bag!
Kogebogen indeholder 40 madopskrifter inspireret af Harry Potter-universet. Lav fx Natbussen som spiselig burgerbus eller Draco Malfoys blondie-brownie. Du kan også lære at lave snacks som på Hogwartsekspressen, eller hvad med Quidditchios? Nachos, som I kender det, men tilsat et majskorn, der skal "fanges" som det gyldne lyn. Bogen indeholder foruden masser af gode idéer også flere vellignende fotografier af maden samt forslag til kreative opsatser, pynt og borddækning inspireret af Harry Potter-universet. Her er også billeder fra Harry Potter-filmene, så du kan sikre dig, at fx dine madbiler rent faktisk ligner Weasley-familiens Ford Anglia! Alt sammen selvfølgelig krydret med sjove facts om filmene, vigtige bogcitater og generelt gode tips til madlavningen.
Er du ung, og vil du gerne kunne købe den nyeste telefon, få råd til et sprogskoleophold i udlandet eller har du måske et kørekort, du gerne vil kunne betale selv, ude i horisonten? Så er det vigtigt, at du ved noget om penge og økonomi.I denne bog lærer du alt om netop dette. Du lærer, hvordan du sparer op til de ting, der er vigtige for lige præcis dig, og kommer rundt om alt det, du måtte have behov for at vide om penge, det gælder både lommepenge, fritidsjob, bankkonto og opsparing. Den fortæller også, hvordan du får dine penge til at blive til flere ved at starte med at investere tidligt i livet. Du finder også inspiration gennem en række interviews med andre unge i bogen.Om forfatterenFrederik Olesen læser til dagligt BSc in Business Administration and Project Management på CBS. Det er dog ikke lang tid siden, han selv var i teenagealderen, og han husker tydeligt mange af de tanker om økonomi, uddannelse og fremtidsdrømme, man som ung kan gå rundt med. Frederik har desuden en stor passion for investering, aktier og markederne, og han håber, at denne bog kan være med til sikre, at endnu flere unge kommer i gang med at investere.Sarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation at udbrede kendskabet til nye områder, på en måde som alle kan forstå. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier.
Mickis favoritter • festlig fødselsdag • hyggeligt julebag • geniale skolekager • trin-for-trin-guideDin bedste bagebog er et opskriftsunivers, der kan få mundvandet til at løbe for alle med hang til det søde køkken.Det skal være sjovt at bage, og med Din bedste bagebog bliver bagningen ikke et helt dagsprojekt, for Micki tager læseren i hånden med nøje udvalgte kager og bagværk, hvor de fleste kan være med – store som små. Det må nemlig ikke være for svært at fremtrylle en kage, og alle skal have muligheden for succes, når de står i køkkenet. Så har man mod på at kaste sig ud i lækkerier som sprøde hindbærsnitter, snaskede kanelsnegle, perfekte bradepandekager til klassen og et par flotte festkager, så er Din bedste bagebog lige præcis den bog, man skal have fat i.… og selvom bogens titel kunne antyde, at det primært er en bog for børn, så er det i virkeligheden en bog for alle, der kan lide en god kage og gerne selv vil prøve kræfter med kunsten at bage.
Vil du gerne være dygtigere til at lave mad selv? Velkommen til Timm Vladimirs køkkenskole. Her kan alle være med – store som små, nybegyndere som øvede – børn, unge og de lidt ældre!Køkkenskole er en moderne grundkogebog for alle, der ikke har så meget erfaring med at lave mad, men rigtig gerne vil i gang, så man ikke bare kan lave god mad til sig selv, men også en middag til en man har kær, til familien eller til vennerne på kollegiet.Med bogen ønsker Timm Vladimir at lære unge og også mange voksne at begå sig i et køkken og at vise, hvor let det er at købe mindre take away. Og alle kan være med. Eneste forudsætning for at kunne lave bogens opskrifter er, at man elsker mad. Og som man siger: Øvelse gør mester – men mindre kan også gøre det!Bogens 200 opskrifter har fokus på den gode smag og på, at man hverken bruger mere af sin dyrebare tid end højst nødvendigt eller sprænger budgettet. Opskrifterne er nemme at gå til, og man bliver guidet med udførlig beskrivelse af arbejdsgange og procesbilleder.Der er retter til alle dagens måltider og masser af gode tips undervejs. Opskrifterne er inddelt i kapitlerne: God start på dagen, Snacktime, Asian sensation, Spice up your life, Supergrønt, Tilbage til rødderne, Kål, Italiensk i verdensklasse, Sovs eller sauce, Hønen og ægget, En god bøf, Simremad, Fars dag, Klassikere fra megagamle dage, Dåsemad, Grillbar og endelig Fisk og skaldyr.
Naturkrea er sjovt og nemt, og alle kan være med!"NATURKREA for børn – Året rundt" indeholder flere end 50 enkle opskrifter på kreative projekter for børn, som kan laves af naturmaterialer til alle årstider. Forvandl et blad til et dyr, en grankogle til en natsværmer, en nød til et jordbær eller en strandskal til en sommerfugl og meget, meget mere. Med simple hjælpemidler og almindelige genbrugsmaterialer kan I sammen skabe vidunderlig naturkunst.MARIA BØGH er kendt fra sin instagramprofil @favnenfuld, hvor hun deler ud af sine smukke kreationer og DIY-projekter for børn, som hun laver sammen med børnene i sin dagpleje.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.