Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bessel van der Kolk er en af verdens førende specialister inden for traumebehandling. I denne grundige gennemgang af emnet viser van der Kolk på baggrund af den nyeste forskning på området hvordan traumer rent faktisk forandrer krop og hjerne på en måde, der kompromitterer ofrenes evne til at føle glæde og engagement, udøve selvkontrol og føle tillid.Han undersøger innovative behandlingsmuligheder – fra neurofeedback og meditation til sport, drama og yoga – og viser nye veje til helbredelse af hjernen. NEW YORK TIMES BESTSELLER
NY UDGAVE: 9788759330586KLM på tværs sætter fokus på de mange etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som en underviser møder i skolen i dag, hvorfor den arbejder på tværs af de videns- og færdighedsmål, som den studerende skal tilegne sig i faget. Bogen er opbygget over fem temaer: globalisering og modernitet – individ og fællesskab – majoritet og minoritet – magten til fortolkning – samt læreren som værdiformidler. Behandlingen af disse temaer er diskuterende og inviterer til, at den studerende får blik for nye perspektiver på sig selv, samfundet og skolen. I sidste ende sætter det den kommende lærer i stand til at ”forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund”, som målsætningen for KLM lægger op til. OBS! Ny udgave udkommer januar 2018, benyt SBN 9788759330586
Det er 10 år siden, Sigurd Barretts nyklassiker og bestseller Sigurd fortæller bibelhistorier udkom, og det fejres i år med udgivelse af en jubilæumsudgave, en aktivitetsbog samt en kuffert med 31 kort om bibelhistorierne.Aktivitetsbogen understøtter Sigurd fortæller bibelhistorier med en lang række varierede opgaver, kreative lege og aktivi- teter inden for fagene kristendom, dansk, historie, samfundsfag og billedkunst.Bogen lægger op til leg, eftertænksomhed, kreativitet og samtale om mange af bibelens vigtige emner på en pædagogisk, inkluderende og sjov måde for børnene. Alle opgaver er illustreret med trin for trin-guide og materialeliste og er inddelt i sværhedsgrader, så det er let at navigere i bogens mange muligheder.Opgaverne kan løses både i grupper eller alene, og der er rig mulighed for at tage bogen under armen og tage ud i landet og opdage nogle af de mange historiske steder og kirker, der omtales i bogen.Aktiviteterne er udarbejdet af de tre lærere Rasmus Welling, Mette Kongstad Welling og Dennis Hornhave Jacobsen og kan anvendes både privat af forældreog i undervisningsøjemed.
Gud flyver forrest er en uudtømmelig kilde af inspiration til den præst, der holder børnegudstjenester. Gud flyver forrest · er en håndbog i børnegudstjenester · er et uudtømmeligt inspirationskatalog · følger både kirkeåret og kalenderåret · er teologiske og pædagogiske overvejelser · over forkyndelse for børn · er spækket med fortællinger og liturgier · lægger stor vægt på salmevalget · er et kreativt værksted · har et omfattende register og en gedigen litteraturlistePressen skriver:Bogen er længe ventet. Og den lever til fulde op til forventningerne… En klar og overskuelig bog, der lægger op til refleksion og til egen videre planlægning, men også kan fungere som ”kogebog”, hvor man kan følge en opskrift. Den er værd at købe for både uerfarne, mellemerfarne og fuldbefarne!Præsteforeningens Blad Mangler du idéer, fortællinger eller bønner til en børnegudstjeneste, så er her masser af stof at gå i gang med.Kirkekultur.nu
Bogen er skrevet til undervisningen i samfundsfag i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og analyserer fagets formål og didaktiske formåen. Gennem historiske analyser af fagets folkeskolehistorie og gymnasiehistorie indkredser forfatterne samfundsfags grundlæggende formål og indhold, som har varieret over tid og skoleform. På trods af variationen viser forfatterne, hvordan faget indeholder fire typer, som i praksis altid er til stede i det ene eller andet blandingsforhold: Samfundsfag som samtale/livsverdenSamfundsfag som faglige metoderSamfundsfag som indhold i form af samfundsmæssige processer og strukturerSamfundsfag som videnskabsdiscipliner. Hver type diskuteres i forhold til fagets dannelses- og kompetencemål.Bogen giver også et udblik til samfundsfag i de nordiske lande og i Tyskland. Didaktisk-metodiske spørgsmål behandles ligeledes i bogen, herunder spørgsmål om aktualitet, tematisk tilrettelæggelse og induktiv undervisning, som spiller en stor rolle i faget. Endelig lægges der stor vægt på skrivning i samfundsfag. Forfatterne slutter derfor bogen af med en introduktion til forståelse af de forskellige skriftlige eksamensgenrer.Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.Torben Spanget Christensen er lektor i samfundsfagsdidaktik på Institut for Kulturvidenskaber på SDU.Anders Stig Christensen er ph.d.-stipendiat på Institut for Kulturvidenskaber på SDU og lektor i samfundsfag på læreruddannelsen på UCL.Jesper Krarup er lektor i samfundsfag og dansk på Høje-Taastrup Gymnasium og master i gymnasiepædagogik fra SDU.Trine Søndergaard Paludan er lektor i samfundsfag og dansk på Maribo Gymnasium og master i gymnasiepædagogik fra SDU.
Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.
Mange kommuner oplever stigninger i antallet af personer, der har brug for støtte fra socialområdet og servicelovens paragraffer, og dermed også et stigende økonomisk pres. I forhandlingen med leverandører har kommunerne pligt til at sikre, at der foretages individuelle vurderinger i alle borgersager, som serviceloven foreskriver. Derfor er forhandling ikke blot et spørgsmål om at nedbringe udgifter for at imødegå en økonomisk udfordring. Forhandling skal, for at være fagligt og juridisk velfunderet, være socialfagligt funderet. Bogen er skrevet til rådgivere, ledere og studerende indenfor socialområdet og giver en grundlæggende indføring i den socialfaglige forhandling, og hvordan den ud fra BIT-modellen (behov, indsats, takst) kan praktiseres sådan, at det understøtter både lovgivning, faglighed og økonomi. Den retter sig direkte på den daglige praksis og indeholder anonymiserede eksempler fra konkrete forhandlingssager. BIT-modellen kan benyttes på tværs af aldersgrupper og målgrupper. Det vil sige, at den socialfaglige forhandling kan udføres på børne- og familieområdet så vel som voksenområdet, selvom der i bogen tages udgangspunkt i det specialiserede voksenområde.
Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.
Et samlet grundbogsmateriale til filosofiundervisningen i gymnasiet og HF. Bogen tager udgangspunkt i læreplanen for Filosofi C, men kan også bruges på Filosofi B, særligt kapitlet 'Logik og argumentationsteori'.Bogen indeholder fremstillinger af nogle af de vigtigste discipliner indenfor teoretisk og praktisk filosofi. Til hvert kapitel finder du en samling af både nye og mere traditionelle kildetekster, flere af dem foreligger her første gang på dansk.Med bogen er der lagt vægt på en aktuel og moderne tilgang til filosofien uden at miste blikket for det klassiske kernestof. Problemstillingerne er nærværende og relevante for elevernes hverdag.
DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.
Prisvindende fagbog, der giver indføring i mange vinkler af politisk arbejde og det, der har indflydelse på dette. Lige fra et historisk blik på politiske systemer til nogle af de problemstillinger, der er i dag omkring klima og immigration. Det tegneserieagtige visuelle udtryk gør bogen sjov og legende, og den fungerer fint som opslagsværk for både store børn og voksne.Den danske udgave er forsynet med oversigt over det danske folketing.Bogen er tildelt prisen Information Book Awards 2019.
Bogen præsenterer læseren for såvel den nyeste psykologiske forskning som de teoretiske traditioner inden for faget og videnskaben. Med sine 1320 sider dækker bogen en stor faglig bredde - samtidig med at den går i dybden. Som noget nyt beskriver Introduktion til psykologi både teori, anvendelse og praksis, og den er således velegnet som grundbog på videregående uddannelser, hvor psykologi indgår som fag. Eksempelvis på en række mellemuddannelser og som introduktion til faget på universitetsniveau. Bogen kan også bruges på gymnasialt niveau, højskoler, aftenskoler - og ved kurser inden for erhvervslivet. Endelig kan den naturligvis læses af alle med interesse for psykologi - uanset om det er i forbindelse med en uddannelse eller ej.Bogens struktur, biografiafsnit, personregister og stikordsregister gør den også velegnet som opslagsværk og håndbog.Bogen har seks hovedafsnit:Del 1: Psykologiske grunddiscipliner: Kognitionspsykologi - Læringspsykologi - Udviklingspsykologi - Personlighedspsykologi - Socialpsykologi.Del 2-4: Anvendt psykologi:Neuropsykologi - Sundhedspsykologi - Idrætspsykologi - Pædagogisk psykologi -Arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi - Menneske/maskine-interaktion - Menneskelige faktorer -Tværkulturel psykologi - Community psykologi - Religionspsykologi - Miljøpsykologi.Del 5: Psykologi og beslægtede fag: Sexologi - Kriminologi.Del 6: Psykologi og praksis: Krise- og traumepsykologi - Freds- og konfliktpsykologi - Psykoterapeutiske behandlingsmetoder - Psykiatri.Introduktion til psykologi er 2. og stærkt udvidede og reviderede udgave af bogen, der udkom første gang i 1997 og er solgt i mere end 20.000 eksemplarer. Thomas Koester er cand.psych. Kim Frandsen er lektor og cand.mag.
Til C- og B-niveau i naturgeografi og NV på stx. Kan også benyttes i NF (geografi) og geografi på hf. Nu i 2. udgave med opdateret indhold!Den populære grundbog til naturgeografi udkommer nu i 2. udgave med opdaterede emne- og kernestofkapitler, der aktualiserer tekster og figurer. Velegnet til at kombinere emnebaseret undervisning med inddragelse af fagligt kernestof.Grundbogen er inddelt i to dele:Første del af bogen indeholder en række emner, hvor kernestoffet behandles og sættes i relation til aktuelle problemstillinger.Anden del går i dybden med kernestoffet og fagdisciplinerne. Desuden introducerer et metodekapitel eleverne for natugeografisk arbejde.Naturgeografi - vores verden kan bruges selvstændigt eller i sammenhæng med websitet iNaturgeografi.Naturgeografi - vores verden følger læreplanerne fra august 2010. Læremidlet var nomineret til Undervisningsmiddelprisen 2013.
Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.Camilla Mehlsen, cand.mag., er digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af MehlsenMedia. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Teknologiens testpiloter (2016), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Vincent F. Hendricks, 2018) og Homo Futura (2020) samt undervisningsmaterialet LIKE (2019) og undersøgelsen Influencere – de nye unge mediehuse (2020).Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018) og Vend Verden (2020).
Er det i orden, at en censor af religiøse grunde ikke vil give hånd til kvinder? Er det i orden, at en skole går til juleafslutning i den lokale sognekirke? Skal skolen tage særlige hensyn til religiøse minoriteter? Og må der overhovedet være religiøse symboler i skolen? Spørgsmålene er mange og svære. Ikke desto mindre er det aktuelle spørgsmål, man som professionel lærer bliver nødt til at tage stilling til. Religion har med følelser at gøre ofte stærke følelser. Som professionel er det imidlertid vigtigt, at man kan holde hovedet koldt og netop agere professionelt. I Gud i skolen - Religiøse dilemmaer i skolens praksis giver forfatterne ikke færdige svar på, hvilken rolle religion skal spille i de danske institutioner, men de analyserer og diskuterer de forskellige strategier, der kan ligge til grund for beslutninger om, hvilken rolle og vægt religion skal have i skolen. I bogens afsluttende kapitel opstiller forfatterne nogle guidelines, som læreren kan støtte sig til i mødet med religiøse dilemmaer i skolens praksis.Bogen tager udgangspunkt i en række interview med skoleledere, fagfolk og repræsentanter for forskellige trossamfund. Den nye udgave er gennemgribende revideret, og der er bl.a. tilføjet et nyt afsnit om den danske friskoletradition. Listen over interviewpersoner er ligeledes blevet udvidet og tæller nu overrabbiner Jair Melchior, undervisningsminister Merete Riisager, formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen og nye repræsentanter for Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund.Bogens primære målgruppe er lærerstuderende i faget Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, men den henvender sig også til alle andre, der er i berøring med religion i institutioner: lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser m.fl.
En letlæselig gennemgang af metoder til religionsfaget samt konkrete undervisningseksempler i relation til de forskellige metoder.Teoretiske artikler om religionspædagogik og didaktik samt en række tilhørende beskrivelser af konkrete undervisningseksempler til skolens forskellige klassetrin.Den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang (John Rydahl)Den historisk-kritiske tilgang (Mogens Müller)Den narrative tilgang (Ingrid Ank)Den religionsfænomenologisk-komparative tilgang (Marianne Qvortrup Fibiger og René Dybdahl Pedersen)Den religionssociologiske tilgang (Mette Buchardt)Den biografiske tilgang (Karen Schousboe)Den æstetiske tilgang (Dorthe Jørgensen)Samt to indledende kapitler af Mette Rold og Keld Skovmand.
Overblik - danmarkshistorie i korte træk giver eleven et kort og præcist overblik over Danmarks historie fra oldtiden til i dag.I hvert at bogens 12 kapitler præsenterer forfatterne eleven for en tidsperiode og de centrale begivenheder, der kendetegner perioden. Alle 12 kapitler afsluttes med en opsummering og en tidslinje. Bogen afsluttes med et kapitel, der giver et kort rids over dansk historieskrivning gennem tiderne.Overblik - danmarkshistorie i korte træk giver eleverne et overblik, der gør dem i stand til at analysere og samtænke historieske temaer i forhold til danmarkshistorien.
Kultur på arbejde behandler krydsfeltet mellem kulturforståelse og forretningsverdenen. Det er et felt, som traditionelt har været en del af undervisningen i kulturforståelse på hhx, og som en del elever arbejder videre med i forbindelse med SRP.Kultur på arbejde præsenterer en bred og samtidig kritisk tilgang til kulturforståelse og merkantilkultur. På den ene side inddrages gængse teoretikere og deres analysemodeller, og samtidig bliver eleverne udfordret med et bredere spektrum af perspektiver og teorier omkring kultur, identitet og forretningsførelse.Bogen indeholder blandt andet:En introduktion til grundlæggende kulturteori og metodiske tilgange til at undersøge og analysere kultur.Grundige, brugerorienterede og kritiske gennemgange af populære og hyppigt anvendte modeller og begrebsapparater til analyse af interkulturel kommunikation og forretningsførelse.Gennemgang af en række andre merkantilkulturelle emneområder, med fokus på grundlæggende problematikker og begreber, samt på analysemodeller og metoder, og læseren kan foretage sine egne kulturundersøgelserAlle kapitler er udstyret med arbejdsspørgsmål og opgaver. Bogen rummer desuden en række cases baseret på interviews med forretningsfolk, som beskæftiger sig med merkantil kultur på forskellige måder i deres hverdag. Læseren får dermed mulighed for at relatere kapitlerne til konkrete problemstillinger fra den virkelige verden.
Hvordan lærer man at tænke selvstændigt? Den franske filosof Oscar Brenifier beskriver i denne bog filosofiske samtaler i klasselokalet som undersøgende samtalefællesskaber, der styrker elevernes selvstændig tænkning. Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter. Hermed trænes elevernes sproglige og sociale kompetencer.Oscar Brenifier, verdenskendt filosof og filosofisk vejleder igennem mange år, præsenterer i denne bog, skrevet til det danske marked, 45 filosofiske øvelser, der kan danne udgangspunkt for de filosofiske samtaler. Øvelserne er opdelt i nem, middel og svær, da dette kan være en hjælp til lærere, som ønsker at benytte undersøgende samtaler med og mellem elever som pædagogisk fremgangsmåde. Samtalerne skal styres af læreren og være velstrukturerede, så de ikke strander i modsætninger mellem personlige opfattelser. Indledningsvist beskrives derfor lærerens rolle og hvordan de filosofiske samtaler igangsættes og struktureres samt hvilke forhindringer, der kan opstås. Bogen henvender sig primært til folkeskolelærere og lærerstuderende, men vil være inspirerende for alle voksne, der vil igangsætte og støtte børn og unges egen tænkning gennem samtale.
Når seksualitet tages alvorligt handler om de mange forskellige situationer, hvor fagpersoner på det sociale og sundhedsmæssige område møder brugernes seksualitet. Situationer som rejser en række etiske spørgsmål som for eksempel: Skal to ældre medborgere på et plejehjem have lov til at lukke sig inde på samme stue for at have samleje - og skal de pårørende i så fald informeres om det? Skal personalet tillade en ung udviklingshæmmet pige at have en ny partner hver dag? Hvordan vil du reagere hvis du finder to patienter nøgne sammen i én seng på et psykiatrisk hospital? Hvad vil du svare, hvis en handicappet mand beder dig om hjælp til at onanere? Bogen belyser emnet seksualitet ud fra faglige, etiske og juridiske synspunkter. Den er tænkt som en hjælp og inspiration til de fagpersoner, som gennem deres arbejde kommer ud for at skulle forholde sig professionelt til brugernes seksualitet. Teksten er krydret med eksempler, citater og episoder hentet fra forskellige grene af det sociale og sundhedsmæssige felt. Den handler om børn og unge, om voksne og ældre med sygdomme og forskellige former for nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bogen indeholder opgaver og forslag til rollespil som gør at den er et godt udgangspunkt for diskussioner og for gruppearbejde både på undervisningsinstitutioner og arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet. Bogen er oversat fra norsk, men bearbejdet til danske forhold og dansk lovgivning.
Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave giver en grundig indføring i det politiske system og de basale teorier. Bogen dækker politik-kernestoffet i samfundsfag på A-niveau. Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave behandler bl.a. nye temaer om moral, psykologi og ideologi, regionernes fremtid og danskernes holdninger til indvandrere. Bogen indeholder en række nye eksempler og cases om fx pirater i internationalt farvand, spindoktorer, kommunaliseringen af arbejdsformidlingen og efterlønsreformen i 2011. Og så er metodeafsnittet udvidet med et afsnit om chi i anden-test.
I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.
Det historiske overblik Illustreret kronologisk overblik. Det historiske overblik giver et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark - fra homo sapiens til Muhammedkrisen. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over væsentlige begivenheder i den beskrevne periode. Illustrationer understøtter teksten hele bogen igennem. Integrerer historiekanon. Undervisningsministeriets kanonpunkter for historie fremhæves igennem bogen, hvor de indgår naturligt i den større kronologiske sammenhæng. Til overbygningen. Bogen henvender sig til grundskolens ældste elever. Med bogen som faglig ballast får eleverne en grundlæggende kronologisk sammenhængsforståelse. Gratis ekstramaterialer. Under EKSTRAMATERIALER finder du fire pdf'er til download: Opgaver i form af kopisider, materialelister, forslag til arbejdet med kanonpunkterne og ideer til temaer,
PsykB er den oplagte nye grundbog at benytte sig af til psykologi på B-niveau. Bogen er udstyret med 12 kapitler, hvoraf de ni er temakapitler, der hver belyser et særligt tema fra psykologifagets kernestofområder. Dermed oplever eleverne, hvordan psykologien bidrager til vores forståelse af os selv og den verden, vi lever i. Kapitlerne er derudover fyldt med håndgribelige, varierende og kreative arbejdsopgaver, mens nye teorier, empiriske undersøgelser og mere klassiske opgaver træner eleverne i alt fra fagets kompetencemål og feltarbejde til synopsisskrivning og eksamenøvelser.Bogens kapitler er:Sådan arbejder man i psykologi på B-niveauPsykologiens videnskabelige metoderSådan designer og udfører man feltarbejdeTema: Det kommunikerende menneskeTema: Følelsernes psykologiTema: Præstationernes psykologiTema: Det gode livTema: Tilknytning og kærlighedTema: RetspsykologiTema: VidnepsykologiTema: Klinisk psykologiTema: Højhastighedssamfund og diagnosekulturMagnus Riisager (red.) er lektor i psykologi på Slagelse Gymnasium og har skrevet flere bøger, bl.a. Fagdidaktik i psykologi (som redaktør og bidragsyder, 2018) og PsykC (2021).
Tibetansk buddhisme har en udbredelse, som rækker langt udoverTibets egne grænser. I flere årtier er vesterlændinge og andre udlændingedraget mod Indien og Nepal for at studerere buddhisme, og tibetanske lamaerrejser rundt i hele verden for at holde foredrag og undervise.Baggrunden for denne udvikling er delvis en politisk konfliktmellem Tibet og Kina. Den helt særlige udgave af buddhisme, som er blevetudviklet i Tibet gennem næsten 1.500 år, har en global tiltrækningskraft.Tibetansk buddhisme omhandlerbuddhisme, som den er blevet udviklet og dyrket i Tibet. Den indeholder myterom Buddha, fremstillinger af centrale forestillinger og begreber, beskrivelseraf ritualer, digte om religiøse overvejelser og forudsigelser om Dalai Lamasnæste inkarnation. Teksterne afspejler bredden af tibetansk buddhisme, fra sangeom munkenes brug af øl til filosofiske overvejelser over alle modsætningersopløsning i tomhed.Bogen henvender sig primært til religionsundervisningen igymnasiale uddannelser og ved højere uddannelser, men kan også læses af denalment interesserede, der vil i dybden med emnet. Bogen er skrevet af enekspert indenfor området i et formidlingsvenligt sprog.
Bogen skærer ind til benet og fortæller dig, hvad videnskabteori er, hvad du kan bruge det til, og hvorfor det er vigtigt. Ni korte og letlæste kapitler giver dig overblik over centrale videnskabsteoretiske begreber. Bogens kapitler: Hvad er videnskabsteori? Når vi laver teorier om verden Hvordan begrunder vi viden? Forklaring på fænomener Findes der videnskabelig sandhed? Naturvidenskabelig metodeHumanvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode Videnskabsetik
SKOLEKLAR LEKTIEHJÆLPER er en serie indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-10 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen.Denne bog indeholder opgaver indenfor faget Natur & Teknologi - og omhandler dyregrupper, fødekæden, menneskekroppen, planter, kredsløb og meget mere.Bogen er illustreret med sjove tegninger og indeholder skoleskema, årstidshjul og mere end 100 klistermærker.
Platon er en af den vestlige verdens mest betydningsfulde filosoffer, og hans værker læses af mange studerende på landets gymnasier og universiteter, men hidtil har kun et mindre udsnit af hans dialoger været tilgængelige i moderne udgaver. I forbindelse med udgivelsen af Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-2004) udsender Gyldendal derfor studieudgaver af de mest læste dialoger. Oversættelserne er sammen med indledninger og oversigter de samme som i den samlede udgave, men studieudgaverne indledes med en generel introduktion til det athenske samfund, som dialogerne udspiller sig i, og til Platon og hans værk. Introduktionen er skrevet med særligt henblik på førstegangslæsere.
ER DU NYSGERRIG? Er du nysgerrig på verden? Har du tænkt på, hvad lykke er, hvorfor lige netop du findes, om alting er en drøm, hvordan det går til, når vi tænker, og hvad der menes med, at noget er sandt? Hvis du på et eller andet tidspunkt har spekuleret over den slags sager, så har du filosoferet. Det er aldrig for sent eller for tidligt at blive filosof. Når man først rigtigt er begyndt at spekulere, så længes man efter at få mere at vide … Tænk selv giver et let fatteligt og fascinerende indblik i, hvad filosofi egentlig handler om. Du kommer til at møde flere klassiske filosoffer og desuden stifte bekendtskab med en række store spørgsmål, som lærer dig at filosofere selv. Tænk selv er den perfekte første filosofibog for alle dem, der hele tiden spørger og vil vide mere, og bogen sprudler med Sven Nordqvists spø(r)gefulde tegninger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.