Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Lindhardt og Ringhof

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Forlaget Lindhardt og Ringhof, blev i 1971 grundlagt af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der begge havde forladt deres arbejde hos forlaget Gyldendal. I dag er Lindhardt og Ringhof det næststørste forlag i Danmark. Forlaget beskæftiger dagligt omkring 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året. Lindhardt og Ringhof har en række datterforlag, som blandt andet tæller Alinea, Akademisk Forlag, L&R Business og Danmarks største børnebogsforlag Carlsen. Forlaget Lindhardt og Ringhof er kendt for sine kvalitetsbøger, der både underholder, oplyser og inspirere. De har en stærk international profil og udgiver således skønlitteratur af store etablerede forfattere, som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster. I det hele taget har Lindhard og Ringhof en stærk skønlitterær profil og store danske forfattere som Merete Pryds Helle, Hassan Preisler samt Benn Q. Holm, har i flere år udgivet deres bøger på Danmarks næststørste forlag. Udover skønlitteratur, udgiver Lindhardt og Ringhof også kvalitetskogebøger med stjernekokke som Claus Meyer, Brødrene Price og Jamie Oliver. Forlaget udgiver også populære krimibestsellere fra blandt andet Leif Davidsen og Lone Theils. Lindhardt og Ringhof har Danmarks største udgivelsesprogram for blandt andet historiebøger og biografier, hvilket ikke siger så lidt. I forlængelse af Lindhardt og Ringhofs mange udgivelser i bogformat, bør nævnes de mange digitale udgivelser, som også finder sted årligt. Lindhardt og Ringhof har nemlig intet mindre end Danmarks største katalog af e- og lydbøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Margaret Atwood
    138,95 - 208,94 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • af Steffen Jacobsen
    78,95 - 166,95 kr.

    Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger". Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen. De stumme piger er en selvstændig fortsættelse af Steffen Jacobsens bestseller Proxy fra 2019.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    138,95 kr.

    Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på børnetelefonens nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre. Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en grand danois, der har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den. Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.Inger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. "Nattelinjen" er trettende bind i serien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.Serierne "Brændende skyld" og "Sanitøren" er oversat til 29 sprog.

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 138,95 kr.

    I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering. 

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Johanna Mo
    78,95 - 138,95 kr.

    Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?Natsangeren er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022. 

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    75,95 - 138,95 kr.

    23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

  • af Lone Theils
    65,95 - 78,95 kr.

    Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde - og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt. Femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

  • af Richard Scarry
    27,95 kr.

    Ælle Bælle-bøgerne er gode historier til en god pris til de 3-6-årigeDer findes ingen, der er lige så velopdragen som Den høflige elefant. Og det er uanset, om det handler om at besøge en nabo, have legekammerater på besøg eller om at holde god bordskik.En herlig billedbog af en af verdens allermest populære børnebogsforfattere og illustratorer.Fra ca. 3 år

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 127,95 kr.

    International bestseller om familie, den første kærlighed, sorg og svigt som vil ramme både mødre og døtre lige i hjertekulen.Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste, som kan skabe fred i husstanden, er Chris - Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, smadres freden, og hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer alle de implicerede.Mens de kæmper for at få genopbygget deres liv, finder Morgan trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser, men bliver det muligt for dem at nå hinanden igen?

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 138,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har d. 9. Oktober 2021, udgivet endnu en bog, som en del af Ravn-serien! Den er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof, med hele 400 sider i alt. Imperiet er den syvende bog i serien. Advokaten Miriam Østergaard, kontakter Ravn, og vil hyre ham til en unik  sag. Christiane Saxenholm en rigmandsdatter, som oftest befinder sig i en skandale, er blevet kidnappet og Ravn skal hjælpe med, at bringe løsesummen på 3 millioner.. Det er starten på en intens og blodig magtkamp, der handler om, at tage kontrol over et finansimperium som er vurderet til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Det er en kamp som dræner Saxenholm-familien for penge og energi. Imperiet er en bog om den smarte privatdetektiv Thomas “Ravn” Ravnsholdt. Du finder hvert bog i bindet som en selvstændig bog, med nye historier. Forfatteren Michael Katz Krefeld har modtaget adskillige priser for sine værker og har gang på gang, vist os læsere, at hans historier er fyldt med spændende krimifortællinger. En utrolig solid forfatter med gode værker!

  • af Leif Davidsen
    97,95 - 208,94 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Peter Dalhoff-Nielsen
    93,95 - 138,95 kr.

    Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning. Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

  • af Jakob Kvist & Lars Høgh
    138,95 - 227,95 kr.

    En varm og ærlig fortælling om et optimistisk og ligefremt menneske, der møder muren: I sommeren 2018 fik Lars Høgh konstateret livstruende kræft i bugspytkirtlen, som sendte ham gennem opslidende operationer og kemoforløb. I denne bog fortæller han om, hvordan han bevarede troen og optimismen, når det så sortest ud.Samtidig er bogen en enestående historie om mere end 40 år i dansk topfodbold. Om begyndelsen i fynsk fodbold sidst i 1970?erne, før professionaliseringen, da en dansk topspiller tjente 1200 kroner om måneden. Om at blive i barndomsklubben gennem en hel professionel karriere, i medgang og modgang, fra triumfer til trænerfyringer. Og om de store øjeblikke med landsholdet fra den uforglemmelige Mexico 1986-slutrunde til i dag, hvor Lars Høgh stadig er en nøglefigur i teamet omkring det danske landshold.

  • af Christina Copty
    138,95 kr.

    "Hvorfor går du ikke bare?" er den typiske reaktion, når ofre for psykisk partnervold fortæller, hvad de er udsat for. Trusler, stalking, seksuel og økonomisk vold er hverdag for disse mennesker, som langsomt får nedbrudt deres selvværd og selvtillid.Psykoterapeut Christina Copty beskriver her, hvad psykisk partnervold er, og hvad den gør ved offeret. Hun giver et indblik i, hvordan en krænker tænker, føler og agerer, og hun guider læseren igennem den labyrint af kontrollerende og manipulerende voldsmetoder, som krænkeren benytter sig af. Hun viser også, hvorfor den psykiske vold er så traumatiserende, at ofrene ikke magter at bryde ud af det destruktive forhold og ender med at lide af f.eks. C-PTSD, selvhad og ensomhed.Endelig beskriver Copty, hvordan børn kan komme i klemme, når en forælder er psykisk voldelig. Hun giver konkrete råd til, hvordan man håndterer en sådan partner, og hvordan man kan komme ovenpå igen, når man har lagt et voldeligt forhold bag sig.Christina Copty er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. Hun har tidligere arbejdet med traumeramte børn og unge på Vestbredden og i Gaza. "Partner, løgner, elsker, krænker" er hendes anden bog. "Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold" udkom i 2016.

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 117,95 kr.

    'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

  • af Pia Møller søe & Zandra Berthelsen
    137,95 - 227,95 kr.

    Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.

  • af Colleen Hoover
    92,95 - 117,95 kr.

    Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen. Det ender med os er en uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag. ?En modig og hjerteskærende roman ... Ingen kan levere en læseoplevelse så fuld af følelser som Colleen Hoover.? - Anna Todd, bestsellerforfatter til After-serien ?Prægtig, bevægende og uforglemmelig. En bog, man giver videre.? - USA Today ?Hendes modigste roman til dato ? Sikke en historie!? - New York Daily News ?Det ender med os er et perfekt eksempel på Colleen Hoovers evne til at skabe fortællinger, der på samme tid er både opløftende, romantiske og dystre.? - Romantic Times Book Reviews ?Et must-read, fuld af fængslende drama.? - Kirkus ?Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig - dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.? - Goodreads ?Det ender med os håndterer et svært emne med ferm og sikker hånd.? - Huffington Post

  • af ALT for damerne
    36,95 kr.

    I løbet af 10 år er Rasmus Seebach blevet en af Danmarks mest populære popsangere, og de færreste tænker på, at han i starten "bare" var Tommy Seebachs søn. Men Rasmus tænker på sin far hver eneste dag. Og nu, hvor han selv er blevet far, tænker han også meget på, om hans lille Holger er klædt på til et liv som søn af en Seebach.Af Simone Vedel Hellgren Laursen Oplæst og klippet af Lisbeth Janniche Produceret af Talk Town, Story House Egmont Tag ALT for damerne med dig på farten. Danmarks mest læste kvindeblad er kendt for sine store, ærlige interviews med markante personligheder. Nu får du hver uge en udvalgt aktuel artikel fra bladet direkte ind i øregangene. Vi udkommer med en ny, spændende artikel hver torsdag.Skrevet af: Skiftende skribentIndlæst af: Skiftende indlæserProducer: Rikke Romme, Kontrafej og Rakkerpak Productions Produceret af Talk Town, Story House Egmont ALT for damerne er et dansk ugeblad til kvinder, der er udkommet siden 1946. ALT for damerne skriver blandt andet om emner som kultur, livsstil, bolig, indretning, tendenser og skønhed. Bladet udgives af Egmont.

  • af Rudyard Kipling
    63,94 kr.

    Fortællingen om det modige desmerdyr Rikki-Tikki-Tavi er én af de mest kendte og elskede historier fra Junglebogen (1894). Historien handler om Rikki-Tikki-Tavi og hans kamp mod slangerne i menneskenes have i Indien. For at beskytte menneskebørnene må han træffe en stor og modig beslutning. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

  • af Bent Isager-Nielsen, Stine Bolther & Hans Petter Hougen
    138,95 - 1.380,95 kr.

    De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Joakim Jakobsen
    227,95 kr.

    6,3 kilo, 30 x 36 centimeter og 784 sider fyldt med sugende fotografier: portrætter, action og væg-til-væg landskaber. Rigt illustreret udgave af bestselleren om verdens hårdeste cykelløb, opdateret til og med Tour de France 2015. Verdens bedste cykelryttere har gennem mere end 100 år presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han beskriver de mest absurde optrin og fortæller de vildeste anekdokter. Og han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker. "Det er ikke én side for meget, for med allerkyndigste hånd fortæller forfatteren fænomenets hundredårige historie, løb for løb, selvpiner efter selvpiner, drama på drama. Det er stort - og stort fortalt." Steffen Larsen i Politiken "Men næsten mest spændende bliver bogen, når den løfter sig til at afdække ikke kun flige af løbets 100-årige historie, folkets store teater, men også af Frankrigs og Europas samtid." Kåre Bluitgen i Weekendavisen

  • af Peder Dam
    337,95 kr.

    Dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort fortæller, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.I bogen beskrives også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.

  • af Claus Meyer
    187,95 - 267,95 kr.

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  • af Yotam Ottolenghi & Sami Tamimi
    119,95 - 277,95 kr.

    I "Jerusalem" får du et glimt ind i et skatkammer af opskrifter - både det helt traditionelle middelhavskøkken og moderne versioner af kendte klassiskere, lokale specialiteter og nye retter inspireret af byens alsidighed. Fx opskrifter på falafel, tabouleh, risotto og shawarma, men du finder også et hav af spændende, eksostiske salater, lam i mange versioner, brød og desserter. I alt over 100 opskrifter. Bogen er smukt illustreret med fotos, både af den delikate og indbydende mad samt stemninger fra det farverige Jerusalem. Vennerne - den jødiske Ottolenghi og den palæstinensiske Tamimi - skriver med stor passion og kærlighed om begges hjemby: det spraglede, mangfoldige og internationale Jerusalem. Bogen er en rejse ind i byen og dens rige og varierede køkken, dens smage og dufte. Yotam Ottolenghi: Kok og madskribent for bl.a. The Guardian. Flyttede i 1997 til London, arbejdede på forsk. toprestauranter og ejer i dag en kæde af restauranter og butikker under eget navn.Sami Tamimi: Kok og inspirator og højre hånd i Ottolenghis firma. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Kirsten Høgh Fogt & Marianne Kastberg
    184,95 - 274,95 kr.

    Helt ny, gennemskrevet udgave af kogebogsklassikeren, der siden den udkom første gang i 1973 har været danskernes køkkenbibel - en kogebog, der rent faktisk bliver brugt. Mange nye opskrifter, mange nye fotos, nyt format og nyt layout. Men stadig kogebogen, der holder! I denne nye udgave af danskernes foretrukne grundkogebog er der meget fokus på at undgå madspild, så der er mange tips til at få brugt rester på gode måder. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej, og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

  • af Søren Vadstrup
    447,95 kr.

    Smuk, gennemillustreret bog om hvordan - og med hvad - du bedst behandler dit gamle hus.Utallige gamle huse har op igennem tiden været underlagt forskellige modeluner og er blevet forsynet med forsænkede lofter, elementkøkkener, plastikvinduer osv. I de seneste årtier er der kommet langt mere fokus på at istandsætte på den "rigtige" måde."Huse med sjæl" handler om nogle grundlæggende restaureringsprincipper, der sikrer, at man ikke ødelægger huset i forhold til dets oprindelige udseende og den håndværksmæssige kvalitet. Ovenikøbet er der tale om principper, der gør istandsættelsen langt billigere end ellers.I et engageret, underholdende og letforståeligt sprog formidler Søren Vadstrup sin store både håndværksmæssige og kulturhistoriske viden, der bygger på årelang forskning i "nænsom bygningsbevaring". "Landets mest vidende mand, når det gælder restaurering af gamle bygninger, har skrevet en stor værdifuld håndbog om nænsom istandsættelse og bevaring af aldrende huse ... Alle de, der gerne vil bevare deres huse og de gedigne gamle materialer og sætte dem i stand på så at sige husets, og ikke byggemarkedes, præmisser, har fået en stor håndsrækning. Og alle interesserede en voldsomt inspirerende bog." Politiken

  • af Meyers Madhus
    184,95 - 297,95 kr.

    Meyers Grønne Proteiner tager en udfordring op: hvis vi vil spise mere klimavenligt, så skal vi hente flere af vores proteiner i planteriget. Det er budskabet fra forskere verden over, og det bliver et tema i de nye danske kostråd, der er på vej. Men hvordan gør vi det? Det giver bogen sit meget konkrete svar på i form af over 120 opskrifter med de proteinrige ingredienser fra planteriget i centrum som bælgfrugter, korn, svampe og bladgrøntsager - altid med velsmagen som ledestjerne. Bogen er fyldt med inspiration fra lande som Italien, Spanien, Mexico, Indien, Marokko og Brasilien, hvor man har knækket koden til at bruge bælgfrugter som bønner, linser og kikærter i et væld af fantastiske retter. Men også de nordiske råvarer og årstider står skarpt, når bogen følger naturens gang i køkkenet. Meyers Grønne Proteiner dyrker det fuldendte grønne måltid. Det er vegetarisk og plantebaseret mad, hvor selv inkarnerede kødspisere går mætte og tilfredse fra bordet.

  •  
    377,95 kr.

    Sølvskeen er en fascinerende bog, der blev udgivet i 2016 af Lindhardt og Ringhof. Denne bog er en unik blanding af forskellige genrer, der vil holde læseren engageret fra start til slut. Forfatteren har brugt sin kreative skrivestil til at skabe en bog, der er både underholdende og tankevækkende. Sølvskeen er en bog, der vil appellere til læsere af alle aldre, og den er et must for enhver bogelsker. Med sin interessante plot og veludviklede karakterer er Sølvskeen en bog, der er svær at lægge fra sig. Lindhardt og Ringhof er kendt for at udgive kvalitetsbøger, og Sølvskeen er ingen undtagelse. Denne bog er et fremragende eksempel på forlagets engagement i at give læserne det bedste inden for litteraturen.

  • af Jancis Robinson & Hugh Johnson
    393,95 kr.

    VINATLAS er et opslagsværk om verdens vine og vindistrikter. Om markerne, regionerne, landene og vinmagerne. Kort sagt om alt det, der giver vinen dens særlige karakter.Her kan du læse alt om verdens vine og vindistrikter, om markerne, regionerne, landene og vinproducenterne. Alle oplysninger og kort er opdateret, for vinens verdenskort ændrer sig sammen med klimaændringerne.Det er en oplagt gavebog til vinelskere. Både de unge og de ældre årgange. Bogen er båret af forfatternes enorme viden om og enorme begejstring for emnet.Kortene over vindistrikterne er så detaljerede, at man kan køre efter dem og se navnene på de vigtigste vinmarker og vingårde efterhånden, som man kommer frem.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.