Bag om Gentlemandetektiven 5: Københavns katakomber
På afstand bemærker folk tre personer i vildt slagsmål, men da de kommer tættere på, ser de kun to personer flygte. Den tredje er der ikke spor af. Politiet står på bar bund og ser ingen anden udvej end at spørge gentlemandetektiven dr.jur. Conrad Steffens til råds. Da Conrad Steffens sidder og gennemgår de mærkelige sager, får han pludselig øje på noget, som politiet har overset...
Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der igennem sin karriere skrev under hele 39 forskellige pseudonymer (heriblandt under navnet Gustav Harder, mens det mest kendte og anvendte var Charles Bristol). Han skrev over 300 værker i forskellige genrer lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen "Med luftskib til Mars", som han skrev sammen med August Kingsley.
Vis mere