Bøger om Moderskab

Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.

Det kan være vidunderligt at blive mor. Men når man føder et barn, føder man samtidig en bekymring. Har mit barn det godt? Gør jeg det nu godt nok?De fleste mødre oplever i perioder at føle sig magtesløse og uduelige, alt imens træthed, udmattelse og dårlig samvittighed over alt dét, man ikke når, overmander en.Men så er der også de mødre, som bliver alvorligt syge. De mødre, hvis børn bliver alvorligt syge. Eller de mødre, som oplever det værst tænkelige scenarie: at deres barn bliver revet fra dem. De mødre, som oplever massiv ensomhed, stigmatisering og sorg. Og de kvinder, som i hjertet allerede er mødre, men som – måske forgæves – i årevis kæmper for at blive gravide.I Moderskabet – også når det gør rigtig ondt har jordemoder, blogger og bestsellerforfatter Cana Buttenschøn talt med otte stærke og modige kvinder. Fælles for dem er, at deres moderskab er langt fra de sociale mediers lyserøde fremstilling af livet med børn. I stedet viser Cana os gennem kvindernes historier alle moderskabets nuancer – fra den store smerte til den uendelige og betingelsesløse kærlighed. For kun ved at tale om det, der er rigtig svært, bliver vi klogere på hinanden. Og os selv.

Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Hvem sagde, at amning var nemt?Da Julie Lillelund Langer blev mor, så hun frem til ren babylykke og hyggelige ammestunder, hvor mælken flød, og alle var glade. I stedet blev de første måneder præget af smerter, indlæggelser, afmagt og tårer.Amning opfattes som naturligt og vigtigt, men ingen taler om, hvor svært det kan være. Det efterlader mange nye mødre i en sårbar situation, hvor bekymringerne fylder alt.Med rå ærlighed og en stor portion humor tager Julie bladet fra munden og fortæller om sit uskønne men også ret genkendelige ammeforløb. Hun tager os med derind, hvor brystpumper, ammeindlæg og ammestillinger er udgangspunktet for alt. Men også derind, hvor tankerne om værdien af hendes moderskab rumsterer. Hvorfor kan hun ikke få amningen til at fungere? Hvilken mor er hun, hvis hun ikke kan amme? Og skal hun amme for enhver pris? Du får også:AmmeABC ved jordemoder og IBCLC-ammevejleder Sonja EskandariAmmemyter vs. ammefacts ved læge og IBCLC Azadeh Houshmand-ØregaardGuide til gode ammestillingerTips og tricks mod brystbetændelse14 kvinders personlige ammefortællingerBrev til min partner - lige til at klippe udPlads til egne noter

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Karens familie går i opløsning. Hun er ikke lykkes med at holde sammen på familien og hun må skilles fra faderen til hendes lille datter. Nu skal hun til at dele sin datter. Der melder sig et kor af stemmer, en strøm af gode råd og formaninger, et helt nyt sprog: Tilknytning. Forudsigelig adfærd. deleordning. Forældremyndighed. Overgangsfase. Monica Isakstuen tager med romanen VÆR GOD VED DYRENE fat på et aktuelt og ekstremt betændt problemfelt i mange menneskers liv i dag: Hvad gør vi når kernefamilien falder fra hinanden, og forældre og børn skal finde nye måder at leve på - hver for sig og sammen? VÆR GOD VED DYRENE er Monica Isakstuens gennembrudsroman og hendes første bog på dansk. I 2016 blev romanen tildelt Norges største litteraturpris, Brageprisen, for årets bedste roman.

”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

Hønen der drømte hun kunne flyve Gennem en sprække i hønsehusets dør observerer Spire livet blandt dyrene på gårdspladsen. Indespærret i sit snævre bur fantaserer hun om den dag, hvor hun også selv kan færdes frit og udruge sin egen kylling. Med hjælp fra den vilde gråand Strejfer undgår Spire mirakuløst sin skæbne, da hun som udtjent læggehøne kastes i Dødens Hul. Men tilværelsen derude er fyldt med uforudsete trængsler. Spire må kæmpe for at blive accepteret af de andre dyr og finde sin føde i naturen – og ikke mindst skal hun altid være på forkant med den lurende, sultne væsel. Den energiske og viljestærke høne giver dog ikke op ­­– og alt forandres, da hun får opfyldt sit hedeste ønske: at udruge et æg og blive mor! Sun-mi Hwangs gennembrudsroman er en moderne fabel, der sammenlignes med G. Orwells Kammerat Napoleon og R. Bachs Jonathan Livingstone Havmåge. En klassiker og bestseller fra Sun-mi Hwangs hjemland, Sydkorea. Emneord: Kærlighed. Moderskab. Sociale relationer. Fremmedangst. Fordomme. Venskab. Dyrerettigheder. Speciesisme.

''MOR - et brøl, en sang, et suk'' er bogen om mor. Om hvad og hvem mor er, hvad og hvem mor opfattes som, hvad og hvem mor selv oplever at være. Om funktionen mor, rollen mor, ordet mor, om at have en mor og være en mor.Bogen er en visuel beskrivelse af det særlige kærlighedsbånd, der er mellem mor og barn. Bogen er bygget op omkring en række udsagn om mor og hvert udsagn er illustreret af Charlotte Pardi med udgangspunkt i barnet og et af to hjerter; det ikoniske hjerte og det organiske hjerte, symbolhjertet og det virkelig hjerte. Teksten handler om mor, illustrationerne viser barnet – og på den måde er det en bog, som alle der er eller har en mor kan relatere til.''MOR - et brøl, en sang, et suk" er den tredje bog Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi skaber sammen – og den første primært henvendt til voksne.Om forfatteren:Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Prisbelønnet forfatter og radiovært, særligt anerkendt for sit klare, poetiske sprog og sin solidaritet med barnet. Uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur. Debuterede i 2011 med ''Veronika lyder som harmonika'', der vandt Skriverprisen. I 2020 nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Hendes bøger er solgt til udgivelse i Kina, Norge, Korea og Frankrig. Hun står også bag den prisvindende lydfortælling ''Rystelsen'' (DR P1, 2016), Prix Europa-nominerede ''Williams død'' (DR P1, 2019) og senest ''Hvert år i oktober'' (DR P2, 2021).Om illustratoren:Charlotte Pardi (f. 1971) Prisbelønnet illustrator der med sin skitseagtig streg og klare farver tegner store følelser ind i små børn og får det svære til at se enkelt ud. Uddannet fra Designskolen i Kolding og udover at have modtaget både danske og internationale priser, har hun flere gange været nomineret til Kulturministeriets Illustratorpris og været dansk kandidat til "Astrid Lindgrens Memorial Award" og "HCA Award".

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Stærk familiehistorie ... fortalt så rystende fint som det næsten kan gøres ... Læs den." - Femina"Den smukkeste udgivelse dette efterår” – Aftenposten"Vidunderlig" - VG”Med stramme og præcise masker hækler Cecilie Enger et smukt og varmt tæppe af en roman – om familie og kvindeliv, kunst, politik og gavmildhed. Skriv den på årets gaveliste til en du holder af.” DagsavisenTildelt den norske Bokhandlerpris som årets bedste bog.En bevægende roman om familie på godt og ondt, om gaver, erindring og smerten ved at se et menneske man elsker forsvinde ind i den store glemsel.

Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

En graviditet varer i gennemsnit 280 dage. I løbet af de 280 dage gennemgår både din krop og dit foster en rivende udvikling. Du bygger et lille nyt menneske.Din graviditet er 280 tekster, en for hver dag i graviditeten, som beskriver alt det, der sker både med morens krop og med fosteret. Du bliver klogere på forandringerne i kroppen, de udfordringer, følelser og aha-oplevelser, det kan medføre, og bliver trin for trin ført igennem den udvikling, der starter med en udeblevet menstruation og ender med et nyfødt spædbarn.Cana Buttenschøn skriver med viden, humor og ærlighed om stort og småt: om udflåd, sex, krop og følelser, om usikkerhed, tvivl, mental styrke, refleksion og om det første spark, i det allerstørste (og første), der sker i et menneskeliv.Cana Buttenschøn er jordemoder, stifter af virksomheden Cana Care og forfatter til bestsellerne 40 uger efter, 40 uger inden, 40 ting du skal vide om din graviditet og Moderskabet – også når det gør rigtig ondt.

Dansk romandebut om at bryde arvesynden.Jeg udånder spøgelser er en dybt personlig og præcis beretning om at få et barn og miste sin mor på samme tid. Romanen er en begavet skildring af de generationsskift og den udvikling, moderskabet har undergået siden Anden Verdenskrig: hvad tabuer og usunde sociale konventioner har gjort ved relationer hen over generationer.Samme uge som fortælleren føder en lille søn, får hendes mor en terminal cancerdiagnose. Midt i et hverdagsliv, hvor fortælleren pendulerer mellem at være kæreste i et nyt forhold, få den sammenbragte familie til at gå op, amme et lille barn, arbejde og nu også passe en syg mor, begynder spørgsmålene at presse sig på.Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor altid så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de samme mønstre i sit eget moderskab?Susanne Cordes er journalist, skriver fast forkvindemagasiner om kvindeliv, køn og kultur. Hun har boet i København og Paris, men bornu uden for Philadelphia i USA med sin mand og to yngste børn. Jeg udånder spøgelser er hendes første roman.

Skarpsindig thriller om at miste sit barn – og sig selv.MAJMØDRENE – en gruppe kvinder, hvis babyer blev født samme måned. To gange om ugen mødes de i Brooklyns Prospect Park, hvor de får et afbræk fra deres daglige rutine.Da Nell foreslår en bytur, griber mødrene chancen for noget tiltrængt voksenselskab, men aftenen tager en tragisk drejning, da en af babyerne forsvinder fra sin vugge. Nell, Colette og Francie leder sammen og hver for sig efter svar på aftenens hændelser, mens singlemoren Winnie står tilbage med et brændende ønske: at få sin baby igen.Den perfekte mor er en thriller, der ikke kun efterlader dig på kanten af stolen, men som stiller skarpt på de forskellige forventninger til nutidens mødre.

Verden er det her hus, siger Clara, som forsøger at beskytte sine kære fra en verden uden for hjemmets fire vægge, der synes at udgøre en stadig større trussel. Clara har lukket sig inde i en mørk lejlighed sammen med sin far, sin datter og en kanariefugl, og tagterrassen bliver det sted, hvor hun finder den sidste rest af frihed. Kommer trusler og smerte udefra eller inde fra vores egen krop? Hvoraf opstår volden? Hvad er vi bange for? Fernanda Trías forsøger ikke at besvare disse spørgsmål om instinkt, civilisation og tabuer, men hun giver dem form og graver dybt ned i dem med denne groteske og stærke roman, skrevet med nærmest kafkask humor. Tagterrassen er en klaustrofobisk roman om frihed, men også om angst, vold og moderskab og om det at miste. ”Trías har skabt en verden, hvor alle sociale normer og konventioner går i opløsning, hvor en hjælpsom nabo bliver til en spion, og tagterrassen på et lejlighedskompleks til det eneste fristed fra en verden, der er ved at smuldre. En foruroligende kraftpræstation af en af de mest spændende og nyskabende nulevende latinamerikanske forfattere.” Morning Star

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre. ”Hvad jeg tænker mens du taler” er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv. Om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny.Om forfatteren: Alberte Winding (f. 1963, København) er opvokset i Tisvilde, på Ærø og i København. Hun er musiker, sangskriver, forfatter og har tidligere bl.a. udgivet erindringsbøgerne ”Kastevind” og ”Småt brændbart”.

Mirian Dues tredje udgivelse falder i 4 kapitler: Kæruldens kærtegn ; Voksne bønner ; Uro og lindring ; Kalven græder.

Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs hofterne.Stakkels små kettlebellbabyer, tænker fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune bagerposer.Vi legede gemmeleg med verden er en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen, hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til katastrofer, der er større end hende selv.

Jeg syntes faktisk, at han var grim, lige da han blev født. Min mor kiggede på mig, som om jeg var den afskyelige snemand, da jeg sagde det til hende. For han var da bare det smukkeste i verden, syntes hun, og jeg ved, hun tænkte, at en god mor ikke ville sige sådan om sit eget barn. Hun sagde det ikke direkte, men øjne lyver aldrig.Kvinder kan blive mødre. Nogle er mødre. Andre har været det. Nogle bliver det aldrig.Der findes lige så mange forskellige mødre, som der findes børn. Denne antologi er skrevet af fem forskellige mødre, som kommer med hver deres bud på, hvad et moderhjerte kan indeholde.

Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

"Kærlighed" fortæller historien om Vibeke og Jon, der er mor og søn, og for nylig er flyttet til Nordnorge. Det er dagen før Jons niårs fødselsdag, og et omrejsende tivoli er kommet til byen. Jon går ud for at sælge lodsedler for idrætsforeningen, og Vibeke skal på biblioteket. Derfra følger vi de to på hver sin færd gennem en kold vinteraften og -nat, alt imens uroen vokser og forplanter sig til læseren.

Pludselig hører jeg lyden af helikoptere, der flyver over mit hoved.Min puls stiger, er det nu?Jeg kan høre, de cirkler rundt over mig. Jeg finder et billede af dig og knuger det ind til mit bryst, kysser det. Mor klarer den, mor klarer den, messer jeg i tankerne. Jeg hører nogen, der banker, så lyden af en dør, der bliver slået ind.Jeg lægger mig i sengen med fotoet på hjertet og venter i en feberagtig tilstand. Jeg er klar til at dø for verden. Jeg er klar til at dø for digAnne hører stemmer og er ansvarlig for verdens børn. Særligt hendes egen søn, som er hendes faste holdepunkt midt i kaos og psykiatrien.I Danmark får hver tredje en psykisk sygdom i løbet af livet. Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på psykisk sygdom.'Er du sindssyg, mor?' er en autofiktiv roman om psykisk sygdom og moderskab.

Bogen Morgåder er en samling af ærlige, humoristiske og tankevækkende gåder om livet som mor. Bogen kommer omkring en masse af de temaer og dilemmaer, som moderskabet rummer:Hvornår fatter du for eksempel, at du er blevet nogens mor? Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn? Hvad skal du overhovedet med en mødregruppe? Hvad gør du, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid? Eller hvad nu, hvis du bliver taget på fersk gerning i at curle dit barn? Eller måske pludselig mærker et savn, efter tiden før du blev mor? Det er den slags gåder og deres løsninger, blandet med en masse anekdoter og pinlige historier fra det virkelige liv som mor, du vil blive præsenteret for i bogen.Bogens formål er at få mødrene derude til at grine af sig selv. Drømmen om at blive mor kan hurtig forvandle sig til en lang krise over, hvor benhårdt det til tider kan være. Og selvfølgelig er det hårdt, men den bog er for længst skrevet. Morgåder vil i stedet hylde, hvor vidunderligt vanvittigt moderskabet er. Den vil få mødrene til at grine, måske fælde en tåre og huske på, at livet som småbørnsmor er et kort og unikt øjeblik af et helt liv.Om forfatterMette SøbergMette er mor til to, godt gift, bosat i provinsen og autodidakt ekspert i moderskabet og livet som børnefamilie. Hun har de seneste år zappet rundt mellem barsel og hjemmepasning af sine børn. Hun har altid drømt om at blive forfatter. Først da moderskabet ramte hende, fandt hun ud af, hvad hun virkelig brændte for og var dygtig til: nemlig at se det sjove og vidunderlige i, hvor vanvittigt det er at være nogens mor. Hun brænder for at vise andre mødre, at de ikke er alene med de tanker og følelser, der knytter sig til moderskabet, og at det hele bliver lettere, hvis man formår at grine af sig selv.E-bogen er lavet i fixed format

Lyset bærer ikke nag til nogen er en samling digte om de ting, vi siger til hinanden og ikke siger, om hvordan sproget skrider ud og bliver noget andet, noget kantet og mærkeligt, når vi taler sammen. Det er også en bog om moderskab, om faderskab og forældreskab, og om at forsøge at få sin krop til at blive voksen i det hele taget.

Majbritt Maria Lundgaard tager kommende og nye mødre med HELT ind i kontrolrummet. Majbritt blev selv mor i 2020. Og nu skal svesken på disken; sandheden om hvordan, det føles at blive mor for første gang.Hvad stiller man op med et ægte barn?Med sig selv?Sit parforhold og selvopfattelse?Og ikke mindst – kommer mon sexlysten nogensinde igen?Gør kroppen?Evnen til at holde på tis?Kan man leve et helt år uden søvn og personlig hygiejne?Hvorfor bliver man vred på sin egen mor?Og har man stadig et job, når man er færdig med at være på barsel?SKAL man kunne sit barns CPR-nummer?Bogen er gennemillustreret af tegneren Kristina Bernat.