Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en cold case efterforskning
    af Rosemary Sullivan
    248,95 kr.

    Forskere har måske løst et af Anden Verdenskrigs store mysterier. Historiker og journalist Rosemary Sullivan følger et hold af efterforskere, ledet af en besat, pensioneret FBI-agent ved navn Vincent Pankoke, da de genoptager en af verdens mest skammeligt uopklarede sager: Hvem afslørede Anne Frank og hendes familie i Amsterdam i 1944? Og hvorfor? Mere end 30 millioner mennesker har læst historien om Anne Frank, den 13-årige pige, der skjulte sig sammen med sin familie i Amsterdam under 2. verdenskrig, blot for at blive opdaget af nazisterne og sendt i døden i en koncentrationslejr. Trods den megen journalistik og de bøger, teaterstykker og romaner, der er viet til emnet, så er der aldrig nogen, der endegyldigt har forklaret, hvordan familien Frank og fire andre personer formåede at leve i skjul uden at blive opdaget i over to år – eller hvem eller hvad der endeligt førte nazisterne til deres dør. Et hold efterforskere har med usvigelig omhu stirret ned i titusindvis siders dokumentation – hvoraf nogle aldrig tidligere har været fremvist – og interviewet snesevis af efterkommere fra folk, der – på den ene eller anden måde – var i forbindelse med familien Frank. Ved hjælp af nyudviklet DNA-teknologi og efterforskningsteknikker, der er udviklet af FBI, har teamet for uopklarede sager genskabt de dage og uger, der gik forud for arrestationen af familien Frank – og konklusionen er chokerende. Trods al den analyse, bogen indeholder, så er dens store bedrift, at den tager læseren med på en rejse tilbage til krigstidens Amsterdam, hvor vi for første gang får en forståelse af, hvordan det var at leve et sted, der var besat; et sted hvor du – uanset hvor rig, veluddannet eller forsigtig, du var – aldrig kunne vide, hvem du kunne stole på.

  • af Stine Mølgaard & Malene Mølgaard
    206,95 kr.

    Sigrid er 37 år gammel, ugift og ønsker sig noget mere af livet end arbejdet som assistent på Centralsygehuset i Randers. Omkring hende har de fleste af hendes yngre søskende stiftet familie og den handlekraftige Sigrid er træt af at sidde på hænderne og overlade sine drømme og ønsker om eget hjem og ægteskab til skæbnen og Gud. Hun indrykker en annonce, hvor hun søger mandligt bekendtskab med henblik på ægteskab. Men i 1956 ser omgivelserne ikke mildt på forbindelser indgået via kontaktannoncer. Og da Sigrid begynder at skrive sammen med Henry, står det hurtigt klart, at de må holde anledningen til deres møde hemmeligt. For hvad der følger, er lidenskabelige kærlighedsbreve, der vender op og ned på Sigrids liv og som sætter den energiske kvindes tålmodighed på prøve.Skudaarsønske er den sande historie om, hvordan sygeplejersken Sigrid møder og forelsker sig i dyrlægekandidaten Henry i 1956. Bogen består af den halvandet år lange og hemmelige brevudveksling, som starter ved at Sigrid i februar 1956 indrykker en kontaktannonce i Berlingske Tidende og varer til sommeren 1957. Brevene og hvordan Sigrid og Henry lærte hinanden at kende har været en hemmelighed i mere end 40 år. Denne bog giver læseren et unikt indblik i historien gennem Sigrid og Henrys egne breve og er med andre ord et unikt indblik i 50’ernes Danmark helt uden filter. “Når vi trodser brevhemmeligheden og træder ind i Henry og Sigrids rum, er det fordi, vi gennem brevene får indsigt i en virkelighed, der fortæller om en svunden tid og en virkelighed, som vi får lov til at blive klogere af at blive lukket ind i.” Jane Sandberg: Museumsdirektør ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation.

  • - Kristendommen ifølge
    af Paula Larrain
    65,95 - 128,95 kr.

    Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet ergennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirkenog Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturenog i den overleverede tro. Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnededøren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet medsin familie var Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa,men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig ifamiliens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret kommunist ogateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senereblev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at bliveomdrejningspunktet for hendes arbejdsliv.

  • - En biografi om Inge Lehmann, kvinden, der opdagede Jordens inderste kerne
    af Hanne Strager
    119,95 - 248,95 kr.

    Inge Lehmann, 1888-1993, var geofysiker og var med til at grundlægge seismologien, en helt ny videnskab, i 1930’erne og årtierne derefter. En lidenskabelig trang til at blive til noget, havde fået hende til at overhøre alle de velmente råd fra sin familie, der på ingen måde syntes, hun skulle studere, og hun endte med at blive den første kvindelige seismolog i verden. I 1936 fremførte hun hypotesen, at Jorden har en fast indre kerne, hvilket skulle vise sig at være rigtigt. Hun trådte ind i en international forskerverden med imødekommende kollegaer, men hjemme i Danmark mødte hun akademisk snobberi, mandschauvinisme og vanetænkning.Skyggezone, af biolog og forfatter Hanne Strager, er den første biografi skrevet om Inge Lehmann. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række breve, dokumenter og videnskabelige artikler fra Rigsarkivet og personlige breve i familiens eje, som alt sammen er med til at tegne et nyt og nuanceret billede af vores store danske seismolog.

  • af Hannibal Erngaard
    278,95 kr.

    ”DRONNINGEN– som du aldrig har set hende før” er et smugkig bag facaden. Dronning Margrethe er den mest fotograferede dansker og den rolle har ikke altid været nem for hende.Journalist og forfatter Hannibal Erngaard har fået adgang til billeder af dronningen, som aldrig før har været trykt. Bogen ønsker ikke at afsløre hemmeligheder, men at vise de glimt fra virkeligheden, hvor Margrethe måske mere er Daisy end hun er Dronningen. De øjeblikke hvor hun falder ud af rollen som dronning af Danmark og bare er Margrethe. Små glimt fra hverdagslivet bag de lukkede døre og royale mure.Hannibal Erngaard fortæller med bogen ”DRONNINGEN– som du aldrig har set hende før” de oversete historier – store som små – der enten er gået i glemmebogen eller aldrig er blevet fortalt før. Bogen viser et andet billede af Dronningen end det, som vi plejer at se.

  • - Kristendommen ifølge
    af Jens Christian Grøndahl
    65,95 - 128,95 kr.

    Jens Christian Grøndahl er barn af en kulturradikal tid, hvor frigørelsen fra religionens beslag på samvittigheden satte dagsordenen. Men i en moden alder begyndte han at tænke anderledes om kristendommen …Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

  • af Zeinab Mosawi & Sanne Gram
    238,95 kr.

    Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god pige der stadig prøver at navigere mellem to kulturer, bør opføre sig. Hun har taget tørklædet af, og hun vil leve et teenage liv som hendes veninders. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på en ufrivillig genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.

  • af Christian Have
    140,95 kr.

    De fleste har hørt om ham, mange har en holdning til ham. Jim Lyngvild – designer, fotograf, forfatter, iværksætter og meget mere – har en evne til at dele vandene og fyre op under den offent­lige debat. Han har et højt arbejdstempo og er altid i gang med næste projekt. Han er også en aktiv og engageret stemme, både på sociale og i mere traditionelle medier, og han er vant til at tale i overskrifter.Denne udgave af serien Omtanke bevæger sig bag om provokationer og overskrifter, helt ind til skindet. I samtale med forfatter og debattør ­Christian Have lægger Jim Lyngvild sine tanker frem om emner som tro og fortidens betydning for dem, vi er i dag, om formidlingens kunst og vigtigheden af at lade inspirationen og publikums reaktioner vise vejen.Han fortæller også om nogle af de ting, der har formet ham som menneske: sit had-kærligheds-­forhold til sin farverige og stærkt sammensatte slægt, sit forhold til Odin og Loke, vigtigheden af at bære ydmygheden med sig i sit liv, fascinationen af problemskabere og lysten til uforstyrret leg i sandkassen.Om forfatterenChristian Have er forfatter, debattør, foredragshol­der og indehaver af HAVE A/S, som er Skandina­viens største kommunikationsbureau på kultur­området. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur­ og erhvervslivet.

  • - et liv i strid og kærlighed
    af Lis Mikkelsen
    258,95 kr.

    De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag.”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.Hun var ikke huslig og hadede det sorte komfur. Hellere ville hun læse eller tumle rundt med drengene. Hendes ældre søstre søgte at holde hende til arbejdet. Hendes skolegang var elendig og hun fortalte senere mange gange, at hun ikke havde lært noget af betydning i sin barndoms skole.Da hun traf det opadstigende politiske talent Hans Peter Hanssen var det to modsætninger, der mødtes. Han var vant til anerkendelse og positiv interesse. Hun var vant til kritik. De to unge forlovede sig i 1882, og nu fulgte en 6 år lang forlovelse, hvor Helene prøvede at indhente noget af det forsømte, hvad uddannelse angik. Hun var 3 gange på Askov og fik her øjnene op for, hvordan skolegang kunne være.Helene Iversen uddannede sig først som mejerske, senere blev hun en kort tid lærer. Hun sluttede med at stå i lære i ekspeditionen på Fyns Tidende, så hun kunne være med til at administrere en avis. Hendes forlovede havde planer om at blive redaktør. I 1888 blev de gift. De første år boede de i Sønderborg. I 1892 købte de avisen Hejmdal i Aabenraa. Hans Peter var meget ude at holde foredrag og blev i 1896 valgt til landdagen i Berlin. Helene overtog avisdriften og pasningen af Hafnia kontoret. Sideløbende fik hun 10 børn på 14 år og passede også dem og den store husholdning.Hun var ikke et nemt menneske og stødte tit sammen med de ansatte på Hejmdal. Hun sagde tingene ligeud og kunne ikke omgås med flere sandheder. Det blev et for en kvinde dengang usædvanligt liv. Helene Hanssen rådgav sin mand i politiske spørgsmål og sørgede for at holde ham ved jorden. Hun var uimponeret og sørgede for, at de mange børn kom godt i vej. Helene Hanssen var sin mand en uvurderlig støtte i kampen for at få Sønderjylland dansk.

  • - Mennesker, myter og minder
    af Per Kuskner
    118,95 - 278,95 kr.

    MATADOR – mennesker, myter & minder samler 30 år efter seriens sidste afsnit blev optaget hele det store tv-univers i én og samme bog. Journalisten Per Kuskner har interviewet et væld af folk foran og bag kameraet for at få den komplette og samlede historie om dette stykke unik danmarkshistorie, der stadig fascinerer og flittigt bliver set i mange danske hjem – bl.a. takket være over 3 mio. solgte dvd’er. I bogen deltager bl.a.:Lise Nørgaard, Bent Fabricius-Bjerre (musik), Jan Balling (søn af Erik Balling), Henning Sprogøe (produktionsassistent på serien og Ove Sprogøes søn), Magnus Magnusson (chefregissør), Elin Reimer (Laura)Kirsten Olesen (Agnes), Morten Grundwald (Ernst Nyborg), Malene Schwartz (Maude Varnæs), Karen Lise Mynster (Ulla Jakobsen)Ulla Henningsen (Iben Skjern), Susse Wold (Gitte Graae)Jesper Langberg (Kristen Skjern), Holger Juul Hansen (Hans Christian Varnæs), Per Pallesen (Tjener Boldt), Sonja Oppenhagen (Vicki Arnesen), Paul Hüttel (Herbert Schmidt), Vera Gebuhr (frøken Jørgensen), John Martinus (Holger Jørgensen), Finn Nielsen (cykelhandler)”Man kommer ud for sand dramatik i Matador.” Doktor Louis Hansen

  • - Liv og værk
    af Anne Christiansen
    331,95 kr.

    Træskomagersønnen der blev kunstner. I 1857 kom det femte af træskomager Anders Rasmussens ti børn til verden i den midtfynske landsby Brændekilde. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at drengen Hans Andersen skulle blive en anerkendt maler, der kom til at høste medaljer herhjemme og i udlandet, og hvis bedste værker skulle blive handlet for store summer.Med hjælp fra en velhavende enke kom Hans Andersen på Kunstakademiet og uddannede sig som modellør, men det var som genremaler, han slog igennem – med fødebyens navn lagt til sit eget. Han blev kendt for sine skildringer af livet på landet – ikke mindst indignerede billeder af de fattiges trængsler. Dertil kom smægtende, romantiske scenerier fra forårsskove og rene landskabsbilleder. Han virkede også som portrætmaler og illustrator, ligesom han i perioder arbejdede som kunstnerkeramiker.Under den anstændige, borgerlige overflade levede Brendekilde i over 25 år et dobbeltliv. Selv om han havde hustru og tre døtre, forelskede han sig i familiens tjenestepige, og de fik en søn sammen. Dobbeltlivet sled på ham psykisk, og han mistede kunstnerisk anseelse, fordi han måtte arbejde meget – og hurtigt – for at brødføde to familier. Da døtrene var blevet voksne, lod Brendekilde sig skille og giftede sig med sin elskede.

  • - Hvem myrdede Stine Geisler ?
    af Søren Baastrup
    98,95 kr.

    En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste. Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

  • - Fra idé til handling
    af Jørn Henrik Petersen
    245,95 - 331,95 kr.

    Julius Bomholt, socialdemokratisk politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes helt store politiske skikkelser. Han var i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og blev i 1961 Danmarks første kulturminister. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt. Han voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev teolog. Vi følger ham fra højskoletiden over årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Vi møder ham som radiorådsformand under besættelsens svære år, to gange som formand for Folketinget og i knap ti år en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Bomholt lever sit liv mellem mange spændinger og gennemløber en udvikling fra ”ilter radikaler” over frustration til modenhed – fra ”Arbejderkultur” til ”Kulturen for Folket”. Til sidst hældes han ned ad brættet og må drage hjem til Digterhjemmet i Sønderho med mange planer, men kun et plagsomt år får han, før han dør i Sønderho i 1969.

  • - Kristendommen ifølge
    af Morten Messerschmidt
    128,95 kr.

    Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

  • af Hal Koch
    71,95 - 165,95 kr.

    Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

  • af Joe Biden
    188,95 - 248,95 kr.

    Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden fortæller i bestselleren Løfter for livet, historien om sit ekstraordinære liv og karriere frem til hans tiltrædelse som vicepræsident for Barack Obama.Joe Biden har både oplevet og deltaget i en vigtig epoke i amerikansk historie. I selvbiografien Løfter for livet afslører han, hvad disse oplevelser har lært ham om sig selv, hans kollegaer og de statslige institutioner.Biden fortæller medrivende om at vokse op i en solid katolsk husholdning i flere generationer i Scranton, Pennsylvania og Wilmington Delaware; om at overkomme personlig tragedie, livstruende sygdom og modgang i karrieren; om hans relationer med præsidenter, verdenslerede og lovgivere.Gennem disse og andre tilbageblik fortæller Biden, hvordan de principper, han lærte tidligt i livet – at arbejde for at gøre folks liv bedre; at ære familie og tro; at værdsætte vedholdenhed, åbenhed og ærlighed – har dannet fundament for hans livværk som ægtemand, far og embedsmand.Løfter for livet er tankevækkende erindringer fra en mand, som har overkommet talrige udfordringer for at blive én af de mest effektive ledere i nyere tid og samtidig har nægtet at være kynisk om politik og det er et uomgængeligt vidnesbyrd fra sidste halvdel af det 20. århundredes Amerika.Anmeldelser:”Rasende god læsning… Biden er en mesterlig historiefortæller og har historier, der er værd at fortælle” – The Christian Science Monitor”En overbevisende personlig historie” – New York Times

  • - Det moderne gennembrud i dansk medicin
    af René Flamsholt Christensen
    198,95 - 298,95 kr.

    PETER LUDVIG PANUM – Det moderne gennembrud i dansk medicin er den historiske biografi om manden, der opdagede den direkte sammenhæng mellem epidemiologi og mikrobiologi under mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums eftermæle trækker med smitteopsporing og -stop tråde langt op til i dag, men alligevel ved de færreste, hvor vigtig Panum er for verdens medicinhistorie. Størst af alt var hans uvurderlige arbejde inden for fysiologien, heriblandt forskning i blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration.Panums biografi tager indlevende læseren med rundt i fortidens spændende Europa, hvor skelsættende medicinhistoriske begivenheder og opdagelser fandt sted. Panums vigtighed forstås gennem hans mange forskningsområder, men i lige så høj grad også gennem hans møder med mange af de store videnskabsmænd og personligheder, der stadig står stærkt i eftertidens bevidsthed. Oplev det store billede af lægevidenskabens Europa rammesat af epidemier, intriger, krige og videnskabelige gennembrud.Forsidens maleri af Panum hænger i dag på Carlsberg Laboratorium, fordi det var Panums discipel Emil Christian Hansen, der første gang lykkedes med at isolere og rendyrke den gærstamme, som Carlsberg siden da har brygget øl af. Panum var derudover bestyrelsesmedlem af Videnskabernes Selskab, der sponsoreres af Carlsbergfondet.

  • - Ronaldo, Real Madrid og Moderne Fodbold
    af Bo Kampmann Walther
    168,95 kr.

    Cristiano Ronaldo har millioner af fans over hele kloden. Det samme har Real Madrid. De følges, ses og beundres af et globalt publikum. Hvorfor? Moderne fodbold er under forandring. Fra at være folkets arbejderklassesport til big business i stræben efter perfektionisme. Spillere skabere ikke længere kun resultater på banen og pokaler til trofæskabet. De rykker globale markedsandele som reklame- og marketingssøjler med milliardomsætninger til følge, med den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo som personificeringen af fodboldens rejse.Præstationer der lever foreviges af tv-kameraer, blitzende kameraer og fansenes blinkende mobiltelefoner, der får de opsigtsvækkende kampe og mål til at leve videre på de sociale medier. Fodbold er gået fra folkesport til fantasi. Den rejse og forvandling er 'Fodboldfantasi – Ronaldo, Real Madrid og Moderne Fodbold' en analyse af, skrevet i et medrivende og levende sprog. Forfatteren er Danmarks førende Real Madrid-skribent, medieforsker ved SDU, Bo Kampmann Walther, der med en stærk fortællerstemme tager læseren med ind i fodboldens moderne maskinrum og indvier læseren i sportens nye væsen. Et tankesæt der har set en ung portugisisk dreng ved navn Cristiano med skæve tænder og kejtet smil blive til fodboldens største stjerne, og hvilken rolle mægtige Real Madrid har spillet som udklækker af den fodbold, der i dag operer med milliardbudgetter som klodens største sportsgren.

  • - En CIA-analytikers beretning om den unge diktator
    af Jung H. Pak
    138,95 - 224,95 kr.

    Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.Den unge diktatorKim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene.Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure.TransformationenI bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var.Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk.JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic, USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

  • - En bog om Søren Kragh-Jacobsen
     
    238,95 kr.

    Der var næppe nogen, der havde forudset, at lærlingen Søren Kragh-Jacobsen skulle blive en af sin tids store, danske kulturpersonligheder. Han har imidlertid sat nye standarder for dansk børne- og ungdomsfjernsyn, og han er blevet en af sin generations vigtigste filmskabere. De fleste kender Søren Kragh-Jacobsens film og sange. Fra succeser som Vil du se min smukke navle og Gummitarzan til modne mesterværker som Drengene fra Sct. Petri og Mifunes sidste sang. Og uforglemmelige TV-produktioner som Omsen & Momsen. De fleste kan nynne med på ”Kender du det?” (den med Mona) fra debutpladen, men også andre af sangene fra hans tre albums står distancen i dag.Gennem efterhånden fem årtier har Søren Kragh-Jacobsen leveret lyd og billeder til den fortløbende hverdagsdanmarkshistorie. Her er bogen om hans liv og karriere.

  • af Henrik Prætorius
    198,95 kr.

    Elektromagnetismens opdager, Hans Christian Ørsted, fejres i denne spektakulære udgivelse. HCØ opdager elektromagnetismen i 1820. Det er en af de mest betydningsfulde opdagelser i videnskaben nogensinde. HCØ er med andre ord en af de største forskere, Danmark har fostret. Men i sin egen tid var HCØ en videnskabelig oprører, der livet igennem måtte slås for sine ideer. HCØ – Kampen om videnskaben fortæller historien om én mands rejse mod oplysningens tinde, om hans sejre og nederlag, og om den gejst, eller ånd, der drev ham. I samarbejde med Videnskabernes Selskab udgiver Cobolt en tegneserie om Danmarks største videnskabsperson, H. C. Ørsted og fejrer dermed 200-året for hans skelsættende opdagelse af elektromagnetismen. Forfatter, Henrik Prætorius, er videnskabsformidler og har blandt andet 20 års erfaring som videnskabsjournalist i DR og Experimentarium. Peter Snejbjerg er tegneserieskaber særligt kendt for sit arbejde for det amerikanske forlag DC Comics, hvor han har tegnet til blandt andet Batman, Books of Magic (Neil Gaiman) og Preacher. Snejbjerg står også bag en række Anders And-historier. Niels Roland, illustrator og tegneserietegner, er særligt kendt for den videnskabelige stribe i Weekendavisen ‘Kloge hoveder’ og børnetegneserien i samme avis ‘Nøglevogterne’ (bind 1-2 er udkommet på Cobolt). Angelica Inigo er tegneserieskaber og illustrator og hun er uddannet i Grafisk Fortælling på The Animation Workshop. Projektet HCØ – Kampen om videnskaben er støttet af Novo Nordisk Fonden

  • af Konfucius
    293,95 kr.

    Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

  • af Jes Holtsø
    94,95 - 248,95 kr.

    Hele Danmark fulgte Jes Holtsø blive voksen - fra lille bebrillede Børge til stor, knallertkørende teenageknægt. Arbejderklassens barnestjerne endte imidlertid som en tragedie. Allerede i Olsen-Banden-årene begyndte han at ryge hash og tage stoffer.Jes Holtsø endte på gaden, og i bogen fortæller han råt og ærligt om samfundets og Københavns underside, som det blev oplevet af ham selv, en poetisk og musikalsk sjæl, der blot ikke kunne holde sig fra heroinen. Nedturen varede over 15 år. Med årene endte Jes som hjemløs allernederst i de fattige misbrugeres hierarki. I bogen beretter Jes dels om turen derned, dels om hverdagen og overlevelseskampen på samfundets bund. Om vold og modbydeligheder - men også om venskaber og om, hvordan han mod alle odds bevarede en kerne af menneskelighed i sit afpillede skrog. Jes Holtsøs skyggevandring ender først, da tilfældige hændelser og en livsfarlig gæld tvinger ham væk fra Vesterbro og til et behandlingssted på Lolland. I dag arbejder han på Det Kongelige Teater og er efter eget udsagn i gang med at leve et almindelige liv med arbejde, børn og andre fornøjelser - blot med 20 års forsinkelse.

  • - Samtalememoirer
    af Alf van der Hagen
    119,95 - 248,95 kr.

    Suzanne Brøgger i samtale med den norske kulturskribent Alf van der Hagen, men det er meget mere end Brøggers erindringer: Det er synspunkter på samfundsmæssige forandringer, kommentarer til eget forfatterskab, eksistentielle overvejelser, livsbetragtninger, holdninger og meninger. Suzanne Brøgger siger selv, at dette er den mest biografiske bog overhovedet og den eneste om hele hendes liv. 

  • - Arkitekt Erik V. Linds virke - mejerier og andre bygninger 1904-1955
    af Paul-Erik Lind
    249,95 kr.

    Erik V. Lind var fra Skive og hans livshistorie er et spændende og optimistisk vidnesbyrd om kreativitet og alsidighed. Erik V. Lind er først og fremmest kendt som arkitekten, der tegnede demokratiet i Danmark. I form af 300 mejerier her i landet – og ét i Island. Han var aktiv i årene 1904-1956, hvor den danske andelsbevægelse nåede sit højdepunkt. Udover mejerierne havde han et omfattende byggeri af villaer, sygehuse, banker, fabrikker og landejendomme. Hans virke udstrakte sig til det meste af Jylland. Denne bog fortæller om udviklingen og mangfoldigheden i hans byggerier igennem et halvt århundrede, og den fortæller også hans livshistorie og hans mangesidede virke som som familiemenneske, tømrer, naver og arkitekt i Skive.Fortællingen om Erik V. Lind er samtidig historien om et Danmark, hvor landets købstæder, landsbyer og stationsbyer spillede en afgørende dynamisk rolle. Forbundet af et vidt forgrenet jernbanenet var de vækstcentre, der bidrog til at understrege, at udviklingen ikke kun foregik i de store byer. Vi står på skuldrene af dette Danmark. Bogen er gennemillustreret.

  • - Grådighed, svindel og storhedsvanvid i Silicon Valley
    af John Carreyrou
    218,95 - 278,95 kr.

    Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.

  • - Abortlæge, idealist og seksualoplyser
    af Jens-Emil Nielsen
    59,95 - 98,95 kr.

    Leunbach er kendt som lægen, der kom i fængsel for medvirken til aborter. Men han var meget andet og mere. Han var søn af en dansk præst og en dansk-vestindisk mor. Han var doven og excentrisk i gymnasiet, men blev læge med førstekarakter og skrev teoretiske bøger om socialisme og arvehygiejne, inden han fandt sin livsopgave med at forebygge uønsket graviditet. Han lærte 40.000 kvinder at bruge pessar. Men da han mødte kvinder i nød, kunne han ikke lade være med at hjælpe dem. Han var idealist. De fattige fik gratis behandling, mens de velhavende måtte betale. Med foredrag og bøger blev han en af Danmarks store seksualoplysere. Hans eget liv blev dramatisk med fængsling og flugt under besættelsen. Og han døde uden at opleve, hvad p-pillen og fri abort kom til at betyde for kærligheden og sexlivet. Bogen handler også om andre seksualreformister som J. P. Müller, Chr. Christensen, Marie Nielsen, Thit Jensen, Jo Jacobsen, Fanny Miranda, Tage Philipson og Wilhelm Reich. Månedens fagforfatter februar 2020: https://danskforfatterforening.dk/f-gruppen/2020/02/01/maanedens-fagforfatter-jens-emil-nielsen/ "Styrken ved Nielsens bog er, at han - nogenlunde konsekvent - koncentrerer sig om manden, som han indledningsvis karakteriserer som idealist og en af sine helte. Og Leunbach synes virkelig at fortjene sin egen bog... Nielsen skriver let og ligefremt, idet han blandt andet gør flittig brug af Leunbachs scrapbøger. Sidste del af bogen, hvor det politiske og retslige net strammes, er så afgjort den bedste".Arne Hardis, Weekendavisen "Han har gravet sig igennem et enormt materiale for at kunne fortælle om denne kontroversielle dansker, som danske kvinder skylder utrolig meget... Jens-Emil Nielsen skriver letforståeligt og klart... 5 stjerner til forfatteren, der har forsynet bogen med komplet materiale- og navneliste. Og mit kvindeliv skylder doktor Leunbach stor tak".Monica Krog-Meyer, netmagasinet POV International "Bogen konkluderer – ikke overraskende – at Leunbachs virke har haft stor betydning for de kvinder i samtiden, som han hjalp, enten med forebyggelse eller afbrydelse af graviditet. Desuden påpeger bogen, hvordan Leunbach og andre af datidens seksualoplyseres arbejde uden tvivl har banet vejen for den senere udvikling og sidenhen lovgivning på området. Måske det er kontrasten mellem nutidens kvinders muligheder og frihed og datidens kvinders manglende muligheder og frihed, der vækker mest stof til eftertanke".Ester Monrad, historie-online.dk "Biografi om lægen Jonathan Høeg von Leunbach og hans virke som seksualoplyser, abortlæge og forkæmper for ligestilling og arbejdernes rettigheder. For voksne med interesse for seksualpolitik, arbejderklassen og ligestilling... Bogen er stærk i sin gennemgang af de mange uønskede graviditeter og konsekvenserne heraf, ikke mindst for de fattige med kæmpe børneflokke, der ikke kunne brødfødes". Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter. "Ved folketingsvalget den 16. november 1932 blev Danmarks kommunistiske Parti for første gang repræsenteret i Folketinget med to mandater: Aksel Larsen og Arne Munch Petersen. Det lykkedes kun, fordi lægen J.H.Leunbach (1884-1955), der var partiløs, stillede op på DKPs liste og fik 1.100 personlige stemmer. Men hvem var denne Leunbach ? Det kan man få mere at vide om i Jens-Emil Nielsens bog ”Dr. Leunbach –Abortlæge, idealist og seksualoplyser". John Poulsen, månedsbladet Kommunist

  • af Éric Vuillard
    128,95 kr.

    På et hemmeligt møde den 20. februar 1933 i rigsdagspræsidentpaladset samler Adolf Hitler og Hermann Göring 24 af Tysklands mest fremtrædende industrimagnater. Til stede er cheferne for blandt andet Agfa, Allianz, BASF, Bayer, IG Farben, Krupp, Opel, Siemens, Telefunken og Varta. De helt tunge drenge. Formålet er at tilbyde dem en handel med nazisterne, der ønsker finansiel støtte til det kommende Rigsdagsvalg. Til gengæld lover Hitler og Göring at tilgodese den tyske industri under en senere magtovertagelse og forsikrer de fremmødte om, at det næste valg nok bliver det sidste i mange år. Stabilitet og forudsigelighed. Udryddelsen af den kommunistiske trussel, opløsning af fagforeninger og krigsøkonomi. Listen er lang. De tager alle checkhæftet frem og udskriver straks for millioner af Reichsmark.Den 12. februar 1938 mødes Hitler med den østrigske kansler Schuschnigg i residensen Berghof. Formålet er at intimidere Schuschnigg til at acceptere en de facto nazificering af Østrig og kommende indlemmelse i Nazityskland.Dagsordenen består af nedslag i tiden op til krigsudbruddet; ironiske, sarkastiske, men også empatiske skildringer af mindre kendte episoder, der på sin måde varsler og bidrager til den tragedie, der venter lige om hjørnet.

  • af Anita Andersen
    228,95 kr.

    En rørende, dyb og gribende ærlig selvbiografi om et liv som kvinde fanget i en mands krop.I vil kunne læse om min opvækst, om at føle sig fanget i en forkert krop og om at tage kampen op og vælge livet til.En rejse med identitetsforstyrrelse, tilpasning, fordomme, uvidenhed, afstandstagen fra nære relationer, samt om de fysiske og psykiske udfordringer og forandringer, en hormonbehandling kan forårsage.Sidst men ikke mindst kan I læse om min kønsskifteoperation og livet efter.Jeg vil gå i dybden med mine følelser og tanker og håber derved, at I som læsere kan fornemme og måske endda sætte jer ind i, hvordan livet som transkønnet kan være, og hvor meget man er villig til at gennemgå, for at få det bedre inden i.Mange tror, det er et valg, når man pludselig springer ud som transkønnet. Med denne bog håber jeg, at jeg vil kunne overbevise jer om, at det bestemt ikke er et valg.Anita Andersen,kendt fra TV-programmerne:"Spørg mig om alt" på DR3"Født i forkert krop" på TV2

  • af Bent Isager-Nielsen
    94,95 - 196,95 kr.

    Intet drab er nogen sinde blevet opklaret af en enkelt mand. Drabsefterforskning er et holdarbejde, og i EFTERFORSKERNE fortæller tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen om sit tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologer. Et samarbejde, der ofte bidrager med netop den lille brik, der får hele puslespillet til at gå op. Med udgangspunkt i en konkret efterforskning fortæller Bent Isager Nielsen, retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup om deres arbejde og ikke mindst samarbejde, og de beretter om detaljer fra en lang række sager, de har arbejdet med gennem tiden."En stor anbefaling herfra" - Litteratursiden

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.