Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ove Verner Hansen var en mand med store armbevægelser. Han elskede mad og drikke, fest og farver og omfavnede tilværelsen til festligt fulde.»Ja tak« var hans mantra – ja tak til nye oplevelser, ja tak til det gode humør, ja tak til livet. Det hele begyndte og endte i hjembyen Helsingør, men med utallige forunderlige stop undervejs. Ove Verner Hansen var kontoruddannet på byens værft, en uddannelse til en stille tilværelse bag et skrivebord, der med hans egne ord var en eklatant fejltagelse. I stedet blev sangen hans skæbne – eller i hvert fald en del af den. For Ove Verner Hansen nåede at være alt fra skovhugger i Sverige til kongelig operasanger, revyskuespiller i Holstebro, restauratør, de danske smedes hussanger, kong Christian IV og ikke mindst Bøffen. Det var som den tavse skurk i Olsen-banden-filmene, han blev kendt og elsket i enhver afkrog af kongeriget. Ove Verner Hansen – Ja tak til livet er en letlæst mindebiografi for alle dem, der havde en svaghed for Danmarks vel nok største og mest folkekære filmskurk – og alle andre, der nyder en fortælling om en livsnyder, der var en hel del ud over det sædvanlige. Bogen er fuld af muntre anekdoter og fantastiske beretninger, der vil både forbløffe og fornøje. Det er et personligt portræt af et helt igennem forrygende menneske – krydret med masser af unikke billeder. Bogen er blevet til gennem samtaler med dem, der kendte ham bedst – og ikke mindst via de erindringer, som Ove Verner Hansen nedskrev og samlede sammen gennem årene, men efterlod upublicerede, da han døde 20. februar 2016.
At slå børn var engang en del af dansk kultur.Kamma Laurents forsvarede i sangen om Spørge Jørgen retten til det. Robert Storm Petersen illustrerede. Men i stedet for at tage teksten på ordet, tog han den ved vingebenet og tegnede modbilleder. Dementerede og parodierede.Således kom en af Danmarks mest populære børnebøger til verden.Hvorfor? Storm P, Spørge Jørgen og kampen om retten til at stille spørgsmål placerer Spørge Jørgen i en litteraturhistorisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng samtidig med at den giver et helhedsbillede af Storm P., denne kunstneriske altmuligmand, hvis lune og alvor er en uafviselig del af dansk kultur.Asger Albjerg, forfatter, mag.art. og fil.dr., har været højskolelærer i Sverige, leder af Nordens Institut på Åland og lektor i dansk ved Helsingfors universitet. Han har blandt andet skrevet en række videnskabelige artikler og tre børnebøger.
Den store biografi om journalisten og grundlæggeren af Dagbladet Information. Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre. Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de fremmeste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie. I denne biografi afdækker forfatterne Ole Lange og Alex Frank Larsen hele historien om Børge Outze og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og eventyrlige liv som reporter, redaktør og revser.
Jussi Adler-Olsen er på få år blevet et velkendt navn i både Danmark og udlandet. Hans bøger om strømeren Carl Mørck og hans to medhjælpere Assad og Rose udkommer over hele kloden og har solgt i over 16 millioner eksemplarer. Serien er ved at blive filmatiseret, og når han ankommer til Tyskland, verdens vigtigste bogmarked, modtages han som en rockstjerne. Men hvad kræver det at blive en international bestsellerforfatter? Har det en pris? Og hvorfra kommer evnen til at beskrive bestialske mord og menneskelig ondskab af en anden verden? Biografien JUSSI viser hidtil ukendte sider af en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Det er på en og samme tid et danmarksbillede og historien om en dreng, der voksede op på tre forskellige sindssygehospitaler og blev venner med de patienter, som ikke var raske nok til at færdes i samfundet udenfor. Det er historien om stædighed, hårdt arbejde og en lille smule held. Og så er det et portræt af en mand, som går hele vejen. Hver gang. Om forfatteren: Jonas Langvad Nilsson (f. 1974) er uddannet journalist og har skrevet portrætter af en lang række danskere. Han har tidligere udgivet bøgerne Skurk (2005) om skuespilleren Torben Jensen og Amerikanske portrætter (2013), en fagbog om portrætjournalistik. Siden 2006 har han arbejdet på magasinet Euroman. I biografien 'Jussi' tegner han et nærgående portræt af manden bag bøgerne om Carl Mørck og Afdeling Q. Jonas Langvad Nilsson har i mere end fem år fulgt Jussi Adler-Olsen og har interviewet omkring 150 kilder rundt om hovedpersonen. Han var også med, da Adler-Olsen tog på en ni dage lang rejse tværs over USA for at udfordre Dan Brown på bestsellerlisten.
”Hillary Clinton var i København i forbindelse med FN’s sociale topmøde i Bella Center, og enten hun selv eller en kvik person på ambassaden havde fået den idé at markere Kvindernes Internationale Kampdag med at invitere tyve danske kvinder til Rydhave. Det siger sig selv, at vi alle tyve var højt oppe, da vi ankom i vores bedste brunchtøj. Trods alt havde amerikanerne kunnet vælge mellem alle kvinder i Danmark, og de havde valgt os! Det var Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, jorddrotten og lensgrevinde Irene Wedell-Wedellsborg, som hele tiden sagde: ”Jeg fatter ikke, hvad jeg laver her”, kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Susse Wold, formanden for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen og flere politikere, herunder Marianne Jelved og Mimi Jakobsen. Hillary Clinton bragede igennem som en varm, begavet og vittig kvinde. (…) ”Man er så synlig som kvindelig politiker,” sagde Mimi. ”Hver gang, man stikker snuden frem, så kommer der én og hugger den af.” Der blev nikket indforstået rundt om bordet. Den kendte vi godt. Men ikke Hillary. Hun lænede sig frem mod Mimi, og uden at blinke sagde hun opmuntrende: ”Herregud. Den vokser jo altid ud igen.” Jeg faldt for hende lige dér.” (Uddrag fra bogen)
Claus Bryld skriver åbent og ærligt om et liv, hans eget, der i høj grad er blevet præget af farens særdeles aktive rolle i det danske nazistparti før og under besættelsen. Det er en bog, der både provokerer og forarger.Dette er en udvidet udgave af førsteudgaven fra 1995, skrevet efter at Claus Bryld har haft adgang til adskilligt nyt materiale.
Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenhederog stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut. Tilføjes skal det blot, at Klaus Rifbjerg nåede at gennemse og godkende denne endelige version inden sin død.
FRITS HELMUTH er historien om en af de største karakterskuespillere, Danmark har haft. En begavet kunstner, der leverede uforglemmelige præstationer på landets teatre og brillerede i et utal af filmroller – fra Styrmand Karlsen over Karl Aage i Dansen med Regitze til lektor Blomme i Det forsømte forår.Men det er også historien om en følsom mand, der livet igennem kæmpede med at løsrive sig fra sin berømte far, Osvald Helmuth, og med at holde styr på sine mange roller uden for rampelyset: som ægtemand, fader, søn og ven. Om et sammensat og til tider ensomt menneske, der især i sine sidste år druknede sine indre dæmoner i alkohol.Biografien er blevet til i et tæt samarbejde med Mikael og Pusle Helmuth, der åbenhjertigt beretter om den far, de både elskede og havde det vanskeligt med på grund af deres tumultariske opvækst. Desuden har skuespillerne Ghita Nørby, Peter Schrøder og Thure Lindhardt samt instruktøren Kaspar Rostrup bidraget til bogen.
CHAMPENS ORD er min guide til, hvordan du kommer sjovere og nemmere gennem livet som en rigtig guttermand. For hvis du er en guttermand, så er du home safe. Det er noget af det fedeste du kan opnå. Det er en ordentlig person der er vellidt, og bare har styr på sit shit.Bogen er skrevet til min søn Texas, men den er til alle unge mænd der indimellem står og kunne bruge et råd eller en smutvej i livet. Jeg har nok ikke det endegyldige svar, men jeg har formået at komme ud af selv de dummeste situationer, samtidig med at jeg har haft det fucking sjovt. Der er tips om alt fra økonomi til damer, fra alkohol til venner og bare generelt til, hvordan man bliver et ordentligt menneske.Livet kan være svært at komme igennem, men jeg ved, at med denne bog i hånden, kan det umuligt gå helt galt.
VED KÆRLIGHEDENS UDSPRING sætter ord på det uudsigelige. Den taler om kærlighedens inderste natur og det intime nærvær, der muliggøres gennem dyb stilhed, og den formår at formidle dette mellem linjerne og vække det i læseren. Det kan den, fordi ordene bygger på forfatterens indgående erfaringer med at åbne sig for tomheden og hvile i stilheden. Det er en bog, der vil ændre den måde, hvorpå du ser dig selv og verden omkring dig.Vi formes af det, vi elsker. Så enkelt er det. Hvis vi elsker vågent nærvær, bliver hjertet vågent nærværende. Hvis vi elsker at holde hjertets rum rent, bliver hjertet en afspejling af ren kærlighed. Hvis vi elsker sandhed, bliver vi sandfærdige mennesker.Citat fra bogen
Det er aldrig sket før, at en regering i Danmark har hjemsendt sin spionledelse og givet Politiets Efterretningstjeneste lov til at døgnovervåge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste i et år for derefter at anholde, fængsle og tiltale ham og den tidligere forsvarsminister for landsskadelig virksomhed. Senere er sagen faldet til jorden, fordi Højesteret krævede åbne døre og bekræftede landets største statshemmelighed gennem årtier – hemmeligheden om et dansk-amerikansk kabelsamarbejde.I De aflyttede fortæller journalisten og forfatteren Hans Davidsen-Nielsen hele historien om, hvordan det kom så vidt, og hvordan han selv – som ”journalist E” i anklageskriftet – blev en ufrivillig del af det, der i dag kendes som FE-sagen.Foruden beretningen om selve sagen rummer bogen interviews med blandt andre Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen og hidtil ukendte hovedpersoner, som har fået deres liv forandret for altid.
‘Den uventede advokat’ er René Offersens erindringsbaserede fortælling om en advokatkarriere, der ikke lå i kortene. Mønsterbryderen fra Esbjerg kæmpede sig til en position blandt landets fremmeste advokater, og fortæller med ærlighed og smittendebegejstring om arbejdet i den ellers meget lukkede advokatbranche.René Offersen giver et sjældent indblik i arbejdet som procesadvokat, hvor han både synliggør det faglige håndværk og de konkrete sager, så det daglige arbejde bliver megetnærværende for læserne. Der er detaljerede og konkrete beskrivelser af arbejdet med destørste retssager af samfundsmæssig betydning, herunder rigsretssagen mod Inger Støjberg, FE-sagen mod Claus Hjort Frederiksen, fængslingen af Lars Findsen, Dragsdahls injuriesag mod Bent Jensen og sagen mod Peter Brixtofte.
“Danmarks bedste flyver” er titlen på en ny bog skrevet af>> museumsinspektør René Rasmussen og udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. (www.hssdj.dk) Forfatteren er dykket ned i en omfattende research af piloten Christian L. Johannsen (1890-1972). Som sønderjyde blev Johannsen i lighed med flere tusinde andre sønderjyder inddraget i Første Verdenskrig på tysk side. Som pilot var han krigsflyver 1917-1918.>> I 1919 flyttede han til Danmark, hvor han snart blev kendt som “Danmarks bedste flyver”.>> Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920. Det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsspringer i Danmark. Og det var ham, som gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt. Efter et uheld med en trafikflyver i 1927 rejste han til Tyskland, hvor han fortsatte sin flyverkarrie, der bragte ham vidt omkring.>> I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina for den kinesiske flåde, og i 1931 krydsede han Atlanten i fly som den anden dansker. I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe.>> Denne fantastiske historie i en bog på 352 sider med ca. 170 illustrationer udrulles for første gang i sin helhed.>> Bogen koster 298 kr.
AGF er en af Danmarks største fodboldklubber – og en af kontinentets ældste. Siden Anden verdenskrig har den aarhusianske storklub vundet 20 medaljer og mønstret en lang række landsholdspillere.I tobindsværket Legenderne portrætteres de største profiler og nogle af de mest legandariske øjeblikke i AGF’s historie. Flere af legenderne, hvoraf mange er interviewet ti denne bog, vil være kendt af enhver fan, mens andres historie fortjener at blive genfortalt. Fælles for dem alle er deres enorme betydning for klubben, fansene og byen.I første bind hører vi om nordmanden, der tilbragte de fleste aftener på kasino, om den blonde forward, som (måske) blev dopet i Italien, og om Aarhus-drengen der fik sin far til at vende bilen på Horsens Landevej og blev en af klubbens største.I andet bind hører vi om publikumsfavoritten med de utrolige frispark, om den evigt skadede landsholdspiller fra Hammel og om den alt for unge lillebror, der måtte vente to år med at få debut, men siden gjorde landspokalturneringen til sin egen.Legenderne – De 50 største i AGF’s historie bind 1 og bind 2 fåes også som sampak.
The fascinating story behind the making of Bruce Springsteen’s most surprising album, Nebraska, revealing its pivotal role in Springsteen’s career—in development as a major motion picture starring Jeremy Allen White (The Bear) “Brilliant . . . For fans of American music, Deliver Me from Nowhere makes a great ghost story.”—The Boston GlobeAN NPR BEST BOOK OF THE YEARWithout Nebraska, Bruce Springsteen might not be who he is today. The natural follow-up to Springsteen’s hugely successful album The River should have been the hit-packed Born in the U.S.A. But instead, in 1982, he came out with an album consisting of a series of dark songs he had recorded by himself, for himself. But more than forty years later, Nebraska is arguably Springsteen’s most important record—the lasting clue to understanding not just his career as an artist and the vision behind it, but also the man himself. Nebraska is rough and unfinished, recorded on cassette tape with a simple four-track recorder by Springsteen, alone in his bedroom, just as the digital future was announcing itself. And yet Springsteen now considers it his best album. Nebraska expressed a turmoil that was reflective of the mood of the country, but it was also a symptom of trouble in the artist’s life, the beginnings of a mental breakdown that Springsteen would only talk about openly decades after the album’s release. Warren Zanes spoke to many people involved with making Nebraska, including Bruce Springsteen himself. He also interviewed more than a dozen celebrated artists and musical insiders, from Rosanne Cash to Steven Van Zandt, about their reactions to the album. Zanes interweaves these conversations with inquiries into the myriad cultural touchpoints, including Terrence Malick’s Badlands and the short stories of Flannery O’Conner, that influenced Springsteen as he was writing the album’s haunting songs. The result is a textured and revelatory account of not only a crucial moment in the career of an icon but also a record that upended all expectations and predicted a home-recording revolution.
Hvordan oplever vores husdyr verden? I Flush giver Virginia Woolf ordet til digteren Elizabeth Barrett Brownings cocker spaniel og lader hundens perspektiv definere billedet af verden. Vi følger således hunden Flush fra dens tidlige år i landlige omgivelser, tilbragt med forfatteren Mary Mitford, og frem til dens samliv med Elizabeth i London og senere på rejser med hende i Italien. Det er en begivenhedsrig biografi, fuld af de farer livet som hund indebærer, blandt andet kidnapning og isolation. Men også en bog om køn og klasse i det victorianske Englands London.Portrættet af Flush er skrevet med stor humor og elegance, og til trods for en charmerende lethed i sit anslag er Flush et uforglemmeligt værk fostret af en vild fantasi og en stærkt sanselig forestillingsevne, som uden omsvøb giver os et billede af livet som hund.Flush er en klassiker inden for den såkaldte dog fiction – og et tidligt eksempel på den artslitteratur, der i dag synes mere aktuel end nogensinde.Virginia Woolf (1882-1941) var forfatter, essayist, forlægger og intellektuel. Hun blev en central figur i Bloomsbury-kredsen og betragtes i dag som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere og feminister. Hendes ikoniske essay Eget værelse var et forsvar for kvinders autonomi og kreative frihed. Hendes værker Mrs. Dalloway, Til fyret og Bølgerne er sammen med Flush. En biografi klassikere i moderne litteratur.Oversat af Mogens Boisen og Kirstine Ersbøll MeyhoffEfterord af Elisabeth FriisIllustration af Evalou Hauge
Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke.Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen.Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af.Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten.Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit.Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.
En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende kræftsygdom.Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.
Da Pelle Hvenegaard og hans kone Caroline for syv år siden adopterede Ukhona, var det en livsdrøm, der gik i opfyldelse. Et barn at tilbringe livet med – et barn at give alt det videre til, som man selv har oplevet og erfaret.Pelle Hvenegaards bestseller Kære Zoe Ukhona handlede om alt det, det krævede, før drømmen gik i opfyldelse. Læserne tog imod den med storm.KÆRE UKHONA Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen … er en bog til det barn, han siden har lært at kende. For tænk, hvis man ikke får tid til at give sit barn alt det, man gerne vil?Bogen er Pelle Hvenegaards livssyn som underholdende litterært testamente. Her er tankevækkende, tænderskærende, morsomme og rørende tekster og alt det, man gerne vil give sit barn videre på livets rejse.Selvom bogen er skrevet til hans datter, vil man som læser komme til at tænke over, hvad livet går ud på, og hvad det egentlig er, man giver videre. Er man den, man gerne vil være, og lever man det liv, man ønsker sig?Pelle Hvenegaard er journalist og har arbejdet i TV-branchen og udgivet flere bestsellerbøger. På @pellehvenegaard deler han sit liv og verdenssyn med mere end 90.000 følgere.
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.
"A comprehensive illustrated guide to Formula 1 racing, from its fascinating origins and inner workings to the top drivers of the 1950s through today"--
Med Tobias Rahims folkelige gennembrud fik Danmark en popstjerne af en slags, vi ikke har set før. Med sin tværkulturelle baggrund, personlige samfundskritik og insisteren på en ny og nuanceret manderolle ramte Rahim noget i tiden. Og ramte det så rent, at han blev genstand for et fanhysteri uden sidestykke herhjemme de sidste mange år.STOR MAND handler om de to år, hvor Rahim brød igennem – og om det, der gik forud. Den erfarne musikjournalist og forfatter Espen Strunk har fulgt Rahim tæt, og gennem en række koncertreportager og essays kommer han her med sit bud på, hvad det var, der skete, da en 30-årig dansk-kurdisk fyr fra Aarhus pludselig blev landets største popstjerne.Bogen er rigt illustreret med flotte koncertfotos fra Rahims halvandet år lange triumftog af en turné, fra foråret 2022 og frem til den store finale i Tivoli i København i september ‘23.
“A visceral and incisive collection of six propulsive personal essays.” —Vanity Fair*A New York Times Book Review Editors' Choice * Named a Most-Anticipated Book by Entertainment Weekly, Lit Hub, and AV Club * New York Times Paperback Row*From the Academy Award-winning screenwriter of Women Talking and the acclaimed director and actor Sarah Polley, Run Towards the Danger explores memory and the dialogue between her past and her presentThese are the most dangerous stories of my life. The ones I have avoided, the ones I haven’t told, the ones that have kept me awake on countless nights. As these stories found echoes in my adult life, and then went another, better way than they did in childhood, they became lighter and easier to carry.In this extraordinary book, Sarah Polley explores what it is to live in one’s body, in a constant state of becoming, learning, and changing. Each of these six essays captures a piece of Polley’s life as she remembers it, while at the same time examining the fallibility of memory, the mutability of reality in the mind, and the possibility of experiencing the past anew, as the person she is now but was not then. As Polley writes, the past and present are in a “reciprocal pressure dance.”Polley contemplates stories from her own life ranging from stage fright to high-risk childbirth to endangerment and more. After struggling with the aftermath of a concussion, Polley met a specialist who gave her wholly new advice: to recover from a traumatic injury, she had to retrain her mind to strength by charging towards the very activities that triggered her symptoms. With riveting clarity, she shows the power of applying that same advice to other areas of her life in order to find a path forward, a way through. Rather than live in a protective crouch, she had to run towards the danger.
Bogen om arkitekten Grethe Meyer er en levende og personlig fortælling om et komplekst og arbejdsomt kvindeliv i en tid, hvor den moderne tilværelse skulle indrettes ude i de mange små lejligheder og nybyggede parcelhuse. Grethe Meyer kæmpede for at forene sine kompromisløse ambitioner med familieliv og kompliceret kærlighed, og biografien er en kilde til forståelse for hendes designs og deres væsentlighed i den tid, de skriver sig ind i.Grethe Meyer var en af de få kvinder, som insisterede på sit talent og sine ideer, og hun gav os bl.a. Boligens Byggeskabe og servicerne ‘Blåkant’ og ’Ildpot’, der stod på rekordmange danske spiseborde gennem flere årtier. Hun var enlig mor i en tid, hvor det var tabuiseret at træde uden for de traditionelle familiemønstre, og hendes mangeårige forhold til kollegaen Børge Mogensen bidrager til billedet af en kvinde med ukonventionelle livsvalg.Der mangler et værk om en af de få kvinder, som gjorde sig gældende på scenen for dansk arkitektur og design på netop denne tid, hvor der blev banet vej for den danske funktionalismes enkle æstetik. En bog, hvor Grethe Meyers liv og værk kan fungere som en prisme til at se på de kvindelige arkitekter og designeres rolle og arbejde i skyggen af de store mandlige møbelmestre, der i høj grad har sat sig på fortællingen om det danske designboom.
"Skal åbnes ved min død" er Patricia Asbæks eventyrlige erindringer. En fortælling om et liv i bevægelse. Om fransk overklasse og danske 68’ere. Om kunstnere og kongelige. Om eventyr og overlevelse. Om skønhed og sandhed. Og om sent i livet at modtage et brev, der forandrer alt.Patricia Asbæk blev født i Casablanca i 1945. Hendes mor var korsikansk, hendes far dansk. Hun voksede op i Marokko, Frankrig, England og Danmark, hvor hun mødte sit livs kærlighed, Jacob Asbæk, uddannede sig, blev galleriejer, fik tre sønner og i godt fem årtier har været et kraftfuldt samlingspunkt – i sin familie og i kunstverdenen.
"Shotokan Karate – fra Hvidt bælte til Sort er skrevet af Bjarne Ibsen. Det er et gennemført værk på dansk om Shotokan Karate.Karate er et avanceret kampsystem, hvor stød, spark og parader indgår i et velafbalanceret bevægelsesmønster. Dette mønster gør det muligt at mobilisere hele kroppens styrke som drivkraft bag den enkelte karateteknik med blot en brøkdel af et sekunds varsel. Den karakteristiske eksplosive koncentration af kraft, der er så særegen for karate, opnås kun gennem vedholdende og systematisk træning, hvor samtlige teknikker konstant forbedres og rationaliseres. Enhver overflødig bevægelse elimineres for at fremme og forfine motorikken ned til den mindste detalje, så det ultimative mål for funktion og effektivitet realiseres.Den beskrevne karatestil i bogen er Shotokan. Den trænes inden for Denmark Shotokan Karate-Do Federation (D.S.K.F.). Shotokan er den mest udbredte stilart globalt. Den praktiseres og organiseres af et betydeligt antal internationale og nationale karateforbund.Uanset hvor mange af de andre forbund, der påstår at dyrke den mest sande eller autentiske stil, er det tekniske grundlag stort set identisk over hele verden. Små forskelle ses som regel i de forskellige stilarters tolkning af de 26 Katas, der betragtes som fundamentet for hele Shotokan-stilartens tekniske opbygning.Bogen er opsat med farvet baggrund i de tekniske billeder som en af de eneste på markedet. Det gør det meget lettere at se hvordan teknikkerne skal udføres."
Lægen er klar i spyttet, da Karina efter længere tids smerter i kroppen søger svar på sine symptomer. Den 35-årige mor til to har arvet samme bindevævsygdom, som langsomt tog hendes egen mor fra hende i en alt for tidlig alder. Den livsændrende dom tvinger hende til at lægge en ny plan for livet – Plan B, som går ud på at skabe så mange gode minder sammen med familien som muligt, inden sygdommen overtager hendes liv. Med sejlbåden Evy tager Karina og hendes familie på en jordomsejling, der skal ændre alt. Plan B er den virkelige historie om 1000 dages eventyr, som fører den danske familie gennem troperne, til møder med indfødte stammefolk og lander dem midt i en kartelkrig i de mexicanske gader. Undervejs må de lære at overgive sig til det uventede, kæmpe med overvejelserne om at give op og rejse hjem, ligesom de må indse, at turen til paradis langt fra altid kan gå efter planen.
Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af. Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt. Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert. Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.
Dramatisk fortælling om, hvordan Johan Sundstein erobrede esporten, fik hævn og blev mangemillionær.Han synker og lukker øjnene kort. Da han åbner dem på klem, fosser euforien ud i fingrene. Han banker tastaturet itu med næverne og tager sig til hovedet. De gjorde det fandeme. De vandt det hele. Sammen. Johan ’N0tail’ Sundstein er et af de mest prominente navne på den globale esportsscene. Med sin ukuelige tro på egne evner er han blevet den esportsstjerne, der har tjent flest præmiepenge i verden på tværs af alle spil. Nu fortæller han om den dramatiske rejse fra snuskede netcaféer på Frederiksberg til et liv i enorme arenaer med tusindvis af skrigende fans. En rejse fyldt med venskaber, svigt og hævn. Fremfor alt har turen til tops lært Johan, at talent alene aldrig kan give dig succes. Det kræver karakter. N0tail – Karakter slår talent er Johan Sundsteins fortælling om esportsscenens skyggesider, om troen på sig selv og om vrede som drivkraft i en tid, hvor hans tætteste forlod ham, da han havde allermest brug for dem.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.