Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ditte Giese & Anne Sofie Allarp
    118,95 - 213,94 kr.

    En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet. Ditte Giese & Anne Sofie Allarp har markeret sig som to af deres generations stærkeste og modigste stemmer i debatten om køn og kultur, og det afspejles i brevene mellem dem, som er en bramfri og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020. Ditte Giese er kulturjournalist og har i årevis fungeret som kritiker, kommentator og analytiker af sin samtid og generation. Hun er især kendt som feministisk debattør og var i et årti en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer, inden hun for nylig skiftede spor til det digitale, start-up-medie Heartbeats, hvor hun laver podcast og er journalistisk chef. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i en sammenbragt familie på Amager og har tidligere udgivet bogen '90-er bogen – fortællinger fra det sjove årti. Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er fast kommentator på Berlingske og jævnligt på TV2News, og mener i det hele taget ofte noget om politik og internationale forhold i danske medier. Anne Sofie Allarp har boet 1/3 af sit voksenliv uden for Danmark på fire forskellige kontinenter, og bor i dag sammen med sine to børn i København. Hun skrev i starten af 2010erne de to anmelderroste spændingsromaner Falske Stemmer og Hændelsen.

  • - Københavnertrilogi 1
    af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

  • - En livsfortælling
    af Peter Bastian
    43,94 - 247,95 kr.

    Peter Bastian blev verdensberømt i Danmark efter i 1987 at have udgivet bogen IND I MUSIKKEN, der alt i alt har solgt i godt 100.000 eksemplarer og var en øjenåbner af dimensioner.    I denne nye bog tager han fat i sin samtid og giver med afsæt i sit eget liv som dreng, ung mand, voksen og patriark en kærlig og nådesløs karakteristik af nutidens mennesker, nutidens dårskab, nutidens målløshed. Han er stadig væk en fandenivoldsk, vittig og skarp samfundsborger der kigger sig omkring og tænker: det her kan vi gøre bedre. Og det kommer han så med sit bud på hvordan.  I ngen væsentlige emner går fri - kønsroller, opdragelse, musikkens væsen, identitet og mangel på samme, global bevidsthed - Peter Bastian tager livtag med det hele og gør det forrygende godt.  Lydbogen er indlæst af forfatteren.

  • af Karen Blixen
    43,94 - 308,95 kr.

    Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning

  • - Fortælling om en familie
    af Aydin Soei
    43,94 - 227,95 kr.

    Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

  • - I krig og fred
    af Per Stig Møller
    43,94 - 269,95 kr.

    Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig. I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne. Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført. Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

  • af Peter Schmeichel
    87,00 - 187,95 kr.

    Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”

  • - Københavnertrilogi 2
    af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

  • - De første 100 år
    af Jacob Wendt Jensen
    72,95 - 247,95 kr.

    Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige. Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor. Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier. Intet liv kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Biografien favner både en hyldest, det kritiske blik og Lise Nørgaards bramfri opfordring til forfatteren om, at ”det ikke må blive for rosenrødt”.

  • - Til døden os skiller
    af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 269,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014. 

  • - Erindringer fra celle 18
    af Mette Mayli Albæk & Lars Findsen
    187,95 - 231,95 kr.

    I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.

  • af Dolly Alderton
    107,95 kr.

    At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. Igennem sine klummer i Sunday Times, Daily Telegraph og Marie Claire, og hitpodcastet The High Low, har hun kastet sig hovedkulds ud i datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om katastrofale fester med Rod Steward-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen. Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en britisk stemme, der ifølge flere anmeldere er Englands nye Caitlin Moran, en Norah Ephron for det 21. århundrede. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie, der vækker genklang hos kvinder i alle aldre om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent. Dolly Alderton er en britisk prisvindende journalist og skriver for flere af landets største dagblade, heriblandt Sunday Times og Daily Telegraph. Hun er derudover vært for The High Low, en podcast som ugentligt dækker nyheder og popkultur, og som igen og igen topper de europæiske hitlister.

  • - Den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark
    af Ben Macintyre
    72,95 - 247,95 kr.

    En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmelighederfra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til atafværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.

  • - Med hjertet som indsats
    af Lars Møller
    43,94 - 167,95 kr.

    Lars Møller kender livet som jægersoldat ud og ind – lige fra den benhårde træning, de militære operationer, rejserne og den hæsblæsende action til frustrationerne og de mange afsavn og bekymringer. I Jæger 200 fortæller han åbent og ærligt om sine 25 år i Jægerkorpset og deler ud af sine utrolige historier fra det danske forsvars mest avancerede eliteenhed.   Men Jæger 200 er ikke kun en soldaterbog. Det er også en bog, der gør op med den mystik og lukkethed, som ellers omgiver Jægerkorpset – og en bog med masser af refleksioner over de dilemmaer, man bliver konfronteret med som jæger: Hvorfor sætte livet på spil i et fremmed land? Og hvad gør det ved en at blive tvunget til at slå et andet menneske ihjel for selv at overleve?   Bogen er rigt illustreret med aldrig før offentliggjorte fotos fra Jægerkorpsets operationer i ind- og udland.

  • af Manu Sareen
    247,95 kr.

    Hører du overhovedet efter?! er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Manu Sareen. Udgivet i 2021 af People'sPress, denne bog tilbyder en unik blanding af genre, der vil holde dig engageret og underholdt. Manu Sareen har formået at skabe en verden, der trækker læseren ind fra den allerførste side. Udgivelsesåret 2021 markerer et højdepunkt i forfatterens karriere, hvor han har formået at skrive en bog, der er både tankevækkende og underholdende. People'sPress, forlaget bag denne udgivelse, er kendt for deres engagement i at bringe kvalitetslitteratur til læserne, og denne bog er ingen undtagelse. Hører du overhovedet efter?! er et must-read for enhver bogelsker.

  • af Knud Rasmussen
    138,95 - 413,95 kr.

    "Det er en tidlig Morgen paa Toppen af det stejle East-Cape, der danner Sibiriens yderste Forbjerg mod Øst... Landskabet har en rolig Vælde over sig;langt ude skimtes Horisontens Soldis Øen Store Diomedes, der her i Strædet danner Skellet mellem Amerika og Asien. Fra det Sted, hvor jeg staar, ser jeg fra Verdensdel til Verdensdel, thi bag Store Diomedes fortoner en anden Ø sig som en blaa Taagebanke; det er lille Diomedes, og den hører til Alaska." I 1921 begyndte Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition. Rejsen varede i hele 3 år og strakte sig over 18.000 kilometer, det halve af jordens omkreds. På sin færd satte Knud Rasmussen sine fødder i Sibirien, Grønland og i det nordligste Amerika. Dette er hans egen fortælling, om en rejse, der ikke blot var fuld af spændende oplevelser, vild og storslået natur, men som også var ved at koste ham livet mere end én gang.

  • af Simon Critchley
    219,95 - 257,95 kr.

    Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

  • - Umage erindringsglimt, nænsomt illustreret
    af Per Arnoldi
    327,95 kr.

    Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå sine egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende.Med SOLO har Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de seneste cirka 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Per Arnoldis erindringer er en farverig tour de force gennem de seneste årtiers kulturliv, og i bogen beretter han med mange sjove anekdoter om sit liv og sin samtid i sin karakteristiske veloplagte, indsigtsfulde og skarpe stil.Bogen er illustreret med en lang række billeder – fra privatfotos og egne værker over pressebilleder og avisudklip fra tiden til danske og internationale kunstneres værker. Alle nøje udvalgt af forfatteren.

  • af Jennette McCurdy
    222,95 kr.

    I'm Glad My Mom Died is a deeply moving and poignant book written by Jennette McCurdy. Published by Simon + Schuster Inc. in 2022, this book belongs to a genre that beautifully blends raw emotions with captivating storytelling. The author, Jennette McCurdy, is known for her ability to weave words into a narrative that touches the heart and provokes thought. In 'I'm Glad My Mom Died', she explores themes of loss, love, and acceptance in a way that is both riveting and relatable. This book not only showcases McCurdy's prowess as a writer but also offers readers a glimpse into her personal journey. A must-read for those who appreciate honest and heartfelt storytelling. Published by the renowned Simon + Schuster Inc., this book is a testament to McCurdy's literary talent and her courage to share her story with the world.

  • af Signe Wulff
    330,95 kr.

    For Karen Blixen var gastronomi en kunst på lige fod med litteratur, musik og maleri.?Derfor gik hun til gastronomien med dannelse, selvbevidsthed, passion, ufravigelige kvalitetskrav og høje forventninger. Med en ukuelig vilje lykkedes det Blixen at stable et køkken op på farmen i Afrika. Hendes madlavning gik fra et absolut nulpunkt hvad angik håndelag, udstyr og råvarer og endte med at blive kaldt det afrikanske kontinents svar på Ritz.?Da hun blev forfatter, lagde hun kogekunsten på hylden - i hvert fald den udførende del. For Karen Blixen forblev en stor gourmet hele livet og brugte hyppigt sin gastronomiske viden i sine fortællinger.I KØKKENET MED KAREN BLIXEN tager læseren med på kulinarisk vandring gennem Karen Blixens liv og forfatterskab. Den følger i forfatterindens fodspor fra barndomshjemmet til Britisk Østafrika og videre til Paris, New York og tilbage til Rungstedlund - med afstikkere i form af farverige beretninger fra gastronomiens kulturhistorie.Bogen gengiver også - for første gang - over 40 af Karen Blixens egne yndlingsopskrifter fra hendes læretid som kokkeelev i København. Og så kommer den med et nyt bud på den rigtige menu fra Babettes gæstebud. med tilhørende opskrifter.

  • - Hells Angels indefra
    af Morten Frich
    68,94 - 92,95 kr.

    Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."

  • - Med forord af Dy Plambeck
    af Tove Ditlevsen
    72,95 - 128,95 kr.

    I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

  • af Martin Bigum
    43,94 - 269,95 kr.

    Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.

  • af Barack Obama & Bruce Springsteen
    288,95 - 399,95 kr.

    Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.

  • - En overlevendes beretning
    af Eddy de Wind
    177,95 - 237,95 kr.

    Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

  • - For evigt
    af John Lindskog
    227,95 kr.

    Den udødelige forbrydertrio med Egon, Benny og Kjeld har underholdt danskerne i et halvt århundrede. Gennem 14 suveræne film tog de tre småforbrydere temperaturen på folkesjælen med en underfundig charme, der har holdt siden 1968. I denne bog kan man genopleve legendariske øjeblikke med Olsen-banden i ord og billeder. Læse om muntre og mærkelige hændelser bag kameraerne. Og blive klogere på tilblivelsen af Danmarks bedste filmserie. Journalist og Olsen Banden-kender John Lindskog beretter om de mest fremtrædende personer i serien, både dem foran og dem bag kameraet. Bogen er fuld af herlige anekdoter og rigt 4-farve-illustreret med originale stills fra filmene og unikke billeder fra optagelserne.

  • - En biografi om Carl Madsen
    af Chris Holmsted Larsen
    43,94 - 288,95 kr.

    En biografisk fortælling om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret - en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort. Fra kampen om retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier satte han sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien og tryllebandt offentligheden som usvækket stalinist, revser af det borgerlige samfund og forsvarsadvokat i højt profilerede retssager.

  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • - Vrede er mit mellemnavn
    af Lisbeth Zornig Andersen
    247,95 kr.

    Genudgivelse i pocket-format Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer. Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

  • - Genvind autonomien i en digital tidsalder
    af Vincent Hendricks
    167,95 kr.

    En bog om hvordan fire gamle dyder kan give os større handlefrihed.Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skal have nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden er vores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen. Ifølge Hendricks taler meget nemlig for, at vi uden vores vidende er blevet berøvet vores frie vilje og i stedet er blevet til produkter, der kan handles på det evigt voksende marked for information og manipulation. Det er ærgerligt, når vi nu engang har fået evnen til kvalificeret overvejelse, beslutning og handling. Gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og personlige refleksioner argumenterer Hendricks for, at vejen til at generobre vores autonomi og vende verden ligger i fire klassiske latinske dyder og i en ambition om at være det, han kalder ’ordentlige mennesker’.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.