Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Arsène Lupin – gentlemantyv" indeholder de første ni historier om tyv og detektiv Arsène Lupin, der blev bragt i det franske magasin "Je Sais Tout" i årene 1905-07. Undervejs viser han sig at være sit engelske modstykke Sherlock Holmes, der efter protester fra Arthur Conan Doyle blev til Herlock Sholmes, langt overlegen.Den franske gentlemantyv og detektiv Arsène Lupin bliver ofte beskrevet som det franske svar på Sherlock Holmes. Den første historie om ham udkom i 1905 i magasinet "Je Sais Tout", og siden har han optrådt som hovedperson i en lang række noveller og romaner. I alt foreligger der seks bøger om den populære detektiv på dansk; "Arsène Lupin – gentlemantyv" (1), "Arsène Lupin kontra Herlock Sholmes" (2), "Arsène Lupin – Den hule nål" (3), "Arsène Lupin – krystalproppen" (4), "Arsène Lupin – i al fortrolighed" (5) og "Arsène Lupin – pigen med de grønne øjne" (6).Maurice Leblanc (1864-1941) var en fransk forfatter, som primært er kendt for sine noveller og romaner om den fiktive gentlemantyv og detektiv Arsène Lupin. Lupin blev skabt på bestilling af magasinet "Je Sais Tout", som modsvar til de meget populære, engelske historier om Sherlock Holmes, og blev en øjeblikkelig succes. Selvom Maurice Leblanc også skrev andre bøger, koncentrerede han sig fra 1907 hovedsageligt om historierne om Arsène Lupin.
I seniorlandsbyen Coopers Chase ånder alt fred og idyl. Livet går sin vante gang, og der er mord på menuen hver torsdag i Puslespilsstuen, hvor fire venner dyrker deres passion: uopklarede mordsager.Men da et brutalt drab ryster vennegruppen, kastes de fire venner lige lukt ud i en virkelig mordsag og et kapløb med tiden for at fange morderen i deres midte.Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron er måske nok oppe i årene, men de giver ikke så let op. Vil det lykkes for vores listige og helt vidunderlige venner at fange morderen, før det er for sent?
Da en elev pludselig dør på Skt. Stephens skole langt ude på landet i Norfolk, forsøger forstanderen ihærdigt at iscenesætte den chokerende hændelse som en tragisk ulykke.Det lokale politi vil dog ikke udelukke, at der er tale om en forbrydelse, og sagen får den talentfulde efterforsker Jazmine ’Jazz’ Hunter til at vende tilbage til politiet. Jazz har haft sine grunde til at trække sig tilbage fra en lovende politikarriere i London, men hun går modvilligt med til at stå i spidsen for efterforskningen for at gøre sin tidligere chef en tjeneste.Sammen med sin loyale kollega Alistair Miles træder Jazz ind i kostskolens lukkede verden, og da hun begynder at undersøge omstændighederne omkring eleven Charlie Cavendishs tragiske død, tager begivenhederne snart en foruroligende drejning.Mens sneen lægger sig over landskabet, og skolens personale rykker sammen, kompliceres sagen yderligere, og da der bliver gjort et grusomt fund på skolen, forvandler sagen sig til den mest udfordrende i Jazz’ karriere. For kostskolen gemmer på hemmeligheder, der er mørkere, end hun nogensinde havde forestillet sig ...
En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.
Bertram og hans tre venner har dannet en lille tyvebande ved navn Ravnene. Han bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice. Hans far husker han ikke særlig godt, for Bertram var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en dyr "Schott Made in USA"-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. I lommen finder han noget skjult under foret, og det får fatale følger ikke kun for Bertram.Rolando Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt ud til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Da fængselsbetjenten er far til Rolandos barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Er der i virkeligheden ikke tale om selvmord? Også Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er på sagen om dødsfaldene, der alle ser ud til at have forbindelse til en fange, morderen Patrick Asp, som har dræbt sit eget spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede. Da der sker flere mystiske dødsfald, og en højesteretsdommer forsvinder sporløst, går Rolando Benito og Anne Larsen sammen om at finde sammenhængen, der viser sig at føre tilbage til Bertram og tyveriet af jakken. Nu er Annes liv også i overhængende fare.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).
Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over Evas død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe - en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.Ravn bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til storforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage af sted. I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm. En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, og som nu har udset sig sit næste offer. Afsporet er første bind i spændingsserie om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, der som privatopdager hyres til at finde forsvundne personer."Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider, sad jeg og ønskede jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN.DK (*****)
Da en skræmt og forvirret kvinde en dag dukker op på detektivbureauet i Denmark Street og påstår, at hun bliver forfulgt og lagt for had på nettet af en ondskabsfuld, anonym person, der kalder sig Anomi, må Robin i første omgang afvise at tage sagen.Det viser sig, at kvinden er medskaber af den verdensberømte kulttegneserie "Det blæksorte hjerte", og få dage senere læser Robin den chokerende nyhed om, at kvinden er blevet knivdræbt, og at hendes lig er blevet fundet på den selvsamme kirkegård, hvor "Det blæksorte hjerte" udspiller sig.Robin og Strike kommer på sagen, og snart må de navigere i et uigennemtrængeligt net af online-identiteter, benhårde økonomiske interesser og ubønhørlige familiefejder. Den indviklede sag strækker deres evner til det yderste og begynder pludselig også at true dem på hidtil ukendte og frygtindgydende måder."Det blæksorte hjerte" af Robert Galbraith er det sjette bind i serien om Strike og Robin.Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling.
Dengang Bosch var helt grøn bag ørerne i drabsafdelingen, var John hans mentor. Nu ligger John i graven, men han efterlader sig en mordefterforskning, som plagede ham til det sidste. Harry Bosch og Renée Ballard slår pjalterne sammen for at opklare den tyve år gamle sag, og det umage makkerpar opererer i Los Angeles’ kriminelle natteliv som lys i det meget tætte mørke. Spørgsmålet er, om John virkelig forsøgte at bringe sagen for dagens lys, eller om han havde grund til at skjule den i mørket. Når lyset bliver ild, kan det brænde alt for stærkt. “Connelly er uden lige, når det handler om politiromaner, og endnu engang beviser han, at han er formens moderne mester.” Publishers Weekly
To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.
Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste "rådgivende detektiv".Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had... Det er en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster.Med Et studie i rødt (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
"Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: "Skandale i Bøhmen", "En sag om identitet", "De Rødhåredes Forening", "Mysteriet i Boscombedalen", "De fem appelsinkerner", "Manden med den skæve mund", "Den blå karfunkel", "Det brogede bånd", "Ingeniørens tommelfinger", "Den adelige ungkarl", "Berylkronen" og "Blodbøgene".Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.
Detektivbureauet i Denmark Street bliver kontaktet af en fortvivlet far, hvis søn har sluttet sig til en religiøs bevægelse. Manden er dybt bekymret for sin søn og mener, at der i virkeligheden er tale om en bizar sekt, som har slået sig ned på et forladt herresæde i Norfolk, hvor de nu holder hans søn isoleret og afsondret fra sin familie. Han beder Strike og Robin om hjælp til at få sønnen ud og kulten afsløret.På overfladen fremstår bevægelsen som en kirkelig organisation, der arbejder for en bedre verden, men det står hurtigt klart for Strike, at der snarere er tale om dødsensfarlig tilbedelse af nogle få karismatiske ledere, som gemmer på uhyggelige hemmeligheder. Da der samtidig sker uforklarlige dødsfald blandt kritikere af bevægelsen, beslutter Robin sig for at rejse til Norfolk for at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår inde bag murene.Men Robin er langt fra forberedt på de farer, der venter hende. Måske har både hun og Strike for en gangs skyld undervurderet den modstander, de står overfor."Den våde grav" er den åndløst spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott, som man læser med hjertet oppe i halsen.
Fire rævesnu venner.Endnu en hyggelig mordgåde.En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, og han nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?Richard Osman er tilbage med endnu en mordgåde om vores rævesnu yndlingskvartet, og andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.Pressen skriver:»Gennemført lunt, selv når der er lig på bordet ... Bedriver morskab i næsten hver eneste linje« **** – Børsen»Igen en underholdende og hyggelig historie«– Bogblogger.dk»Herlig og vittig«– Alt for Damerne»Selv mord er hyggeligt, når det er i hænderne på Richard Osman«– Berlingske»Hyggelig læsning«– Bogvægten»En noget så fænomenal serie«**** – Bogens liv»En ode til venskabet – også i livets efterår«– Sunday Times»Balsam for sjælen«– Daily Express»Til dem, der elsker mordgåder med humor og kant«– Publisher's Weekly»En sand fornøjelse af skæmt, vid og varme«– Wall Street Journal
Her præsenteres i de allerbedste af Edgar Allan Poes fortællinger i en meget flot bogudgivelse. Genremæssigt kommer bogen vidt omkring. Med i udvalget er selvfølgelig fortællingerne, der skabte krimigenren, hvoraf de mest kendte er ‘Mordene i Rue Morgue’ og ‘Det stjålne brev’. Og gyserhistorierne, der var mindst lige så genredefinerende, fx ‘Amontilladofadet’ og ‘Den aflange kasse’. Men Poe var desuden en af de store pionerer inden for science fiction, hvad vi fx får at se i ‘Kendsgerningerne i sagen om M. Valdemar’. Og så var han en stor stilist og humorist, hvad der skinner igennem det meste af, hvad han skrev. I alt giver bogen 30 perler fra mesterens hånd i Hans-Jørgen Birkmoses meget roste danske oversættelse, der fik følgende ros med på vejen, da den udkom første gang i 2007: "Hans-Jørgen Birkmose klarer opgaven mesterligt og genskaber Poe i et levende dansk, der gør fortællingerne indbydende og friske." ***** Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg.Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet - han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle ...OFFER UDEN ANSIGT er historien om, hvordan det at blive ignoreret og overset, hvordan følelsen af ikke at høre til noget sted i verden, kan skade et menneske så alvorligt og ødelæggende, at man ophører med at være menneske. Det er også historien om den ultimative hævn og driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen - selv længe efter døden. OFFER UDEN ANSIGT er det første bind i Fabian Risk-serien."Glimrende krimidebut. Holder læseren fanget fra start til slut."- Plusbog
I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes politihistoriker Maria Just ind i sagen, mens hendes eget liv er i opløsning. Hendes forhold til ungdomskæresten Jakob er forbi, Mikael Dirk har lagt afstand til hende, og oveni det truer en nyansat forsker hendes karriere på Politimuseet. Først da en afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende, aner Maria en mulighed for at genvinde det tabte. I sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt. På Christiansborg forsøger den skandaleombruste statsminister Troels Mejding at sikre sit eftermæle, men den verserende sag og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.Natjæger er tredje selvstændige bind i serien om Maria Just.
Sagen Vaterland er fjerde selvstændige bog i Volker Kutschers historiske bestseller krimiserie, som tv-serien Babylon-Berlin er baseret på. Bøgerne foregår i Berlin i perioden mellem de to verdenskrige.I juli 1932 står politiet i Berlin over for en gåde: En mand bliver fundet død i en vareelevator i ?Haus Vaterland?, det legendariske forlystelsessted på Potsdamer Platz, og alt tyder på, at han er druknet i etablissementets svømmepøl. Men han er åbenbart ikke den eneste, der er omkommet på den måde ...For at opklare sagen Vaterland må kriminalassistent Gereon Rath ud på en usædvanlig efterforskningsrejse, som blandt andet bringer ham helt til Østpreussen - og Rath når grænsen for, hvad han kan klare.?Forrygende og sindsoprivende pageturner-indgang til intet mindre end en formidabel krimi.? *****- Fyens Stifttidende om GOLDSTEIN?Er så medrivende fortalt, at man nærmest sluger de 619 sider i et stræk.? *****- Jyllands-Posten om DEN STUMME DØD?En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin.? *****Femina om DEN VÅDE FISK
Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og Johnny Congo, den psykopatiske morder, der myrede Hectors hustru, er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Den tidligere major i SAS, Hector Cross er i et stort dilemma: Hector ved, at Johnny er ude på at tage hævn, og derfor skal han stoppes, men samtidig ved Hector også, at et angreb mod olieplatformen kan katastrofale følger, så hvem skal han vælge at gå efter? Da Hector for underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Hector samler en styrke af mænd og begiver sig til Angola og det endelige opgør. Tredje, selvstændige fortsættelse af "Afrikas horn" og "En ond cirkel".
"Da jeg vendte mig igen, stod Sherlock Holmes og smilede til mig hen over mit skrivebord. Jeg rejste mig op, stirrede fuldstændig forbløffet på ham nogle sekunder, og så lader det til, at jeg må være besvimet for første og sidste gang i mit liv."Ti år efter Sherlock Holmes’ formodede død i Reichenbach-vandfaldet, bøjede Arthur Conan Doyle sig med Sherlock Holmes vender tilbage for presset fra sine fans og pustede igen liv i sin figur. Til Dr. Watsons overraskelse og til glæde for sine fans, dukkede Holmes igen op i Baker Street for at påbegynde en ny stribe eventyr.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
En ny begyndelse Et gammelt spil En afgørende briikFin Macleod har lagt sit arbejde i drabsafdelingen i Edinburgh bag sig og er faldet til på sin fødeø, The Isle of Lewis, hvor han arbejder som sikkerhedschef for en af øens store jordbesiddere. Jobbet bringer ham dog snart på kollisionskurs med sin gamle barndomsven Whistler Macaskill, områdets mest indædte krybskytte. Da Fin opsøger Whistler, bliver de to mænd vidner til et sælsomt naturfænomen. En dyb sø står pludseligt og uforklarligt drænet for vand, og op af mudderet stikker de næsten uskadte rester af et lille enmotors fly, som forsvandt sporløst for sytten år siden.Begge mænd ved, at de vil finde deres fælles ven Roddy Mackenzie i vraget, men et kort sekund, bemærker Fin noget i sin gamle vens ansigt, der får det til at isne gennem ham. Fin er helt uforberedt på, at den sandhed, han leder efter i fortiden, fuldstændig vil ændre hans fremtid."Skakbrikkerne" er tredje og afsluttende bind i Peter Mays Lewis-trilogi. Den første kriminalroman i trilogien, "Sorthuset", udkom i 2022, den anden, "Lewismanden", var klar i januar 2023.
Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det ... Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner! Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Andet bind udkommer efteråret 2021.
"Han er forbrydelsens Napoleon, Watson ... Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem."I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger.I sine "Erindringer om Sherlock Holmes" beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.
En gal drabsmand terroriserer storbyen. Han myrder enlige kvinder for at indlemme dem i sin syge samling. Den kontroversielle og fandenivoldske Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver en af de første, hun sammen med sit team skal forsøge at løse. Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret drabssag frem, som implicerer hende. Og mens Cecilie Mars kæmper for at klare frisag, bliver galningens samling større og større …Bødlernes Daggry er en selvstændig fortsættelse til storbykrimierne Mørket kalder og Nattens udyr. Bøgerne er skrevet af Michael Katz Krefeld, der modtog en Mofibo Award i 2020, Krimimessens Publikumspris i 2018 og 2021 samt Martha-prisen i 2016. Michael Katz Krefeld er blandt andet forfatter til den internationale bestsellerserie om privatopdageren Ravn.
Ódinn bliver sat til at undersøge mistanken om overgreb mod børn på Krokur, en behandlingsinstitution for drenge, der fandt sted i 1970’erne. Undersøgelserne afdækker et umenneskeligt regime på institutionen, og to teenagedrenge døde under brutale omstændigheder.Efter ekskonens Láras død har Ódinn haft ansvaret for deres datter Rún. Det ligger ham meget på sinde at udfylde sin rolle som far, og som opklaringen af de to dødsfald udvikler sig, og ikke mindst afdækningen af de grusomme begivenheder på Krokur, bliver hans eget liv voldsomt påvirket.Ódinn indser gradvis, at ekskonens død slet ikke var en ulykke, som man hidtil har troet. Men mens han desperat forsøger at finde svar på sine spørgsmål om hendes død, tager ondskaben omkring ham til med lynets hast.Yrsa Sigurdardottir er Islands ubestridte krimidronning. På dansk findes også Jeg skal huske dig, Isblå spor og Den der graver en grav.
Da et yderst velbevaret lig dukker op i en tørvemose på Isle of Lewis, er øboerne overbevist om, at man har gjort et epokegørende oldtidsfund af samme betydning som Tollundmanden. Den døde bliver da også hurtigt omtalt som 'Lewismanden'. Men da retsmedicinerne finder en falmet Elvis-tatovering på Lewismandens overarm, og da en dna-analyse desuden viser, at han er i nær familie med en af øens kendte skikkelser, indleder det lokale politi en mordefterforskning.Den døde har lidt en langtrukken og pinefuld død, og da Fin Macleod fra Edinburghs politi modvilligt bliver draget ind i efterforskningen, støder han ikke kun på nogle af de allermørkeste kapitler i Skotlands historie, han indser også, at jo dybere, han graver sig ned i sagen, jo tættere kommer den på ham selv. Kan han overhovedet opklare det brutale mord uden igen at miste alt?"Lewismanden" er andet bind i den skotske forfatter Peter Mays Lewis-trilogien. Det første, Sorthuset, udkom i august 2022.
Et lig bliver fundet kvalt i et glasøje, og snart er den bramfri efterforsker Gereon Rath på sporet af en underjordisk forbryderring ledet af den Berlins kriminalkonge, Johann Marlow. Liget og forbryderringen er knyttet til de fremadbusende brunskjorter, SA-agenterne, og ikke mindst den forladte forlystelsespark, Lunapark, og snart er ikke bare Gereon men også Charly i fare.Sjette bind i Volker Kutschers forrygende serie om politiefterforsker Gereon Rath, der opklarer forbrydelser i mellemkrigstidens Tyskland. Det er både hårdkogt spænding og et levende, historisk portræt af storbyen Berlin i 1930'erne.
Hans sidste optræden' er 8. bind i den nye komplette Sherlock Holmes-serie. Bogen består af syv noveller, alle skrevet før og under Første Verdenskrig, og omdrejningspunktet er den uforlignelige og geniale detektiv Sherlock Holmes og dennes trofaste ven og makker, dr. Watson. Den syvende og afsluttende novelle, Hans sidste optræden, er fortælligen om Holmes' hemmelige krigsindsats.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-19130) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer - historiske romaner, science fiction, eventyrromaner og nonfiktion - men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast.
Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5.Georgs far arbejder på nogle tophemmelige forsøg, og han flytter sine eksperimenter til Kirrinøen for at have dem i fred. Han tager Tim med sig som vagthund. Da Tim en aften forsvinder, bliver Georg sikker på, at der er noget helt galt. Kan De 5 løse gåden og forhindre, at onkel Quentins resultater bliver stjålet? "Ny-oversættelserne af De 5 fungerer. Ikke bare godt, men rigtig godt! lisbeth Valentin Maden har formået at få et moderne og realistisk sprog ind i børnenes replikker, så bøgerne holder 100%"- Kultur for unge Enid Blyton (1897-1968) var en britisk børnebogsforfatter, der foruden serien om "De 5" stod bag mange andre seriesuccesser.
Sherlock Holmes er på sporet af den kinesiske tryllekunstner og illusionist Wu-Jing, der tilsyneladende står bag en række personers uforklarlige forsvinden i Londons East End. Da billetter til en ny forestilling begynder at cirkulere, har Holmes og Watson tænkt sig at overvære den.Scenen er sat i Royal Albert Hall, hvor en række dignitarer blandt publikum uden at vide det kommer til at spille en nøglerolle i Wu-Jings onde planer ... Pressen skrev om I hovedet på Sherlock Holmes 1: “Visuelt en meget flot og vellykket bog … Utroligt lækre tegninger … og visuelle tricks, du med garanti ikke har set før” – Litteratursiden “Det er det rene tegneserietrylleri … Det er simpelthen godt fundet på, og det fungerer." – Sherlockiana “Stort visuelt og fortællemæssigt overskud” – Nummer9 ****** “Emmer af den stemning og mystik, som man også finder hos Doyle” – Kulturkapellet “Sublim tegnekunst … Der er virkelig kælet for alle detaljer” – Forestilling om Paradis ******Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner!
‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.