Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler rigtigt? - det er det etiske hovedspørgsmål. Denne bog er tænkt som en samtalepartner, der med sine gode spørgsmål kan hjælpe læseren frem til klarhed om ansvar, valg og handling.Etik - dilemma og valg præsenterer i tre dele- det teoretiske grundlag for etik- en etisk reflektionsmodel, som kan anvendes i hverdagens etiske dilemmaer- en demonstration af og træning i brug af modellen.Etik - dilemma og valg diskuterer betingelserne for moralsk handling og understreger den rolle, som den enkeltes forståelse samt åbenlyse og skjulte værdier har i forhold til, hvordan man vælger at handle i et etisk dilemma, og hvor værdier står i skarp modsætning til hinanden, er det i sidste instans den enkelte, som alene må tage ansvaret for sine afgørelser.Bogen er skrevet i en lettilgængelig stil og krydret med mange praktiske eksempler og opgaver. Den henvender sig til alle med interesse for etiske problemstillinger.For personer, der har deres daglige arbejde som hjælpere i forhold til andre mennesker, kan bogen både give et solidt teoretisk grundland for et betydningsfuldt problemfelt og være den håndbog, man griber til, når man står i situationen og spørger: Hvad gør jeg nu? Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler etisk forsvarligt?
I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.
Med kilder helt tæt på Mogens Amdi Pedersen og aktiviteterne i Tvind fortæller Pia Elers den fascinerende historie om en flok unge, der med en karismatisk leder i spidsen ville forandre verden, men som i dag fremstår som en lukket kapitalistisk koncern. Pia Elers var selv medlem af Lærergruppen i 1970’erne og har derfor på egen hånd oplevet det fantastiske fællesskab, der blev skabt omkring opbygningen af Skolesamvirket, men har også været vidne til, hvordan gruppepres kunne drive folk ud på selvmordets rand. Hun fortæller om Amdi Pedersen og hans livsværk – på godt og ondt. Både om de mange pædagogiske og humanitære projekter, der i dag er bredt ud til en lang række lande verden over. Og også om hvordan Amdi Pedersen trods sine åbenlyse kvaliteter blev stadig mere enerådig og svigtede de kammerater, der ofrede de vigtigste år af deres liv for at realisere hans visioner.
Fra umyndig idiot til borger med rettighederDe åndssvage blev de kaldt, den store gruppe af danskere, som for få årtier siden levede deres liv afsondret på store anstalter, der rummede op til tusind mennesker. De var afskåret fra deres familier, blev behandlet med tvang og havde ikke de samme rettigheder som andre borgere i samfundet.I dag lever de fleste mennesker med udviklingshæmning mere eller mindre integreret i samfundet. De har ret til undervisning og vokser op hjemme hos deres forældre som andre børn. Som voksne bor de i egen bolig, har gerne et arbejde og lever deres liv med forskellig grad af støtte fra samfundet, så de kan klare de daglige udfordringer.BEFRIELSEN er den vigtige historie om, hvordan vi et nået så langt. Det er fortællingen om befrielsen af en stor gruppe danskere, som har være marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder – og som i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til."Denne bog er fascinerende læsning. For første gang kan vi i en samlet fremstilling høre om, hvordan datidens såkaldt åndssvage blev betragtet og behandlet på de tidlige anstalter i 1800-tallet og frem til nutidens ordninger for udviklingshæmmede i kommunerne.Selv om plejen – eller opbevaringen – af de åndssvage længe har været en af de store udgiftsposter i statsbudgettet, er der skrevet forbløffende lidt om de anbragte i bøger om Danmarkshistorien. Især udviklingen efter 1970’erne har hidtil været lukket land. Det er derfor en af bogens store fortjenester, at den har fokus på tiden efter udlægningen af særforsorgen i 1980 … Bogen kan på det varmeste anbefales."- fra bogens forord af Jesper Vaczy Kragh, ph.d., forsker i medicin- og psykiatrihistorie.Om forfatteren:BJARNE HESSELBÆK er journalist og historiker. Har arbejdet som kommunikationsrådgiver og kampagnechef. Mangeårig kommunikationschef for Socialpædagogernes Landsforbund og forfatter til en række fagbøger.
Én er vokset op i et pænt forstadshjem, en anden i en rockerborg. Én blev fjernet fra hjemmet, og én blev født som gadebarn. Seks tidligere hjemløse og misbrugere fortæller om deres barske og utrolige liv. Samtidig viser de, hvor stærk man skal være for at klare en tilværelse på gaden. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.
Bogen giver en grundig indføring i fagområdet sjælesorg og viser, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske. Hvad sker der, når livet bliver vanskeligt? Hvad gør vi selv, og hvad kan vi gøre, når livet rammer os? Hvordan kan vi støtte og hjælpe hinanden, når livet bliver svært? ’Det nødvendige nærvær’ vil forsøge at give nogle af svarene på spørgsmålene ovenfor – med et skiftende fokus på teori og praksis. Bogen rummer teoretiske afsnit om f.eks. sorgteorier og kommunikationsmodeller, men har også en række case eksempler, der gør den praksisnær. Den handler først og fremmest om, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske, men der er også hjælp at hente til, hvad man selv kan gøre, når livet opleves vanskeligt. Bogen er skrevet til præster og sundhedspersonale, der i deres arbejde møder sårbare og udsatte mennesker. Men målgruppen er også den frivillige i besøgstjenesten, lederen af en sorggruppe, en kirkeligt ansat som kirke-og kulturmedarbejder, kordegn eller lignende, og de de mennesker, der gerne vil have brugbare redskaber til bedre at kunne hjælpe naboen, veninden eller kollegaen. Rita Nielsen er sygeplejerske, underviser og foredragsholder. Hun har en uddannelse som samtaleterapeut og en master i etik og religionsfilosofi med speciale i åndelig omsorg fra Københavns Universitet. Har udgivet flere bøger om sjælesorg og åndelig omsorg: I dødsskyggens dal (2000/2012), At være sig selv (2005), Livets afslutning (2015) og Venteværelset (2010).
De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis.Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning.Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende. Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.
Er det kærlighed eller menneskehandel når barnløse danskere med hjertet fuldt af forhåbninger og forventning rejser ud og henter et barn hjem fra Afrika Kina eller Indien? Tænker de på om barnet de gør til deres eget i virkeligheden har en familie som det bliver skilt fra for bestandig?De seneste år har bragt en lang række afsløringer frem om det danske og internationale adoptionssystem hvor langt fra alt er som det ser ud til under den pæne overflade. Adoption er nemlig også et benhårdt marked hvor efterspørgsel driver udbud og store pengebeløb skifter hænder. Hvor børn bliver skilt fra deres forældre på grundlag af løgne og halve sandheder. Og hvor nogle af de børn der skulle have et nyt liv og en ny chance i et nyt land ender med at blive ofrene. Denne bog tager læseren med på en rejse gennem det landskab som udgør adoptionens slagmarker. Her udkæmpes en global krig om adgangen til de små raske børn som velstillede vestlige adoptanter efterspørger. Slaget bølger i Mumbais slumkvarterer og i landsbyerne i Etiopiens højland i EU-kommissionens kontorer i Bruxelles og kongressen i Washington. Og dønningerne forplanter sig også til Danmark hvor stadigt flere adopterede som voksne opdager at deres adoption og hele den historie de er vokset op med bygger på løgne. Adoption har i mange tilfælde udviklet sig til et overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder som også danske myndigheder medvirker til og støtter med millioner af skattekroner. Spørgsmålet er om vi fortsat skal adoptere børn fra udlandet til Danmark? Eller om det ville være bedre at hjælpe børn og deres familier i de lande børnene kommer fra?Dorrit Saietz (f. 1959) er journalist ved dagbladet Politiken og har gennem flere år skrevet om adoptioner.
Luna har verdens bedste storebror. Han er sjov, god til at finde på lege, læser bøger højt, hjælper med lave puslespil, han er mega modig, og så er han autist. Vi møder Luna, Charlie og deres familie i en helt almindelig weekend, hvor Luna skal have Alma fra klassen med hjem på sove-legeaftale. Men fordi Lunas storebror er autist og kan have svært ved, at der kommer gæster og ændringer i huset, så kræver det- at hans regnskab i skeer går op. Som titlen på bogen måske afslører, så bliver der talt om skeer i historien. Udgangspunktet for børnenes forståelse af autisme er nemlig fundet i spoon theory. Teorien med skeer er en metafor, der bruges til at beskrive mængden af mental eller fysisk energi, en person har til rådighed til daglige aktiviteter og opgaver. Bogen er tænkt som et konkret og kærligt redskab, som både forældre og fagfolk kan bruge til at tale med søskende, venner og veninder om neurodiversitet og dermed hjælpe til at skabe forståelse og åbne for samtalerne
KRYPTO-serien er en tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, plejefamilie, familie, venskab, natur, mystik, spænding. Illustrationerne er utrolig stemningsfulde.KRYPTO 1: NED I DYBETOphelia ankommer til sin nye plejefamilie i den lille kystby Saltvik, kort tid efter en dreng er sprunget i vandet og forsvundet. Ophelia er meget optaget af kryptozoologi, og en aften ser hun et mystisk væsen i havet. Fiskeren Bernard, som med tiden bliver Ophelias ven, har også set væsnet.Men hvad var det egentlig de så? Og har det mon noget at gøre med den forsvundne dreng?Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.LitteratursidenKRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.
Denne bog handler om en politimands arbejde, opgaver og oplevelser i Dansk Politi. Et arbejde med politiets tjenestehunde i næsten 30 år, både som patruljehundefører med schæferhund/patruljehunde og senere som specialhundefører med labrador som sprængstofhunde. Jeg håber, at læ¦seren får en fornemmelse af arbejdet i politiet og specielt i tjenestehundeafdelingen, der fortsat er meget vigtig for dansk politi.
Virksomhedssamarbejde virker. Hvor man i en årrække har fokuseret massivt på udvikling af beskæftigelsesfaglige kompetencer rettet mod borgerne, går denne bog ad nye veje. Efterhånden som det har vist sig i praksis, at samarbejdet med arbejdsgiverne kan give bemærkelsesværdige resultater i beskæftigelsesindsatsen, er beskæftigelsesmedarbejderen ikke bare nødt til at kunne sætte sig ind i virksomhedernes logik og perspektiver, men i det hele taget være i stand til at tage nye værktøjer i brug. Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen introducerer til en række tilgange, metoder og redskaber inden for følgende områder:- Virksomhedsrettede indsatser - Forretningsforståelse - Salg og salgsmetoder - Forhandling og forhandlingskompetencer - Mødeledelse - Projektledelse De enkelte værktøjer har hver deres egenskaber og kan bruges alene eller i kombination med hinanden. Formålet er ikke kun at skabe forståelse for de enkelte tilgange, metoder og redskaber, men også for de sammenhænge, hvori de indgår i virksomhedssamarbejdet. Derfor indeholder bogen også en gennemgang af væsentlige præmisser og logikker, der påvirker rammerne for virksomhedssamarbejdet, herunder arbejdsmarkedsforhold. Bogen giver læseren ideer til, hvordan denne viden kan udnyttes sammen med de konkrete tilgange og metoder og på den måde skabe værdi og resultater i samarbejdsrelationen mellem jobcentre og virksomheder.
Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.
Hvordan ville den offentlige sektor se ud, hvis den kunne se sig selv med borgernes øjne? Bogen KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN inviterer den offentlige sektor inden for i borgerens liv. Med udgangspunkt i designtænkningen inspirerer den til, at fremtidens velfærd skabes mellem mennesker i et samfund, hvor det offentlige ikke længere spiller hovedrollen, men er en facilitator, der får andre til at lykkes. KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN præsenterer et lettilgængeligt begrebsapparat og en værktøjskasse, der hurtigt kan omsættes i samspillet mellem system og menneske. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere såvel som politikere, interesseorganisationer, konsulenter og aktive medborgere, der ønsker at udvikle den offentlige sektor og samfundet, der hvor det rykker noget hos borgerne.
Hvordan leder vi den offentlige sektor, så vi fortsat kan levere samme eller bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet?Dette spørgsmål var udgangspunktet for et forskningsprojekt, der blev indledt i 2006 af Jocelyne Bourgon med involvering af over 200 topledere, politikere og forskere fra bl.a. Australien, Canada, Holland, England, Brasilien, Singapore og New Zealand. Forskningsprojektet – The new Synthesis Project – kører stadig under Public Governance International (PGI) - pgionline.com.Mange lande har i de senere år gjort store fremskridt i retning af at forbedre deres performance og compliance i form af en billigere og mere effektiv offentlig sektor. Disse reformer har imidlertid ikke indebåret en tilstrækkelig opmærksomhed på civilsamfundet.Den nye Syntese er en faciliterende struktur, der undersøger, hvordan tidligere systemer og praksisser eventuelt kan sameksistere med de nye kompetencer, der kræves for at forberede de offentlige myndigheder på fremtiden. Den nye Syntese har således også fokus på emergens (innovation af velvære sammen med andre) og resiliens (modstandskraft og robusthed).Den nye Syntese udforsker, hvordan offentlige myndigheder, borgere og lokalsamfund kan samarbejde og dele ansvaret om at producere offentlige resultater af højere værdi og med lavere samlede omkostninger for samfundet. Den nye Syntese fokuserer samtidig på anvendelsen af de offentlige myndigheder og afhængigheden af samfundets kollektive styrke. Den udforsker, hvilke midler de offentlige resultater kan opnås med.Den nye Syntese for offentlig værdiskabelse er en oversættelse af bogen A New Synthesis of Public Administration – Serving in the 21st Centrury, som er skrevet af Jocelyne Bourgon. Den danske udgave er bearbejdet og tilpasset dansk kontekst af Kristian Dahl fra konsulenthuset LEAD – Enter next level, der samarbejder med Jocelyne Bourgon om at udvikle en strategisk rammemodel, som med afsæt i internationale og nationale perspektiver giver topledere og politikere tydelige og måske nye muligheder for at træffe strategiske valg og sætte retning.
I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.
Mennesker med alkoholproblemer giver et overblik over alkoholproblemers baggrund, de belastninger der er forbundet hermed i forhold til sundhed og sygdom og hvilke behandlingsmuligheder, der eksisterer for mennesker med alkoholproblemer og deres familie.Bogen, som er delt op i tre dele, er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige specialister inden for området. Den første del beskæftiger sig med baggrunden for alkoholproblemernes opståen, herunder den danske alkoholkultur og de fordomme, som mennesker med alkoholproblemer ofte mødes med.Anden del beskæftiger sig med de fysiske og psykiske belastninger, som et stort forbrug af alkohol medfører. Her bedrives bl.a. den neurofysiologiske afhængighed, psykisk komorbiditet og de følgevirkninger, der er forbundet med stort alkoholindtag.Den tredje del omhandler de forskellige behandlingsmuligheder, mennesker med alkoholproblemer kan tilbydes, både i forhold til alkoholafhængighed og abstinenssymptomer. Denne del belyser endvidere nogle af de særlige udfordringer, der er i forhold til behandling af socialt udsatte med alkoholproblemer.Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der i deres arbejde møder mennesker med alkoholproblemer. Den kan også anbefales til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet samt sundhedsfaglige diplomuddannelser. Bogen vil ligeledes kunne anvendes inden for mange andre professionsuddannelser, fx pædagog, socialrådgiver, lærer m.v.
I kalejdoskopet Mens baggårdskattene forsvandt tager Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem gennem 18 år, os med til sit Vesterbro. Hils på Kongesønnen, Fuglen, den nærmest gennemsigtige Harry, Vesterbros sidste cowboy og mange andre skæbner, der alle har boet på ’drengehjemmet’ i Istedgade. Mens baggårdskattene forsvandt er en kærlighedserklæring til Vesterbro; nu såvel som før baggårdskattene forsvandt.
Sags- og episodeanalyse er en metode, der kan anvendes i forbindelse med en konkret sag eller situation i socialt arbejde. Metoden er rettet mod praksisteam og bygger på fem nøje fastlagte trin, som teamet systematisk arbejder sig igennem. Hermed får teamet mulighed for at skabe en fælles faglig forståelse, fastlægge handleretning og tage beslutninger om konkrete handlingstiltag. Grundlaget for handling bliver derved tydeliggjort, og afgørelser træffes på et fagligt kvalificeret grundlag.Sags- og episodeanalyse adskiller sig fra supervision ved, at hele teamet inddrages i udarbejdelsen af den faglige analyse, samt ved at der ikke fokuseres på den enkelte medarbejders relation til sagen. Metoden har en relativ stram processtyring, men systematikken kan til gengæld læres relativt hurtigt, så det enkelte praksisteam selv kan anvende metoden, f.eks. ved sagsmøder. Bogen henvender sig til medarbejdere og mellemledere inden for det sociale arbejde samt studerende på især bachelor- og masterniveau.
Børn og unge bosat uden for eget hjem er afhængige af, at mange professionelle samarbejder om at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og livsforløb. Bogen argumenterer for at forstå den socialpædagogiske opgave som en tværprofessionel støtte til, at disse børn og unge udvikler en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Det indebærer, at professionelle søger mere viden om, hvordan børnelivet former sig set ud fra børnenes perspektiver. En socialpædagogisk støtte, der ønsker at bakke op om børnenes livsførelse, må tage udgangspunkt i, hvordan børnene oplever krav, udfordringer og muligheder i deres hverdagsliv de forskellige steder, hvor de færdes. Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bidrag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddannelser og universiteter, der er interesseret i problematikker inden for anbringelsesområdet.
Kan troldebørn elskes? er skrevet på baggrund af forfatternes mangeårige erfaringer fra arbejde med familier, hvor ét af børnene har en psykisk udviklingsforstyrrelse.Erfaringerne med disse familier viser, at det er af afgørende betydning, at barnet og familien mødes anerkendende. At se og forstå barnets vanskeligheder som et handicap frem for uartighed er en udfordring for både forældre og professionelle. Børnenes uforståelige, ikke genkendelige og ikke acceptable adfærd giver ofte anledning til, at de ses som uopdragne, og deres forældre ses som ikke kompetente. I virkeligheden har disse familier en helt særlig og vanskelig forældreopgave, der består i at støtte og skærme barnet, så det ikke får alt for meget skældud og for mange nederlag og afvisninger.Bogen er med sin teoretiske viden og mange eksempler fra hverdagen en håndsrækning til både forældre og professionelle, der har en dagligdag sammen med et barn, der har en psykisk udviklingsforstyrrelse.Susanne Broeng er socialrådgiver, cand.scient.soc. og familieterapeut fra The Kempler Institute of Scandinavia A/S, som hun stadig er tilknyttet som konsulent og underviser. Hun har siden 1991 drevet selvstændig praksis - med familieterapi, foredrag, undervisning og supervision.Bjarne Nielsen er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Han har blandt andet været ansat 10 år som overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Psykiatrisk Sygehus og siden 1999 drevet selvstændig praksis som speciallæge.
Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.
Social ulighed i samfundet medfører ikke blot en systematisk skævhed i, hvilke samfundsklasser der bliver ramt af sociale problemer og sygdom, men også markante forskelle i, hvordan de forskellige samfundsklasser møder det offentlige hjælpesystem og hvilken hjælp, de kan forvente at modtage. Denne bog behandler ulighedens dynamikker i form af ressourcefordeling, beskæftigelsespolitikkens udvikling, og hvordan lovgivning kan skabe og fastholde ulighed. Bogen sætter et mikrosociologisk perspektiv på ulighed i individers muligheder for at mestre deres livssituation og varetage deres interesser i mødet med velfærdsstaten. Bogen inddrager eksempler fra praksisnær forskning, som bringer læseren tæt på ulighedens betydning og de håndgribelige konsekvenser for det enkelte menneskes livsmuligheder. Bogen henvender sig til velfærdsprofessionelle og andre med interesse for ulighed og ulighedens betydning for socialt arbejde.
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 3: PÅ ÅBENT HAVAkvariechefen skal en tur til USA, og endelig lader det til, at Saltvik kan se frem til nogle rolige dage. Men så dukker en mystisk dame op og stjæler noget, der tilhører OPHELIA. Hvorfor?Endnu engang må OPHELIA og BERNARD begive sig ud på en rejse, som er farlig, både for dem selv og for de søuhyrer, de vil beskytte.KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 2: ORKANENSøuhyret KRAKEN holdes fanget hos akvariechefen. Men da akvariet lukkes på grund af orkanvarsel, benytter OPHELIA og BERNARD lejligheden til at bryde ind. De vil redde KRAKEN og genforene den med sin unge.Men alt går ikke efter planen. For nogen er parat til at gå meget langt for at holde KRAKEN fanget.Og det bliver ikke nemmere, da endnu et søuhyre dukker op ved Saltvik ...KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
Bogen tager udgangspunkt i modellen "den operative politibetjent", som berører emnerne teknik, taktik, magtanvendelse og mental parathed. At håndtere en farlig situation kræver en sådan helhedsforståelse af situationen.Ingen træning kan gøre politibetjente immune over for den stresspåvirkning, de udsættes for i situationen. Men de kan uddannes i at træffe de rette beslutninger under pres og vurdere, om og hvordan der skal anvendes magt. Det stiller krav til, at politibetjenten ud over et højt fagligt niveau også skal besidde personlige egenskaber som fx empati, situationsfornemmelse og psykisk balance.Bogen sigter til at gøre politibetjenten i stand til på den professionsetisk bedste måde at håndtere den farlige situation.
900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.
Alle vil det bedste for børn og unge i udsatte positioner.Medierne kaster sig med god grund indigneret over skandalesagerne om misbrug og omsorgssvigt af børn. Politikerne strammer lovgivningen for at undgå skandalesagerne. Og forskerne laver endnu et problembeskrivende studie.Alt sammen i den bedste mening.Men i denne Bermuda-trekant af gode viljer forsvinder der år efter år milliarder af kroner. De behjertede indsatserne rykker ikke for alvor noget for de børn og unge som alle vil hjælpe.Ulrik Holmstrup, der som anerkendt og prisbelønnet tv-dokumentarist har beskæftiget sig med de udsatte børn og unge i en årrække, besluttede sig for at afsøge denne Bermuda-trekant. Der lå mange overraskelser, også for ham selv.I bogen afdækker Ulrik Holmstrup, hvordan et ulykkeligt samspil mellem medier, politikere og forskere har været med til at bevare status quo på et område, der råber på nytænkning. Og et område som alt for længe har været drevet af følelser og gode viljer frem for solid viden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.