Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en opskriftsbog, som visionære supply chain- og topledere kan anvende til at vende værdi-kæden fra at være en reaktiv operationel funktion til at blive en proaktiv strategisk funktion, der skaber succes for bundlinjen, toplinjen, lederne selv og virksomhedens netværk.”Den stærke værdikæde” sætter fokus på et vigtigt område i virksomheders bestræbelser på at fastholde og udbygge konkurrencekraft. Vigtige ord er: fokus på kerneforretningen, systematiske forbedringer og god ledelse".Niels Bjørn Christiansen, adm. direktør Danfoss A/S.”Bogen giver med sit fokus på værdikæden opskriften på, hvordan man som leder kan løfte virksomhedens konkurrence- kraft. Opskriften er prioritering og eksekvering. Værd at læse når man tror på, at succes skabes indefra”. Michael Svane, direktør, DI Transport. ”Den stærke værdikæde tilbyder et væld af praktiske og pragmatiske greb til at styrke det vigtige samarbejde på tværs af værdikæden”.Niels Duedahl, adm. direktør, SE.”Denne bog er fyldt med praktiske eksempler, som enhver leder, der vil tage ansvar for digitalisering af sin værdikæde, har brug for”.Leif Vestergaard, adm. direktør, EG A/S.”Der er enorme potentialer i mange virksomheders værdikæder. Tre eksperter har sat sig sammen og skabt en metodebog. Et sæt værktøjer. Det handler om intelligent ledelse af værdikæden. Bogen er original, konkret og anvendelig. God læselyst!”Steen Hildebrandt, ph.d., professor, Aarhus Universitet.
Værdiskabelsens paradokser præsenterer en teoretisk ramme, der kan hjælpe ledere til en dybere og mere nuanceret forståelse af værdiskabelse og en mere effektiv værdiskabelse i praksis. Denne ramme – teorien om konkurrerende værdier (The Competing Values Framework eller CVL), som er blevet udpeget som en af de 40 vigtigste erhvervsteorier i historien – hjælper ledere til at få øje på nyt potentiale i organisationslivets spændinger. Teorien om konkurrerende værdier handler om, at værdi skabes, når en organisation udvikler kompetencer inden for fire konkurrerende antagelser: Kontrol, Konkurrence, Skabelse og Samarbejde. Den grundlæggende tanke er, at teorien kan hjælpe ledere frem til en både-og-tænkning ved at fokusere på integration af konkurrerende værdier. På denne måde bliver tilsyneladende modstridende og modsatrettede prioriteringer kombineret på måder, der fører til skabelse af værdi. Denne danske version af Cameron, Quinn, DeGraff og Thakors klassiske bog indeholder en fyldig introduktion skrevet af Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem. Her beskrives det, hvordan teorien om paradokser i værdiskabelse har givet nyt liv til organisationsudvikling i fire danske organisationer. Bogen henvender sig til ledere, som gerne vil fremstå mere målrettede, integrere forskellige fremgangsmåder og finde ny inspiration til ledelse. Også konsulenter, HR-afdelinger, studerende og andre med interesse for ledelse og værdiskabelse vil kunne finde teknikker og inspiration.
Den gængse forestilling om, at flere arbejdstimer skaber bedre resultater, vendes på hovedet i Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge. Igennem 20 dybdegående interview udfolder Trine Kolding de effektive lederes karakteristika og viser, hvordan de opnår de nødvendige resultater på meget kortere tid end de fleste. Du får et unikt indblik i, hvordan ledere fra vidt forskellige brancher, herunder Maersk Line, Coloplast, CSC, Rosendahl Design Group, NCC gør, hvad andre anser for umuligt: De når deres mål på max. 40 timer om ugen. Lederne indvier dig i de valg, erfaringer og prioriteringer, som udgør fællesnævnerne for deres arbejdsliv. Ved at gøre brug af deres strategier kan du gøre nøjagtig det samme: blive mere effektiv ved at arbejde mindre. Bogen er til dig, der vil have konkrete anvisninger til, hvordan du får succes med en 40 timers arbejdsuge. Uanset om du selv er leder, på vej til at blive det eller ønsker praktiske, virksomme anvisninger til at optimere din effektivitet på arbejdet.
Den offentlige leder skal kunne levere offentlige ydelser i høj kvalitet i samspil med medarbejderne. Lederen træder ikke længere ind i en fast rolle, men træder i dag i karakter ved at skabe sit eget ledelsesrum. Ledelsesrummet skal fyldes ud og hele tiden skabes på ny. Bogens forfattere har på baggrund af deres erfaring med offentlige ledere, udvalgt otte rum, som er vigtige for den engagerede leder at fylde ud og arbejde med for at opnå succes med ledelse. Rummene er:• Vilkår og kontekst for ledelse i dag• Senmoderne lederroller• Lederen som autoritet• Lederens kompetencer til effektiv kommunikation• Følelser på jobbet• Brug følelserne med fornuft• Hvordan udvikler du dig selv som leder?• Få styr på hverdagens ledelseMed praktiske eksempler, teori og refleksionsværktøjer hjælper denne bog lederen med at indrette sit personlige ledelsesrum. Bogen inspirerer lederen til at tænke over og udvikle sin personlige ledelsesstil og tilpasse den til netop de behov og situationer, som lederen møder i dagligdagen.
Hvad er god ledelse? Hvordan kan lederen forstå sin særlige rolle? Hvad er god ledelse, når medarbejdere skal ledes? Spørgsmål som disse er omdrejningspunktet for denne antologi.LEDELSE AF MEDARBEJDERE præsenterer i 15 kapitler perspektiver på ledelse af medarbejdere såsom bl.a.: kommunikation og kreativitet, magt, læring, professionelle samtaler, psykologisk tryghed, konfliktkompetence, mod i ledelse, arbejdsmiljø og bæredygtigheds- og udviklingsmål.LEDELSE AF MEDARBEJDERE er skrevet af førende danske ledelsesforskere,-undervisere og -konsulenter og to internationale koryfæer, Amy C. Edmondson og Kenneth J. Gergen.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for ledelsesfeltet – og til ledelsesinteresserede i almindelighed.
Samtale fremmer ikke altid forståelsen. Alt for mange møder med alt for meget snak har store konsekvenser – både økonomisk, mentalt og menneskeligt. I Støjfri ledelse deler Bastian Overgaard tankevækkende eksempler på danske ledere, der har sparet tid, reduceret stress og skabt bedre samarbejde ved at sætte noget så uvant som stilhed på dagsordenen. Bogen trækker på sprogforskning, hjerneforskning og adfærdsforskning. Og giver dig konkrete anvisninger til at opnå bedre kommunikation, nærværende møder og stærkere relationer, som ikke drukner i talestrømmen.
11.000 solgt. De sidste 30 års forskning viser, at to ud af tre forandringsprocesser ikke skaber mere værdi for organisationen. Men når medarbejderne har ejerskab til formålet med forandringen og er involverede i at udvikle og afprøve løsninger, så lykkes det otte ud af ti gange.Men hvordan involvere uden at miste styringen? Og hvordan styre uden at miste ejerskabet? Fair proces er en forskningsbaseret og praktisk tilgang til forløbsstyring af involverende forandringsprocesser. En tidlig udgave af bogen vandt i 2012 en pris på den nordamerikanske forskerpraktiker- konference “Academy of Management” i Boston. Uddrag af bogen er bragt i Harvard Business Review. ”Fair proces bør være obligatorisk læsning for alle ledere i og af forandringsprocesser. Den er systematisk og lettilgængelig og har solid evidensforankring. Man får sin ledelsesværktøjskasse udvidet med et power tool." Charlotte Buch Gøthgen. Viceklinikchef, Aalborg Universitetshospital ”Fair proces er den tilgang til forandringer, jeg har manglet i mit virke som leder i en videnstung virksomhed, hvor forandringer er hverdag. For den praksisorienterede byder den på mange brugbare redskaber. Hermed varmt anbefalet.” Morten Holst Bjørno. Produktionschef, Martin Professional A/S ”Fair proces er en af de mest anvendelige bøger om forandringsledelse, jeg har læst - en kærkommen how-to-do-it-bog, med en solid teoretisk forankring!” Martin Gredal. Skoleleder, Rosenlundskolen ”Fair proces er et fantastisk arbejdsredskab til en leder, der arbejder med forandrings-processer. Når jeg roser bogen så vældigt, er det, fordi fair proces giver vejledninger på, hvad der kan virke, og hvorfor det virker, og konkrete vejledninger, som er lige til at gå ud og bruge.” Marietta Rosenvinge. Leder af Døgncentret Frederikshavn
Havner du indimellem i situationer, hvor det føles som om, du er omgivet af idioter? Mennesker, der slet ikke forstår alt det gode, du bidrager med, som misforstår og modarbejder dig. Så er der hjælp at hente i Den blinde vinkel. Forfatteren påstår ikke, at hun kan udrydde alle idioter på din vej, men følger du bogens anvisninger, vil der blive færre af dem.Midlet er den rette indstilling. For sammen med alt det gode vi bidrager med – som mennesker og som ledere – bidrager vi i de fleste situationer også med noget, som vi selv er blinde for. Nemlig vores egen indstilling, som meget vel kan være problemets kerne.
I en organisatorisk sammenhæng er der ikke brug for mere arbejde, flere opgaver, flere analyser og flere evalueringer. Der er brug for bedre opgaver, bedre analyser og mere brugbare evalueringer. Der er brug for strategisk kompetente bidragydere, som er med til at skabe organisatorisk sammenhængskraft og bæredygtighed.Det stiller nye krav til såvel medarbejdere som ledere i en kompleks verden med et stigende forandringspres, når evnen til at øge kvaliteten af samspillet mellem de forskellige aktører i organisationen og mellem aktørerne og omverdenen bliver helt centralt.Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget, ledere beskæftiger sig med. For at lederen kan opnå større effekt i forandringsprocesser og fremme medarbejdernes og samarbejdspartnernes involvering i og bidrag til den strategiske udvikling, bliver det afgørende, at medarbejderne og samarbejdspartnerne kan se, hvordan forandringer og deres effekt hænger sammen med organisationens overordnede vision, mål og strategier.Gennem en insisterende involvering af medarbejdernes og samarbejdspartnernes strategiske kompetencer opstår der et afgørende ejerskab til den strategiske udvikling i forhold til den opgave, som organisationen eller virksomheden er sat i verden for.Strategisk relationel ledelse giver et nyt, anderledes og praktisk bud på, hvordan lederen med relationer og kommunikation som det centrale omdrejningspunkt effektfuldt kan arbejde med strategi og forandringsprocesser – ud fra et systemisk relationelt perspektiv.
Som leder er du nødt til at være forberedt på at tage beslutninger aktivere folk her og nu. Verden kører i et hæsblæsende tempo, ansvar kører i realtid, og én ubesindig handling lagt på Youtube kan nå verden rundt, inden dagen er slut. Så hvordan kan man få noget gjort i en verden, hvor man er heldig, hvis man kan opdrive fire minutters uforstyrret arbejdstid i løbet af dagen?Det var sidste dag på et retreat for Campbells mest lovende ledere. Og forfatterne vandrede på Skytop Lodge-anlægget i Pocono bjergene, langt fra sådanne hektiske gøremål. Mette spurgte Doug: ’Bliver du aldrig træt af de endeløse forstyrrelser?’ Doug så lidt forvirret ud. Så svarede han: ’For mig er det ikke forstyrrelser. Det er muligheder for at berøre nogen og forbedre situationen.’Han virkede nærmest overrasket over at høre sig selv ytre ordene. Men forfatterne vidste begge, at han netop havde udtrykt det, som var af afgørende betydning for hans ledelsesmetode. Det, der har hjulpet ham ham med at beskæftige tusinder af desillusionerede mennesker og på dramatisk vis skabe opsving for et lavt præsterende Fortune 500-firma, i løbet af mindre end et årti.Bogen fokuserer på, hvordan og hvorfor ledere skal holde op med at klaske til hastesager og forstyrrelser, som om de var irriterende myg, og i stedet bruge disse forstyrrelser, touch points, som en mulighed og en berøringsflade for at udøve ledelse og få indflydelse.
Markeder opstår og forandrer sig hurtigere end nogensinde. Og mens traditionelle organisationer forsøger at tilpasse sig de nye vilkår, indhenter hurtigere opkomlinge deres forspring og snupper kunderne. Baseret på sin prisvindende artikel i Harvard Business Review viser John P. Kotter, hvordan virksomheder skifter silotænkning ud med strategisk smidighed. Løsningen er et dobbelt styresystem, hvor et klassisk hierarki sørger for stabilitet og drift, mens et tværgående agilt netværk står for at udvikle fremdrift. Kombinationen giver en dynamisk organisation, der løser sine opgaver effektivt, men også kan skifte gear, når kravene ændrer sig. Acceleration giver brændstof til enhver, der vil tune sin virksomhed og forblive i front.
Investering er ikke svært!Det er et af hovedbudskaberne i denne bog, der gennem fire dele giver dig 8 råd til at blive en bedre investor.Køb, slap af og bliv rig er opskriften på succesfuld investering. Men det er også svært, fordi vores indre hulemand vil modarbejde strategien. For psykologien spiller ind og giver os lyst til at gøre dumme ting med vore investeringer. Det er især de syv investeringssynder, der gør det vanskeligt at gøre det rigtige. Bogen kommer med redskaber til at undgå at falde i disse investeringssynder og kan hjælpe dig til bedre afkast af dine investeringer. I mere end 25 år har Jens Balle rådgivet om de finansielle markeder og den psykologi, der styrer os som investorer. Jens har både en MBA og en HD i Finansiering, men det er, hvordan vi agerer som mennesker, der fylder hans hverdag. Under dot.com-boblen i 2000 fik han øjnene op for adfærdsøkonomi og investorpsykologien, der får os til at tage de forkerte beslutninger, når vi investerer. For det er ikke rationelle beslutninger, der driver os, men snarere frygt, flok og ego.Siden 2005 har Jens formidlet sin viden om investorer i foredrag, blogs og som ekspert på en række medier.Efter syv år i spidsen for en af de hurtigst voksende investeringsforeninger, sprang Jens ud som selvstændig foredragsholder og forfatter i 2015, hvor han udgav bogen Hulemænd i habitter.
Værdiskabende internt konsulentarbejde.De interne udviklingsfunktioner forandrer sig radikalt i disse år. Organisationer skal udvikles og optimeres, så de er gearet til nuværende og fremtidige udfordringer. Kravene er høje og presset er stort. Løbende skal interne konsulenter implementere nye strategier, politiske beslutninger og indsatser. Kompleksiteten vokser, dokumentation fylder, og resultaterne skal være synlige. Det stiller store krav til interne konsulenter. DEN INTERNE KONSULENT handler om god konsulentpraksis, og hvordan man som intern konsulent arbejder professionelt med at skabe organisatorisk værdi. Bogen kalder det strategisk udviklingsarbejde, for det handler om både resultat og proces: Hvilke mål skal vi nå? Og hvordan kommer vi derhen på en god måde? At være konsulent kalder på en særlig faglighed: Man skal både definere opgavers form, indhold og rammer og bevæge sig smidigt mellem forskellige konsulentpositioner. Med udgangspunkt i konkrete, genkendelige dilemmaer og udfordringer fra hverdagens konsulentpraksis tilbyder bogen praktiske ”greb”, metoder og inspiration til interne konsulenter, der vil udvikle deres praksis. Bogen taler bredt til interne konsulenter og stabsfunktioner i både offentlige og private organisationer.
Design er mere end en pæn stol eller en praktisk pumpe. Design er mere end et produkt. Design er også en tilgang til innovation, som virksomheder og organisationer (private som offentlige) kan bruge til at skabe nye løsninger. Christian Bason viser, hvordan ledere kan bruge design til at igangsætte meningsfuld forandring i organisationen og skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter, services og forretningsmodeller.Det vrimler med gode eksempler på, hvordan designmetoder har løst relevante problemer for offentlige og private organisationer i Form fremtiden.Hos Coloplast betød en proces baseret på designresearch, at man gik fra at designe stomiposer til ”patienter” til at designe stomiposer til mennesker. Virksomheden ændrede udseendet på deres stomiposer, og mindskede dermed markant stigmatiseringen af deres brugere.Rekrutteringsvirksomheden Moment brugte designmetoder til at udvikle og teste en ny og uprøvet for-retningsidé og skabte på kun få uger grundlaget for etablering af en ny og succesrig virksomhed.I Adelaide i Australien var antallet af tvangsfjernelser af børn stigende i en årrække. Et projekt blev søsat for at ændre udviklingen – og designværktøjer blev brugt til at afdække problemerne fra de udsatte fami-liers perspektiv. Det resulterede i en helt anden løsning, end myndighederne havde forestillet sig.Form fremtiden illustrerer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at engagere sig succesfuldt med design.
Ledelse og selvforståelse er psykologisk i sin indfaldsvinkel til ledelse. Det er ikke kun ens handlinger, der afgør, om man er en god leder, men også hvorfor man gør, som man gør. Selv de nyeste ledelsesværktøjer virker ikke og er spild af penge, hvis lederens motiver f.eks. er egoistiske og selvretfærdige. Medarbejdere kan godt se forskel, selv om ordene er nogle andre. Hvordan man undgår dette som leder og kan forblive i kontakt med ens indre autentiske forståelse, er bogens essens.Ledelse og selvforståelse viser, hvordan man kommer ud af boksen og begynder at etablere en empatisk og respektfuld forbindelse til andre.Ledelse og selvforståelse er personligt udfordrende og uomgængelig inden for autentisk lederskab. Den henvender sig til ledere på alle niveauer.Udgivet af The Arbinger Institute.
Ny Opdateret 2023 udgaveHvis du vil lære mere om, hvordan man lynhurtigt indgår venskaber og skaber personlige forhold, selv under de mest usandsynlige omstændigheder, bør du læse denne fantastiske bog af Dale Carnegie.Inden Dale Carnegie begyndte at skrive bøger, havde han opnået stor anerkendelse indenfor ledelses- og kommunikationskurser på en række af USA’s og Europas førende Universiteter. Vind venner, indflydelse og fremgang er skrevet med baggrund i erfaringer herfra og som en praktisk guide, der giver dig inspiration og viden til at hvordan du kan tænke og agere for at opnå succes i arbejds- og privatliv.Dale Carnegie var gennem hele forfatterskabet optaget af temaerne selvværd, assertion og kommunikation og han er bl.a. blevet kaldt ”venskabskunstens ypperstepræst” og ”selvhjælpsgenrens fadder”.Vind venner, indflydelse og fremgang har siden den udkom, revolutioneret måden at tænke, og leve livet på. Bogen er bl.a. i solgt over 30 millioner eksemplarer over hele verden. I 2011 lå den som nr.19 på TIME Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige bøger nogensinde skrevet.Bogens redskaber er struktureret omkring emnerne:• Få venner i en fart• Vind popularitet• Overbevis andre om dine synspunkter• Få nye klienter og kunder• Bliv en bedre taler• Smit andre med entusiasmeVind Venner, indflydelse og fremgang er samtidig en morsom læsning, der med konkrete eksempler, øvelser og historier, giver dig en viden om, hvorfor meget er mislykkedes, og gør dig klogere på, hvordan livet kan leves.Dale Carnegie har også skrevet ”Lev livet uden bekymringer” og ”Kunsten at blive en effektiv taler”, som alle er udgivet på dansk af Paludans forlag.
#1 New York Times bestseller "This brilliant book will shatter your assumptions about what it takes to improve and succeed. I wish I could go back in time and gift it to my younger self. It would've helped me find a more joyful path to progress."-Serena Williams, 23-time Grand Slam singles tennis championThe #1 New York Times bestselling author of Think Again illuminates how we can elevate ourselves and others to unexpected heights.We live in a world that's obsessed with talent. We celebrate gifted students in school, natural athletes in sports, and child prodigies in music. But admiring people who start out with innate advantages leads us to overlook the distances we ourselves can travel. We can all improve at improving. And when opportunity doesn't knock, there are ways to build a door.Hidden Potential offers a new framework for raising aspirations and exceeding expectations. Adam Grant weaves together groundbreaking evidence, surprising insights, and vivid storytelling that takes us from the classroom to the boardroom, the playground to the Olympics, and underground to outer space. He shows that progress depends less on how hard you work than how well you learn. Growth is not about the genius you possess - it's about the character you develop. Grant explores how to build the character skills and motivational structures to realize our own potential, and how to design systems that create opportunities for those who have been underrated and overlooked.This book reveals how anyone can rise to achieve greater things. The true measure of your potential is not the height of the peak you've reached, but how far you've climbed to get there.
Hvordan håndterer ledere de eksistentielle udfordringer og dilemmaer i organisationer, som ikke er en del af deres officielle jobbeskrivelse, men som alle ledere møder på et eller andet tidspunkt i deres karriere? Hvordan handler de, og hvad gør det ved dem og deres lederskab? Med denne bog viser Camilla Sløk, hvordan eksistentielle dramaer er med til at skabe og præge lederen for livet. Hvordan lederens håndtering af eksistentielle dramaer er med til at definere, om de bliver ledere, der med integritet og mod forvalter deres lederrolle, eller om de glider af på deres ansvar. Bogen introducerer læseren til den eksistentialistiske tænkning med udgangspunkt i Martin Luther, Søren Kierkegaard og Jean-Paul Sartre. Gennem tankeeksperimenter og øvelser opfordres læseren til selv at udforske sit eget eksistentialistiske udgangspunkt som leder. Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende, der er optaget af forholdet mellem eksistens, mening, ledelse og organisationer. Camilla Sløk er teolog og lektor på Copenhagen Business School. Hendes forskningsfelt er ledelse, særligt i forhold til etik inden for ansvar og skyld. Gennem mange år har hun præget undervisningen på bl.a. Master of Public Governance, hvor hun står for faget ”Eksistens og ledelse”. Camilla Sløk er ph.d. fra Københavns Universitet, har en master fra Princeton Theological Seminary og har studeret på Harvard Business School. Hun har modtoget flere priser bl.a. DSEB’s pris for fremragende forskningsformidling i 2018. Camilla Sløk har skrevet bogen Blod, sved og tårer. Om ansvar og skyld i ledelse (2014) og er medforfatter til Kompagniets mand. Et liv med ØK (2020). Derudover er hun en aktiv debattør i den offentlige debat og har bidraget til en lang række artikler og antologier.
Du har kun syv sekunder til at få dine medarbejdere til at forstå, hvad virksomhedens vision er, eller hvem der er de vigtigste og stærkeste interessenter. Håndbog i strategilægning viser, hvordan du – baseret på anerkendte modeller med enkle tegninger, farver og symboler – kan diskutere og præsentere din strategi, så den brænder igennem til dem, der skal bruge strategien og drive og udvikle virksomheden på det bedst mulige grundlag og med de rigtige informationer prentet på nethinden.Bogen samler 26 centrale modeller til atanalysere virksomheden i forhold til:• Det omgivende miljø• Konkurrenterne• Ressourcer og kvalifikationer• Strategiske vækstmuligheder• Performance-styring.I den omfattende samling af modeller indgår både klassikere som SWOT og Porters værdikæde, men også nyere modeller som dynamiske kapabiliteterog tredobbelt bundlinje er grundigt forklaret. Hver model kobles til en konkret anvendt i praksis. Der er en udførlig introduktion til hver enkelt model, så modellen er lige til at arbejde med. Håndbog i strategilægning dokumenterer, hvordan enkle visuelle teknikker kan løfte strategien fra at være en alenlang liste af ord til grafisk at illustrere den strategiske vej. Det gør det nemmere at diskutere strategi, nemmere at huske, hvad strategien er, og nemmere for den enkelte medarbejder, leder eller anden interessent at bidrage til udvikling af virksomheden i en positiv retning.
Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser. Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam. Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting: · Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på. · En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål. · En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper. Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.
Lean er på alles læber. Men de færreste ved præcis, hvad det er, og hvordan man rent praktisk arbejder med det.Er det ikke noget med effektivisering og myreflittige japanere på Toyota-fabrikkerne? Eller noget med nedskæringer og færre hænder om flere opgaver? Jo, men ikke kun, for lean handler om at arbejde smartere og ikke hårdere. Om at fjerne spild og bruge ressourcer på at lave flere produkter eller hurtigere sagsbehandling, som kunden samtidig oplever som en forbedring. Samtidig giver det et mere meningsfyldt arbejde for medarbejderne og vækst for virksomheden.LEAN - Implementering i danske virksomheder er den første danske bog med cases og eksempler på, hvordan lean gennem de sidste fem år er blevet indført på vidt forskellige danske arbejdspladser.Lean er først og fremmest en mentalitetsændring, som skal implementeres individuelt afhængig af virksomhedens grundlæggende kultur. Forfatterne beskriver, hvordan lean kan ændre arbejdslivet i industrien, i servicebranchen eller i den offentlige administration. Bogen gennemgår leanprincipperne, som de ser ud i en dansk virkelighed.Lean anvendes både i virksomheder inden for produktion, service og finans, på forsikringsinstitutioner, i sundhedssektoren samt i byggeriet.
"Essential lessons in hospitality for every business, from the former co-owner of legendary restaurant Eleven Madison Park"--
What do winning the next season in Formula 1, creating the successful Netflix TV-series The Killing, coaching the Chicago Cubs to win the World Series and leading a business through digital disruption have in common?A lot according to Dreams and Details. They all require leadership to solve the most challenging dilemma in business: How do you reinvent an organization from a position of strength? Dreams and Details explores the shifting business logic of the 4th industrial revolution and looks at how exponential developments require a new type of leadership.The book unfolds a new leadership model based on dreams and details: the power of dreams to inspire people to be part of something meaningful and exciting, and the attention to details that develop new capabilities and accelerate the transformation of the organization. In a world of digital disruption, Dreams and Details helps leaders at all levels develop and unleash human potential to achieve exceptional performance.It is time for Dreams and Details. It is time for the next season in business and society.
Den styrkebaserede ledelsestilgang har vist sig at være en stærk metode til at skabe resultater, innovation og trivsel i alle typer organisationer. Formår ledere at bringe deres egne og medarbejdernes styrker og ressourcer optimalt i spil, opnås succesog vækst både menneskeligt og forretningsmæssigt.Bogen præsenterer nogle af de mest efterspurgte konkrete ledelsesværktøjer fra denstyrkebaserede tilgang til blandt andet udvikling af vision og strategi, teamudvikling, spørgeteknik, samtaler, gennemførelse af og opfølgningpå interne analyser og målinger, konflikthåndtering, trivselsarbejde samtmødeafholdelse.Styrkebaseret ledelse henvender sig til alle ledere med personaleansvar,der ønsker at skabe stærkere organisationer ved at rette fokus mod det,der giver medarbejderne styrke og succes i det daglige.2. udgave er opdateret med den nyeste forskning samt et helt omskrevetstrategikapitel. Med David Cooperrider, ophavsmanden bag AppreciativeInquiry, som medforfatter føres bogen ind i en større virksomheds- og samfundsmæssig dagsorden.
Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Den bør være grunden til, at vi går på arbejde. Efter Anerkendende følgeskab, som handlede om medarbejdernes bidrag, rettigheder og forpligtelser, og Organisatorisk medlemskab, hvor emnet var organisationen som et professionelt mødested, tager Maja Loua Haslebo fat på ledelse. Den legitime ledelse, som handler om at holde fokus, samle de mange forskellige bidrag, sætte grænser for, hvad ressourcerne skal bruges til, og skabe balancer i samspillet mellem organisationens medlemmer. I Legitim ledelse beskriver Maja Loua Haslebo, hvordan ledelsesopgaven i dag omfatter stort set alt uden nævneværdige grænser og forbehold, og hvordan medarbejderpositionen tilsvarende er blevet svækket og indskrænket. Leder-medarbejder-relationen bør derfor kalibreres, så vi kan justere fokus og skærpe opmærksomheden på det, som begge parter i relationen er til for: den fælles kerneopgave. Bogen er et indspark i den ofte ophedede debat om ledelse og er skrevet til alle, der arbejder med, studerer eller blot interesserer sig for ledelse. Men i stedet for det sædvanlige fokus på problemer, fejl og mangler peger den gennem konkrete idéer og forslag læseren i retning af en ønskværdig fremtid.
Forandringsprocesser er et grundvilkår, der altid er til stede. Som mennesker forandrer vi os fra fødsel til død. Virksomheder forandrer sig fra etablering til afvikling. Teknologier forandrer sig. Økonomier forandrer sig. Kulturer forandrer sig. Når en leder i en virksomhed står i en situation, hvor forandringer er en del af den organisatoriske hverdag, er det vigtigt at have værktøjer til at samtale om den, så medarbejderne kan fastholde deres performance. Forandringsledelse i et narrativt perspektiv behandler samtalen i teori og praksis, og mere specifikt mulighederne for at anvende samtalen som ledelsesværktøj i forandringsprocesser. Ledere med personaleansvar får ofte mandat til at effektuere ledelsesbeslutninger i en forandringsproces. Men de trænes sjældent i, hvordan de skal samtale om ændringerne. Bogen giver lederen med personaleansvar, lederen med strategisk ansvar og konsulenten (intern såvel som ekstern) en indføring i det narrative perspektiv samt en praktisk værktøjskasse. De bliver således i stand til mere kvalificeret at tage ledelsesansvaret og ledelsesrollen på sig i forandringsprocessen og være proaktivt samtalende om forandringerne. Bogen præsenterer tre forandringssamtaler, som lederen kan anvende som ledelsesværktøj i forandringsprocessen: · den handlingsskabende forandringssamtale · den meningsskabende forandringssamtale · den identitetsskabende forandringssamtale. Serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV introducerer brugen af narrative metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser. Serien redigeres af Jens Henriksen og Hanne Fredslund.
Hvad er et paradoks? Hvordan identificerer du paradokser, når de viser sig i organisationen? Og hvad kan du som leder gøre, når din handlekraft bliver stækket af paradoksernes modsatrettede krav? Som leder oplever du løbende krydspres og paradoksale situationer. Du skal finde den bedste løsning – der samtidig er den billigste. Du skal sikre en langsigtet og stabil drift – og samtidig honorere et krav om hurtige resultater. Du skal være tæt på medarbejderne – og samtidig på tilpas nok afstand til at kunne se, hvad organisationen har behov for. Det er nemt at blive paralyseret af paradoksernes absurditet. KORT & GODT OM PARADOKSER I LEDELSE introducerer dig til paradokstænkningen – en ledelsestilgang, der er et svar på den moderne organisations kompleksitet. Bogen giver dig konkrete greb og forslag til, hvordan du forholder dig til komplekse problematikker i organisationer, og klæder dig på til at arbejde aktivt og reflekteret med paradokserne i organisationen og i dit eget lederskab. LOTTE S. LÜSCHER er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse. Hun er indehaver af Clavis Erhvervspsykologi, hvor hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling og ledersparring i danske virksomheder og organisationer. Hun er desuden ekstern lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Forfatter til en række artikler og bøger om ledelse, herunder Ledelse gennem paradokset (2012) og Lederen mellem tvivl og handlekraft (2018).
Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.
”Jeg er nødt til …” ”Det hele er vigtigt …” ”Jeg kan sagtens gøre begge dele”. Hvor mange gange har du hørt dig selv sige sådan? Måske siger du indimellem “ja” bare for at behage nogen. Eller for at undgå problemer. Eller fordi ”ja” bare er blevet din automatreaktion. Hvis det er tilfældet, vil denne bog ruske op i dine mest grundlæggende forestillinger om, hvad der betyder noget i dit liv – hvordan du gør det rigtige på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Du er nemlig langt fra effektiv, når du forsøger at gøre det hele og siger “ja” til alle. Ledelseskonsulent, blogger,foredragsholder og forfatter Greg McKeown introducerer i Det essentielle begrebet essentialisme, som handler om at stoppe op, vurdere mulighederne og vælge den eller de muligheder, der virkelig betyder noget. Essentialisme handler ikke om at få mere fra hånden, men om at få de rigtige ting fra hånden. Det betyder, at vi investerer vores tid og energi så klogt som muligt og alene gør det, der er essentielt, således at vi kan fungere på toppunktet af vores ydeevne. Bogens motto kan koges ned til “Mindre, men bedre”, og det er selve kernen i essentialisme. Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet. Det essentielle indeholder også et afsnit om essentiel ledelse med konkrete og indsigtsfulde råd til lederen.Og husk: Hvis du ikke selv vælger, hvad du vil bruge din tid og dine kræfter på, så vil andre gøre det for dig! New York Times & Wall Street Journal bestseller!
Projektarbejdsformen er i rivende udvikling. Alle de nye koncepter fokuserer på værktøjer, metoder og principper. Det er en forholdsvis rationel tilgang til projektledelse, hvor succes er defineret som leverance til tiden og på budget. Hvis vi skal videre, er vi nødt til at se på lederskabet – projektlederskabet.Projektlederskabet - effekt til tiden sætter fokus på to væsentlige temaer:Effekt. Vi gennemfører projekter for at opnå effekt. Derfor stopper projektet ikke ved leverancerne, men først når de ønskede effekter er opnået. Projektledelse handler om at lede hele business casen, både omkostningerne og i høj grad også indtægterne.Lederskab. Effekt kræver, at man kan skabe enighed – en fælles vision og at man kan skabe følgeskab. Ud over leverancerne skal projektet skabe de nødvendige kompetencer og den ønskede adfærdsændring hos medarbejderne, først derefter ses den forretningsmæssige effekt.Nye krav til projektlederen Betingelserne for at udføre projektledelse har ændret sig, ligesom organisationer og projektledere er blevet mere modne og erfarne. Det stiller nye forventninger til projektlederens lederegenskaber.Bogen tager fat i lederrollen og kan betragtes som en overbygning til de mange projektbøger, der findes.IndholdsoversigtIndledning. Projektledelse afgør vores fremtidDel 1Kapitel 1. Projektlederskabet afgør vores fremtidKapitel 2. Projektopgaven, at skabe effektDel 2. Projektlederens seks ledelsesroller – Ledelse fremad, opad, udad, nedad, bagud og indadKapitel 3. Ledelse fremadKapitel 4. At lede opad - skabe strategisk udbytteKapitel 5. Ledelse nedad – frigøre energi og deltagernes fulde potentialeKapitel 6. Ledelse udad – sikre opbakning og effektKapitel 7. Ledelse bagud – sikre effekten gennem hurtig læringKapitel 8. Ledelse indad – udvikling af dit lederskabLitteraturRegister
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.