Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog er en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Bogens kapitler dækker sundhedsvæsenets opbygning, organiseringen af almen praksis i Danmark samt detaljerne i det kliniske arbejde og klinikpersonalets rolle i relation hertil. Det er af flere årsager mere og mere almindeligt, at arbejdsopgaver forskydes mellem de forskellige personalegrupper i almen praksis. Klinikpersonalet varetager derfor ofte opgaver, som den enkelte oprindeligt ikke var uddannet til. Bogen forsøger at dække det heraf opståede behov for grundlæggende viden og et fælles fundament for den enkelte praksis. Kapitlerne giver ikke endegyldige svar, men kan betragtes som en række forslag til, hvordan man med fordel kan organisere sig i en almen praksis.Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog kan læses fra ende til anden eller benyttes som opslagsværk i dagligdagen. Bogen bør findes på bogreolen i enhver almen praksis som daglig inspiration for hele personalegruppen.
De fleste af os har stærke etiske overbevisninger. Men det er næppe de fleste af os, der er i stand til at forklare, hvorfor vi er så stærkt overbeviste om dem.Særligt for sundhedsprofessionelle, der hver dag møder patienter og pårørende, er den etiske dimension af samtalen væsentlig. Men selvom det er helt centralt for de ansatte i sundhedsvæsenet at kunne indgå i etiske dialoger, så er det en kompetence, som til stadighed må trænes og forfines. I denne bog giver forfatteren sine bud på hvordan.I del 1 introducerer Benjamín Olivares Bøgeskov til nogle færdselsregler for den etiske samtale og til de hovedproblemer, som sundhedsprofessionelle typisk støder på, når de skal tale om etik på studiet eller på jobbet. På den baggrund får du konkrete forslag til, hvordan du som professionel kan træne din evne til argumentation og refleksion, så du på et mere kvalificeret og trygt grundlag kan indgå i dialoger med kolleger, patienter og pårørende om vanskelige problemstillinger. I del 2 præsenteres fire forskellige etiske teorier, der alle har betydning for den etiske dialog: Nytteetik, pligtetik, nærhedsetik og dydsetik.
At trappe ud af psykofarmaka – eller psykiatrisk medicin – er ofte en sværere og mere krævende proces, end man forventer. Det gælder fx antidepressiv medicin, benzodiazepiner, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler. Bogen er vigtig læsning for alle, der skal igennem et udtrapningsforløb, og for professionelle, der arbejder med mennesker, der er i udtrapning. Men dens nyskabende tilgang til psykofarmaka og psykisk lidelse gør også, at bogen kan læses bredere af enhver med interesse for psykisk lidelse, psykiatri og medicinfri behandling. Anders Sørensen, psykolog, ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka, åbner for ny dialog om psykofarmaka og psykisk lidelse og forklarer den nyeste forskning på en fængende måde. Han giver et forskningsbaseret indblik i, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), hvad psykisk lidelse er (og ikke er), og hvad der sker i hjernen og kroppen, når man trapper ned. Han peger på, at mange udtrapninger går galt, fordi de foregår for hurtigt – og uden at man får de nødvendige redskaber til at klare sig uden medicin som strategi. Bogen giver konkret og brugbar vejledning i, hvordan man trapper langsomt og sikkert ud, og hvordan man undervejs i processen tackler faldgruber og abstinenser som angst, følelsesmæssige udsving og fysiske symptomer. Men en stor del af bogen handler også om et ofte overset aspekt af udtrapning, nemlig hvordan man håndterer vanskelige følelser, tankemylder og andre psykiske udfordringer i et efterfølgende medicinfrit liv. Her trækker forfatteren på redskaber fra metakognitiv terapi, emotionsreguleringsterapi og traumeorienterede tilgange, som han videreudvikler til udtrapningsprocessen.
Der er strategiske elementer på alle ledelsesniveauer i den offentlige organisation. Strategisk ledelse for offentlige ledere giver dig en grundlæggende og opdateret indføring i strategibegrebet samt en solid og anvendelsesorienteret værktøjskasse til understøttelse af strategisk ledelse. Derudover får du en indsigt i strategisk ledelsespraksis, som den opleves og udøves i et Leadership Pipeline-perspektiv gennem en række spændende cases fra kommune, region og stat. Ønsker du at styrke din egen bevidsthed og handlekompetence i strategisk ledelse, er denne bog et vigtigt bidrag. Strategisk ledelse for offentlige ledere er målrettet ledere på alle niveauer i den offentlige sektor samt rådgivere og undervisere, der arbejder i det strategiske felt. Bogen egner sig desuden som grundbog på alle strategirelaterede uddannelser i offentlig ledelse herunder fag på Master i offentlig ledelse, Diplom i ledelse og Den Offentlige Lederuddannelse.
Selv om de fleste mener, at livsvilkårene generelt er blevet bedre, så føler mange mennesker sig oftere syge i dag end tidligere. Folk går mere til læge, og medicinforbruget er stort og stigende, selv om alle erfaringer viser, at 95 ud af 100 bliver raske af sig selv i løbet af 14 dage. Hverdagens stress og problemer bliver i mødet mellem behandler og patient betegnet som sygdom og behandlet herefter. Overfladiske symptombehandlinger beslaglægger alt for mange ressourcer og forhindrer, at man får afdækket de grundlæggende årsager. Alt for mange mennesker bliver i øvrigt syge af den behandling, de får. Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag. Det er både din egen og lægens opgave at finde frem til, hvad du i grunden fejler, og hvad den egentlige årsag er. Denne bog handler om, hvad der er vigtigt for dig, dit liv og de fællesskaber, du er en del af. Føler du dig syg, så søg efter årsagen. Lad være med at behandle dine symptomer, før du har fundet ud af, hvad grunden til dem er. Tænk over, om du opfylder dine grundlæggende behov for sund mad, kosttilskud, frisk luft, rent vand, motion, et godt fællesskab med andre, og føler at dit liv er meningsfuldt. Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent, Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ”Radiodoktoren”. På baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.
Der er i øjeblikket en stærkt stigende interesse for produktivitet, effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor – specielt indenfor hospitalssektoren. I den forbindelse har den amerikanske forsker Gittells epokegørende arbejder vakt meget stor interesse i Danmark.Gittell har det sidste års tid flere gange været på foredragsturne i Danmark for at inspirere med sine forskningsresultater, og på den baggrund har Munksgaard besluttet at oversætte hendes mest berømte bog High Performance Healthcare til dansk.Jody Gittells forskning stiller skarpt på samarbejdet mellem forskellige faggrupper på arbejdspladsen. Hendes centrale budskab er, at det ikke er nok, at de ansatte er dygtige til deres fag – de skal også kunne samarbejde med hinanden på tværs af faggrænser. Godt samarbejde er først og fremmest kendetegnet ved hhv. fælles sprog, fælles mål og gensidig respekt.Gittell viser, at det kan på én gang kan lade sig gøre at optimere tre ting, nemlig 1. Kvalitet og produktivitet i ydelserne2. Patienttilfredshed3. De ansattes trivsel og arbejdsmiljøDisse tre faktorer kaldes ofte "Den stærke trekant", fordi faktorerne til stadighed påvirker hinanden i en positiv retning, når arbejdspladsen først er inde i en god udvikling. Organisationer, der ønsker at styrke samarbejde, trivsel, kvalitet, produktivitet og brugertilfredshed må revurdere arbejdsgangene for det samlede personale. Bogen viser hvorfor og hvordan.
Køb af lægepraksis er på alle måder en stor investering, både rent økonomisk, men også når det gælder den fremtidige arbejdsglæde.Denne håndbog samler et bredt udvalg af relevant viden om køb og etablering af en lægepraksis - med det formål at hjælpe læger sikkert gennem købets mange forskellige faser.Bogen kommer blandt andet ind på:PraksisformerKultur og organisationPrisfastsættelseFinansiering og økonomistyringValg af virksomhedsformRegelgrundlag for handlerKøbekontraktenInteressentskabskontraktenOm forfatterneGitta Trier er alment praktiserende læge og har været det i 11 år i en kompagniskabspraksis, som også er en del af en samarbejdspraksis. Ud over praktisk erfaring ved eget praksiskøb, udvidelser i og ledelse af egen praksis, har hun taget en diplomuddannelse i ledelse.Michael Fuchs er selvstændig advokat i Michael Fuchs advokatfirma. Han beskæftiger sig med lægers retsforhold. Han har ligeledes bistået adskillige købere ved deres køb af almen lægepraksis, og i den forbindelse forhandlet og rådgivet ved indgåelse af købekontrakter, interessentskabskontrakter mv.Troels Løvschall virker som statsautoriseret revisor og er partner i Deloitte, hvor han har mange køberlæger som kunder. Han hjælper læger med udarbejdelse af regnskaber og løbende økonomisk og skattemæssig rådgivning, ligesom han rådgiver disse i forbindelse med køb af lægepraksis.Sten Peters arbejder som statsautoriseret revisor og er partner i Deloitte, hvor han har mange køberlæger som kunder. Han hjælper læger med udarbejdelse af regnskaber og løbende økonomisk og skattemæssig rådgivning, ligesom han rådgiver disse i forbindelse med køb af lægepraksis.
Bogen henvender sig bredt til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med henblik på at give de studerende en forståelse af, hvordan interprofessionelt samarbejde kan fungere i sundhedsvæsnet, og hvorledes lovgivning, finansiering og politiske beslutninger danner rammerne for dette. Endvidere giver bogen et indblik i de muligheder for udvikling, de studerende kan møde som færdiguddannede professionsbachelorer inden for sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling.Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsnets opgaver generelt.De sundhedsfaglige professionsuddannelsers modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen.Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogen øvrige kapitler.
Denne gennemreviderede og opdaterede udgave af Pædagogik for sundhedsprofessionelle tager afsæt i ny forskning og aktuel udvikling i forhold til at vejlede og undervise patienter og borgere. På baggrund af klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab skal patienten og borgeren være i fokus og vejledes og undervises i at mestre sundhedsudfordringer og sygdom. Bogen giver et bredt pædagogisk og didaktisk udgangspunkt for samarbejde med patienter, borgere, pårørende og andre fagprofessionelle i forhold til pædagogiske problemstillinger. Bogen belyser pædagogik som begreb og præsenterer såvel nye som ældre centrale teorier om pædagogik. Formålet med bogen er at skabe sammenhæng mellem vejledning og undervisning på den ene side og læring på den anden side, og bogen er pædagogisk opbygget med mange eksempler på praksisanvendelse, referencer, interne henvisninger og informative illustrationer. Alle kapitler er skrevet af forfattere med stor faglig bredde inden for det pædagogiske felt. Bogen henviser sig primært til studerende og undervisere på grunduddannelserne og efter- og videruddannelserne inden for de sundhedsfaglige professioner.
I patientens fodspor er en personlig frontlinjeberetning om den ældre patients møde med det moderne sundhedsvæsen. Det er en rørende og tankevækkende fortælling, der bør læses af alle typer sundhedsprofessionelle og ledere i sundhedsvæsenet, ligesom den er relevant for politikere og andre, som deltager aktivt i den offentlige debat.Bogen følger i fodsporene på en 98-årig kronisk hjertepatient på tværs af specialer og sektorer over et forløb på 20 måneder. Det giver anledning til en organisatorisk analyse, som kaster nyt lys over afstanden mellem politiske idealer og virkeligheden for mange borgere og sundhedsprofessionelle i Danmark.Det er en klar dagsorden, at gamle og kronisk syge borgere skal ud fra sygehusene. Men spørgsmålet er, om vores sundhedsvæsen endnu kan håndtere denne reelt meget gennemgribende reform. Bogen er fortalt af en pårørende, der fulgte patienten hele vejen fra praktiserende læge over det kommunale sundhedstilbud til indlæggelse på et højspecialiseret hospital – og tilbage igen og igen.
Hvad er kvalitativ analyse, og hvordan og hvorfor gør vi, som vi gør, når vi analyserer inden for de sundhedsvidenskabelige traditioner? Denne antologi har til formål både teoretisk og mere konkret og praksisnært at præsentere forskellige kvalitative analysemetoder inden for den humanistiske sundhedsforskning. Antologien tydeliggør de bagvedliggende traditioner og metodologier og demonstrerer, hvordan tradition, metodologi og den konkrete fremgangsmåde hænger sammen. Antologiens 16 kapitler er skrevet og fagfællebedømt af førende forskere i Danmark og udlandet. Kapitlerne sætter fokus på kvalitative analysemetoder inden for traditioner som pragmatik, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori.
Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.
Tværfagligt samarbejde er en krævende og vigtig udfordring for alle, der arbejder inden for sundhedsområdet, det sociale område og undervisningssektoren.Forfatterne kombinerer teoretisk indsigt med praktisk erfaring og lægger vægt på de pædagogiske udfordringer, der er knyttet til tværfagligt samarbejde.
Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.
For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."
”Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask!” fokuserer på: - At genopbygge ernæringstilstand og hele kroppen. - At omprogrammere neurale nervebaner, aflære selvbegrænsning, tvangstræning, anoreksi-genererede tanker og reaktioner i hjernen og erstatte dem med nye uden anoreksimønstrene. Ved at bruge erfaringerne fra sin egen helbredelse og fra andre, som hun har arbejdet med som coach, fører Tabitha Farrar dig igennem processen med at gennemføre din egen personlige helbredelse. Foruden utraditionelle idéer og koncepter leverer denne bog også et ”Værktøjssæt” til at hjælpe med den neurale omprogrammeringsproces samt handlingsbaserede idéer til at hjælpe dig med at spise uden begrænsninger.
Her foreligger den gennemreviderede 2. udgave af bogen Sår og sårbehandling. Den er skrevet af danske specialister og er målrettet sygeplejersker og sygeplejerskestuderende. Herudover henvender den sig til andre sundhedsprofessionelle som læger, medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter og andre, der er i kontakt med patienter med sår. Patienter med sår kræver en tværfaglig tilgang, hvilket er et fokuspunkt i bogen.Alle kapitler i 2. udgaven er blevet opdateret efter nyeste retningslinjer, flere har fået nye figurer og fotos, ligesom der er tilføjet et nyt kapitel om telemedicinsk understøttet sårbehandling. Der er stadig lagt vægt på den generelle beskrivelse af huden og de enkelte sårtyper samt nyeste evidens og viden inden for sårheling og sårbehandling. Den pædagogiske tilgang understreges af den overskuelige opbygning, de mange illustrationer og kliniske fotos samt tabeller og faktabokse. Som gennemgående værktøj til vurdering og beskrivelse af de enkelte sårtyper anvendes Sårvurderingstrekanten.Fagredaktører:Susan Bermark: Klinisk sygeplejespecialist, DH. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.Britta Østergaard Melby: Afdelingssygeplejerske, SD. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.
Alle kender arbejdstitlen, men få ser sygeplejerskernes verden med fagpersonens øjne. Det er svært at beskrive, hvordan arbejdet er, fordi sygeplejen er vidt forskellig, alt efter i hvilken sektor og afdeling man er ansat. Arbejdet og ansvaret kan i første øjekast se ens ud inden for regionerne og kommunerne hver især, men det er langtfra tilfældet. Lige så snart man kommer inden for sundhedssystemets verden, åbner den sig op. Lag for lag vil nuancerne afsløre sig inden for hvert speciale, afdeling og område. Gennem sort/hvid analog fotografering, leverer Sebastian Strange Nielsen en mulighed for at se, hvor forskellig og unik sygeplejen er fra sted til sted. Han introducerer hvert kapitel i tekst, men lader hovedsageligt sine fotografier stå alene. Sebastian er selv sygeplejerske, og selvom hans værk ikke skal være en faglig fortælling, giver han alligevel indblik i den verden, som de uindviede ikke ser. Om forfatteren Siden 2016 har Sebastian Strange Nielsen arbejdet som sygeplejerske på Odense Universitetshospital, og i 2021 afsluttede han specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Han blev født i 1992 og har selv lært sig analog fotografering, inden han begyndte på den rejse, som har ledt til den bog, du holder i hånden nu.
Forskning, kvalitet og klinisk praksis introducerer basale begreber og rationaler ved netop forskning, kvalitet og klinisk praksis og belyser, hvordan et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen kan udfolde sig. Formålet er dels at mindske en potentiel forståelseskløft, dels at præsentere, hvordan både forskning, kvalitetsområdet og samspillet kan udøves i praksis. Bogen er anlagt som grundbog og praktisk vejledning. Den henvender sig derfor til alle sundhedsprofessionelle – specielt klinikere, ledere og andre med interesse for forskning og kvalitet i sundhedsvæsenet.Bogen søger at kombinere rationalerne bag det evidensbaserede og det lærende sundhedsvæsen. Flere steder i det danske sundhedsvæsen mangler der en kritisk tilgang til egne resultater. Desuden er der utakt i hastigheden, hvormed man implementerereksisterende viden og evidens. Derfor er vi af den faste overbevisning, at kombinationen af den evidensbaserede og den lærende tilgang vil komme patienterne til gode.Samspillet og sammenhængen mellem forsknings- og kvalitetsverdenen kan være udfordret af silotænkning. Dog findes der også eksempler på komplementært samspil. Forskning kan betragtes som det principielle grundlag for det kliniske arbejde, mens kvalitetsarbejdet kan afspejle udviklingen af den kliniske virkelighed. Den kliniske virkelighed giver så indlysende afsæt til nye og relevante forskningsspørgsmål. Dette samspil behandles i bogens fjerde del, mens de tre første dele omhandler henholdsvis forskning, kvalitet og klinisk praksis.
Denne bog handler om de udfordringer, der kan opstå i mødet mellem socialt udsatte borgere og sundhedsprofessionelle i den kliniske sygepleje.Socialt udsatte borgere lever i gennemsnit 22 år kortere end gennemsnitsdanskeren, og de er ofte multisyge med flere samtidige kroniske sygdomme. Samtidig er kontakten til sundhedssystemet ofte dårlig og præget af konflikter og usammenhængende forløb. Med denne bog ønsker forfatterne at give et overblik over den forsknings- og praksisbaserede viden, der findes om socialt udsatte grupper, samt en række bud på, hvilke handlemuligheder sundhedsprofessionelle har i mødet med socialt udsatte patienter.Bogen har to dele. Første del går i dybden med begreberne social udsathed og ulighed i sundhed, herunder områder som sundhedskompetence, kulturel sundhedskapital, forråelse, stigmatisering og identitetsdannelse. I bogens anden del præsenterer forfatterne forskellige tilgange til socialt udsatte, og de giver praktiske forslag til arbejdet i sygeplejen.Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende og uddannede sygeplejersker med interesse for området, men da problematikkerne omkring socialt udsatte rummer mange sociale aspekter, kan den med fordel anvendes af andre faggrupper, som arbejder med socialt udsatte i både primær og sekundær sektor.
Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.
Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.ANMELDELSER: "En lillebitte, men så meget desto vigtigere bog om ulighed i sundhed (...) der bør bære pligtlæsning for politikere, sundhedsvæsnets beslutningstagere og alle andre med blot en flig af interesse" - Sundhedspolitisk Tidsskrift"Vallgårdas bog bør være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for ulighed i sundhed - og hvad vi skal gøre ved det" - Dagens medicin "En vigtig bog om et af de helt store temaer i sundhedsdebatten" - Ugeskrift for læger
Ny grundbog om den almene praksis.Den praktiserende læge har en afgørende rolle og et stort ansvar i det danske sundhedsvæsen. Hvert eneste år uddannes mange praktiserende læger til at varetage opgaverne i primærsektoren, og 85 % af danskerne er i kontakt med deres praktiserende læge i løbet af et år. Derfor er det også en høj prioritet, at de medicinstuderende i hele landet uddannes grundigt i opbygningen af den primære sundhedssektor, oplever dagligdagen og de mange former for konsultationer i almen praksis, og lærer hvordan en dygtig og grundig praktiserende læge arbejder. ”Almen medicin” fra FADL’s Forlag er målrettet danske medicinstuderende samt læger i klinisk basisuddannelse (KBU), og dækker organisationen af den danske primære sundhedssektor samt konsultation og diagnostik i almen praksis. Derudover har bogen et kapitel i kommunikation og bogen har lagt vægt på, at de kommunikative færdigheder og trygge relationer er altafgørende i mødet mellem den praktiserende læge og sine patienter. Alle forfattere tilknyttet bogen er eksperter i deres felt og har mange års ekspertise. Bogen er redigeret af Lærke Smidt Gasbjerg og Maja Worm Frandsen.
Bogen beskriver, hvordan man gennemfører projekter i sundhedsvæsenet sikkert og effektivt. Grundtanken i bogen er, at når fagpersoner i sundhedsvæsenet får konkrete og anvendelige redskaber til at styre projekter, vil vejen fra idé til resultat blive lettere.
Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.
Hensigten med denne bog er at gøre udenadslæren på medicinstudiet nemmere samt at tilbyde en anderledes måde at læse og repetere stoffet på. Som eksempel kan nævnes faget anatomi, hvor den store mængde information nærmest er umulig at lære udenad. Her kan en huskeregel, enten fordi den rimer eller er sjofel, blive et lyspunkt i erindringens lumre mørke. Bogen er inddelt efter de respektive fag, som huskereglerne er hentet fra. Formålet er, at den skal være nem at bruge for læseren, uanset hvilket universitet eller semester han/hun frekventerer.Der er huskeregler til alle fag undtagen intern medicin og kirurgi samt sundhedspsykologi. Der gøres opmærksom på, at flere af de huskeregler, der optræder i bogen, kan være af stødende karakter …
Heidi Honig Springs liv ændrer sig på et splitsekund, da hun på en løbetur bliver kørt ned af en højresvingsbilist. Hun overlever mirakuløst, og kæmper sig tilbage til livet i løbet af et langt hospitalsophold. Fortællinger fra stue 62 er Heidis hudløst ærlige, hjerteskærende og galgenhumoristiske beretning om at være patient i det danske hospitalsvæsen. Der er både stor taknemmelighed og inderlig ros, men også kritik – fx, når man som patient oplever at blive trængt i baggrunden af ressourcer, kultur og organisering, og når relationskompetencen hos de professionelle til tider lader noget tilbage at ønske. Bogen giver også læseren et billede af, hvad det vil sige at miste sit liv og sin værdighed – og alligevel kæmpe for at leve og finde håb i en håbløs situation. Der er noget at lære for os alle – sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre, der interesserer sig for det enkelte menneskes erfaringer med identitetstab, sorg, krise og veje til bedring.
Ny håndbog til sygeplejersker og sygeplejestuderende, der beskæftiger sig med psykiatrisk sygepleje.Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI får du den erfarne sygeplejerskes færdigheder og ekspertise med i kittellommen, når det handler om pleje af psykisk syge personer.Bogen tager hånd om de væsentligste problemstillinger, som man bør være klar på i psykiatrisk sygepleje. Det gælder både det første møde med personen med en psykiatrisk problemstilling samt følelser og deres betydning, men også mere konkrete problemstillinger i form af selvmordsrisiko, selvskade og tvangsforanstaltninger. Der gives indblik i konkret psykiatrisk sygepleje til personer med fx angst, mani, depression, delirium, demens eller rusmiddelafhængighed.Bogen har et anvisende og praksisorienteret fokus på de mest almindelige opgaver i psykiatrisk sygepleje. Den er overskuelig og let at slå op i med mange punktopstillinger, og samtidig gør det lille format, at den er lige til at have i kittellommen. HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI henvender sig til både sygeplejersker og sygeplejestuderende, der arbejder i den psykiatriske sygepleje.
Det kan være vanskeligt at sætte grænser og sige nej – også for professionelle hjælpere. Får man ikke gjort det ordentligt, kan situationen skride ud og føre til unødvendige og voldsomme belastninger – både for den, man afviser, og for hjælperen selv.Under hjælperuddannelserne lærer man, at man skal kunne prioritere og afgrænse sin hjælp og gøre det hensynsfuldt. I praksis er det imidlertid ikke altid så enkelt. Det er der flere årsager til.Årsagerne kan være svære at få øje på og kan spille uheldigt sammen. De kan ligge gemt i hjælperens situation, den hjælpsøgendes situation og i de praktiske rammer for hjælpen. Men de kan også udspringe af forforståelser af, hvad det vil sige at være en god og velmenende hjælper. Bogen giver et signalement af sådanne faldgruber, for at gøre dem nemmere at se og undgå.I bogen giver forfatteren praktiske forslag til sikring af klar og hensynsfuld grænsesætning – til gavn for hjælpens kvalitet, den hjælpsøgendes tilfredshed samt hjælperens trivsel og arbejdsglæde.
Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære? Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen. Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt. Birgit Valla er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Hun har stor erfaring med feedbackinformeret arbejde.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.