Naturvidenskab: generelle emner

Bag den lukkede teenagedør er der et FANTASTISK projekt i gang!Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med et kæmpe udviklingsprojekt, med at bygge deres personlighed og med at folde sig ud fra barn til voksen.Den fantastiske teenagehjerne fortæller om alt det, der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt.Bogen shamer hverken de unge eller forældrene. Den er fuld af gode råd til forældre – og bygger på spændende forskning og statistik om unge og ungdomskultur. Statistikkerne om unge er soleklar: De unge har aldrig opført sig bedre, end de gør i dag. De drikker mindre, tager færre stoffer og begår mindre kriminalitet. De tænker globalt, bekymrer sig om miljøet og er mere tolerante end tidligere generationer.Samtidig har de aldrig haft det værre. Deres mentale trivsel er dårligere, de har mere ondt i maven, de føler sig forkerte, angste, deprimerede og mere ensomme end nogensinde før.Ungdommen er på samme tid en kæmpe optur og et mentalt lavpunkt. Tag med en tur i den store udviklingskarrusel!En livsnødvendig og livsbekræftende bog til alle teenageforældre og til dem, der har med unge at gøre i deres arbejde: lærere, pædagoger og andre fagfolk.

Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker, gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer. Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen.I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension. Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.

Myter om sex har i mange år floreret uforstyrret, og de er utrolig sejlivede, fordi sex ikke er noget vi snakker frit om, og som i mange år har været et tabu. Det er ved at ændre sig, men myterne hænger stadig fast. Man kan meget hurtigt blive i tvivl om, hvad der er normalt og unormalt i forhold til lyst, krop, sex, køn, akten og den seksuelle orientering. Og derfor er det utrolig vigtigt at sætte fokus på myter om sex. Myterne er mange, men du har garanteret hørt disse: - En mand kommer altid under sex- Porno er ikke ægte - Mænd har mere lyst end kvinder. Per Holm Knudsen og Sara Skaarup tager i ”100 myter om sex” hånd om de mest udbredte myter og nuancerer dem med videnskabelige undersøgelser og evidens. Forfatter Sara Skaarup er uddannet sexolog, og hun er også skribent hos Politiken. Per Holm Knudsen er uddannet psykoterapeut og sexolog og han har bl.a. skrevet bogen "Sådan får man et barn" (1970).

Videnskabens bedrag og vildfarelse er, at den giver et indtryk af at have svar på de fleste store spørgsmål, og at den ifølge sin videnskabelige natur hviler på sikre grundlag.Den engelske biolog Rupert Sheldrake har stor tiltro til den videnskabelige metode, men han foretager i denne bog et klart opgør med videnskabelige institutioners og traditioners træghed, konformitet og ideologiske dogmatik. Sheldrake udforsker i bogen videnskabelige trosformer og fremviser visionen om en friere forskerånd med fornyet vitalitet og større frihed fra de dogmer, som fastlåser den. Blandt hans centrale tanker er især disse ti, som Sheldrake sætter i modspil til ti centrale, videnskabelige dogmer:1. Universet kan opfattes som levende2. Stoffet kan have en form for bevidsthed3. Naturlovene kan opfattes som vaner, der ændrer sig og udvikles4. Universets samlede stof og energi kan være i vækst5. Naturen kan have iboende formål og hensigter6. Biologisk arv kan have andre kilder end genetik7. Hukommelse kan være lagret uden for hjernen, hvorfra vi kan hente den8. Bevidstheden fungerer også uden for hjernen og nerve-systemet9. Psykiske fænomener kan være virkelige10. Mekanisk baseret medicin kan være stærkt begrænsende* Bogen vandt i 2012 "the Book of the Year Award from the British Scientific and Medical Network."Bogen berører mange emner som:MORFOGENEGISK FELT, TELEPATI, PLACEBO-EFFEKT og TANKENS KRAFT

Tag med et af Danmarks største forskningstalenter på jagt efter universets smukke hemmeligheder.Den unge, men allerede internationalt anerkendte, astrofysiker Albert Sneppen fra Niels Bohr Instituttet beretter i bogen om sine bestræbelser på at aftvinge universet dets hemmeligheder ved den kendte fysiks yderste grænse.Vejen går forbi sorte huller, kolliderende neutronstjerner og den slags kosmiske eksplosioner, hvor livsnødvendige grundstoffer skabes.Albert Sneppen bringer på overraskende poetisk vis læseren dybt ind i egne forskningsresultater og deler gavmildt ud af sine opdagelser om og observationer af vores gådefulde univers og dets smukke hemmeligheder.

I bogen Følelser – din oversete superkraft trækker klinisk psykolog, Ph.d. og forsker Susan Hart følelserne ud af skyggen og giver dem en hædersplads i kampen mod den alt for udbredte mistrivsel blandt både børn og voksne.Samfundets krav om perfektion og præstation beskyldes ofte for at være årsag til vores stigende mistrivsel. Derfor forsøger vi at neddrosle kravene til hinanden og omforme rammerne. Men hvad nu hvis vi overser noget i vores kamp mod stress og angst, der er endnu vigtigere, nemlig vores følelser?Evolutionen har givet mennesket en medfødt gave, som ingen andre dyr på planeten har. Udover at tænke og bruge kroppen har vi evnen til at udvikle vores følelser og knytte os til hinanden.Desværre er der i vores samfund mere prestige i at være klog og stærk end følsom. Men hvis vi ikke lærer at håndtere vores egne og andres følelser, kan vi ikke møde hinanden med empati og medfølelse. Og hvis vi ikke føler os mødt, hørt og anerkendt, bliver vi urolige, vrede, triste eller psykisk ustabile. Det fører til dårlig trivsel.Susan Hart guider læseren til at vende denne udvikling og til aktivt at fremme egen trivsel ved at lære at forstå og håndtere sine følelser.

Kærlighed og forelskelse. Det er noget, vi alle kan relatere til, og to ting mange af os er usikre og uvidende om. Fra barnsben hører du myter og udsagn om kærlighed, såsom: Den man elsker, tugter man. I teenageårene får du fortalt, at forelskelse er en form for sindssyge. Og i dit voksne liv hører man om den eneste ene, eller at modsætninger mødes, og sød musik opstår. ”100 myter om kærlighed og forelskelse” går videnskabeligt og psykologisk i dybden med kærligheds- og forelskelsesmyter og undersøger emner som samliv, parforhold, singlelivet, køn og identitet. Mange af bogens myter er aldrig før blevet sat under kritisk lup, og det bevirker, at mange stadig tror på myter, som måske er forkerte. Der er ikke endegyldige svar i forbindelse med kærligheds- og forelskelsesmyter, men denne bog forsøger at komme med saglige og videnskabelige betragtninger om myter som f.eks. at vi altid falder for de samme typer, at kærligheden til vores børn er stærkere end den romantiske kærlighed, at stormende forelskelse hører ungdommen til. Måske er nogle af disse forestillinger direkte forkerte eller er der noget om snakken? Det kan du finde svar på i ”100 myter om kærlighed og forelskelse”. Forfatteren bag bogen er Jacob Mosgaard, som er psykolog og specialist i psykoterapi med voksne. Han beskæftiger sig dagligt med samliv, kærlighed og parforhold.

Hvad er naturvidenskab - og hvilken plads har naturfag som almendannelse i et moderne samfund? Svein Sjøberg argumenterer for, at naturfagene ikke kun skaber et grundlag for de rent materielle sider ved et moderne samfund, men at naturfagenes ideer, metoder og verdensbillede er blandt de mest centrale dele af vor kulturarv. Naturfag er derfor vigtige i skolen også som kultur- og dannelsesfag og som ballast i et demokratisk samfund.

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

Hvorfor er vores univers, som det er? Hvordan begyndte alting? Hvordan vil det ende? Fysikeren Thomas Hertog granskede disse store spørgsmål sammen med Stephen Hawking og fik derved et helt særligt kendskab til de forbløffende indsigter, som Hawking, trods enorme fysiske udfordringer, arbejdede med sent i livet. Denne yderst velskrevne bog af Hawkings tætteste samarbejdspartner gennem 20 år giver et unikt indblik i et ekstraordinært menneske, hvordan kreative processer fungerer, samt omfanget og begrænsningerne af vores nuværende forståelse af kosmos. Tidens oprindelse er en tankevækkende beretning om videnskaben og de personligheder, der medvirkede i Stephen Hawkings ihærdige forsøg på at forstå kosmos.

Vi går gennem hele livet i en og samme krop, og alligevel ved de fleste af os stort set intet om, hvordan vores krop fungerer, og hvad der sker inden i os. Dette gør den formidable videnskabsformidler Bill Bryson, forfatter til bl.a. bestselleren En kort historie om næsten alt, noget ved. I Kroppen – en guide for indehavere tager han os med på en dybt fascinerende rejse fra top til tå og anskueliggør det vidunder, vores legeme er. Bogen er rigt illustreret og sprængfuld af viden om de mest forunderlige ting ved vores fysik, og den er, som forfatterens tidligere bøger, skrevet så ligetil og underholdende, at alle kan og får lyst til, at være med.

Befolkningstilvækst, klimaforandringerne og Jordens sjette masseuddøen erbrændende spørgsmål for den, der vil blive i besværet med at fortsætte detjordiske liv. Der er behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskellemellem historiske positioner og videns- og ekspertformer.Haraway viser os en anden måde at fortælle videnskab på, billed- og metaforrig, tiltider underholderholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøs. Harawaykalder sin teoretisk og metodiske tilgang SF – snorefigur, science fiction,science fact, spekulativ feminisme, spekulativfabulering og so far.Mennesket er ikke centrum foralting. Chthulucæn fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med ogbliver-til-med.Filosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det mesteaf sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepteredeideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om menneskerog natur."At blive i besværet er en vidtfavnende bog, hvis gennemgående bestræbelse erat ruske op i vores forestillinger om verdens beskaffenhed, forstyrre vorestænkemønstre og skabe uro i vores forståelser af klodens tilstand og voresoverlevelsesmuligheder på en skadet planet på måder, der befordrer nye oganderledes overlevelsesfortællinger. Formålet er ikke en dommedagsprofeti - omend den aktuelle destruktion af arter og livsgrundlag for jordens mangfoldighedaf liv er bogens omdrejningspunkt - men at finde redskaber og begreber, sprogog fortællinger, der kan skærpe opmærksomheden og åbne for anderledes måder atskabe verdener på.” - Fra det danske forord vedLis Højgaard

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelseGennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres.Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.

'A compelling narrative of the human story' TIM MARSHALL, author of Prisoners of Geography'Lively, rich and exciting... full of surprises' PETER FRANKOPAN, author of The Silk Roads_____________Sand, salt, iron, copper, oil and lithium. They built our world, and they will transform our future.These are the six most crucial substances in human history. They took us from the Dark Ages to the present day. They power our computers and phones, build our homes and offices, and create life-saving medicines. But most of us take them completely for granted.In Material World, Ed Conway travels the globe - from the sweltering depths of the deepest mine in Europe, to spotless silicon chip factories in Taiwan, to the eerie green pools where lithium originates - to uncover a secret world we rarely see. Revealing the true marvel of these substances, he follows the mind-boggling journeys, miraculous processes and little-known companies that turn the raw materials we all need into products of astonishing complexity.As we wrestle with climate change, energy crises and the threat of new global conflict, Conway shows why these substances matter more than ever before, and how the hidden battle to control them will shape our geopolitical future. This is the story of civilisation - our ambitions and glory, innovations and appetites - from a new perspective: literally from the ground up.

Opstod universet med et Big Bang? Er lys en partikel eller en bølge eller måske begge dele? Hvordan virker tyngdekraften? Og hvem opdagede elektromagnetismen?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største videnskabelige gennembrud fra de første forudsigelser af solformørkelser til nutidens behandlinger med genterapi.Rejsen op igennem videnskabens historie starter med et inspirerende forord af professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet, ANJA C. ANDERSEN, der fortæller om, hvordan hun første gang blev draget ind i videnskabens forunderlige verden.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra videnskabens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM VIDENSKAB de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Videnskab har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Videnskab er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.

Se, oplev og forstå, hvordan naturen udfolder sig – både den lille nære og den store vilde. Det er fugle og dyr, fisk, insekter og planter, der tilsammen skaber den biodiversitet, vi møder hjemme i haven og ude i det åbne land, i skovens dybe stille ro, ved åens bredder og langs stranden ud til havet. Og det er denne brogede variation af levesteder og frodige mangfoldighed af arter i forskellige former, farver og adfærd, som Danmarks biodiversitet handler om. For rig er den danske natur stadig, selvom det går den forkerte vej.Bogens forfattere fortæller om udviklingen gennem de seneste 200 år, hvor biodiversiteten er havnet i en alvorlig krise, fordi vi ikke levner den plads i naturen. Men bogen giver også sit bud på, hvad der skal til for at skabe fremgang for alle Danmarks arter og dermed mulighed for enestående naturoplevelser – også i fremtiden. Bogen er rigt illustreret.

Dyk ned i en fascinerende verden af viden leveret af Børneavisens eksperterHvorfor drømmer man? Hvad er lyn lavet af? Hvorfor kommer der mug på gammel mad? Hvordan blev dinosaurerne udryddet? Og hvorfor er man egentlig kilden?Verden består af uendeligt mange sjove spørgsmål og mindst lige så mange overraskende svar. Børneavisens Spørg nørderne er spækket med inspirerende viden for nørder i alle aldre. Emnerne spænder fra gåsehud og sæbebobler til flyvende biler og universets opståen. For første gang nogensinde har vi samlet den imponerende mængde fakta, som Børneavisens eksperter har disket op med gennem årene i brevkassen Nørdehjørnet.Humoristiske, underfundige og oplysende forklaringer gør dig klogere på livets små og store mysterier. Bogen er skabt til nysgerrige børn og deres forældre. Den sætter skub i tankerne og inspirerer til spændende samtaler over aftensmaden eller sjove spørgsmål i skolen.Børneavisens Spørg nørderne er bygget op omkring børnenes egne spørgsmål, eksperternes letforståelige forklaringer, faktabokse og en masse flotte billeder. Og den får helt sikkert spørgelysten til at vokse undervejs.

I Det levende bjerg beskriver Nan Shepherd sine ture i Cairngorm-bjergene i Skotland. Her møder hun en verden, der på en gang er betagende smuk og chokerende brutal. Hendes intense, poetiske prosa registrerer og udforsker klipper, floder, skabninger og skjulte aspekter af dette bemærkelsesværdige landskab. Shepherd tilbragte et helt liv på jagt efter Cairngorms 'egentlige natur'; hendes søgen førte hende til at skrive denne klassiske meditation om bjergenes storslåethed og om vores forestillingsverdens forhold til den vilde verden omkring os. Ligesom Cibulka og Maeterlinck foregriber Shepherd med sin blanding af essayisme, personlig beretning og fokus på naturen populære værker som Åleevangeliet, Havbogen og H for Høg. Den skotske forfatterinde Anna (Nan) Shepherd blev født i Aberdeen i 1893, hvor hun døde i 1981. Hendes omdømme som forfatter skyldes især de tre romaner The Quarry Wood (1928), The Weatherhouse (1930) og A Pass in the Grampians (1933). Hun var levende optaget af natur og brugte en stor del af sit liv på at vandre i de skotske bjerge, især området vest for Aberdeen og Cairngorm-bjergene. I dag huskes hun først og fremmest for Det levende bjerg, der blev skrevet under 2. Verdenskrig og først udgivet i 1977.

Om vinteren kan man være heldig at opleve røde og grønne bølger, der strækker sig over himlen og lyser op i mørket. I oldtidens Kina troede man, at lyset blev skabt af to stridslystne drager, mens man i Rom mente, at det blev skabt af gudinden Aurora. Men hvad er nordlys egentlig? I dag ved vi at nordlys dannes, når partikler fra Solen, brager ind i Jordens atmosfære og får den til at lyse op. Lyset er for det meste grønt, men det kan også få røde, blå eller gule nuancer. Den kendte astrofysiker Tina Ibsen tager os i Nordlys ud på en spændende rejse fra de inderste dele af Solen og til de steder på Jorden, hvor fænomenet kan opleves. Hun forklarer undervejs videnskaben bag det fantastiske syn, og endelig fortæller hun, hvordan du selv kan opleve nordlys.

Vi ved godt, det ikke rigtig er, som det skal være. Vi støder på historierne drypvist. Ser dem tale om opvarmning i nyhederne. Læser om havniveauet i avisen. Hører, at nogen taler om klimaflygtninge. Men intet sted får vi det fulde billede. Og det går ikke mere. For det er værre, meget værre, end vi måske tror. David Wallace-Wells bog ‘Den ubeboelige klode’ er blevet et fænomen. I en på én gang ængstelig og dybt indigneret (næsten rasende) bevægelse, vælger han at se klimaforandringerne og konsekvenserne i øjnene. Baseret på massiv research af de data, vi har, og interview med de forskere, der ved mest, tegner Wallace-Wells et billede af, hvad det faktisk betyder for vores klode, civilisation og fremtid, hvis temperaturerne stiger de 4 grader på 100 år, FN siger kommer – eller de 5, 6 eller måske 8 grader, forskerne frygter. Det første, vi må indse, er, at langsomheden i klimaforandringerne er en myte. De forandringer, vi kommer til at se, inden vi har betalt huslånet færdig og vores børn har fået studenterhue på, vil være enorme og ødelæggende – selv ud fra konservative forudsigelser. Når vi bliver gamle, vil vores verden og samfund være gennemgribende forandret, og vi vil kunne se malariamyg flyve i Københavns gader (hvis byen stadig er oven vande), mens massive strømme af mennesker er på flugt, fordi store dele af vores planet ikke længere kan være hjem for nogen. Millionbyer og handelscentre vil synke under vand. Skovbrande æde sig igennem verdens lunger. Infrastruktur som el og rindende vand være en luksus. Verden vil mangle mad. Spørgsmålet er, om vi når at gøre bare lidt, noget, eller ingenting? Ansvaret hviler hos én generation. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. I den tid har verden udledt halvdelen af al CO2 udledt i verdenshistorien. Du og jeg er gået ind i vor tids største krise med lukkede øjne. Det er tid at åbne dem.

Findes der en teori for alting?Og kan man bruge hele sit liv på at lede efter den?Dette er nogle af de spørgsmål, den danske fysiker Jesper M. Grimstrup stiller i Shell Beach – en bog om kvantegravitation, white water kayaking og et liv med videnskab. Det er fortællingen om konferencer og tilrøgede kontorer, om jagten på den endelige teori og om at blaffe illegalt gennem Tibet. På mange måder er Shell Beach en personlig bog. En bog af en banebrydende teoretisk fysiker om hans rejse gennem den akademiske verden, hans kamp for sine egne idéer og en ny metode til at gennemføre forskning i matematisk fysik.

Historierne om museets største skatte handler om søuhyrer og strandede hvaler, om sten der falder ned fra himlen, og fortidsdyr, der dukker op af jorden, om menneskekranier i Brasiliens huler og smukke blomster i det danske landskab, om verdens allersidste to gejrfugle og en enestående gave fra Darwin, der først blev glemt og siden genfundet. Det er historier om genstande fra hele verden, der gennem århundreder er samlet ind af opdagelsesrejsende, naturhistorikere og videnskabsfolk, og som nu befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum. Bogen er en hyldest til vores samlinger, vores historie, vores skatte – det dyrebare.

Der er sket en stor forandring i naturen. Den mægtige havørn har bredt sig til næsten hele Danmark. Den er igen blevet en del af det danske landskab. I tekst og billeder fortæller Jens Gregersen i denne bog historien om havørnen, som for 100 år siden var stort set udryddet gennem ihærdig indsats med gift, fælder og jagtgevær. En skæbne, som overgik næsten alle rovfugle i den danske natur, der enten forsvandt helt eller kun overlevede i meget lille antal.Bogen følger et havørnepar, som lever på øen Vorsø i Horsens Fjord, hvor Jens er eneste menneskelige beboer. Han har fulgt ørneparret gennem mere end ti år, fra de slog sig ned på øen og begyndte at yngle der – en periode, hvor havørnebestanden i Danmark er vokset fra 40 til 175 par.Bogen følger ørneparret, fra de begynder at udbedre reden først på vinteren, til de lægger æg i februar – og hele forløbet frem til højsommeren, hvor ungerne flyver hjemmefra. Og den beskriver alle de ændringer i naturen, som er udløst af havørnenes tilbagekomst – hvordan skarvkolonierne er flyttet væk fra ørnenes skov, og hvordan det nye ørneterritorium tiltrækker fiskeørne, skrigeørne og kongeørne – foruden mange andre rovfugle, som også er med i bogen.Jens Gregersen (f. 1952), er tegner, maler og forfatter. Han er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden. Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – I urfuglens tid (2018) og Det store Vadehav (2020) og Årstiderne (2022).