Religion: generelt

Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning?"Nærmere noget" er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt.Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.

Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

At gå er ikke en sport. Det kræver kun en smule øvelse, men intet udstyr eller penge. Man skal blot have en krop, tid og plads. At gå er også en filosofisk handling og en åndelig erfaring. Hvad hvis man tænker bedst med fødderne? "Gå!" inviterer på lystvandring i filosofi- og kulturhistorien. Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde de daglige vandringer tilfælles. Deres tænkning bugter og slynger sig efter meget særlige mønstre, der minder om den måde, de hver især bevægede sig på. Den amerikanske forfatter Thoreau flygtede fra civilisationen ud i skovene, mens Gandhis våben blev den politiske fredsmarch. I vores dage søger det plagede og stressede menneske tilbage til pilgrimsvandringen i håb om at forsvinde ind i landskabet: at krop, sjæl og ånd smelter sammen og bliver et med universet. "Gå!" tager en af kroppens vigtigste funktioner på ordet. Forfatteren viser med poesi og livsindsigt de mange aspekter og betydninger af noget så simpelt som at bevæge sig gennem verden. “En lidenskabelig hyldest til det enkle liv og glæden ved de små ting. Så smukt skrevet: klart, skarpt, præcist.” The Observer Frédéric Gros er professor i filosofi ved Universitetet i Paris. "Gå! En filosofisk fodrejse" er oversat til adskillige sprog.

Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand.Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen.Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation."Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.OM FORFATTERENJoakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.

Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter.I Som Sørine læser Bibelen tager hun læseren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster.SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro.En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog.Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

Gennem en række "taler", lagt i munden på den persiske vismand Zarathustra, beskriver Nietzsche sine tanker om bl.a. viljen til magt og den evige genkomst. Der er således ikke tale filosofisk analyse og argumenteret kritik, men filosofiske visioner - udkast til en ny dionysisk (og magt-elementær) fremtidsfilosofi med stærkt eksistentielt anslag: det gælder om at magte sig selv i en verden efter Guds død.

Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare er det betydningsfuld øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges. Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.Omtale"Original og pirrende" ★★★★★- Berlingske"Sætter fingeren på en række af tidens ømmeste punkter." ★★★★★- Kristeligt Dagblad"Det er en fremragende bog, Rosa har begået ... Hans præcise analyser, hans nuancerede kritik og livskloge refleksiontilbud er svalende."- Information

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

”Terapeuternes Mysterieskole” er Muhl/Ben-Davids andet fællesprojekt efter den succesfulde udgivelse af cd’en ”To Heal The Space Between Us”, som udkom sensommeren 2011 og på fire måneder nærmer sig 6000 solgte eksemplarer. Begge udgivelser er nært tilknyttet parrets Mysterieskole, som nu kører på tredje år med over 300 deltagere.Hvorfor er ”Terapeuternes Mysterieskole” aktuel i dag?- Fordi mange mennesker i dag har forladt kirken og søger et nyt spirituelt ståsted.- Fordi fundene af de såkaldte apokryfe skrifter bringer os nærmere den filosofi, som Jesus prædikede.I år 325 udvalgte en gruppe gejstlige de tekster, som i dag udgør Det Ny Testamente. Samtidig udelukkede man nøje de skrifter, som gav menigmand nøglen til personlig udvikling, og som understregede vigtigheden af ligeværdighed mellem blandt andet kønnene. Magtsyge biskopper og paver har i århundreder præget vores kultur med skyld og skam, hekseafbrændinger, blodige korstogter og dæmoniseringer. I fortrængningen af det kvindelige element er kirken blevet gold. Derfor har størstedelen af den danske befolkning i dag ikke noget reelt eller dybere forhold til kirken, og søger i øst og vest efter et spirituelt ståsted uden at vide, at Essenernes og de alexandrinske terapeuters tradition, i hvilken Jesus Nazaræeren og Maria Magdalenen blev uddannet, stadig er aktiv og tilgængelig. Det er en tradition, der bygger på nogle meget enkle principper, hvis mål er at åbne hjertet og højne bevidstheden gennem teoretisk, praktisk og meditativt arbejde med etik, åndedræt, lyd, medfølelse, healing, humor, taknemmelighed og en grundlæggende fornemmelse for tilværelsens under.I ”Terapeuternes Mysterieskole” indføres læseren i ældgamle og højaktuelle mysterier som: Brudekammermystik · Ildvognsmystik · Gralsystemet · Komplementaritet · Ligestemthed · Smertekrop · Tonen fra Himlen · T-Korsets Vej · Myten om Miriams Brønd og Elias’ Bjerg · Lyd, healing og transformation · Det Guddommelige Sprog · Gralsang Githa Ben-David er lydterapeut, sanger, komponist og forfatter. Hun har skabt sit eget lydterapeutiske system og står bag en omfattende trilogi om lydterapi. I januar 2012 startede hun en to årig Certificeret Uddannelse i Vokal Lydterapi.Lars Muhl har et utal af cd’er bag sig og er kendt som en af landets fremmeste sangskrivere. De seneste 16 år har han helliget sig en tilværelse som foredragsholder og forfatter og har bl.a. skrevet Gralstrilogien. Flere af hans bøger er udkommet på russisk, norsk, engelsk og tysk. Privat er de to gift og har sammen skabt Gilalai – Institut for Energi og Bevidsthed.

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads.Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

Hvad stiller man op, når man møder Jesus?Journalisten Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Guds søn bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen var et lynnedslag i hendes verden, der tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. Jeg mødte Jesus er hendes personlige, eksistentielle beretning om at være bange for at miste sin fornuft ogsin familie og om den nagende tvivl, om hun er blevet enhåbløs, småskør excentriker uden mulighed for fodfæste i et nutidens Danmark, der ikke ligefrem opfordrer til at tage religiøse erfaringer seriøst. Vi følger Charlotte Rørth på hendes rejse tilbage i historien og litteraturen om den historiske Jesus, og når hun opsøgerforskere i epilepsi og psykiatri, præster og spirituellevejledere for at finde viden om og afklaring og forståelse af, hvad der skete med hende.

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

“Historien om en mor” er en mytisk fortælling om tab.En indre rejse gennem sorgens faser – kamp, fortvivlelse og til sidst accept. I smukke og dramatiske billeder genfortæller Peter Madsen historien om en mors kamp mod døden for ikke at miste sit syge barn.Hun er parat til at ofre alt, men når til sidst frem til at måtte acceptere sin skæbne.Bogen er en visuel fortolkning af H.C. Andersens “Historien om en moder”, som digteren skrev i 1847. Fortællingen er kort, men stikker dybt, og i Peter Madsens stærke streg bliver historien foldet ud på mest hjertegribende vis.Peter Madsen er prisbelønnet forfatter og tegner. Han står bag klassikere som “Menneskesønnen”, “Historien om Job”, “Signes Jul”, “Rejsen til Jerusalem” og den berømte tegneserie “Valhalla” om de nordiske guder.

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Martinus afholdt i vinterhalvåret 1955/56 en kursusrække på 15 foredrag i København. Foredragene er blevet overført til bogform og indeholder 76 af Martinus' 100 symboler. Bogen er på 464 sider og har følgende 15 kapiteloverskrifter: 1. Kapitel Vejen til selvoplevelse af livets mening 2. Kapitel Frigørelse og suverænitet 3. Kapitel Hvad er det, vi bliver vidne til i form af verdensaltet? 4. Kapitel Det treenige princip, det levende væsen 5. Kapitel Væsenernes udødelighed 6. Kapitel Den evige livsoplevelsesstruktur 7. Kapitel Menneskets to sindelag. Livsovertroen og dødstalentet 8. Kapitel Evas skabelse – syndefaldet og polprincippet 9. Kapitel Ånd og legeme. Solsystemet og atomsystemet 10. Kapitel Vegetarisk og animalsk føde 11. Kapitel Bønnens mysterium 12. Kapitel Bønnens mysterium, materialisationer og syner 13. Kapitel Gennem de åndelige verdener 14. Kapitel Jordens millionårige udviklingsepoker 15. Kapitel Hvad verdensaltet fortalte

Den 'frygt og bæven', Kierkegaard her analyserer, relaterer sig til hhv. kong Agamemnon og GTs Abraham, der hver blev sat i den klemme at skulle ofre sit eget barn. For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: 'Gives der en teleologisk suspension af det etiske?', dvs. kan man henholde sig til et højere formål - krigslykke eller tro - for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.