Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I den nye Steen Ulnits-bog, Laks & havørred, øser han ud af al sin viden om disse kongefisk. Undertitlen er Opgangsfisk, da der er særligt fokus på de forhold, der gør sig gældende, når man vil fange de fisk, der er på vej op i vandløb for at gyde. Desuden inddrages andre arter, fx Røding og Stalling, som har samme opgangsadfærd som Laksefisk.Bogen indeholder alt, hvad en fluefisker har brug for at vide, om standpladser, grejet, fluerne, fiskenes adfærd, teknikker og meget andet. Det hele er krydret med tipsbokse og rigtige lystfiskerhistorier!Både nybegyndere og øvede vil finde gode råd og ny viden i denne guldgrube af en lystfiskerbog.
Af forfatteren til klima-bestselleren Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi, der er solgt i 9500 eksemplarer i to udgaver. Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, kun befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast. Bogen belyser, hvordan svigtende evne til at skabe økonomisk vækst, tiltagende miljø- og klimaproblemer samt menneskelig mistrivsel skaber tvivl om den økonomiske vækstmodels levedygtighed. Men forfatteren diskuterer samtidig åbent tvivlen om, hvorvidt og hvordan vi kan gøre op med denne model og stille om til en mere langtidsholdbar økonomi. Fra sin udkigspost på den anden side af Nordsøen konkluderer han, at den vanskelige vej til omstilling og forandring går via nye fællesskaber om konkrete løsningsstrategier samt via en genopdagelse af den følsomhed og kontakt med naturen, det moderne menneske har mistet. OM FORFATTEREN Jørgen Steen Nielsen, biolog, mangeårig miljøjournalist ved Information og Cavlingprisvinder, forfatter til bl.a. den anmelderroste Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi og Fra frihedens slagmarker
Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi skal producere flere og flere fødevarer uden at drive rovdrift på naturen og dens ressourcer. I en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab fylder fødevarer 20-25 procent, så klimavenlig mad på menuen er et must i den grønne omstilling og et område, hvor den enkelte person eller familie relativt let kan gøre en forskel. Men hvordan kommer man i gang? Hvor skal man som forbruger starte, hvis man gerne vil spise en mere miljøvenlig kost? At købe ind kan jo virke som en jungle af forbrugsmærker, forskellige råd om økologi og spisning efter sæson.Denne bog er til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt, men har brug for at lære, hvordan du træffer bedre valg i supermarkedet og i planlægningen af madlavning. Bogen er også til dig, der gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang og til at finde rundt i informations- og mærkejunglen.Du får masser af baggrundsviden, når forfatteren gennemgår de overordnede grupper af fødevarer og giver en forklaring på, hvad der er godt at vælge og hvorfor. Både med henblik på bæredygtighed, dyrevelfærd og i forhold til at undgå unødige kemikalier i sine fødevarer.Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog fra Københavns Universitet og er desuden bachelor i miljøbiologi. Julie brænder for at passe på miljøet og arbejder til daglig for miljøorganisationen Plastic Change, hvor hun er projektleder på organisationens formidlings- og undervisningsarbejde.
The Book of Wilding, penned by the talented Isabella Tree, is a captivating literary work that you simply cannot miss. Published in 2023 by the renowned Bloomsbury Publishing PLC, this book is a brilliant addition to the world of literature. The genre of the book is as intriguing as its title, promising an immersive reading experience. The Book of Wilding takes its readers on a journey that is as unpredictable as it is enchanting. Isabella Tree, with her masterful storytelling, weaves a narrative that keeps the readers hooked from the first page to the last. The publication of this book in 2023 marked a significant moment in literature, showcasing the author's prowess and versatility. Published by Bloomsbury Publishing PLC, a name synonymous with quality literature, The Book of Wilding continues to enthrall its readers with its unique narrative and compelling storyline. This book is a testament to Isabella Tree's literary genius and is a must-have for all book lovers.
Det, der sker i verden i disse år vedrørende verdensmålene, er noget af det mest opløftende, man kan tænke sig. At tale om en samlet vision for verdens bæredygtige udvikling er et markant og meget lovende fremskridt. Det er ikke set før. At millioner af mennesker verden over taler om og engagerer sig i globale mål er én af de største FN-bedrifter overhovedet. Men det er det, der sker i verden lige nu. Denne bog tager afsæt i verdensmålene. Den indeholder en række artikler, der med henvisning til verdensmålene handler om emnerne: værdighed, mennesker, velstand, planeten, retfærdighed, partnerskaber og globalt forvalterskab. Bogens forfattere omfatter forskere, eksperter, embedspersoner og kunstnere.
Vi kan ikke skabe en dejlig jord for alle mennesker med våben og magt. Vi kan ikke skabe en dejlig Jord ved at splitte alting ad i klaner og nationer. Vi kan kun skabe en bedre verden gennem mere hjertelighed, empati og venlighed. Dejlig er Jorden er skrevet i kærlighed til jorden – til naturen, dyr og mennesker. Bogen foreslår en indre vej til ændring af den ydre verden – som bærer præg af, at dyr og mennesker lider ubeskrivelige smerter på grund af den måde, hvorpå mennesker tager vare på kloden og dens ressourcer. Menneskeheden har bragt Jorden i en meget kritisk situation. Men menneskeheden har ressourcer, teknologi og viden nok til at bringe jorden ind på et bæredygtigt spor. Vi har nok, vi ved nok og vi kan nok. Men vil vi? Hvis vi vil, siger Jes Bertelsen, skal vi ændre både tanker, indstilling og handling. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi véd det hele. Det hjælper, men der skal mere til. Den daglige adfærd og praksis skal ændres. Her kniber det for mange af os. Men vi kan alle gøre noget. I bogen giver Jes Bertelsen helt konkrete øvelser, anvisninger og eksempler, som kan optræne det globale perspektiv gennem ansvarlig venlighed, medfølelse og indlevelse. Ansvarlig venlighed, medfølelse og indlevelse gror ikke som hår og negle. Det skal læres og trænes. Og kun et ændret indre i mennesker kan ændre den ydre verden.
Der er opstået en betydelig splittelse mellem natur og menneske - en afstand, som er vokset frem, i takt med at det moderne menneskes opfindsomhed og umættelige trang til vækst har fortrængt naturen. Vi står derfor lige nu i et vadested. Enten begærer vi permanent skilsmisse fra naturen, fordi det simpelthen er for besværligt at leve fredeligt sammen uden at ødelægge det for hinanden. Eller også indstiller vi os på fredelig sameksistens med plads til begge parter.Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgørende forandringer af jorden, vi mennesker har forårsaget. Biolog Rasmus Ejrnæs giver i bogen Natur sine bud på, hvordan vi kan leve i fredelig sameksistens med naturen, inden den skrider. Naturen altså. Han mener, at vi kunne øve os i vores egen have. Vi har vænnet os til, at haven er vores. Ikke bare vores ejendom, men nærmest en del af os selv. Det er vel at mærke os, som former haven og ikke omvendt. Vi udvælger og fravælger væksterne, klipper dem i vores billede og viser på den måde naboer og venner, hvem vi er.Men hvis vi vil, kan vi nemlig godt give den truede natur mere plads. Vi kan gøre det i nationalparkerne, i bøgeskoven uden for byen eller i vores egen have lige uden for døren. Det kræver bare, at vi er villige til at give plads uden en forventning om at få noget bestemt til gengæld, mener Rasmus Ejrnæs, som i sine foredrag også benytter lejligheden til at tage tilhørerne med på en virtuel udflugt til den danske natur, som den tager sig ud for en biolog med gummistøvlerne på og mod på at luske langsomt af sted med sanserne åbne.
Regenesis is a captivating book penned by the acclaimed author, George Monbiot. Published in 2023 by Penguin Books Ltd (UK), this masterpiece is a must-read for those who are intrigued by innovative thoughts and ideas. The genre of the book is not specifically mentioned, but Monbiot's works usually revolve around environmental and political themes. Regenesis, like his other works, is likely to challenge your perspectives and provoke thought. It's a book that promises to take you on a journey, exploring new dimensions of understanding. So, if you are looking for a book that is compelling and intellectually stimulating, Regenesis by George Monbiot is the one for you.
"I give daily thanks for Robin Wall Kimmerer for being a font of endless knowledge, both mental and spiritual." -RICHARD POWERS, NEW YORK TIMES
Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde. Med udgangspunkt i litteraturen om klimakrisen og den antropocæne tidsalder bidrager bogen med en ny analyseramme for studiet af magt. Analyserammen bygger på en kritik af den eksisterende forskning på området, og introducerer i stedet for en ”nymaterialistisk” tilgang baseret på tænkere som Karen Barad, Jane Bennett, Donna Haraway og Bruno Latour. Hovedtanken er, at magt ikke kun er noget mennesker har, men også er noget, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. "Om magt i den antropocæne tidsalder" inddrager eksempler fra både Danmark og udlandet, som alle viser, hvordan den nymaterialistiske tilgang kan omsættes til konkrete samfundsvidenskabelige analyser. Bogen diskuterer også, hvordan nye former for demokrati og borgerinddragelse kan være med til at sikre et bæredygtigt samfund. Bogen afsluttes med en kort ordliste, som forklarer nogle af de allervigtigste begreber og fagtermer inden for studiet af magt og den antropocæne tidsalder. Bogen henvender sig til samfundsfagsstuderende, forskere, aktivister og andre, der er interesseret i klimakrisen og dens betydning for sociale og politiske forhold. Om forfatteren Lars Tønder er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Tolerance: A Sensorial Orientation to Politics og har i de senere år udgivet en række artikler og bogkapitler om demokrati, politisk teori og klimakrisen. Han er leder af to nye forskningsprojekter, der begge er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd: ét om politiske normer i den antropocæne tidsalder, og et andet om demokrati, civilsamfund og Danmarks nye klimaborgerting. Han er også med i styregruppen for Centre for Anthropological, Political and Social Theory, der hører hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
KATASTROFER – og hvad de kan lære os om os selv giver læseren et sjældent indblik i, hvordan mennesker og samfund reagerer på og i katastrofer. Tag med på en hæsblæsende tur igennem globale pandemier, klimaforandringer, askeskyer, orkaner og jordskælv og opdag, hvordan disse katastrofer afslører centrale sider af de samfund, vi lever i – sider som vi før var blinde for.I bogens seks kapitler behandles nogle af de mest grundlæggende spørgsmål forbundet til at være menneske: den menneskelige natur, samfundets opbygning, ret og retfærdighed, vores evne til at forandre os, og hvad fremtiden bringer.Igennem cases og eksempler fra den seneste samfundsvidenskabelige forskning undersøger den danske katastrofeforsker, hvad der gemmer sig under vores gode opdragelse og hverdagsrutiner: Hvem vi elsker, hvad vi prioriterer, hvad vi er bange for – og hvorfor.Hvis du vil forstå den katastrofe, Danmark har været i det seneste år – og hvad den gør ved os som samfund og folk – er dette tankevækkende værk et godt sted at starte.
Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.
Bæredygtig business henvender sig til ledere og andre nøglepersoner i en virksomhed, som ønsker at kombinere arbejdet med FN’s Verdensmål med en økonomisk rentabel forretning. Eller ligefrem øge indtjeningen gennem arbejdet med bæredygtighed. Bogen er praksisnær og anvendelsesorienteret.Den viser, hvad din virksomhed kan vinde ved at arbejde med bæredygtighed, og præsenterer en række konkrete metoder og inspirerende eksempler på, hvordan du gør i praksis. Herunder hvordan du udvikler en bæredygtig strategi. Hvordan du motiverer og engagerer dine medarbejdere. Hvordan du sælger dine bæredygtige produkter. Hvordan du kommunikerer omkring bæredygtighed via konkrete flagskibsprojekter.STEFFEN MAX HØGH og SIMON ELSBORG NYGAARD tager udgangspunkt såvel i relevant forskning som i deres praktiske erfaringer med bæredygtighed i en række sammenhænge.
De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.
Signe Wenneberg har muntert og helt uden løftede pegefingre samlet en række nemme og overkommelige forslag til ting, man kan gøre i hverdagen, så miljøet tilgodeses – og livet bliver bedre for os alle sammen. Batter de små grønne tiltag, man selv kan bidrage med, overhovedet i det store spil? JA det gør de!Det er jo ingen hemmelighed, at mennesker over hele jorden driver rovdrift på ressourcerne, Hvordan kan forskere, miljøorganisationer, FN og den sunde fornuft have alt for døve øren i så mange år om, at vores livsstil er uforenelig med et bæredygtigt samfund. Måske fordi vi ser de nødvendige ændringer i livsstil og vaner som ofre? Som noget vi skal give afkald på? Noget, der vil betyde, at livet bliver mindre godt lige nu? Vi er den første generation, der har mærket konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem – for det kan let blive for sent! Så med selv den mindste lille ændring imod en mere miljøvenlig livsstil, kan du være med til at skabe en grønnere verden.Pressen skriver:»Gode og overkommelige råd til en grønnere hverdag. […] En fin lille og let læst bog, der kan give stof til eftertanke om, hvordan man kan ændre sin hverdag, sine forbrugsmønstre og samtidig skabe en grønnere verden. […] for dem, der ønsker hurtig inspiration til et grønnere liv.«– Peter Martin Jørgensen, Lektør
Do you want to make money while making the world a better place? Then this is the book for you.After the bestselling success of Girls Just Wanna Have Funds, the founders of Female Invest are back, and this time they're focusing on impact investing. Cutting through the noise and ditching the jargon, this book teaches you how to build wealth while creating positive change.From understanding investment basics to identifying the ethics behind different assets, you'll learn how to make money while supporting the issues you really care about. By introducing you to important concepts and strategies, and combining them with simple, actionable steps, aligning your investments with your values has never been easier. The good news? You don't need to be rich or an expert to get started.
Kom skridtet videre fra den simple frøblanding med denne bog, der har alt, hvad man skal vide, når man vil have mere biodiversitet i sin have og naturen helt tæt på.Både blandt dyr og planter oplever vi i disse år en artsmæssig tilbagegang, og der er en stigende bevidsthed om, at vi skal give mere plads til den vilde natur. Et godt sted at starte er i sin egen have. I Vildskab i haven har tre eksperter samlet den nyeste viden om biodiversitet i haven og deler ud af deres erfaringer med anlægning og pleje af vilde haver og natur i byen. De gennemgår emner som planter, levesteder, indretning og pleje og viser forskellige haver og konkrete løsninger med fokus på liv og biodiversitet og større mangfoldighed i haven. Følger man bogens enkle principper, kan man selv sætte rammen for, hvordan biodiversiteten kan folde sig helt ud i ens egen have. Bogen er fuld af konkret inspiration, råd og tips, der kan bruges, hvad enten man har en altankasse, en klassisk villahave, en stor naturgrund eller blot gerne vil vide noget om bynatur. Med den kommer man hurtigt i gang med at skabe sit eget lille paradis for biodiversiteten – og for sig selv.
Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.
En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.
Se, oplev og forstå, hvordan naturen udfolder sig – både den lille nære og den store vilde. Det er fugle og dyr, fisk, insekter og planter, der tilsammen skaber den biodiversitet, vi møder hjemme i haven og ude i det åbne land, i skovens dybe stille ro, ved åens bredder og langs stranden ud til havet. Og det er denne brogede variation af levesteder og frodige mangfoldighed af arter i forskellige former, farver og adfærd, som Danmarks biodiversitet handler om. For rig er den danske natur stadig, selvom det går den forkerte vej.Bogens forfattere fortæller om udviklingen gennem de seneste 200 år, hvor biodiversiteten er havnet i en alvorlig krise, fordi vi ikke levner den plads i naturen. Men bogen giver også sit bud på, hvad der skal til for at skabe fremgang for alle Danmarks arter og dermed mulighed for enestående naturoplevelser – også i fremtiden. Bogen er rigt illustreret.
I den nye Steen Ulnits-bog, Tørflue og nymfe, behandler han med sædvanlig kyndig hånd den fiskemetode, som regnes for den fineste inden for fluefiskeri. Fluefiskeri med tørflue og nymfe er en kunstart, der kræver indgående kendskab til insekternes liv, adfærd og formering.Bogen indeholder detaljeret viden om de for fisk – og fiskere – vigtigste insekter og deres levevis. Med indsigt i livet under vandet bliver fluefiskeren i stand til at vælge både rette tid, sted og flue, hvilket fører til flere fangede fisk!I Tørflue og nymfe er der ud over dybdegående kapitler om insekterne også kapitler om grejet, særlige teknikker, ørrederne og fluemønstre, så man kan binde sine egne tørfluer.De mange tipsbokse giver ekstra viden om særlige emner, og lystfiskerhistorierne fra så godt som hele verden gør Tørflue og nymfe til en sand læseoplevelse.
Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero wastelivsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel. Bogen her kommer med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som alle vil skåne planeten, din sundhed og din økonomi. Her fremstilles affaldsfrie løsninger til adskillige produkter, som vi kender fra den almindelige hverdag, lige fra hygiejne- og skønheds- produkter til plastikfrie indkøb, genbrugstricks og hjemmelavede husholdningsprodukter. Med zero waste-principperne som springbræt viser den grønne blogger og foredragsholder Gittemarie Johansen dig vejen til et grønnere, simplere og lykkeligere liv. Zero waste-princip- perne giver forbrugeren magten til at stemme med hvert indkøb, han/hun foretager sig, og her handler det om at reflektere over sit forbrug og træffe bevidste valg, som gavner både én selv og planeten. Bogen vil give dig tips til at holde skraldespanden tom og samvittigheden ren på en overskuelig og letforståelig måde. Men hvor skal man starte sin grønne omstilling, og hvordan navigerer man i junglen af informationer, reklamer, påstande og produktanbefalinger? Hvad med at starte med din egen skraldespand? Det grønne fokus i zero waste tager udgangspunkt i vores liv og vores skrald og viser dig skridt for skridt, hvordan du kan reducere dit fodaftryk én plastikpose ad gangen. Om forfatteren I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kom- munikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger. Dette er hendes debut som forfatter.
Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato
Vi ved godt, det ikke rigtig er, som det skal være. Vi støder på historierne drypvist. Ser dem tale om opvarmning i nyhederne. Læser om havniveauet i avisen. Hører, at nogen taler om klimaflygtninge. Men intet sted får vi det fulde billede. Og det går ikke mere. For det er værre, meget værre, end vi måske tror. David Wallace-Wells bog ‘Den ubeboelige klode’ er blevet et fænomen. I en på én gang ængstelig og dybt indigneret (næsten rasende) bevægelse, vælger han at se klimaforandringerne og konsekvenserne i øjnene. Baseret på massiv research af de data, vi har, og interview med de forskere, der ved mest, tegner Wallace-Wells et billede af, hvad det faktisk betyder for vores klode, civilisation og fremtid, hvis temperaturerne stiger de 4 grader på 100 år, FN siger kommer – eller de 5, 6 eller måske 8 grader, forskerne frygter. Det første, vi må indse, er, at langsomheden i klimaforandringerne er en myte. De forandringer, vi kommer til at se, inden vi har betalt huslånet færdig og vores børn har fået studenterhue på, vil være enorme og ødelæggende – selv ud fra konservative forudsigelser. Når vi bliver gamle, vil vores verden og samfund være gennemgribende forandret, og vi vil kunne se malariamyg flyve i Københavns gader (hvis byen stadig er oven vande), mens massive strømme af mennesker er på flugt, fordi store dele af vores planet ikke længere kan være hjem for nogen. Millionbyer og handelscentre vil synke under vand. Skovbrande æde sig igennem verdens lunger. Infrastruktur som el og rindende vand være en luksus. Verden vil mangle mad. Spørgsmålet er, om vi når at gøre bare lidt, noget, eller ingenting? Ansvaret hviler hos én generation. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. I den tid har verden udledt halvdelen af al CO2 udledt i verdenshistorien. Du og jeg er gået ind i vor tids største krise med lukkede øjne. Det er tid at åbne dem.
Vi er den eneste art på Jorden, der efterlader os affald, som ingen andre arter ønsker eller kan bruge til noget. Men nu er der mikro-plast i havene, insektdød og rod i økosystemerne, og det skyldes vores manglende evne til at håndtere det affald, vi selv har skabt i vores hastige udvikling. Det kan ikke fortsætte.Vi må bruge vores fantasi til at betragte affaldsudfordringen med opfinderbriller. Affald er et demokratisk råmateriale, som enhver har adgang til. Ligesom fantasien. Med fantasiens hjælp kan vi forædle affaldet på intelligente og kreative måder, så det, der ligner værdiløse spildprodukter, kan genopstå som ny værdi – også i økonomisk forstand.AFFALD OG FANTASI er en guide til at tænke vildt – for fremtidens skyld. Bogen fortæller om danskere fra Lemvig til København NV, som har gjort sig selv til moderne alkymister, og den viser, hvordan du også kan komme til at spille en rolle i et grønt paradigmeskift. Affald og fantasi kan meget vel vise sig at være den både betydeligste og sjoveste vej til at skabe den verden, vi ønsker os.
"Hvis du kun skal have én bog fra Ingerfair på hylden, så skal det være denne! ’Frivilligkoordinering – Hvorfor og hvordan?’ er en omfattende grundbog, der giver dig en samlet indføring i, hvordan du skaber et bæredygtigt frivilligmiljø i din organisation eller forening.Bogen er overskueligt opbygget, så du kan bruge den som opslagsværk i dagligdagen og fordybe dig i de mere teoretiske afsnit, når du har tid. Samtidig indeholder den masser af konkrete redskaber og metoder, som du kan tage og bruge direkte til at organisere, rekruttere, fastholde og lede frivillige.‘Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan’ kombinerer teori og praksis i et lettilgængeligt sprog, som gør den nem at gå til uden at gå på kompromis med indholdet. Første del af bogen dykker ned baggrundene for at involvere frivillige, mens anden del giver dig de praktiske redskaber.Det er den første bog i Danmark, der stiller skarpt på frivilligkoordinering som en faglig disciplin. Den gør dig bevidst om den særlige disciplin som arbejdet med frivillige er, så du får forudsætningerne for at foretage bæredygtige valg og samtidig kan formulere dine specifikke kompetencer til din leder.”
Sy nyt tøj af sengetøj og andre tekstiler fra genbrugsbutikker.Atter er et opgør med tøjindustrien, en sybog med enkle syteknikker, symønstre og vejledninger med trin for trin-billeder. Her får du to symønstre – ATTERoverdelsmønster og ATTERbuksemønster i str. 34-56. Begge symønstre kan bruges til flere enkle og smarte modeller: bukser, bluser, kjoler, veste, shorts, jakker med for, bukser med lommer og meget mere. Ens for alle bogens modeller er, at de tager udgangspunkt i ét af de to symønstre, og der følger grundige vejledninger og trin for trin-billeder med til dem alle.I bogens første del beskrives et opgør med tøjindustrien og opstarten på virksomheden ATTER. Herefter følger en gennemgang af sygrej og materialer, symaskiner og stingtyper samt gode fif. I anden del er der fokus på selve syningen, og bagerst i bogen finder du en syordbog, så du er godt klædt på – uanset om du er nybegynder eller erfaren.Stine Højland er uddannet folkeskolelærer og mor til tre. I 2018 besluttede hun sig for – som et beskedent bidrag til klimakampen – at stoppe med at købe nyproduceret tøj. Snart herefter startede hun den populære Instagram-profil @atter.wearyourlinen og virksomheden ATTER. Hun underviser desuden i Cirkulær beklædning på Silkeborg Højskole.
Jorden er grundlaget for vores fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Den er hjem for mere end en fjerdedel af klodens biodiversitet og fungerer som planetens største vandfilter. FN har anslået, at hvis udpiningen af jorden fortsætter, vil mere end 90 % af klodens jorder være svært udpinte i 2050. Regenerativt landbrug er blevet beskrevet som en jordbrugsrevolution, der har potentialet til at vende denne udvikling ved at genopbygge jordfrugtbarheden og øge kulstofbindingen i jorden. Her præsenteres for første gang en række centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse i Danmark i en samtalebog, der giver et indblik i jordbrugernes arbejde og formidler et grundlæggende skifte i vores forståelse af, hvad jord overhovedet er.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter og har skrevet ph.d. i antropologi om regenerativt landbrug. Hun har tidligere udgivet de skønlitterære bøger Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022). I 2023 udkom den etnografiske monografi Regeneration, der tegner et portræt af en ny bevægelse af regenerative jordbrugere i Skandinavien.Sille Skovgaard (f. 1989) er uddannet økologisk jordbruger og antropolog med speciale i regenerativt landbrug. Hun har lavet filmen Jeg tror, vi starter som lys (med Emma Harris, 2024) om regenerative jordbrugeres eksperimenter med jordfrugtbarhed og sidder i bestyrelsen for foreningen Andelsgaarde.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.