Håndtering af død og sorg

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg. Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe. Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag. I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko. Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling. Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods.

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv. Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold. Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen var ikke mere end 12 år gammel, da hun fik diagnosen depression. Hendes psykiater igangsatte medicinsk behandling, og som 20-årig fik hun meddelelsen om, at hun skulle forberede sig på at være på antidepressiver resten af livet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, men i stedet for at lade sig dykke yderligere ned i elendigheden, tog  Anne-Lise sagen i egen hånd. Hun trappede på egen hånd helt ud af sin medicin og påbegyndte alternativ behandling og terapi. Det var hendes oplevelse, at det ikke nødvendigvis var alt, der virkede for andre, som også virkede for hende, og derfor søgte hun nye veje. Som hendes rejse udfoldede sig, blev det tydeliggjort, hvordan behandling af angst og depression ofte hviler på de holdninger og forventninger, der ses hos patienten og hos lægen eller behandleren. Det er holdninger som vedrører spørgsmål omkring samfundets forventninger til det normale, og i "En flod skal være i bevægelse" problematiserer hun den kassetænkning, der kun kan eksistere ved udpegelsen af afvigere og fastsættelsen af det normale. Forfatteren har gennem årene skrevet artikler og essays om sine depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. Det var netop tilkendegivelserne af disse spejlinger, der overbeviste hende om, at hun måtte dele sin indsigt med andre.

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

Som oftest er en graviditet forbundet med glæde, forventninger og drømme om den lykkelige familieforøgelse. Glæden kan dog slukkes med et fingerknips, når en rutinescanning viser, at noget er galt.Med nutidens muligheder for fosterdiagnostik opstår der ikke sjældent et etisk dilemma, når det lille menneske i maven er sygt. Hvor naturen ville gå sin gang uden menneskelig indblanding, bliver vi nu stillet over for nogle valg og beslutninger, som vi gerne ville være foruden.Sorg, mit barn er forfatteren Lisas egen fortælling om den alt for tidlige fødsel af hendes datter Smilla. Fortællingen om et forløb, hvor Lisa mod sin vilje blev herre over sin egen datters liv og død. For Smilla ville måske kunne bæres graviditeten ud, men hun ville ikke kunne leve.Lisas historie er langt fra unik. Flere og flere bliver stillet over for de umenneskelige beslutninger, som skal træffes, når videnskaben møder det menneskelige sind.Sorg, mit barn er langt mere end blot en trist historie om et kort liv. Gennem interviews med fagpersoner – blandt andre en jordemoder, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer – får forfatteren sat ord og følelser på svære begreber som skam, eksistens og etiske overvejelser.Bogen vil kunne bruges af alle, der har prøvet at miste et ufødt barn – og deres pårørende, men også af fagpersoner i berøring med de familier, der bliver stillet over for de svære beslutninger.

Når sorgen rammer, kan det føles, som om alt lys slukkes, og livet bliver mindre og mere tyst. Men sorg har et budskab. Sorg ønsker en stemme og en plads. For sorg er ikke bare sorg, og mørket behøver ikke at være så mørkt. Denne lille håndbog på din rejse i sorgen viser dig, at der er nye veje og lys for enden af tunnelen.Det handler om at erkende sorgen og se den dybt i øjnene. Når du først har taget et kærligt favntag med den, vil savnet falde til ro i dig, og du vil finde styrken til selv at udfylde tomrummet efter det, du har sagt farvel til.Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv­ kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk

Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab.Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling.Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.

»Man kan aldrig tale for meget om selvmord. Jo mere vi tør tale om det, desto bedre kan vi hjælpe, men også forebygge«, siger de hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Englespor er en fortælling om Katrine Lund, en ung pige med et skrøbeligt sind. Hun kæmper med psykisk sårbarhed, med lavt selvværd, med selvskade og selvmordstanker. Bogen er et udvalg af Katrines dagbøger gennem ni år.Katrine får hjælp undervejs. Men hun har svært ved at lukke familie, venner og behandlere ind bag facaden, dér hvor det gør ondt. Hun mister fodfæstet igen og igen, og det bliver ikke lettere, da hun indleder et årelangt forhold til sin efterskolelærer. Som 23-årig tager hun sit eget liv.Englespor henvender sig til andre unge, der går med selvmordstanker – og som forhåbentlig gennem Katrines historie og udfordringer opdager, at selvmord aldrig er en del af løsningen. Bogen henvender sig også til efterladte efter selvmord samt psykologer, læger, pædagoger og andre, der ønsker at forstå de tanker og vanskeligheder, som en selvmordstruet kæmper med.Katrines mor Susanne Bertram har skrevet bogens forord. Psykolog Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering bidrager med et fagligt forord om unges udvikling i puberteten og om, hvad der er på spil for selvmordstruede.

Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.

Denne bog handler om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler – mand og mand imellem – om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i denne bog, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne. MÆND DER MISTER rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise. De er alle erhvervsaktive, har børn og har mistet deres ledsager til kræftsygdomme. De fortæller om, hvordan man håndterer de svære følelser, man normalt ikke taler åbent om som mand. Hvordan man takler at være familiens stærke overhoved og samtidig bange og skrøbelig. Bogens efterskrift giver ideer til, hvordan man kan komme videre, hvis man er fanget i sorgens mørke. MÆND DER MISTER henvender sig til mænd, der har mistet, og til familie, venner og andre, der er tæt på. Bogen kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise. Bogens overskud går til Suzanne Gieses Mindelegat.

“Historien om en mor” er en mytisk fortælling om tab. En indre rejse gennem sorgens faser – kamp, fortvivlelse og til sidst accept. I smukke og dramatiske billeder genfortæller Peter Madsen historien om en mors kamp mod døden for ikke at miste sit syge barn. Hun er parat til at ofre alt, men når til sidst frem til at måtte acceptere sin skæbne.Bogen er en visuel fortolkning af H.C. Andersens “Historien om en moder”, som digteren skrev i 1847. Fortællingen er kort, men stikker dybt, og i Peter Madsens stærke streg bliver historien foldet ud på mest hjertegribende vis.Peter Madsen er prisbelønnet forfatter og tegner. Han står bag klassikere som “Menneskesønnen”, “Historien om Job”, “Signes Jul”, “Rejsen til Jerusalem” og den berømte tegneserie “Valhalla” om de nordiske guder.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria. I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far. Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur.Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker. Lysende. The Times, UKSkarp, kærlig og rå. Los Angeles TimesDybt gribende … en enestående læseoplevelse. AftonbladetChimamanda Ngozi Adichie debuterede med romanen Lilla hibiscus. Opfølgeren En halv gul sol vandt the Orange Prize (nu the Women’s Prize for Fiction) og blev i 2020 udråbt som deres ”Winner of winners”, den bedste roman til at have modtaget prisen i de 25 år, den er blevet uddelt. Romanen Americanah vandt US National Book Critics Circle Award, og novellesamlingen Det du har om halsen samt de to essays Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter har allerede status af moderne klassikere. Hun er modtager af et MacArthur Fellowship og deler sin tid mellem USA og Nigeria.

Tegn fra den anden side er den enestående beretning om, hvordan vores afdøde stadig kan kommunikere med os. Mette mistede sin søn Christian, da han var bare 17 år gammel. Mette har haft den mest utrolige kontakt med Christian, siden han døde. Susan og Mette, som sammen har skrevet bogen, er begge clairvoyante og inddrager ligeledes andre helt unikke oplevelser om kontakt med afdøde. De giver endvidere en forklaring på, hvordan det er muligt stadig at være i kontakt med vores elskede afdøde. Fremfor alt giver de håb. De giver håb for alle os, som har mistet en eller flere personer, vi elskede. For tænk, hvis de virkelig stadig er her? Tænk, hvis vi bare ikke har opdaget de tegn, de har givet os? Uddrag af bogen Ørnen var det første tegn, og i dag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et tegn fra Christian. Det helt utrolige med den ørn var, at den kom hver dag i dagene efter hans død, og den dag, han skulle begraves, fløj den hen over bilen og fulgtes med os. Herefter forsvandt den, men hold nu fast. Så dukkede den op igen præcis juleaften og så præcis på Christians 18-års fødselsdag i januar og så igen på Joakims fødselsdag i juni og min fødselsdag i september. Helt forunderligt, og vildt utroligt.Om forfatterne Mette Hill Lærkesen er indehaver af og direktør i firmaet Magni. Hun er derudover clairvoyant og mor til Christian, som denne bog tager sit afsæt i. Susan Nielsen er intuitiv coach, clairvoyant og cand.mag. i kommunikation og pædagogik. Hun er forfatter til flere bøger inden for det spirituelle område. Se intucoach.dk.

Efter sin hustrus død skrev Lewis denne dagbog, som siden har givet trøst og indsigttil utallige mennesker. Anmelderrost titel med 5 stjerner i Berlingske og 4 stjerner i Kristeligt Dagblad.

Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi? KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad. I bogen finder du viden om, hvad sorg er, hvordan de typiske sorgreaktioner viser sig, og hvordan sorg forløber. Du kan læse om sorgens påvirkning af hjernen og resten af kroppen, og om hvordan man skelner mellem den sorg, vi alle kan opleve i forbindelse med et tab, og den vedvarende sorg, der kræver terapi. Der er også gode råd om, hvad man selv kan gøre for at leve med sorgen, og hvordan man kan tale med andre om sorgen og ad den vej få hjælp og støtte. Pårørende kan også læse med, så de bedre kan hjælpe personen i sorg til at leve med tabet. Om forfatteren: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi, godkendt supervisor og ph.d. Som psykolog har hun arbejdet med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og Sorg og har udgivet flere bøger om sorg.

Hvert år mister omkring 7000 børn og unge en forælder eller en søskende og endnu flere deres bedsteforældre. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner reflekterer forfatteren og hendes tre søskende over tabet af deres far for over 30 år siden, da de var mellem 3 og 11 år gamle. I erindringsglimt beskrives tidspunktet omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan sorgen og den døde er blevet en del af deres livshistorie. Bogen rummer betragtninger over, hvad dødens nærvær kan medføre af bl.a. skyldfølelse, afmagt og ensomhed. Samtidig bringer den håb til læseren om, at barndommens sorg med tiden kan vendes til en styrke. Målgruppen er alle, som har mistet et nært familiemedlem som barn, og mennesker, som gerne vil have en forståelse for, hvordan børn oplever død og sorg, og hvordan det kan påvirke dem resten af livet.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Psykolog og billedkunstner Ulla Bech-Bruun tegner de skrøbelige tilstande, som vi skammer os over. Oplæg til samtale, genkendelse, indsigt og udsyn. nioghalvtreds måder at have det dårligt på er tegninger af rigtige menneskers rigtige følelser fra det terapeutiske rum. De svære følelser kender vi alle sammen – og alligevel føles de helt individuelle og depraverende og følges ofte af skam og ensomhed. Men hvordan ser de komplekse følelser ud? Psykolog Ulla Bech-Bruun har med skarp og kærlig streg afbildet de skrøbelige tilstande i krop og sjæl. Vi bevæger os i feltet mellem fiktion og fakta og i mellemrummet mellem tegning og tekst er der plads til fortolkning. Plads til at finde sig selv. Plads til at holde af sig selv – og af mennesket som sådan. Pressen skriver:Følsom og rørende bog. Stregtegningerne er fine og sirlige, og er både groteske og humoristiske på én gang … det er helt umuligt ikke at blive påvirket … En bog som bliver siddende hos læseren længe efter. - Bibliotekernes lektørudtalelseBogen er en genistreg.- Dinboganmelder.dk

I Venteværelset møder vi Jacob - en ung mand i 30'erne, der lever et liv med karriejob, kone og barn, da han rammes af uhelbredelig kræft. I slutningen af sit sygdomsforløb indlægges Jacob på hospice og Venteværelset er blevet til på baggrund af de dybe og berigende samtaler, han her førte med sygeplejespecialist Rita Nielsen.Venteværelset er et døende menneskes forsøg på at få de levende i tale. Bogen handler om de eksistentielle spørgsmål, der opstår ved livets afslutning, og om at leve livet mens man har det. 'Brug livet, tag det, elsk det!' er Jacobs budskab. Bogen skildrer den forandring, Jacob gennemgår i sit sygdomsforløb i forhold til sit syn på og fokus i livet. Men bogen handler også om den praktiske hverdag som sygt menneske - om hvordan man lever med smerter, samtidig med, at man får det bedste ud af tiden med sin kone og søn på fire år. Bogen har noget at sige til både pårørende og folk der selv er ramt af alvorlig sygdom. Og til sundhedsvæsenet, hvor Jacob ønsker at respekten for den døende som en person og et fuldgyldigt menneske skal være fremtrædende, fremfor at den døende kun gøres til offer. Om at skrive bogen, siger Jacob: 'De levende har for travlt med at leve livet til at tage døden alvorligt. Det er en sag, der er værdig at skrive om. Ikke kun for de døendes skyld, men i allerhøjeste grad også for de levendes skyld.' Under hele arbejdet med bogen er Jacobs gentagne replik: 'Vi må få mennesker til at forstå, at de skal dø, for på den måde bliver livet bedre.'

Størst af alt er en brugsbog for sørgende. Bogen fortæller om sorg og om hvad et menneske er. Den rummer tillige to kapitler med spørgsmål, som den sørgende selv kan tænke videre over og eventuelt nedfælde sine svar til. På den måde kan bogen personliggøres og blive til en bog, hvori man bevarer erindringen om det menneske, man har mistet. Bogen er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Mette Grymer er sognepræst i Nyborg, sorggruppeleder og uddannet i sjælesorg og gestaltterapi. Mads Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk, specialkonsulent for Rigsarkivet.

Martina var en almindelig teenager i en hyggelig provinsby. Men efter få måneder i Svendborgs narkotika-miljø døde hun af en overdosis heroin, som vennen gav hende i halspulsåren. Sagen var omtalt i alle landets aviser. Men hvad var baggrunden? Hvordan kan sådan noget ske?Lilian Hoffmann, Martinas mor, fortæller om Martinas harmoniske barndom og ungdom. Da hun bliver 15 år, får hun smag for at gå i byen og forelsker sig i en fyr, der holder til i Svendborgs narko-miljø.Inden længe er Martinas forældre klar over, at hun er ude på et skråplan. Hun ryger hash, pjækker fra skole og er pludselig ligeglad med alle sine gamle interesser.Trods forældrenes ihærdige indsats lykkes det ikke at redde Martina. Den 14. maj 1991 dør hun i en snusket lejlighed.

En håndbog i at håndtere, søge hjælp og være samtalepartner til mennesker der har mistet til selvmord. Sorg og sorgteori er komplekse og omdiskuterede størrelser. Når vi mister en vi elsker, er der mange faser og følelser, der er almenmenneskelige. Men ethvert tab er også sit eget – og derfor kan mønstre, reaktioner og behov være helt forskellige. Når vi behandler det at miste, er der er enighed om, at et tab gennem selvmord er i en kategori for sig, i forhold til at miste gennem sygdom, alderdom eller ulykke. Bogens forfattere har en stor ekspertise i tab ved selvmord og gennemgår i 9 kapitler, hvordan krop og sind reagerer ved selvmord, hvordan det er at være efterlevende til et selvmord, hvordan det er at være omgivelser til en efterlevende, og hvordan man som fagperson kan få hjælp til at håndtere samtalen med de efterlevende. Forfatterne kommer ind på emner som skyld & skam, udfordringer med at få hverdagen til at fungere og hvordan sprog, kommunikation, tanker og billeder kan forandre sig. Bogen er omhyggelig med at differentiere mellem forskellige aldersgrupper og relationsgrupper, da den særlige kontekst i ethvert tilfælde kan have stor betydning for, hvordan sorgen og tabet skal håndteres. Bogen bringer også konkrete råd og anvisninger til, hvor man kan hente yderligere hjælp.Pressen skriver:Bogen favner bredt og belyser ganske fint problematikken samt øger forståelsen for efterladtes situation.- Landsforeningen for efterladte efter selvmordProfessionel, klog og empatisk bog om et tungt emne.- Bibliotekernes lektørudtalelseBogen er den eneste bog om at leve med selvmord, sorg og død, jeg har fundet troværdig nok til at læse til ende. - Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende

Dødsbud er en indføring i og en vejledning til hvordan man underretter familier ved pludselige dødsfald. Bogen er et redskab til den svære samtale for præst, politi, forsvar og andre der måtte komme i berøring med den opgave. Når det danske forsvar skal give pårørende meddelelse om en falden soldat, er der altid en præst med. Provst Ulla Thorbjørn Hansen er en af de præster, der har erfaring med at gå med dødsbud, som det kaldes. På baggrund af sin egen erfaring, en Master i sjælesorg og en omfattende interviewundersøgelse af både budbærere og pårørende, udfolder hun, hvordan man bedst muligt formidler et dødsbudskab, så både budbærer og pårørende kommer værdigt, omsorgsfuldt og professionelt gennem den frygtelige situation.

Når vi mister en af vores kære, sætter vi flaget på halv. På den måde markerer vi over for omverdenen, at nogen er død, og vi gør opmærksom på vores sorg. Flaget tager vi ned igen, men livet fortsætter med flaget på halv. Sorgen og savnet bliver ved med at være til stede. For de fleste er den efterfølgende tid svær at komme igennem. Verden har ændret sig, og pludselig skal livet fortsætte uden ham/hende. I et ærligt og vedkommende sprog sætter bogens forfatter ord på de følelser og stemninger, der præger situationen efter et dødsfald; savnet af den døde, ensomheden, vreden over at livet ubekymret går videre, skyldfølelsen, tomheden. Bogen er skrevet til dem, der står tilbage efter et dødsfald. Men bogen vil også være oplagt for læsere, der er i tæt kontakt med efterladte. Med flaget på halv er bygget op af små afsnit og illustreret med sort-hvide stemningsfyldte fotografier. Mette Marklund er læge og er underviser andre læger i etik.

At miste en af sine nærmeste er noget af det sværeste, der findes. Men sorgen og tabet er også en del af livet. Sorgen kan opleves på mange måder, men selv når det er sværest, er der hjælp at hente. MESTRING AF SORG er en håndbog for alle, der har mistet en, der står dem nær. Bogen indeholder brugervenlige beskrivelser og konkrete råd om mestring af sorg, der kan hjælpe efterladte til at leve videre med det smertefulde tab. Gennem en række eksempler giver forfatterne en nuanceret forståelse af sorg og sorgreaktioner, og hvordan man kan skelne mellem normal sorg og kompliceretsorg. I bogen findes også vejledning til, hvordan netværket omkring de efterladte kan støtte i den første tid efter et dødsfald, men også på længere sigt. En stor del af bogen er baseret på beretninger fra mennesker, der har mistet og generøst har delt deres erfaringer med forfatterne gennem deres mange årsarbejde med sorg i praksis og i forskning. Bogen henvender sig især til mennesker, der har mistet, men vil også være nyttig for fagpersoner, der arbejder med mennesker og sorg.

I "At miste et barn er en livsproces" fortæller 19 forskellige kvinder om deres personlige oplevelse af at være mor til et dødt spædbarn. Bogens ærinde er at give indblik i, hvilken betydning dette har 10, 20, 30 eller 40 år efter.De 19 kvinder fortæller hudløst ærligt om:Hvordan det påvirker parforholdetFamilie og venners reaktionerHvordan det føles at være mor til et dødt barnForholdet til de levende børnTanker om holdninger til livet og døden

At twenty-six, Cheryl Strayed thought she had lost everything. In the wake of her mother's rapid death from cancer, her family disbanded and her marriage crumbled. With nothing to lose, she made the most impulsive decision of her life: to walk eleven-hundred miles of the west coast of America - from the Mojave Desert, through California and Oregon, and into Washington state - and to do it alone. She had no experience of long-distance hiking and the journey was nothing more than a line on a map. But it held a promise - a promise of piecing together a life that lay in ruins at her feet. Strayed's account captures the agonies - both mental and physical - of her incredible journey/how it maddened and terrified her, and how, ultimately, it healed her. Wild is a brutal memoir of survival, grief and redemption: a searing portrayal of life at its lowest ebb and at its highest tide.