Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Sind, krop, sjæl

Her finder du spændende bøger om Sind, krop, sjæl. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Til bøger for højere uddannelse og professionelle.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sådan tackler du mobning og psykisk vold
    af Marie-France Hirigoyen
    115,95 kr.

    Valbygård-udgave af fransk bestseller om mobning, psykisk vold og perverteret, målrettet chikane. Bogen giver en mængde konkrete råd til, hvordan man forholder sig mentalt og praktisk, hvis man er udsat for mobning - både den grove, åbenbare mobning og den lille, tilsyneladende uskyldige mobning, og den dokumenterer det, vi egentlig godt ved: at ingen mobning er uskyldig og at mobning er et effektivt og skadeligt magtmiddel, som alle må lære at forholde sig til.Marie-France Hirigoyen er fransk psykiater, psykoanalytiker og psykoterapeut.

  • af Louise L. Hay
    73,95 - 227,95 kr.

    Louise Hays bud er, at du skal elske dig selv og gennem dette finde din indre styrke. KÆRLIGHEDENS KRAFT handler om de følelsesmæssige barrierer, som de fleste må overvinde for at finde kærligheden til sig selv: • at lære at lytte til og tro på sine fornemmelser • at tage hånd om og elske barnet i sig selvat udtrykke sin kreativitet • at gøre sig fri af angsten for at blive gammel og at tillade sig selv medgang. Den første betingelse for at ændre sit liv, er erkendelsen af behovet for forandring – og det er her Louise Hay starter sin vejledning til et liv, hvor kærligheden er centrum.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    72,95 - 147,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • - Om at vandre sig til svar på livets store spørgsmål
    af Simone Jespersen
    167,95 - 192,95 kr.

    I bogen følger man forfatterens konfrontation med livets store spørgsmål; Hvad vil hun egentligt med sit liv? Hvem vil hun gerne være? Og kan en krævende gåtur gennem Caminoens parallelunivers løse så komplekse spørgsmål? Som forvirret og firetyveårig tog Simone sit livs største beslutning. Hun sagde sit job op som kommunikationsmedarbejder i et godt firma til fordel for en 800 kilometer lang gåtur. I forsøget på endelig at gøre noget drastisk og anderledes ved sin tilværelse satte hun sig for at gå Den Franske Camino fra Saint-Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien. Helt alene. Kvartlivskrise på Caminoen er en bog om at turde tage springet. Om at turde gå imod alle ydre forventninger og endelig gøre noget for sig selv, og ikke for andre. I foråret 2018 tog Simone afsted mod Frankrig. Men ville hun overhovedet kunne klare turen helt alene? Både fysisk og mentalt? Et angstprovokerende valg. For hvad ville sejre? Tryghedens velkendte rammer eller ambitionen om et anderledes liv? Velvidende, at tvivl omkring beslutningen ville opstå undervejs, begav hun sig alligevel ud på en ukendt rejse, der potentielt kunne ændre hendes liv. Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogs- beskrivelser og billeder beretter om livet på Caminoen. En rejse hvor tiden går i stå, hvor ubesvarede spørgsmål besvares og hvor tankegange og tilgange til livet langsomt ændres i takt med, at kilometerne tilbagelægges. Kvartlivskrise på Caminoen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne. Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet, og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til dagligt i Aalborg, hvor hun planlægger hendes næste rejse.

  • - Lyt til kroppens hemmelige sprog, og overvind de psykologiske forhindringer, der står i vejen for din sundhed
    af Henry Grayson
    73,95 - 247,95 kr.

  • - 50 lækre opskrifter, der også gør maven flad
    af Stine Junge Albrechtsen
    72,95 - 222,95 kr.

    Forandre din tarmflora på 48 timer og bliv slank. I Spis tarmen sund og tab dig får du opskriften på et effektivt vægttab, der gør underværker for din tarmflora, så du efter vægttabet kan blive ved med at holde vægten. De omkring 50 billioner bakterier, som lever i dine tarme, kan ikke alene påvirke dine følelser og tanker; de kan også påvirke din vægt, så du oplever, at det er umuligt at smide de overflødige kilo. Men med en overvejende grøn kost kan du på 48 timer ændre dine tarmbakterier, og hvad de producerer af stoffer. Derved kan du få et mikrobiom, som producerer hormoner, der hjælper dig med at smide de overflødige kilo. Stine Junge Albrechtsen er klinisk diætist med mange års erfaring inden for vægttab og tarmlidelser. I Spis tarmen sund og tab dig forener hun begge specialer og giver dig en bog med 50 lækre og næringsberegnede opskrifter samt en overskuelig plan for dit vægttab. Reglerne er enkle: Spis fiberrigt og grønt suppleret med gode fedtstoffer og probiotiske fødevarer. Det vil gøre din tarmflora sund, sikre dig et vægttab og give dig en glad, flad mave.

  • - Drømmenes væsen, funktion og fortolkning
    af Ole Vedfelt
    287,95 kr.

    En omfattende beskrivelse af drømme og drømmearbejde med over 250 drømmeeksempler. Bogen inddrager næsten alle former for teorier omkring drømmetydning, og Ole Vedfelt kombinerer disse til den mangedimensionale drømmeteori.Læs mere om Ole Vedfelt og hans kurser, terapier, bøger m.m. på vedfelt.dk

  • af Marti Olsen Laney
    43,94 - 271,95 kr.

    Det out at være introvert og in at være ekstrovert. Introverte/indadvendte får energi fra deres indre verden, har behov for at være alene, og er som oftest særdeles gode til at lytte og vise nærvær. En 29-spørgsmålstest viser, hvor på den introverte skala man befinder sig.Bogen formidler videnskabelige forklaringer og demonstrerer hvordan introverte kan prioritere sig selv, således at de er i stand til at oplade energi og ikke lade sig rende over ende og blive drænet i en ekstrovert verden.For alle introverte og alle, der har brug for at forholde sig til og omgås introverte.Bogen udkom på engelsk i 2002 som The Introvert Advantage og på dansk i 2004.

  • - Vinterbadning gør dig sund og glad
    af Susanna Søberg
    137,95 - 192,95 kr.

    Den første bog om de seneste års helt store trend. Lær at bruge havet året rundt, og hør hvilke fordele det har for både helbred og humør. Solen skinner bag de gråhvide skyer en vintermorgen i Danmark. Ude i det blåsorte hav har tågen lagt sig som et bredt hvidt tæppe. Der er frost i luften, og det bider i kinderne. En gruppe mænd og kvinder går ned af en badebro og smider badekåberne. De er nøgne nu. For enden af broen vender de sig uden tøven og går beslutsomt trin for trin ned ad stigen. `Plup´ lyder det. De svømmer rundt for en kort tid og går op på badebroen igen. De smiler og griner højlydt sammen – wauw en energi! Vinterbadning er sundt for både krop og sjæl. Pd.D. og forsker Susanna Søberg guider dig ned af stigen, ud i vandet med helt konkrete råd til at blive vinterbader – også selvom du synes, det er koldt. Derudover fortæller hun, hvilke fordele vinterbadning har for kredsløb, fedtdepoter, forbrænding, energi og velvære. For i en travl og teknificeret hverdag er det lykken at være i kontakt med naturen året rundt.

  • - Tænk anderledes og aktiver dine helbredende gener
    af Else Marie Juhl Thomsen & Inger Mann Forbes
    118,95 - 207,95 kr.

    Balance i stofskiftet beskriver de særlige personlighedstræk, som er i spil ved stofskifteproblemer, og forklarer, hvordan de skaber en kronisk indre stress, som ødelægger stofskiftet. Epigenetikken viser nemlig, at vores gener i høj grad aktiveres og reguleres som følge af det miljø, vi skaber i vores celler. Og vores personlighed i form af vores tanker og følelser spiller en stor rolle for dette miljø. Kort sagt, vi er vores egen genteknolog og kan påvirke vores genetiske udtryk, som bestemmer, om vi bliver syge eller raske. Når du ændrer de negative tanker og følelser, som stresser dig, og erstatter dem med støttende tanker og overbevisninger, så begynder du at aktivere dine sundhedsfremmende gener. I bogen får du viden og værktøjer, som hjælper dig til at droppe en ødelæggende stofskiftepersonlighed og erstatte den med en ny og selvhelbredende personlighed. Endelig kan du forstå årsagen til de symptomer, der giver dig for højt eller for lavt stofskifte, og pludselig kan du gøre noget ved det, så hverdagen igen bliver overkommelig.

  • af Marie-Louise Vandborg Svane Dehn
    197,95 - 230,95 kr.

    Perfektion. Hvad enten det handler om arbejdsliv, familieliv eller fritidsinteresser, er det umuligt at opnå. Alligevel stræber mange efter det. Bogens omdrejningspunkt er de udfordringer og konsekvenser, der følger med livet som perfektionist, samt hvordan man med egenterapeutiske øvelser kan arbejde sig væk fra perfektionismens uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Et menneskes stræben efter perfektion kan bunde i flere ting. For mange er det en måde at stræbe efter at blive mere lykkelig, hel, accepteret eller god. Altså et godt menneske. Hovedparten af perfektionister synes ikke selv, at de er perfekte. Mange ved dog samtidig godt inderst inde, at de konstant forsøger at optimere sig selv for at blive det. Men det kan have alvorlige konsekvenser at stræbe efter det perfekte selv, det perfekte liv, de perfekte mål. Mange har sideløbende psykiske vanskeligheder, og hovedparten søger ikke professionel hjælp. I hvert fald ikke førend problemet har ført store vanskeligheder eller mere alvorlig psykisk lidelse med sig. Typiske følgevirkninger er blandt andet stress, angst, depression, manglende livsglæde eller mening i livet samt lavt selvværd. Bogen henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde med sig selv, og mennesker, der lever sammen med eller kender en perfektionist og ønsker øget forståelse. Bogen er også relevant for behandlere, der arbejder med perfektionisme og gerne vil vide mere om, hvordan man kan forstå og arbejde terapeutisk med perfektionisme. Anden del af bogen er øvelsesorienteret og handler om, hvordan man ved hjælp af refleksionsopgaver kan påbegynde arbejdet med at reducere sine perfektionistiske tendenser og søge hen imod et lettere og friere liv. Om forfatteren Marie-Louise Vandborg Svane Dehn er autoriseret psykolog og videreuddannet specialist i psykoterapi og klinisk psykologi med særligt speciale i depression, angst, stress, og perfektionisme. Hun har i løbet af de sidste 10 år arbejdet i psykiatrien og har ved siden af privatpraksis, hvor hun har klientforløb, supervisionsforløb og undervisningsopgaver. Marie-Louise skriver løbende artikler og vandt i 2009 en pris for formidlingsevnen i forbindelse med fremlægning og formidling af en litterær forskningsundersøgelse blandt Gentofte Hospitals netværk for unge forskere.

  • - Få ro i sindet, fred i hjertet og lethed i kroppen
    af Hanne Heilesen & Lars Mygind
    43,94 - 205,95 kr.

    Tankefeltterapi er en enkel og nem metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande. I tankefeltterapi anvendes udvalgte akupunkturpunkter, som stimuleres, mens man aktivt søger at mærke symptomet eller den ubehagelige tilstand. Metoden virker ofte overraskende hurtigt, og det kan være svært at forstå, at ubehag kan lindres så ubesværet. Her lærer man metoden fra grunden, så man kan behandle sig selv. Bogen giver udførlige anvisninger på behandling af f.eks.: • Angst og fobier • Flyskræk • Afhængighed • Vægtproblemer • Søvnløshed • Depression • Mareridt • Kolik • Indlæringsproblemer • Eksamensangst • Hovedpine • Allergi Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller lider af fysiske og psykiske ubehag, men også til dem, der ønsker at øge kroppens egne selvhelbredende mekanismer for at opnå mere velvære. Bogen er skrevet af Lars Mygind, leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi og Hanne Heilesen, som er coach og underviser samme sted. Bogen er den første på dansk om metoden.

  • - Fredfyldte fortællinger at falde i søvn på
    af Kathryn Nicolai
    72,95 - 207,95 kr.

    Travle tanker har brug for hvile! Sovebogens 52 korte fortællinger er udviklet af Kathryn Nicolai, som står bag succes-podcasten Nothing much happens, der er kendt og elsket af millioner verden over. Fortællingerne rummer gode øjeblikke fra hverdagen med glæde og afslapning: at plukke syrener på en forladt gård om foråret. At kigge på himlen og indånde sommermorgenluft. At tage et varmt bad. At gå til juletræstænding i parken med vennerne.  Med sine mange års erfaring som underviser i yoga og meditation har Kathryn Nicolai i Sovebogen for voksne skabt en verden, du kan glide ind i, som er rig på sanseindtryk, harmoni og glæde – og ikke mindst fred og ro.I Sovebogen for voksne sker der ikke så meget, og lige præcis det er der brug for til en god nats søvn.   

  • af Gert Ziegler
    327,95 kr.

    Tarot sæt (bog & kort, med danske billedtekster) Ny udgave, hvor bogen er sat op i en A5 bogstørrelse, og tilføjet alle billederne af kortene, så man kan genkende kortene bedre, samt alle de engelske kortnavne, så ligegyldig om man har danske eller engelske kort, kan man finde dem. Et af de mest solgte tarotsæt gennem tiderne. For den kreative, som kan lide smukke former og magiske symboler, sammen med Gert Zieglers personlige udviklingsbog.

  • - En bog om at genfinde balancen
    af Ole Kåre Føli i samarbejde med Dorte Kvist
    205,95 kr.

    Denne bog er baseret på interviews med Ole Kåre Føli foretaget helt op til få dage før hans død i april 2018. I dag kan man kurere sygdomme, som mennesker tidligere døde af, og fikse mekaniske skader på kroppen, som tidligere forkrøblede permanent. Men lægernes syn på kroppen som en slags maskine har vist sig at have nogle store begrænsninger, og meget tyder på, at vi i den vestlige verden nu er ved at nå den yderste kant af, hvad denne mekaniske kropsopfattelse kan redegøre for. Psyken skal indregnes i behandlingen. Ole Kåre Føli har, siden han var 12 år gammel, givet behandlinger med sine hænder – en behandlingsform, der siden skulle udmønte sig i metoden Body SDS. I 1998 blev Ole Kåre Føli behandler på cykelholdet Team CSC. Han arbejdede desuden med balletdansere fra både Danmark og New York City Ballet og mennesker i øvrigt, der havde brug for hans alternative behandling. I denne bog fortæller han om sit eget sygdomsforløb og forsøger at guide læseren frem til, hvad krop og psyke har brug for. En afgørende pointe er, at vi ikke kun skal behandle og dulme sygdomssymptomer, men gå dybere og finde årsagerne til, at en ubalance eller sygdom i første omgang er opstået i kroppen.

  • - - om at møde sig selv og opløse traumer gennem meditation
    af Mette Bender & Jesper Westmark
    118,95 - 247,95 kr.

    Jesper Westmark, shaman, meditationsmentor og traumeterapeut, kendt fra det populære tv-program Alene i vildmarken. lærer os at vågne til den viden, at vi alle er, som vi skal være. Vi kan miste os selv i hverdagens kamp for at slå til, men vi kan også altid finde tilbage til at være magiske væsener med en iboende kraft til at forvandle vores egen virkelighed.Mange kæmper indre kampe eller bærer rundt på følelsesmæssige sår eller traumer, som forhindrer dem i at leve fuldt nærværende. Med poetisk og levende sprog formidler Jesper Westmark sin store viden og indsigt i sindets fortrængningsmekanismer og i meditationens potentiale for at heale de traumer, der er indkapslet i menneskets underbevidsthed og derfra farver tilværelsen. Vi er magiske åbner døren til meditationens magiske verden, til muligheden for at gøre sig fri af fastlåste negative mønstre og finde det sted i os selv, hvor kærlighedens kraft hersker, og hvor taknemmeligheden over for livet fylder os.

  • - Hvordan du ser, hører og mærker dem
    af Kyle Gray
    72,95 - 207,95 kr.

  • - - og lad kærlighedens healende kraft transformere dig
    af Matt Kahn
    72,95 - 247,95 kr.

    Elsk alt handler om kærlighedens fantastiske evne til at overvinde alt – i ethvert øjeblik. Ifølge den spirituelle lærer og forfatter Matt Kahn kan vi altid vælge at møde negative følelser og problematiske situationer, der uundgåeligt opstår for alle, med kærlighed – hvad enten det er en triviel hverdagshændelse eller et stort og tilsyneladende uoverstigeligt problem. Vrede, tristhed og andre negative følelser er ifølge Kahn alle en invitation til at åbne hjertet og opleve noget, der er dybere, en oplevelse af meningsfuldhed og glæde. Bogen er bygget op omkring forfatterens dybe, åndelige indsigter og en række øvelser, der viser, hvordan vi kan bruge kærlighedens kraft til at finde vores inspiration, lidenskab og største potentiale. Og hvordan vi kan bruge medfølelse til at løsne op for egoets uhensigtsmæssige mønstre og lære at kommunikere bevidst med andre og sprede mest mulig kærlighed i verden. Bogen er let læst og inspirerende, og man kan mærke forfatterens hjertevarme energi fra første til sidste side.

  • - Den revolutionerende healingteknik EFT, der styrker krop, sind og sjæl
    af Nick Ortner
    43,94 - 247,95 kr.

    Sæt livet fri præsenterer healingteknikken EFT, Emotionel frihedsteknik, som er et fantastisk kraftfuldt redskab til at afhjælpe mentale, følelsesmæssige og kropsrelaterede problemer. EFT er en videreudvikling af tankefeltterapi, som allerede er udbredt i Danmark, og kombinerer den gamle kinesiske lære om meridianer med moderene psykologi og positive bekræftelser. Metoden, der går ud på, at man banker let på bestemte punkter på kroppen, er en form for følelsesmæssig akupunktur uden brug af nåle, baseret på tesen, at alle negative følelser er resultatet af forstyrrelser i kroppens energisystem. Forfatteren Nick Ortner viser i bogen, hvordan EFT effektivt kan afhjælpe en bred vifte af problemer fra angst, kroniske smerter, vægtproblemer, til traumer og stress. Teknikken er let at lære og kan anvendes på en selv, hvor end man befinder sig, og ofte opleves en øjeblikkelig effekt. EFT virker ved at genetablere balance og energi i kroppen og ændrer den måde, hjernen behandler information om et bestemt emne eller problem, så der kan dannes nye, sundere nerveforbindelser. Sæt livet fri giver både læseren en grundig indføring i teknikken, historien bag og den nyeste viden om, hvordan den virker. Bogen indeholder en lang række interessante cases, trin-for-trin instruktioner og øvelser.

  • af Thich Nhat Hanh
    43,94 - 147,95 kr.

    Thich Nhat Hanh er zenbuddhist. Hans livssyn er lyst, og han inddrager børnene som det centrale i livet. Hans budskab er enkelt: Fred er noget, vi vælger i nuet. Første del omhandler vores hverdagsvaner letheden præger den serie af zenøvelser, der tager udgangspunkt i vores daglige gøremål og omgivelser, som f.eks. telefoner, opvask, almen opmærksomhed m.m. Anden del beskæftiger sig med forholdet til følelser og krop, kærlighed og livskvalitet. Tredje del sammenkæder den indre fred med verdensfreden. Dalai Lama har skrevet forordet. Thich Nhat Hanh er vietnamesisk buddhistmunk og lever i Frankrig. Her har han oprettet et center, som besøges af mennesker fra hele verden, der ønsker at arbejde med sig selv og styrke freden i verden. Fred er vejen indeholder highlights fra en række af hans bøger. »En dejlig lille bog, der lærer os at leve og nyde nuet.« - Søndag »Veloplagt. Koncentreret. Tankevækkende. Et værdifuldt overblik.« - JydskeVestkysten ». en lys, varm, kærlig, og menneskelig opfattelse af tilværelsen.« - Jyllands-Posten

  • af Kirsten Sørrig
    43,94 - 277,95 kr.

    Denne bog bygger på psykiateren og slægtsforskeren Oluf Martensen-Larsens materiale fra næsten fyrre års psykologisk orienteret slægtsforskning, herunder en kortlægning af ca. 15.000 menneskers slægtsbaggrund.Det har længe været kendt, at et menneskes familiemæssige placering, om det f.eks. er enebarn, ældst eller yngst, har betydning for dannelsen af personligheden. Men Oluf Martensen-Larsen er gået længere tilbage og viser, at også forældrenes, bedsteforældrenes, ja tilmed oldeforældrenes placering kan have indflydelse på hvordan vi udvikler os og hvilke partnere, venner, uddannelser og erhverv vi vælger, ligesom forældrenes opfattelse af deres egne forældre kan komme til at præge børnene.Disse sammenhænge demonstreres i bogen bl.a. ved konkrete eksempler hentet fra forfatteren Karen Blixens og Oluf Martensen-Larsens egen slægt.Under en lang række samtaler med Kirsten Sørrig har dr. Martensen-Larsen gjort rede for sin forskning, hvis teorier og konklusioner hun her fremlægger i hans egne formuleringer. I bogen indgår desuden det slægtsskema dr. Martensen-Larsen har udviklet og en anvisning på, hvordan man kan lave sin egen varedeklaration for at få brikkerne i slægtens puslespil til at falde på plads og derigennem opnå større viden om sig selv.

  • - hvordan du holder op med at være din egen værste fjende
    af Debbie Ford
    43,94 - 227,95 kr.

    Hvad er det, der får ellers velfungerende mennesker til pludseligt at skeje ud og gøre et eller andet dumt, som ødelægger deres gode navn og rygte? Vi ser gang på gang mere eller mindre kendte personer blive kølhalet gennem medierne, fordi de er kommet galt af sted – og det er blevet en folkelig sport at følge de triste historier i mindste detalje. På trods af gode intentioner sker det igen og igen, at vi handler selvdestruktivt og gør os selv til vores egen værste fjende. Debbie Ford beskæftiger sig med vores skyggesider – de skjulte, mørke kræfter. Hun understreger vigtigheden af, at vi ikke forsøger at undertrykke eller gemme dem af vejen, da de derved kan komme ud af kontrol og pludselig overmande os med uoverskuelige konsekvenser til følge.I første del, Den endeløse kamp, beskriver Debbie Ford de forskellige måder, hvorpå de undertrykke følelser viser sig, under overskrifter som f.eks. Badeboldseffekten, Splittelsen, Skam dig og Frygtens nedfaldsprodukt.I anden del, Fredstraktaten, afdækker hun de mørke kræfters masker i forskellige psykologiske typer og følelsesmæssige tilstande og giver konstruktive værktøjer til at kunne acceptere og håndtere skyggesiderne, så vi kan blive vores egen bedste ven. Debbie Ford er kendt verden over for sit skyggearbejde, som hun formidler gennem workshops og bestselleren ”Kast lys over skyggen” samt ”Når kærligheden os skiller” og ”Din historie – din styrke”.

  • - Undervisning med Jes Bertelsen
    af Jes Bertelsen
    287,95 kr.

    DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed.  Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed.  DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Teksten er en sammenfatning af 700 siders udskrift af Jes Bertelsens undervisning fra 2010 til 2011.Redigeret og med forord og efterskrift af Peter Høeg. Pressen skriver:»Det er fascinerende at blive inviteret med hos en vitterligt dybt reflekteret og reflekterende lærer som Bertelsen«– Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad (3/9/2013)

  • - Indeholder dansk bog Tarotbogen + Universal Waite kortene
    af Asta Erde
    277,95 kr.

    Begyndere Tarot sæt er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Asta Erde. Denne bog, der blev udgivet af SphinX forlag den 6. september 2021, er en unik blanding af genre, der vil fascinere enhver læser. Bogen er skrevet på dansk, men kortene er på engelsk, hvilket giver en international appel. Begyndere Tarot sæt er mere end bare en bog - det er en oplevelse. Denne bog vil guide dig gennem tarotens verden, uanset om du er nybegynder eller har arbejdet med tarot i mange år. Med dens dybdegående forklaringer og klare vejledninger er Begyndere Tarot sæt det perfekte værktøj til at begynde din rejse ind i tarotens verden. Udgivet af SphinX forlag, er denne bog en værdifuld tilføjelse til enhver tarotentusiasts samling.

  • - Metoden til at skabe det parforhold, du længes efter
    af Mette Holm
    167,95 - 192,95 kr.

    At kærlighed er svært, er ikke nogen hemmelig­hed. Men der er faktisk noget, du kan gøre ved det. Denne bog er en kærlig og konkret guide til, hvordan du skaber det parforhold, du ønsker dig.Mange af os bøvler med kærligheden, men de færreste af os er bevidste om, hvorfor vi gang på gang ender i konflikt i stedet for i det forhold, vi ønsker os. Kærlighed oppefra giver dig værktøjerne til at forstå, hvad der er svært for netop dig i kærligheden, og hvordan du kan bruge den viden til at opnå det, du drømmer om i kærlighed.Med afsæt i OPPE-teorien hjælper psykolog Mette Holm dig til at anvende den metode, hun har brugt i sit eget kærlighedsliv. Du lærer at få øje på og gøre dig fri af de usunde mønstre, som vi hver især ubevidst bærer med os i kærlighedsrelationen, og du lærer, hvordan du lægger dem bag dig og bevæger dig videre.Bogen er til dig, der bøvler med kærlighed og gerne vil tage styringen i dit eget kærlighedsliv, hvad enten du er single, i et parforhold, netop kommet ud af et forhold eller igennem en skilsmisse. Metoden bliver serveret kærligt og så enkelt, at du kan tage den ud af bogen og gøre den til en indgroet del af din hverdag, tankegang og tilgang til kærligheden.Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv­ kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk

  • - Forny din krop på fire uger
    af Thorbjörg Hafsteinsdottir
    187,95 - 207,95 kr.

    I bogen Ketoflex rådgiver Thorbjörg Hafsteinsdottir dig til en alternativ livsstilsændrende kur, på blot 4 uger. Keto har for alvor slået igennem på verdensplan og der utrolig effektiv måde at tabe sig på. Ketoflex er bygget op omkring 3-3-1 princippet, som bygger på fleksibilitet. Efter en kort tilpasningsperiode bliver selve ketosen brudt; tre dage i ketose, tre dages restitution efterfulgt af en fridag. Med Ketoflex vil du hurtigt opleve en fornyet livsglæde, bedre søvnrytme, pænere hud, bedre humør og færre kilo på kroppen.  Thorbjörg Hafsteinsdottir er ekspert og deler nu ud af sit kendskab i netop “Ketoflex”. Bogen indeholder en overskuelig teoridel med et fire ugers program. Dertil et hav af simple samt indbydende opskrifter, på sund mad med få kulhydrater ingen sukker, som alle kan lave. Køb Ketoflex af Thorbjörg Hafsteinsdottir som fysisk bog eller e-bog.

  • - Få et balanceret forhold til mad og vægt
    af Jette Uhre
    157,95 - 176,95 kr.

    Kender du det, at du: - tænker på mad og kost konstant? - har prøvet alle slankekure, der findes? - bekymrer dig om din krop og vægt hele tiden? - har en meget sort/hvid eller alt-eller-intet-mentalitet omkring mad? - ofte kommer til at overspise eller spise mere, end du behøver? - ved alt om, hvad du burde spise, men kan bare ikke efterleve det alligevel? Hvis du kan svare ja til alle punkter, så døjer du formentlig med en begrænsende slankekursmentalitet. Rigtig mange mennesker i den vestlige verden – især kvinder – har et meget anstrengt forhold til mad. Det skyldes til dels de urealistiske kropsidealer, der i mange år har hersket i vores kultur, som lægger et ekstra pres på vores forhold til mad – men også den meget begrænsende tilgang, vi i mange år har brugt til at bekæmpe udfordringer med mad og vægt. Forskning har for længst fastslået, at simple slankekure ikke virker, men alligevel hersker disse hurtigløsninger i stort omfang i vores kultur – og den mentalitet, der følger med dét at gå på slankekur, er ofte mere ødelæggende for vores vægt, sundhed og forhold til mad i længden, end det er gavnligt. Udfordringer med mad og vægt handler ikke bare om viljestyrke eller selvdisciplin, men det handler især om at lære at forstå vores naturlige mentale og fysiologiske overlevelsesmekanismer og lære at arbejde med dem – frem for at arbejde imod dem. Det er ikke nok bare at vide (eller fortælle os selv), hvad vi burde eller ikke burde spise. Vores psykologi omkring mad fungerer ofte stik modsat af, hvad vi tror, og derfor kan det være alt afgørende at have den rette mentalitet omkring mad og vægt for at kunne balancere vores forhold til mad på en naturlig og holdbar måde. I denne bog bliver du konfronteret med de begrænsende overbevisninger omkring mad, krop og vægt, der måske ofte får dig til at overspise mere og have et mere ubalanceret forhold til mad, og du får samtidig konkrete redskaber og løsninger til at skabe en mere styrkende og positiv mentalitet omkring mad, der naturligt kan styre din spisning i en mere balanceret retning. Om forfatteren Jette Uhre er Spisepsykologi-coach og Mindful Spisning-ekspert. Hun har selv tidligere haft et svært forhold til mad og kæmpede i mange år med overspisning, vægtproblemer, slankekursmentalitet og et negativt kropsbillede.

  • - Lær at håndtere din flyskræk
    af Kristina Hermann & Troels Hermann
    137,95 - 157,95 kr.

    De fleste elsker at rejse, men for nogle er det en pine, hver gang de skal på en flyrejse. De bliver fysisk dårlige bare af at tænke på et fly og undgår alt, der har med flyrejser og lufthavne at gøre. Konsekvensen kan være lange togture alene, mens resten af familien hurtigt når frem til destinationen, men sådan behøver det ikke at være. Du kan flyve hjælper dig af med din flyskræk. Du lærer at kunne identificere de forskellige typer af angst, og hvordan du skal håndtere lige præcis din type. Bogen indeholder en palet af værktøjer og guider dig til at kunne udforme din egen personlige strategi, så du kan slippe angsten og blive flyvende igen. Undersøgelser viser, at mere end hver femte lider af angst for at flyve, nogle i en sådan grad, at de aldrig nærmer sig en lufthavn. For andre er hver flyrejse forbundet med hjertebanken, angstanfald og ubehag lang tid før selve rejsen. Angst er kompliceret og lidelsesfuldt, men med den rette indsats kan man gøre sig fri af den begrænsende følelse. Ved at komme sin flyskræk til livs vil man opleve, hvordan man også på andre områder af livet vil føle en større frihed. Med en blanding af visualiseringsøvelser, adfærdsterapi, mindfulness og konkret viden om flysikkerhed bringer Du kan flyve den flyangste tættere på drømmen om at kunne tage sin næste flyrejse. Til arbejdet med bogen hører også en app med øvelser, der følger læseren fra dagene op til flyrejsen, og til man sidder i flyet. Om forfatterne Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte. Troels Hermann er uddannet pilot i USA. Siden 1997 har han været pilot for Thomas Cook Airlines, hvor han også underviser andre piloter. Han har erfaring med helt små fly såvel som jetfly og har 15.000 flyvetimer og 30 års erfaring bag sig. Sammen afholder Kristina og Troels Hermann kurset “Frihed til at flyve”, som hjælper folk med at overvinde flyskræk.

  • - Lær at mestre modgang
    af Eva Hertz
    247,95 - 297,95 kr.

    Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om at være mentalt robuste?Mental robusthed evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser. Vores fortolkning af og reaktion på en given hændelse afgør vores robusthed.Med afsæt i forskningsmæssig dokumenteret viden fortæller Eva Hertz om mental robusthed. Hvilke færdigheder er gavnlige, hvis vi vil styrke vores robusthed? Og hvad sker der, hvis vi lader stå til og ikke passer på vores robusthed?Eva Hertz opfordrer os til at stoppe op: Som individer, som arbejdspladser, ledere og samfund. Med de krav om vækst, effektivitet og præstation, som vi dagligt er udsat for, er vi i fuld fart på vej ud over en kant. Den mentale robusthed, vi afkræves, kan ingen levere på lang sigt uden at blive syge. I værste fald dør vi af det.

  • - Bliv guidet af shamanistisk visdom og den nyeste viden om sammenhængen mellem ernæring, tanker, følelser og dit helbred
    af Alberto Villodo
    271,95 kr.

    Budskabet i Sundhed indefra er, at vores krop er i stand til at helbrede sig selv under de rigtige omstændigheder. Vi har her i Vesten generelt meget travlt med at overlade autoriteten til en læge eller behandler og glemme, at kroppen besidder selvhelbredende evner, som vi alle har mulighed for at aktivere.Forfatteren Alberto Villoldo præsenterer her en syntese af ældgamle visdomstraditioner og moderne videnskab, der udfordrer vores nuværende sundhedsparadigmer og gør os i stand til at komme ud af en passiv offerrolle og blive herre over vores egen sundhed og skæbne.I Sundhed indefra giver han konkrete råd om alt fra udrensning, superfødevarer, vitaminer og kosttilskud til, hvordan vi styrker vores tarmflora og afstresser krop og sind. Hertil kommer vigtig indsigt i, hvordan vores følelser påvirker vores helbred, den nyeste neurovidenskab, og hvordan spiritualitet hænger sammen med sundhed.Med krop-sind-ånd-medicin får vi mulighed for at skabe et helt nyt liv med større sundhed, ny visdom, nye aktiviteter, nye menneskelige relationer og nye muligheder.Bogen er propfyldt med viden og visdom alle kan drage nytte af, hvad enten man er syg eller ønsker at forblive stærk og rask, og den er ikke mindst relevant for alle alternative behandlere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.