Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En pragtbog om nogle af naturens mest lyssky og sjældne fugle, uglerne. Bogen illustrerer og beskriver de 7 danske uglers udseende,deres skjulte liv og uhyggelige lyde, som ofte har sat vores fantasi igang og forbinder dem med visdom såvel som mørkets kræfter. Læs om Stor hornugle, Natugle, Kirkeugle, Slørugle, Perleugle, Skovhornugle og Mosehornugle, men også de sjældnere gæster fra nord og øst: Høgeugle, Spurveugle og Sneugle
Der findes næppe et menneske i verden, der ikke elsker is. Men is er naturligvis ikke bare is. Den hjemmelavede er ganske særlig – især når den er lavet med friske, lækre råvarer, spændende smagselementer og ikke mindst en god portion kærlighed. Bogen er spækket med et væld af opskrifter skabt med stor kreativitet og passion. Bogens forfattere har – naturligvis – lært at lave is i Italien og megen inspiration hentes på rejser ude i den store verden, men når der skal eksperimenteres med nye spændende smage og sammensætninger, sker det med udgangspunkt i haven derhjemme, i naturen og hos de lokale handlende. De mange inspirerende is-opskrifter tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, og til hver årstid er der serveringsforslag til nytænkende cocktails og longdrinks baseret på is. Og så er is ikke bare chokolade, vanilje og jordbær – der bringes også anderledes opskrifter på sorbet med fx grannåle, røget laks eller øl og flødeis med danablu eller rosenblomster. Bogen gennemgår teknikkerne bag produktionen af den gode is og bringer masser af gode tips og tricks til, hvordan man får de bedste resultater, hvor man finder den bedste vanilje og kanel, hvordan man brænder nougat, laver krystalliseret chokolade, giver jordbærisen et ekstra pift og meget, meget mere. Det er let at lave is. Med bogen i hånden kan hele familien samles om ismaskinen og lave is hjemme i køkkenet. Med simple anvisninger og en smule forberedelse kan isen blive klar på næsten ingen tid. Bogen indeholder flere end 50 isopskrifter, 12 drinks og henved 20 opskrifter på lækkert tilbehør til isen – fx kager, drys og saucer. Om forfatterne Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har en baggrund som hhv. grafiker og it-iværksætter, udskiftede i 2008 et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på solskinsøen Bornholm. Fra påske til efterårsferien serverer de lækker, frisk-lavet is for øens mange turister og den faste skare af fans og ‘isomaner’, der trofast lægger vejen forbi Bornholms Ismejeri i det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassikere.
Grundbogen MØNSTERKONSTRUKTIONindeholder mønsterark til:- bluser/kjoler- bukser- nederdele- klassiske jakkeri størrelse 34-54&- skjorter- overtøji størrelse 34-50.MØNSTERKONSTRUKTION indeholder desuden en grunding introduktion i måltagning, principper for individuel tilpasning, mønster-ændringer til alle typer snit og modeller samt konstruktioner til kraver og hætter.MØNSTERKONSTRUKTION giver en solidindføring i tilskæring af tøj, der herefter kantilpasses forskellige trends og egne ideer.
Anatomi og fysiologi – 400 quizspørgsmål kan understøtte en aktiv og motiverende læring. Du kan quizze alene eller i en gruppe med andre studerende. Spørgsmålene kan også bruges til eksamensforberedelse. Niveauet svarer til sygeplejerskeuddannelsen, og spørgsmålene er opdelt i otte kategorier, som dækker de centrale organers opbygning og vigtigste funktioner.Anatomi og fysiologi – 400 quizspørgsmål er udviklet til brætspillet Questio, som skal købes særskilt. Men du kan også spille uden brætspillet. Her giver et korrekt svar 1 point, og der er 2 point, hvis du svarer korrekt på spørgsmålene med en gul stjerne.Spørgsmålene er udviklet af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen-Møller, som er forfattere til Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. Begge er cand.scient fra Københavns Universitet. Oluf Falkenberg Nielsen er lektor ved University College Sjælland, og Mette Juel Bojsen-Møller er lektor ved Professionshøjskolen Metropol.
‘Harry Potter: Magi på pindene’ er den officielle Harry Potter-strikkebog af Tanis Gray. Strikkebogen tydeliggøre 28 autentiske strikke muligheder, så du nu kan lære at strikke en helt masse fra de eventyrlige Harry Potter film. Du bliver introducerede til en unik strikkeguide til troldmandsverdenen om alt lige fra sweatre, accessories og naturligvis de ikoniske kostumer til boligtekstiler og strikkede bamser inspireret af filmene. ‘Harry Potter: Magi på pindene’ indeholder et hav af farvestrålende fotos og illustrationer, og du kan nu langt om længe strikke dit helt eget halstørklæde med farver og mønstre fra Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw, Slytherin eller den mere komplicerede julesweatre fra fru Weasley. Flere af opskrifterne indeholder autentiske farveforslag, så du kan tilpasse modellen til dit mest elskede kollegie. Hvis du er stor fan af Harry Potter og ønsker at dykke længere ned i det magiske univers, er denne bog et perfekt match til dig. Bogen er tiltænkt til strikkere i alle aldersgrupper, og byder desuden på en række interessante facts om filmene, så der er noget til enhver smag. Find dit garn frem og få endelig magi på pindene!
København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.
For første gang deler den populære Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen ud af sit hjerteblod og udgiver en selvstændig kogebog med sine yndlingsopskrifter. I denne bog – som i Dittes liv generelt – er det årstiderne, der er den helt store inspirationskilde. Hver en lille tur ud i haven eller naturen kan inspirere Ditte til at bage. De friske ingredienser, de liflige dufte og de spiselige blomster titter frem overalt og nærmest tigger om at blive brugt. Og i koldere årstider eller perioder med mindre tid til selv at plukke og dyrke kan selv en tur i supermarkedet virke inspirerende. For også her er der masser af variation i udbuddet af råvarer, der er i sæson og ekstra gode netop nu – og dermed masser af grunde til at gå i køkkenet! For Ditte er det at bage blevet en slags ventil for kreative impulser og fantasifulde indfald, og hun ønsker at smitte sin læser med lysten til at udtrykke sig gennem det perfekte lærred, en kage udgør. I hendes verden er det altid tid til kage – og så er det op til humøret og anledningen, om man har lyst til at skrue op for ambitionerne og teknikkerne, eller man bare vil fokusere på den gode smag og det gode bagværk. Der skal være plads til det hele – året rundt.
”Simremad og ting der tager tid” er skrevet af fem unge mænd og deres mesterlærer, den omfangsrige og legendariske ”Røde” Claus Christensen, der har stået for deres kulinariske opdragelse i kælderkøkkenet under hans restaurant Gammel Mønt.I årevis har de arrangeret fælles madaftener, oftest med skønne, klassiske retter som coq au vin, ossobucco og confit de canard. Simremad har de skrevet, fordi de gerne vil give deres hengivenhed til køkkenet videre og dele ud af deres mange anekdoter og røverhistorier, der gør deres mad til mere end bare føde.Simremad er en hyldest til sanserne og en påmindelse til alle om at putte lidt mere kærlighed ned i gryderne. Claus og hans disciple vil have duften tilbage i vores køkkener, og de insisterer på, at maden og måltidet skal have lov at tage mere af vores tid. Så grib den tungeste gryde, du ejer, ryd en dag i kalenderen og lad dig forføre af de fortryllende retter!
Ny opdateret udgave af den populære bestsellerbog KÅL – inkl. 10 helt nye opskrifter. Kål er en overset superfood. Det er en af de allersundeste grøntsager, der findes, og den bliver tilmed dyrket lokalt. Den er også både langtidsholdbar og billig, og så smager kål fantastisk og bidrager med skønne farver og sprødhed. Kål har været en grundsten i den nordiske kost siden vikingetiden og har været afgørende for vores forfædres sundhed. Forskning viser nemlig, at kålens unikke indhold af vitaminer og sundhedsfremmende stoffer er yderst effektivt i forhold til at beskytte mod livsstilssygdomme og forskellige former for kræft. Derfor er der god grund til at skrue op for kålen på tallerkenen. Bogen indeholder Mette Mølbaks bedste opskrifter med kål, og i denne opdaterede version får du desuden 10 helt nye vegetariske retter. Bogen er en hyldest til kålens gastronomiske mangfoldigheder og vil med garanti kunne få selv den værste skeptiker til at elske kål. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Hun har i flere år beskæftiget sig indgående med kål, som hun betragter som en uundværlig råvare i køkkenet, hvilket har resulteret i to bøger om kål. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger. Hun er uddannet journalist fra Dan- marks Journalisthøjskole og har arbejdet ved en lang række store livsstilsmedier. TIDLIGERE UDGIVELSE Kålsalater & juice (2016)
Anna Ancher på pindene er en strikkebog inspireret af Anna Anchers malerier og hendes virtuose skildring af lysets leg med farverne.Det kan være farverne i et solbeskinnet køkkengardin. Eller sollysets flimren på en blå stuevæg. Det er billeder og farver så smukke og stemningsfulde, at har man én gang set Anna Anchers malerier, så glemmer man dem aldrig.Strikdesigner Ditte Larsen er dykket dybt ned i Anna Anchers malerier og farvesætninger – og i sin garnkurv. I stedet for pensel og palet bruger Ditte Larsen strikkepinde og garn til at indfange lys, skygge og tekstur.Farver og garnkvaliteter er nøje udvalgt, og garner er strikket sammen i forskellige kombinationer, strikkemønstre og designs. Alt sammen for at fastholde den magi og stemning, som gør Anna Anchers malerier og farver så enestående.Resultatet er en udsædvanlig smuk og stemningsfuld strikkebog, hvor Anna Anchers eksperimenter med lys og skygge, stemninger og formsprog, der indfanges i Ditte Larsens modeller, der ofte strikkes med flere tråde for at opnå den samme tekstur og dybde i farverne som på lærrederne.I alt 12 malerier har været inspirationskilde til ponchobluser, tørklæder, sjaler, bluser, puder og huer. Alle modeller til kvinder.Modellerne er enkle og opskrifterne grundigt gennemarbejdede. Alle bogens modeller er udviklet i garn fra Isagers eksklusive sortiment.
Bæredygtig livsstil er en bog til dig, der ønsker at gøre en forskel - både for dig selv og for miljøet. Calina Leonhardt blogger på NeoHippie.dk og praksisekspert i Zero Waste, minimalisme og miljøvenlig livsstil, guider dig i, hvordan du kan ændre dine vaner og vende tilbage til en mere simpel og bæredygtig livsstil uden at gå på kompromis med hverken smag eller komfort. De bæredygtige vaner er nemme at gå til i din hverdag, uanset om du bor i byen eller på landet, om du er single, del af en småbørnsfamilie eller et hippiekollektiv. Calina Leonhardt, født 1989, er uddannet sygeplejerske, men bruger al sin tid som bæredygtighedsforkæmper, mor, instagrammer og blogger på NeoHippie.dk, hvor hun deler tips til at finde nye minimalistiske og bæredygtige veje.
Alle spiser lagkage indimellem. Og alle bør selv lære at bage og lave lagkage. Bare lige til den ene særlige anledning om året – mindst!Det er magisk at se en lagkage pryde et kagebord, som kronen på værket. Og intet er bedre, end når man selv har haft en finger med i spillet i skabelsen af dette lille prydstykke på bordet.Lagkage handler først og fremmest om vidunderlig smag. Men derudover er der i bogen lagt særlig vægt på kreativitet og kunstnerisk udfoldelse. Simpelthen for at gøre det sjovt for dig, når du slår dig løs i dit eget køkken.Der er step by step-fotos og enkle forklaringer, der gør det muligt for selv den mest uerfarne køkkenaspirant at lave klassiske og enkle lagkager, såvel som mesterlige lagkager, der tager folk med storm.Bogen er inspireret af dansk, klassisk bagekunst og holder traditionelle dyder i hævd, samtidig med at bogen søger inspiration på moderne medier og pepper de traditionelle udtryk og smagsnoter op med vor tids nyklassiskere.Bogen er illustreret med smukke fotos taget af Maja Vase.
Både en historiebog, en opslagsbog og et snapshot af, hvor dansk design befinder sig lige nu. En rejse gennem tiden fra vikingeskibe og helleristninger til de nyeste møbler og f.eks. en brugervenlig rygbåren støvsuger. Bogen spænder over de fleste designområder, fra kongeligt porcelæn på storebæltsfærger, til telefonbokse, Ekstra Bladets layout og t-shirts fra Nørgaard på Strøget.
365 LEGE FOR BØRN er en inspirationsbog med lege til børn i alle aldre. Der er lege til alle begivenheder, hvad enten I skal feste, hygge i børnehaven, i skolen eller derhjemme. Der er nye lege og gamle lege, udelege og indelege. Der er lege, til når du keder dig, og masser af ideer til kreative ting, du kan lave, når du eralene. Og der er vilde lege, sjove boldlege, spil og gemmelege, til når I er mange.Det er både sjovt og vigtigt at lege, så det er bare at gå i gang. God legelyst!Fra ca. 4 til 100 år
”Mad er fællesskab, nydelse og glæde …” Festlige retter med Sense spænder fra det eksotiske, kraftige og saftige til det raffinerede, elegante og enkle. Der er små retter, store retter og hele menuer – noget for enhver smag og til enhver festlig lejlighed. Du kan gribe et af de mange forslag til menuer eller sammensætte dine egne. Opskrifterne er bygget sådan op, at det er nemt at pille enkelte retter ud og kombinere på kryds og tværs. Festlige retter med Sense er til alle, der elsker lækker festmad. Den er til dig, der ikke behøver tænke på kiloene, og til dig, der kæmper med vægten. Ikke fordi denne bog består af ’slankeretter’– det gør den ikke – men fordi du ikke må snyde dig selv for et festmåltid i ny og næ med familie og venner. Det er simpelthen med til at gøre livet dejligere, ikke? Og du kan nyde din mad med god samvittighed! Hvordan kan du læse om i bogens forord, der er skrevet af psykolog og Sense-konsulent Lotte Quist Michaelsen, samt i den korte introduktion til Sense, bogen også rummer. Om Sense: Med bogen Sense – slank med fornuft, udgivet ved Forlaget Wengel i 2014, blev Sense kendt som en anderledes vej til sund livsstil og varigt vægttab – en vej, hvor fanatiske kostråd er erstattet af sund fornuft og enkle, men effektive redskaber. Budskabet er, at man kan leve sundt uden at give køb på lækker mad, hygge og fest.
DANMARKS VILDE SPISEPLANTER er håndbogen for alle, der er fascineret af naturens vilde planter og interesserer sig for delikate spiser, der vokser vildt. Bogen giver en kulturhistorisk introduktion til, hvordan tidligere generationer har anvendt vilde urter og bær i husholdningen. 100 vilde spiseplanter præsenteres grundigt med både tekst og billeder så læseren får styr på den enkelte plantes særlige kendetegn, forvekslingsmuligheder og hvilke dele af planterne, man kan anvende i madlavningen. Desuden guider bogen til hvordan man høster planterne og giver en række gode grundopskrifter, som kan følges, når de vilde urter og frugter skal anvendes.
Sporvognene stod for hovedparten af den offentlige trafik i København mellem 1863-1972 og var indbegrebet af den særlige københavner-stemning med jovialitet, nærgåenhed og friske bemærkninger. Det var et pålideligt, stabilt og velfungerende transportsystem, som desværre blev nedlagt af kortsynede politikere i løbet af 1960’erne.Bogen tager os med på en nostalgisk rejse til dengang, hvor ’Den skeløjede’, ’Dukke-Lise’, ’Svenskeren’, ’Slyngelvognen’ og ’Altankassen’ kørte rundt i byens gader med københavnerne. Sporvognene var med deres kulørte linieskilte og lanterner synlige på lang afstand, og da sporvognene beholdt deres rute gennem 50-60 år, udviklede der sig nære bånd mellem befolkningen og ’den lokale linie’. Også i Århus og Odense var der sporveje, og også her levede og åndede man med sporvognene – om end i mindre målestok.
Den uundværlige bog for alle ejere af Coton De TulearFamiliehund eller udstillingshund? Alle Coton De Tulear har behov for pelspleje, og nu kan du lære hvordan af en af verdens dygtigste pelsplejeeksperter:lær hvilke børster, kamme og produkter du skal brugesådan vasker og føntørrer du din Coton De Tulearsådan børster du pelsen på din Coton De Tulearsådan håndterer du misfarvet pels og filtog meget mereDen dobbelte verdensvinder, Brigitte Jespersen, fortæller trin for trin, hvordan hun passer og plejer sine hunde.Brug verdensvinderens metode, så får din hund ikke alene en flottere pels, men der går også længere tid, før hundens pels filtrer igen.Se bogens hjemmeside: www.cotongrooming.com
DER KOMMER TOG tager dig med tilbage til dengang, jernbanerne var rygraden i samfundet og det lokale omdrejningspunkt i hver en købstad og stationsby. Til dengang et tog var et tog, og en mand vidste at betjene sin maskine.Det er en nostalgisk rejse gennem de danske jernbaners historie – fyldt med damplokomotiver, ledvogtere, lyntog, brobyggerier, ventesale, værksteder, godstog, pakhuse og stationsbygninger. Alt sammen medrivende fortalt og rigt illustreret med flotte fotos fra gamle dage.Flemming Søeborg, født 1954, er livslang togentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en rækkehistoriske bøger, bl.a. om Besættelsen.
Peter Ingemann var kun fire-fem år, da han begyndte at komme på de brune værtshuse. Først med sin far og siden som teenager og voksen. Han elsker stadig at komme på de brune værtshuse. Og han elsker at hade dem. Den Gyldne Hest er historier fra en brun bodega. Det er en humoristisk bog, hvor det alvorlige forplanter sig efterfølgende – måske undervejs. Bogen er skrevet med en varm og dyb kærlighed til miljøet og typerne, der kom og kommer på de brune bodegaer. Men fortællingen er ikke blåøjet eller på nogen måde romantiserende. Det er en både sjofel og usentimental bog.Omdrejningspunktet for fortællingerne i Den Gyldne Hest er undfangelsen af journalist, tv-vært og forfatter Peter Ingemanns dybt ukorrekte fætter Pete Donny Ingemann – i dag barejer og alfons i Pattaya (og Peter Ingemanns alter ego). I denne bog møder læseren en Peter Ingemann, som man aldrig har set før. De enkelte historier i bogen er et sammenkog af fantasi og virkelighed, fortolkninger og oplevelser, som Peter Ingemann selv har opsamlet på værtshuse og fået fortalt.
Det behøver ikke altid at være en kamp at leve sundere. Ifølge forskningen er noget af det sundeste, man kan gøre, at spise en håndfuld nødder og frø om dagen. Mere kræver det ikke for at opnå meningsfulde forbedringer af alt fra blodtryk, blodsukker og kolesterol til inflammation. Et dagligt indtag af nødder og frø mindsker ikke blot risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme, men ser faktisk også ud til at kunne tilføje flere år til ens liv.Nødder og frø er naturens mest koncentrerede kilder til næring og skiller sig ud som de eneste fødevarer, hvor det kun kræver en håndfuld for at opnå meget store sundhedsgevinster. De er således den lavest hængende frugt, når det kommer til at forbedre ens sundhed.Alle nødder og frø er dog ikke ens. De har hver deres særlige unikke sundhedsfremmende egenskaber, som gør, at nogle er gode til at forebygge brystkræft, imens andre er gode til at forbygge knogleskørhed. Så afhængigt af ens sundhed kan der være nogle nødder og frø, som det særligt er værd at prioritere.I denne bog får du et overblik over den imponerende mængde forskning, som findes om de forskellige nødder og frø, og du får tips til at inkorporere dem i din dagligdag med spændende opskrifter.Om forfatterTobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Har er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.Tobias har igennem mange år indgående beskæftiget sig med kost og livsstilsmedicin og har bl.a. taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.E-bogen er lavet i fixed format
10 enkle hacks til et sundere blodsukker – og et nyt og bedre liv.Glem alt om at forsage pasta, kartofler, brød, kager og andre dejlige madvarer for at få et mere stabilt blodsukker og et sundere liv. Det er nemlig muligt at ’hacke’ kroppen til at håndtere disse legendariske blodsukkerskurke, så man roligt kan spise dem, uden at blodsukkeret får voldsomme og usunde rutcheture.Gevinsterne ved at få styr på blodsukkeret står i kø: Mere energi, bedre søvn, vægttab, mindre sukkertrang, pænere hud, bedre fertilitet – og lavere risiko for type 2-diabetes og en række andre livsstilssygdomme. Det lover den franskfødte biokemiker Jessie Inchauspé, hvis nye, banebrydende metode til at tæmme blodsukkeret har vakt genlyd over hele verden, hvor millioner og atter millioner af mennesker kæmper med usunde og ubehagelige udsving i deres blodsukker og risikerer at blive alvorligt syge af det.Metoden kræver på ingen måde, at man lægger hele sit liv om. Faktisk kan man koncentrere sin indsats om 10 enkle råd. Det kan f.eks. være rækkefølgen af de madvarer, man spiser, eller hemmelige ingredienser, som gør selv de sødeste desserter markant sundere eller får morgenmaden til at mætte længere. Et ekstra plus ved metoden er, at den virker samme dag, som man går i gang. Jessie har hjulpet titusindvis af mennesker over hele verden til et sundere liv ved at gøre den nyeste videnskab til at forstå og let at bruge for alle.
Med det nye nordiske køkken er der sket en opblomstring af interessen for alle de spiselige vilde urter. Det har bl.a. betydet, at mange dygtige kokke nu har kastet sig over brugen af vilde planter til pynt og i maden, og det smitter selvfølgelig af på alle os andre. Spiselige vilde planter bliver pludselig vigtige, og mange vil gerne vide, hvilke vilde planter de kan bruge og til hvad. Der er virkelig mange muligheder, men det er vigtigt at kende de planter man kan spise, og hvilke der er giftige. Derfor bringer denne bog vellignende tegninger af alle de planter, der anbefales til spisning. Der er selvfølgelig endnu flere vilde planter, der kan spises, men vi har valgt dem, der er specielt gode og lette at kende.I 2. udgave er tilføjet Fødevarestyrelsens bemærkninger til nogle af planterne samt et lille leksikon over de indholdsstoffer, man skal være opmærksom på.Anemette Olesen, erfaren have- og madskribent, har udvalgt planterne og lavet opskrifterne. Hun har også skrevet bøgerne: Spiselige blomster, Mit grønne apotek og Duftende planter i denne serie.Kirsten Tind har malet de mange planter.
I denne bog beskriver naturkunstneren Jens Gregersen i tekst og billeder Vadehavets natur og kultur, fra hollandske Den Helder i syd til Blåvands Huk i nord.I Vadehavet samles millioner af fugle hvert år, og her møder man for alvor den uafklarede overgang mellem hav og land. Hele denne vestkyst er en fugleflugtslinje og et landskab præget af vand, lys og luft. Det er en helhed, der aldrig er i ro, og som til stadighed formes af strømme, brænding og tidevand med det overordnede kendetegn, at størsteparten tørlægges to gange daglig.Vadehavet og vandets enorme kræfter har man til alle tider forsøgt at beherske, og kulturhistorien har fulgt naturhistorien i et samspil, som var tæt på at ødelægge Vadehavet. I vore dage er området på mange måder under kontrol, forstået på den måde, at man har sikret lavtliggende land med diger og inddæmmet store områder. Men særligt i Danmark er meget af det oprindelige Vadehav intakt og beskyttet af fredninger, udråbt til nationalpark og en del af UNESCO’s verdensarv
Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.
Fortællingen om Flora Danica er historien om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Sat i verden af Frederik V og gennem intet mindre end 122 år skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere. Tusindvis af blomster, alger, mosser og svampe blev tegnet og trykt til et enestående værk om kongeriget Danmarks vilde natur.250 udvalgte plancher giver et indblik i værkets rigdom og bredde og viser, hvor unikt dette nationale naturvidenskabelige hovedværk er.
100 KØDFRIE DAGE Uge for uge – året rundtI ‘100 Kødfrie Dage’ får du 100 enkle og kødfrie hovedretter, der gør det nemt og praktisk at spise mere kødfrit. Opskrifterne er tilpasset årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager. Alle opskrifter har masser af smag, da Nadia bruger mange krydderier og umami-rige ingredienser. Og det er lige præcis det, der gør, at selv inkarnerede kødspisere er vilde med Nadias opskrifter. Du får også gode råd til, hvordan du erstatter kødet med friske grøntsager.Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Hun har jævnligt undervist i madlavning og optrådt på landsdækkende TV. Herudover leverer hun opskrifter til magasiner, aviser og virksomheder.‘100 Kødfrie Dage’ er en samlet genudgivelse af bestsellerne ‘Kødfri Mandag’ og ‘Flere Kødfrie Dage’.
Ønsker du en have med et naturligt udtryk, der tager hensyn til både miljø og dyreliv? Den kendte engelske havedesigner Noel Kingsbury viser dig hvordan.Længslen efter det stille liv i pagt med naturen er større end nogen sinde før, men samtidig bor mange af os tæt på de store byer og har ikke store havearealer at boltre os på. I denne bog guider Kingsbury dig til at skabe og beplante din have på en nutidig måde, hvor du bringer naturen ind i haven og benytter de seneste tendenser inden for havedesign.Mange af bogens haver er ikke mere end få hundrede kvadratmeter store – nogle er lidt større, og andre mindre – men de fungerer alle efter de seneste naturprægede tendenser og beplantningsprincipper, som man kan have glæde af at følge, uanset hvor stor en have man har.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.