Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Samfundsfag C er en velskrevet og letforståelig introduktion til samfundsfag. I forhold til tidligere udgaver er alle kapitler revideret og opdateret af baggrund af kommentarer fra de undervisere, der har brugt 2. udgave.Bogen rummer blandt andet et nyt og mere omfattende kapitel om international politik og økonomisk samarbejde med fokus på: Teorier om international politik (idealisme og realisme) og andre konfliktflader i ny verdensorden Stater og andre aktører; deres mål, interesser og handlerum i det internationale system Menneskerettigheder og demokratiseringstendenser Udviklingen i Danmarks udenrigspolitik. Sociologi-delen er udbygget med: Nyt afsnit om kulturel identitet herunder om ungdomskultur Nyt afsnit om de klassiske sociologer. Økonomi-delen er udbygget med et kapitel om finanskrisen og eurokrisen.Desuden er der tilføjet et helt nyt kapitel om samfundsfaglig metode. Samfundsfag C henvender sig især til samfundsfag på ungdomsuddannelserne, men kan læses af alle, der ønsker et bredt kendskab til det danske samfund.
I Xplore På tværs kan 7., 8. og 9. klasse gennemføre tæt samarbejde i naturfagene ved hjælp af otte forløb til de fællesfaglige fokusområder. Læremidlet understøtter elevernes naturfaglige kompetencer fra Forenklede Fælles Mål (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation). Samtidig bliver elever og lærer klædt godt på til at planlægge og gennemføre den nye fælles naturfagsprøve.Elevbogen indeholder otte forløb, hvoraf de første seks er de fællesfaglige fokusområder fra læseplanerne, og to er ekstra: Fremtidens bæredygtige produktion, Bæredygtig energiforsyning, Drikkevand - nu og i morgen, Udledning af stoffer, Stråling fra omgivelserne, Teknologi og sundhed i hverdagen, Katastrofer - frygt og håb, og Liv i Universet.Xplore På tværs er et supplement til naturfagssystemerne Xplore. Hvert fællesfaglige forløb indeholder forslag til, hvor eleverne kan finde faglig fordybelse i de tre fagsystemer Xplore til biologi, fysik/kemi og geografi i 7., 8. og 9. klasse. Læremidlet kan også bruges i sammenhæng med andre naturfagssystemer.Tilhørende elevhæfte og lærerhåndbogTil Xplore På tværs hører også et elevhæfte med opgaver og en lærervejledning.Fagportal med digitale udvidelser:Fagportalen Xplore På tværs indeholder og bygger videre på stoffet fra bøgerne og indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer. Læs mere og bestil adgang på www.goforlag.dk.
Bogen fokuserer på den tidlige buddhisme med vægt på den praktiske side af religionen. Den inddrager den nyeste forskning og omhandler baggrunden for religionen, den historiske Buddha, læren, etikken, samfundet, ritualer, bygningsværker - samt religionens udvikling over Kong Ashoka til Madhyamika-skolen. Desuden er udbredelsen i Østen og Vestens opdagelse af religionen beskrevet - og buddhismens stilling i verden i dag. Det fyldige tekstmateriale er direkte oversat fra pali og sanskrit, heraf mange nyoversættelser. Målgruppen er religionsundervisningen i de gymnasiale uddannelser, på seminarierne og til grundstudier på universiteterne.
Grundbogen Historie 6 er struktureret i følgende emner og temaer: At arbejde med kilder Renæssancen Danmark som kolonimagt Sørøvere Osmannerriget 1. Verdenskrig Børn og ungeTil grundbogen hører Lærerens bog med kopisider.På systemets hjemmeside http://historie3-9.gyldendal.dk/ kan man gratis downloade forslag til årsplaner, bestille tidslinjeplakater m.m.
Platon er en af den vestlige verdens mest betydningsfulde filosoffer, og hans værker læses af mange studerende på landets gymnasier og universiteter, men hidtil har kun et mindre udsnit af hans dialoger været tilgængelige i moderne udgaver. I forbindelse med udgivelsen af Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-2004) udsender Gyldendal derfor studieudgaver af de mest læste dialoger. Oversættelserne er sammen med indledninger og oversigter de samme som i den samlede udgave, men studieudgaverne indledes med en generel introduktion til det athenske samfund, som dialogerne udspiller sig i, og til Platon og hans værk. Introduktionen er skrevet med særligt henblik på førstegangslæsere.
Kom og se er et undervisningsmateriale til minikonfirmander (2.-5. klasse). Det indbyder børnene til en oplevelsesrejse gennem deres kirke og kristendom i et forløb på 13 uger med hver sit tema. Bogen er på 88 sider, heraf 24 sider til fri kopiering.Temaerne tager udgangspunkt i den lokale kirkes inventar og billeder, så børnene får set, rørt og brugt det hele. Samtidig parres kirkens genstande sammen med bibelhistoriske fortællinger sådan, at børnene får Jesus-fortællingen som føljeton.Hensigten er, at børnene oplever kristendom i levende brug, og at de lærer gennem indlevelse og oplevelse. De foretrukne arbejdsformer er derfor fortælling, aktivitet og leg.Materialet er samlet i én bog med spiralryg, der fungerer som en resurcemappe for underviseren og indeholder en kort introduktion til hele forløbet de principielle overvejelser om minikonfirmandundervisningens stofområder, om arbejdsmetoder, om forældrekontakt osv. selve undervisningsvejledningen med en grundig trin-for-trin gennemgang af de 13 temaer. illustrerede kopisider til børnenes ark, der skal samles til en elevmappe (fri kopiering).Inger Schrøder-Hansen har afprøvet materialet med minikonfirmander igennem flere år. Hendes fortælleevne og engagement giver sig udtryk i hele gennemgangen, hvor underviseren får foræret et væld af ideer til at kombinere fortælling, lege og aktivitet til legende læring.Inger Schrøder-Hansen, sognepræst i Taastrup, har udgivet flere bøger og skrevet salmer, er medforfatter til småbørnsbogen Nu skal I bare høre, og i 1999 udkom to bøger med hendes store Bibel-genfortælling i to bind, Bibelens Historier.
Den 8. april 2024 udkom et nyt oplag (1. udg. 7. oplag), hvor væsentlige dele af indholdet er opdateret pr. marts 2024.Samfundsfag 9 er grundbogen til samfundsfag i 9. klasse. Grundbogens kapitler er inddelt i fire overordnede områder: Verden omkring os Velfærd i Danmark Internationalt samarbejde CasesBogen afsluttes med fem cases, som samler op på samfundsfaget og de emner, eleverne har arbejdet med gennem 8. og 9. klasses-bogen. De fem cases kan bruges som repetition og forberedelse til afgangsprøven eller indgå som del af den daglige undervisning.Samfundsfag 9 indeholder praksisrelaterede gennemgange af samfundsfaglige metoder. Efter hvert kapitel følger et bredt udvalg af opgaver, som integrerer det faglige stof, de samfundsfaglige metoder og elevernes egne refleksioner. Globaliseringshjulet er en metode, som bruges til at diskutere problemstillinger på individuelt, nationalt og globalt plan.Systemet Samfundsfag 8-9 består af en grundbog, en lærervejledning og en i-bog til hhv. 8. og 9. klasse. I-bogen kan tilgås på samfundsfag8-9.gyldendal.dk.Samfundsfag 8-9 er et grundbogssystem til samfundsfagsundervisningen i grundskolen. Systemet dækker fagets begreber og metoder og kobler dem til elevernes hverdagsliv og relevante samfundsmæssige forhold. Systemet indeholder et bredt udvalg af kilder og metoder. De mange alsidige opgaver i grundbogen danner rammer for, at eleverne arbejder aktivt med faget.På systemets hjemmeside ligger der en lang række gratis ressourcer: Forslag til årsplaner Redskaber til prøveforberedelse Målplaner til elever og lærer
Vitus Bering blev født i 1681. Han gik i tjenestehos den russiske zar, der gjorde ham til leder afen kæmpe ekspedition tværs over Sibirien og helt tilAmerika. Det var en farefuld rejse på mange tusindkilometer gennem nogle af verdens mest barske egne.Var der overhovedet nogen chance for,at Vitus kunne vende levende hjem igen …?
Dette udvalg af religionshistoriske tekster fra hele verden henvender sig til religionsundervisningen på ethvert plan, og til enhver, der interesserer sig for, hvorledes andre mennesker har opfattet verden de sidste 4000 år.Læseren vil her finde en mangfoldighed i udtrykket, der veksler fra næsten brutale til det sublime, fra håndfaste riter til filosofisk abstraktion, fra kultmyter til frelsesreligion.Det går som en rød tråd gennem denne mangfoldighed, at religiøse forestillinger har spillet en afgørende rolle for alle folkeslags levevilkår, og ingen kan benægte de store verdensreligioners indflydelse på verden i dag.
Mennesket i verden gennemgår centrale filosofiske emner som etik, videnskabsteori, filosofi om mennesket og politisk filosofi på en letlæselig og letforståelig facon.Den spænder vidt fra klassiske filosoffer som Platon, Descartes og Kant til mere moderne tænkere som Nietzsche, Kuhn og Singer. Derudover er der også fundet plads til de danske filosoffer David Favrholdt og Peter Kemp.Der er tekstuddrag fra 16 filosoffer, arbejdsspørgsmål, spørgsmål til fordybelse og efter hvert kapitel en lille oversigt over de væsentligste begreber.
Ved 2. Verdenskrigs afslutning måtte Danmark redefinere sin plads i verden. Bogen præsenterer en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005.Den nye verdensorden, som tegnede sig i 1945, krævede, at Danmark tog stilling i en bipolær verden mellem de to dominerende supermagter.Det blev indledningen til en ny situation, hvor USA kom til at spille en langt mere dominerende rolle i dansk udenrigspolitik, end det hidtil havde været tilfældet, og hvor Danmark blev placeret på grænsen mellem de to blokke. Resultatet blev en balancegang mellem ikke-provokationspolitik og allianceforpligtelser.Forfatteren gennemgår hele koldkrigsperioden i dansk og international optik og trækker tråden helt op til de dramatiske år, der fulgte Murens fald. Den søger således at forklare, hvorledes Danmarks situation igen forandrede sig, da den bipolære verdensorden udskiftedes med en ny unipolær.Bogen er en lærebog til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne. Den berører en række centrale internationale tematikker, heriblandt ideologiernes kamp, afkolonisering og menneskerettigheder, Murens fald, europæisk integration og globalisering.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. På www.his2rie.dk finder du gratis kildetekster, arbejdsspørgsmål med mere.Michael Boas Pedersen er cand.mag. i historie, mediefag og samfundsfag og har gennem en årrække arbejdet med undervisning. Michael er i dag chefkonsulent i Dansk Industri, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.
Med denne interaktive bog, som du kan læse sammen med mindre børn og elever, lærer de, hvordan de løser problemer, udtrykker følelser på en hensigtsmæssig måde og får gode venner.Bogen er en af fire små bøger i programmet Parents Management Training, hvis ophavskvinde er Carolyn Webster-Stratton, som er ph.d., klinisk psykolog og sygeplejerske. Hun er en førende ekspert inden for forældretræning og fremme af børns sociale færdigheder og problemløsning.Bøgerne er lavet i samarbejde med Servicestyrelsen, der sammen med en række danske kommuner anvender og udvikler programmet.
Gør tandbørstningen til en leg! Små bisser indeholder alt, hvad der er værd at vide om tandpleje for børnefamilier. Grundig mund- og tandpleje på dit barn er en investering i dit barns trivsel og sundhed. Samtidig er det en økonomisk investering, da det mindsker risikoen for dyre udgifter til tandbehandling i voksenlivet. Små bisser er en bog til forældre om mund- og tandpleje til børn, små som store, baseret på forfatterens professionelle og personlige erfaringer, samt spørgsmål forfatteren har fået stillet igennem årene. Mange forældre er fx i tvivl om, hvornår mund- og tandpleje skal sættes i gang, og hvad de skal gøre, hvis barnet græder eller ikke vil børste tænder. Bogen er delt op i tre dele. Første del indeholder bl.a. viden om tandfrembrud, hvordan man kan komme i mål med tandbørstningen uden gråd samt valg af tandplejeprodukter. Anden del fokuserer på selve tandbørstningen og teknikker, der kan gøre tandbørstning til en god oplevelse for alle parter. I sidste del af bogen beskrives, hvordan tænderne kan bevares sunde hele livet, samt hvilke typiske mund- og tandproblemer der kan opstå, og hvordan de behandles. Denne nye udgave af bogen er gennemgribende revideret med en helt ny opbygning, nye kapitler og nyt layout. Den kan med fordel læses fra start til slut, men også anvendes som opslagsværk.
Sigurd fortæller om Grundloven udkommer i anledning af Grund - lovens 175-års fødselsdag i 2024 og fortæller på vanlig humoristisk Sigurd-vis om demokrati, folkestyre, medbestemmelse og frihedstanker til både børn og voksne.I en tid, hvor demokratiet er under pres mange steder i verden, er Sigurds nye bog et tiltrængt lyspunkt, idet den beskriver demokratiets og folkestyrets væsen i et sprog, som alle kan forstå, og med skønne illustrationer af Jørgen Eivind Hansen.Med bogen følger der QR-koder og tekster til sange, ligesom der findes aktivitetsafsnit til hvert kapitel af Mette og Rasmus Welling. Sigurd kommer til at spille og fortælle om Grundloven og dens fejring i 2024 ved koncerter rundt om i hele landet. På den måde ligger Sigurd fortæller om Grundloven som en naturlig fortsættelse ovenpå Sigurds bestsellere om bl.a. Danmarkshistorien, Genforeningen og Kongerækken.Bogen er gennemillustreret og indeholder både trykte tekster og links til indspilninger af sangene, bl.a. Sigurds helt nye Grundlovssang ”Frit at tale”
"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret.Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.Tobias Petersen (f. 1979) er sociolog og har siden 2014 skrevet om køn og ligestilling på sin egen hjemmeside Reelligestilling.dk, for onlinemediet Kontrast og i debatindlæg og kronikker i blandt andet Politiken, Information, Jyllands-Posten, Altinget og Weekendavisen.
“Hvem er jeg?” Dette spørgsmål har sandsynligvis præget mange af os, helt tilbage fra tidernes morgen og den dag i dag er det fortsat et af de måske mest nagende af alle de spørgsmål, som vi søger svar på.Der er svar, der strækker sig fra det hellige til det verdslige, fra det komplekse til det enkle, fra det videnskabelige til det romantiske, fra det politiske til det individuelle. Men i stedet for alene at undersøge de mange svar på spørgsmålet, så anviser bogen den specifikke og grundlæggende proces, der finder sted, når et menneske stiller og besvarer spørgsmålene: “Hvem er jeg? Hvad er mit virkelige selv? Hvad er min grundlæggende identitet?”I bogen præsenterer Ken Wilber et letforståeligt kort over den menneskelige bevidsthed og skaber orden i den store forvirring, der hersker på området, hvor utallige teorier og praksis hver især beskriver sig selv som den rigtige. I sidste ende drejer al personlig udvikling som om at nå til bage til den bevidsthed, hvor mennesket føler sig som værende 'et med alting.Bogen viser, hvordan du trin-for-trin kan gøre denne rejse. "Ken Wilber" der er en af dette århundredes mest banebrydende personligheder inden for bevidstheds forskning er psykolog og filosof – og er anerkendt som en af vor tids mest vidtspændende tænkere. Han skrev sin første bog som 23-årig og har siden udvidet sit forfatterskab med mere end 20 bøger, hvoraf flere efterhånden er oversat til dansk. Han er desuden grundlæggeren af The Integral Institute, som er en tænketank, der forsker i integral teori og praksis.Bogen er oversat til dansk i et tæt samarbejde med ID ACADEMY, hvor den indgår, som en vigtig del af undervisningen på psykoterapeutuddannelsen.
Den landskendte håndlæser Agma har overleveret sin viden til datteren Tahoma, som har arbejdet med kiromantien siden 1996. Tahoma læser hænder, holder foredrag og underviser i håndlæsning. Hun er kendt for sin tidligere bog der udkom i 2000, samt fra dagspressen og TV. Hun har udøvet kiromantien på Grønland samt i Israel og rejst i Latinamerika for at blive klogere på Mayaerne og Aztekerne. Bogen bygger på den viden, der er overleveret fra moder til datter og de 25 års erfaring, der er erhvervet gennem arbejdet med at tolke hændernes sprog. Bogen er enkelt og struktureret opbygget. Du bliver guidet igennem de enkelte områder, der skal til for at lave en god håndlæsning. Den er for alle, der har lyst til at forstå sig selv og andre bedre, om du er nybegynder eller øvet.
Die handliche Ausgabe mit griechisch-englischem Wörterbuch (von Barclay M. Newman) ist eine wertvolle Hilfe für alle, die mit dem Vokabular des griechischen Neuen Testaments noch nicht vollständig vertraut sind. Das griechisch-englische Wörterbuch deckt den kompletten Wortschatz des Neuen Testaments ab.
Orientation, the easy wayDer Diercke International ist das Standardwerk für die Kartenarbeit im englischsprachigen Fachunterricht. Sie können den Universalatlas fächerübergreifend nutzen, da seine Karten ein breites inhaltliches Spektrum abdecken. Zusätzlich finden Sie zu jeder Karte online einen ausführlichen Kartentext in englischer Sprache.Der Atlas startet in der Weltkarten-Übersicht und führt dann allmählich zu den einzelnen Kontinenten und Polgebieten. Im Fokus stehen der englischsprachige Raum, die globale Multipolarität sowie der Klimawandel und Energiewende.Neu hinzugekommen sind Regionalprofile: Kleine Boxen mit sechs einzelnen Karten, die besonders übersichtlich thematische Schwerpunkte vertiefen. Neben geographischen Karten, bietet der Atlas auch eine Vielzahl an Themen für den Geschichts-, Wirtschafts-, Gesellschaftslehre-, Politik- und Naturwissenschaftsunterricht. Besonders anschaulich sind Zeitstrahlen direkt an den Geschichtskarten oder Vergleichsfiguren, die die tatsächliche Größe des Kartenausschnitts veranschaulichen.Den Diercke International Atlas erhalten Sie ab Frühjahr 2022 auch als digitale Version in der Diercke Atlas App.
Hvad kan en cannabisdronning, en ex-minister, en professionel fodboldspiller med strygebrætskade, en negletekniker og en trommeslager fortælle dig om et sjovt, meningsfuldt og succesrigt arbejdsliv?Snoede Leveveje fortæller gennem interviews med 19 interessante og kendte mennesker, at vejen til et lykkeligt, sjovt og succesrigt arbejdsliv – uanset branche – sjældent er opnået ved at gå én lige vej mod ét mål.Drop idealet om det perfekte, fejlfrie og tilrettelagte. Hvorfor skal stress og præstationsangst være en del af fortællingen om uddannelse og karriere?Vejen til økonomisk, samfundsmæssig og menneskelig succes er nemlig fantastisk kroget og broget. Den går gennem underlige uddannelser og jobs. Den er fuld af berigende fejltrin, uforudsigeligheder og tilfældigheder. Den rummer fordybelse og læring – og gradvis brug af den opnåede erfaring til at få klarhed over, hvad man egentlig har lyst til og er god til.Bogen her er til dig, der – uanset alder – står klar til at vælge uddannelse eller skifte job. Til dig, der har fået ondt i maven over en dårlig karakter. Til dig, der i 50erne, lidt skræmt, har lyst til at sadle om. Til forældre, lærere og studievejledere – til alle.Slip karakterræset, slip præstationsangsten, slip fremtidsangsten. Læs bogen, og find ud af, at dét, der gør dig glad, kan blive et fantastisk arbejdsliv.Medvirkende i interviews:Tina Horsted Christian og Karin Friis BachKresten Schultz JørgensenFarnaz Rasoulinia ElbækMichael StensgaardSanne GottliebJens FredslundRikke Wichmann-BruunPer ØstergaardJakob Kjærgård Carina Due Morten Kornbech Larsen Søren PjedstedLis Hartvig Holm Audra Dyring-AndersenSofie De NardiCharlotte BohnsenAnita Foged Rasmussen
Håbets politik fører læseren på en spændende rejse gennem Europas stormfyldte historie og den viser, hvordan en række muterende megakriser i de sidste årtier har skabt dybe rystelser i samfundet, der helt ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse på 826 sider undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb med en offensiv europæisk politik: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder, der kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen, nationalismens nye nostalgi og tillidskrisen mellem politikere og borgere. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede.Det siger eksperterne om bogen:"Bjarke Møllers mammutværk er en kraftpræstation. Som modvægt til Danmarks indadskuende debat er det forfriskende med Møllers ukuelige tro på det europæiske samarbejdes potentiale.” Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær (K)"Bjarke Møller har skrevet en fantastisk bog. Med passion, direkte til ungdommen. Både en vældig lærd analyse, baseret på facts og meget stor viden og samtidig både letlæst og aktuel. Bogen er et markant vendepunkt i vores alt for snævre og vitaminfattige diskussion om Europa." Steen Gade, initiativtager til foreningen Nyt Europa og fhv. MF for SF"Bjarke Møller har gravet dybere end de fleste og viser sammenhængen i tingene – historisk og kulturelt. Mere end otte hundrede sider er en stor mundfuld, men man bliver inspireret af læsningen og grebet af Bjarkes vision – håbet som drivkraft. Han har leveret et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, Danmarks fhv. EU-ambassadør"Bjarke Møller har forfattet en velskrevet mursten af en Europabog - meget personlig, modig og hæsblæsende. Den forsvarer håbet og troen på Europa trods splittelse og demokratisk tilbagegang." Marlene Wind, professor, Københavns Universitet."Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen. Jeg fik mindelser om Thomas Pikettys metodik ift. den brede og dybdegående brug af filosofi, historie, politik og økonomi for til sidst at fremføre nogle konkrete løsningsforslag på skuldrene heraf. Sjældent man ser en så ambitiøs bog på dansk. Det fortjener debatten om EU." Johannes Sartou, i chefredaktionen for Ræsons historiemagasin, ÆRA
Hvad kan vi gøre, så verden bliver et bedre sted at bo og leve?Hvad skal vi gøre, så alle mennesker - fattige som rige, børn som voksne - kan leve godt?Hvordan kan vi beskytte miljøet mod alvorlige skader?Verdensmål 2030 indeholder 17 mål, som sigter mod at besvare netop de spørgsmål. Bogen, som er skrevet sammen med fagkonsulenter, introducerer selve målene og:- Information om verdens tildstand med viden om Danmark og mange andre lande- Eksempler på, hvad mange allerede gør for at skabe en bedre verden at leve i- Forslag til, hvad du kan gøre
Denne bog sætter selve religionsundervisningen i centrum. Bogenrummer otte gennemførte forløb, begrundet, reflekteret og med modeller tilanalyse af undervisningspraksis. Formålet med bogen er at formidle en samtale mellem praktikere ogstuderende, som har det til fælles, at de gerne vil udvikle religionspædagogiki praksis.Bogens forløb og modeller til analyse af undervisning er blevettil gennem aktionsforskning, projekteret og styret af to undervisere fralæreruddannelsen og med deltagelse af fire folkeskolelærere og firefolkekirkepræster. • Fireundervisningsforløb i kristendomskundskab 6-9. klasse. • Fireforløb i konfirmandforberedelsen 7-8. klasse.Bogen kan læses i et skoleperspektiv og ikonfirmandforberedelsesperspektiv, men den lægger også op til, at man kananlægge en tværprofessionel vinkel og undersøge, hvad undervisningen iskolefaget kristendomskundskab og kirkens konfirmandundervisning bidrager med.Bogen antager ikke, at skole og kirke deler formål. Det er en præmis, at børnog unge henter og får viden og erfaringer med religion fra forskelligeinstitutioner og sammenhænge. Kapitlerne i bogen er formet, så de kan give inspiration til,hvordan man som underviser kan • udviklesin undervisning gennem aktionslæring• udviklesin planlægning, gennemførelse og evaluering af didaktik, læring og formål• udvikleet didaktisk sprog gennem samtale om praktiske eksempler og overvejelser overindhold og aktiviteter • udvikle undervisning,kritisk, undersøgende, fantasifuldt og erfaringsbaseret
Denne temabog giver en ny og nuanceret vinkel på arabisk kultur gennem et indblik i dens tidlige filosofiske tradition.Fra det ottende århundrede og frem skrev store tænkere – muslimer, kristne og jøder – banebrydende værker om filosofi og teologi på arabisk, som skulle få stor betydning også i vesten, og som stadig er fascinerende læsning i dag.Arabisk filosofi indeholder 14 uddrag af originale tekster. De fleste i forfatternes egen oversættelse fra arabisk, og kan derfor nu for første gang læses på dansk.Udgivelsen rummer desuden introduktioner og arbejdsspørgsmål.Arabisk filosofi er målrettet undervisningen i filosofi på ungdomsuddannelserne, men henvender sig til alle, der beskæftiger sig med filosofi- og idéhistorie.
Fænomenologi er navnet på Edmund Husserls vigtigste forsøg på at formulere sin filosofi for en bred læserskare, og foreligger her i dansk oversættelse. Teksten er skrevet til Encyclopedia Britannica, så enhver skulle kunne slå “fænomenologi” op og læse den. Derfor er den et tætpakket og gennemarbejdet udtryk for hele Husserls filosofi, hans væsentligste begreber og den kritik, han rettede mod naturvidenskaben og den empiriske psykologi. Fænomenologi er en oplagt introduktion til Husserls transcendentale fænomenologi, bevidstheden, intentionaliteten og livsverdenen. Den markerer samtidig bruddet med eleven Martin Heidegger, der deltog i udarbejdelsen af teksten, indtil begge måtte sande, at de ikke længere kunne enes om, hvad fænomenologi vil sige. Fænomenologi er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Anders Dræby har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for fænomenologi, psykologi og filosofi.
Da regnen oversvømmede alt, og verden var ved at drukne, var der fare på færde. Men den gamle Noa finder på råd. Han bygger en stor Ark og tager alle verdens dyr med ombord. Lige fra sneglen til hunden til dinosauren. Men Arken springer læk midt ude på havet, og hvad skal Noa dog gøre? "Hvordan hunden fik sin våde snude" er en fabulerende gendigtning af historien om syndfloden og Noas Ark."Hvordan hunden fik sin våde snude" er skrevet af den anerkendte engelske poet og børnebogsforfatter og oversætter af norsk litteratur, Kenneth Steven, og illustreret af den prisbelønnede Øyvind Torseter. Bogen blev nomineret til Kritikerprisen i Norge i 2012, og Torseter modtog Kulturdepartementets illustrationspris for børne- og ungdomslitteratur for den. Bogen er oversat til en lang række sprog.
Fagdidaktik i psykologi er en indføring i fagets didaktik til lærere på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Bogen består af både teoretiske og forskningsbaserede tilgange til psykologifaglig didaktik kombineret med en lang række praktiske ideer til, hvordan man som psykologilærer kan håndtere fagets udfordringer på konstruktive måder. Psykologi er et komplekst fag, der stiller såvel lærer som elev over for en bred vifte af udfordringer såsom:Hvad er fagets rolle i forhold til almendannelse?Hvordan tackler man etiske problemstillinger, når faget går tæt på?Hvordan formidler man teorier, undersøgelser og psykologiske metoder?Hvilke strategier træner bedst elevernes evne til at tænke kritisk?Hvordan evaluerer man undervisningen formativt?Hvordan håndterer man bedst de muligheder, som digitale læremidler rummer?Bogen udkommer i serien Didaktik. Bogens bidragydere er Magnus Riisager, Mette Morell, Jette Hannibal, Janne Toftgaard og Thilde Bo Schmidt.
Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For atkunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved atbegrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men somvi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund. Henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.