Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Politikens Forlag

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Politikens Forlag hører under forlagsvirksomheden, JP/Politikens Forlag, der udover Politikens Forlag også er hjemsted for Jyllands-Postens Forlag, Ekstra Bladets Forlag samt Politikens Boghal. Forlaget blev grundlagt i 1946 og er i dag et af de større forlag i Danmark. Forlaget er især kendt for sine succesfulde håndbøger og ordbøger, men har inden for de seneste år også skabt en markant skønlitterær profil. Blandt andet bør nævnes udgivelsen af "Alt det lys vi ikke ser", der er skrevet af den prisvindende forfatter, Anthony Doerr, samt Køge-krøniken, skrevet af Katrine Marie Guldager. Politikens Forlag udgiver generelt bøger af høj kvalitet, både i printede og digitale formater. Politikens Forlag er blevet rost for deres stærke og prisbelønnede krimiprogram, der inkluderer bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue og Jesper Stien. Udover de skønlitterære værker, har Politikens Forlag stort fokus på fagbøger og erindringer. Forlaget har igennem flere år satset stærkt på bøger inden for sundhed og livstil, madlavning, humor og rejser. Deres rejsebogsserie "Turen går til" og årbogen "Hvem-Hvad-Hvor" er blandt de mest populære udgivelser og har plads på bogreolen i mange danske hjem. Politikens Forlag har inden for de seneste år opnået stor synlighed, hvilket kan ses på deres voksende salg af skønlitterære rettigheder på det internationale marked. Forlaget har desuden holdt adskillige romankonkurrencer, der indtil videre har vist sig at være en stor succes, da flere af de vindende romaner er gået hen og blevet bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - også for dig med diabetes
    af Suzy Wengel & Jesper Wengel
    148,95 - 168,95 kr.

    Sense er en livsstil med almindelig mad i fornuftige mængder til dig, der gerne vil have sund og varieret mad. Sense henvender sig til alle mennesker, uanset størrelse og vægt, og er også velegnet til at sikre vedvarende vægttab. Også for dig med diabetes kan Sense-kost være vejen til et bedre liv - endda i mange tilfælde til et liv med mindre eller slet ingen medicin, med stabilt blodsukker og god vægtkontrol.Den nyeste forskning inden for diabetes viser, at en kost sammensat efter principperne i Sense med en kontrolleret mængde af brød, pasta, ris, kartofler, grøntsager og frugt i god balance med protein og fedtstoffer sikrer et stabilt blodsukker gennem hele dagen. Forskningen passer med de erfaringer, vi selv har gjort os gennem de seneste år, hvor vi har hjulpet hundredvis af mennesker til et lettere, sundere og gladere liv.Bogen indeholder et afsnit om vores erfaringer med Sense og diabetes. Her gennemgår vi også den nyeste forskning. Ligeledes kan du finde en grundig gennemgang af principperne bag Sense, inden vi når til opskrifterne. Opskrifterne indgår i en komplet madplan for to uger. Madplanen kan være en god hjælp til at komme i gang med at ’sense’ din egen mad. Når de to uger er gået, er der en god chance for, at du har principperne så meget inde under huden, at du kan fortsætte din rejse på egen hånd.

  • af Suzy Wengel
    168,95 kr.

    Slut med at tælle kalorier og veje mad i én uendelighed. Slut med at undgå fedt og spise kedelig mad. Ikke flere kure, der alligevel ikke fører til varigt vægttab. Sense viser en anden vej. En vej, der er gennemtestet, og som bygger på sund fornuft. En vej, der gør, at du kan holde dit vægttab. For altid. Sense er enkel og velsmagende mad, egnet til både singler og familier. Du lærer at prioritere de enkelte elementer i kosten på en ny måde: Masser af protein fra bl.a. fisk, kød og æg, masser af grøntsager og et par spiseskefulde fedtstof ved hvert måltid. Mindre sukker, brød, ris, pasta m.m. Du kan sagtens tilpasse dine yndlingsretter til Sense. Sense er tre hovedmåltider om dagen og fornuftige mængder. Tre-fire håndfulde mad per måltid gør dig mæt – og ja, dine hænder er din vægt. Med bogen bliver du guidet gennem alle faser af dit vægttabsforløb. Du lærer at sammensætte kosten, så den passer ind i din hverdag, og at holde dit vægttab. Du får masser af måltidseksempler og indblik i andres erfaringer med Sensekonceptet. Læs bogen fra A til Z, eller brug den som et opslagsværk i den første tid.

  • - Den nemme ugeplan
    af Ida Holm & Suzy Wengel
    73,95 kr.

    Ugeplanen er ment som et værktøj til dig, som gerne vil spise Sense. Køb ind efter indkøbslisten og følg de simple opskrifter. Den udfyldte kostdagbog hjælper dig til at forstå, hvordan du anvender Sense-tallerkenmodellen, og hvordan du bruger spisekasserne hen over dagen. Du kan fint genbruge ugeplanen i flere uger, hvis blot du varierer dine proteiner, grøntsager og fedtstoffer fra uge til uge. Brug ugeplanen i syv dage. Derefter vil du selv være i stand til at indsætte andre måltider til morgen, middag eller aften, og efterhånden bliver Sense til din helt egen kost. En opstart på Sense resulterer for de fleste i et vægttab på mellem et til fem kilo den første uge. Men det afgørende er, at vægttabet holder på sigt, fordi Sense er en livsstil og ikke blot en kur.

  • af Jussi Adler-Olsen
    145,00 kr.

    Vanvid er et nervepirrende og medrivende spil baseret på Afdeling Q-universet, hvor I bestemmer forløbet og alt står på spil. I Vanvid styrer I efterforskerne Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon gennem en uges opklaring. Mørck og Afdeling Q dykker ned i et mørkt kapitel af Københavns historie, som igen ser dagens lys, da en psykiater meldes savnet på Vesterbro.Vanvid er et samarbejdsspil, som tager udgangspunkt i Jussi Adler-Olsens krimithrillerserie om Afdeling Q. Det er ikke nødvendigt at have læst bøgerne, og spillet indeholder ingen afsløringer af handling i tidligere eller senere bøger. I dette spil samarbejder deltagere om at opklare en henlagt sag. I har seks dage. Lykkes det, vinder I spillet. Historien begynder mandag morgen og slutter senest lørdag aften.Kan I nå at løse gåden, inden tiden rinder ud?

  • af Stina Dannerfjord
    103,95 kr.

    Du behøver ikke lave hele din livsstil om, hvis du vil tabe dig. Ofte er det nok at ændre på én vane (eller ganske få) og dermed finde din helt personlige genvej til drømmevægten. På den måde bliver projektet langt mere overskueligt og realistisk. Sådan lyder hovedbudskabet i denne bog, skrevet af Stina Dannerfjord, cand.scient. i klinisk ernæring og slankeekspert i DRs nye programserie ’Det fede parforhold’, der har premiere i foråret 2019. I serien kan man følge, hvor godt Stinas metode rent faktisk virker, når par, der har hygget sig til en del ekstra-kilo i hinandens gode selskab, får hjælp til at bryde deres kalorierige mønstre – uden at hyggen forsvinder. ”Jeg tror ikke på slankekure. De er svære at holde, mens de står på, og der er stor risiko for, at man tager det hele på igen, når man stopper med kuren, fordi man falder tilbage i sine gamle kostvaner. Langt de fleste mennesker har ret fornuftige grundvaner, så det i virkeligheden ofte er ganske små justeringer, der skal til. Kunsten er at få indkredset, hvor det kan betyde en afgørende forskel at sætte ind,” forklarer Stina Dannerfjord. I sin bog hjælper hun derfor læseren med at gøre små, dårlige vaner synlige. I form af helt enkle regnestykker viser hun, hvor mange kilo om året det betyder, at man begynder at sige nej tak til kagen på arbejde, tager trappen i stedet for elevatoren eller holder op med at småspise eller nyde et glas vin, mens man laver mad. Og hun giver gode råd til, hvordan man gør det så let for sig selv som muligt, når man erstatter en gammel vane med en ny og bedre. Med andre ord: Finder genvejen ud af vanens magt.

  • af Mathilde Walter Clark
    168,95 - 216,95 kr.

    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

  • af Nina Lynggaard Jørgensen
    108,95 - 133,95 kr.

    Nogle gange føles det, som om folkeskolen er en endeløs forhindringsbane, og nogle af os har brug for et ekstra skub for at komme igennem den. Lær at finde retning i dig selv, dine venner og online. Der er ikke nogen, der kommer helt uproblematisk gennem folkeskolen. Uanset om du tager popularitetens vej, eller om du er en af de elever, der bliver holdt udenfor, vil du blive mødt med udfordringer, der er med til at forme dig. I takt med det stigende forbrug af telefoner og hyppigere diagnosticeringer af angst og depression, er det vigtigt at finde de vigtigste pejlemærker for sig selv at navigere efter.Nina Lynggaard Jørgensen forsøger i How to teen at give de unge en bog, der kan simplificere deres situation en smule og kaste lys over deres problemer.Nina fortæller selv om sin motivation for at skrive bogen: ”Da jeg selv gik i folkeskole, var jeg håbløst forvirret og følte, at der var en masse ting, jeg burde have vidst eller fået fortalt. Denne bog er skrevet for at hjælpe andre der, lige som mit 13-årige jeg, føler sig lost og forvirrede i denne noget kaotiske periode af deres liv. Når man er teenager, skal man begynde at lære sig selv at kende, og det håber jeg denne bog kan hjælpe med.”

  • - Empyrian-serien 2
    af Rebecca Yarros
    148,95 - 158,95 kr.

    Alle havde forventet, at Violet Sorrengail ville dø i løbet af sit første år på Basgiath Krigsakademi – inklusive Violet selv. Men Udskillelse var kun første del akademiets umulige udfordringer, der har til formål at luge ud i de svage, de uværdige og de uheldige.Nu begynder den rigtige træning, og Violet frygter for sit liv. Og det gør det ikke nemmere, at den nye vicekommandant har gjort det til sin yndlingsbeskæftigelse at vise Violet, hvor magtesløs hun er. Men Violet har stadig sin intelligens – og en vilje af stål. Og ledelsen glemmer den vigtigste lektie, som akademiet har lært hende: Drageryttere spiller efter deres egne regler.Men hendes overlevelsesinstinkt er ikke tilstrækkeligt i år. For Violet kender dén hemmelighed, der har været skjult i århundreder på akademiet – og intet, ikke engang drageild, vil være nok til at redde dem.Iron Flame er andet bind i Empyrian-serien, en sprudlende fantasyserie om et militærakademi for drageryttere i en brutal og konkurrencepræget verden.

  • af Jussi Adler-Olsen
    103,95 - 223,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • af Emelie Schepp
    133,95 kr.

    Mester Jakob er en åndløst spændende krimi om identitet, relationer og forholdet mellem søskende. Men det er også en hjerteskærende historie om at finde modet til at gøre op med sin fortid.En regnfuld forårsdag finder man liget af en brutalt myrdet kvinde i Norrköping, det andet kvindemord inden for ganske kort tid. De to mord har de samme grufulde detaljer til fælles. Begge kvinders ben er syet sammen på langs, og deres livløse kroppe er fundet flydende med strømmen i den flod, der løber gennem byen. Hvem har villet have de døde kvinder til at ligne havfruer – og hvorfor? Da en tredje kvinde meldes savnet, bliver det klart for politiet, at de har at gøre med den samme gerningsmand. Anklager Jana Berzelius bliver koblet på politiets efterforskning, og hun finder hurtigt et spor tilbage til sagen om den unge Simon Norell, der myrdede hele sin familie og nu sidder i forvaring på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Men Simon nægter at tale. Nogen må vinde hans fortrolighed, inden det er for sent. Den eneste, der kan gøre det, er manden, der bevæger sig som en truende skygge gennem Janas liv – Danilo Peña.

  • af A.J. Kazinski & Thomas Rydahl
    188,95 kr.

    Kom tæt på geniet og særlingen H.C. Andersen på en helt ny, fiktiv og gruopvækkende måde i Mordet på en havfrue, hvor den verdensberømte forfatter tager os med ind i den københavnske underverden anno 1830-40. Byen er plaget af fattigdom og sygdom, politisk grøde og spændinger mellem samfundslagene – og grumme forbrydelser forbliver uopklaret i hænderne på et politi uden effektive værktøjer. Da H.C. Andersen bliver anklaget for et bestialsk mord, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet bag for ikke at blive dømt. En psykologisk profiler eller en næse for grusomheder ville man måske i dag sige om det arbejde, som den ugifte og anerkendelsessyge H.C. Andersen ufrivilligt hjælper ordensmagten med. Men når sagen endelig er opklaret, dypper forfatteren pennen i blæk og gengiver begivenhederne i sit helt eget fantastiske sprog. Pludselig er det uhyggelige drab på en ung kvinde blevet til eventyret om Den lille havfrue – og resten er, som bekendt, historie. Bogen om detektiven H.C. Andersen skrives i et samarbejde mellem forfatterne A.J. Kazinski og Thomas Rydahl.

  • af Kirsten Jacobsen
    148,95 kr.

    Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet. Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen. Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans. Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

  • af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    181,95 - 228,95 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • af Sara Blædel
    99,00 - 133,95 kr.

    Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...

  • af Silas Holst
    168,95 kr.

    Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

  • af Jesper Wung-Sung
    181,95 - 199,50 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • af Iben Mondrup
    103,95 - 188,95 kr.

    Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

  • af Alex Michaelides
    168,95 kr.

    Alicia Berenson lever et celebert liv som anerkendt kunstmaler. Hun er gift med en kendt modefotograf, bor i et stort hus på en prominent adresse i London, og på overfladen er hendes liv perfekt. Men en aften da Alicias mand Gabriel kommer hjem fra arbejde, skyder Alicia ham fem gange i hovedet, hvorefter hun nægter at tale.Alicias tavshed og øvrige totale fravær af forklaring forvandler en tragedie i hjemmet til noget langt større, et mysterium der fanger offentlighedens interesse og gør Alicia berygtet. Hendes kunstværker handles pludselig for uhyrlige summer, og hun, den tavse patient, gemmes væk fra sladderbladene og spotlightet på the Grove, en sikringsanstalt i det nordlige London.Theo Faber er kriminalpsykolog og har ventet længe på at få lov til at arbejde med Alicia. Hans målrettethed for at få hende til at tale fører ham ned gennem sit eget sinds snoede stier, på sporet af en sandhed der truer med at opsluge ham …Den Tavse Patient er årets spændingsroman med internationale salg til udgivelse i over 40 lande og solide bestsellerplaceringer i både USA og England, hvor den indtil videre er udkommet. Filmrettighederne er solgttil Annapurna Pictures, Brad Pitts produktionsselskab.” En imponerende krimidebut!”Wall Street Journal” Intelligent, fantasifuld og medrivende.”The Times”Den Tavse Patient er muligvis en debutroman, men den har en mesters timing og finesse.”BBC

  • af Troels W. Kjær
    160,95 - 188,95 kr.

    I Gik Einstein til fitness? præsenterer hjerneforsker Troels W. Kjær den nyeste forskning inden for, hvordan fysisk træning påvirker hjernen, og guider dig til bl.a. at holde hjernen skarp.Gik Albert Einstein til fitness for at blive klogere? Havde Forrest Gump fat i den lange ende, da han forsøgte at løbe meningsløsheden væk? Og giver Gnags dårlige råd, når de synger om at spendere alderdommen på en bænk ved havet? Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Troels W. Kjær tager livtag med i Gik Einstein til fitness?I de senere år har hjerneforskningen vist, at hjernen i allerhøjeste grad påvirkes af motion. Selv en gåtur kan medvirke til at holde hjernen skarp, og det er slået fast, at visse former for træning giver bedre hukommelse, koncentration og højere intelligens. Oveni det er træning med til at bekæmpe depression, stress og tristhed. Og ser vi lidt på resultaterne fra verdens førende hjerneforskere, kan vi sige hvorfor. Vores hjerne forandrer sig, når vi træner. Dele af den vokser, mens andre skrumper.I Gik Einstein til fitness? formidles den allernyeste hjerneforskning gennem eksempler fra velkendt populærkultur og historiske begivenheder. Gennem fortællinger som den om Einsteins hjerne, der blev stjålet, om drengen, der ikke sov i 11 dage, og om sportslegender, der har betalt en dyr pris for at nå helt til tops, bliver læseren klogere på hjernen, hvordan man passer på den – og hvordan man absolut ikke gør.

  • af Lotte Kaa Andersen
    181,95 - 208,95 kr.

    Et ærligt, intenst og skønt genkendeligt billede af kvindeliv og overgangsalder, der ikke behøver betyde undergang.Da statsministeren går på live tv den 11. marts 2020 og meddeler, at Danmark lukker ned, lukker Lotte Kaa Andersens krop også ned. Noget tungt og varmt rammer hende som en bombe. Hun kan ikke sove. Hudløs og gennemsigtig går hun gennem det forår uden at fortælle sin mand, søster eller bedste veninde om det, der sker med hende.Midt i den perfekte storm beslutter hun sig for at blive klogere på det, der sker med hende. Hun spørger sine bekendte, en astrofysiker, en influencer, en journalist, en etnolog, en sexolog, en fremtidsforsker og to forfattere om deres erfaringer med at være midt i livet – og søger ekspertråd hos en læge, en psykiater og en gynækolog.Mit hemmelige liv er en personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder og kvindeliv. Om tab, sorg, skam og frihed. Og om at spørge, dele og række ud til andre kvinder (og en enkelt mand), når de tektoniske plader knager og brager under dig. Overgangsalderen kan føles som at krydse en ørken med en dårlig GPS, men måske behøver vi ikke at gå der alene.

  • af Julie Hastrup
    181,95 - 228,95 kr.

    Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

  • af Ulla Terkelsen
    181,95 - 218,95 kr.

    Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.

  • af Elena Ferrante
    188,95 kr.

    I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavende familie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.

  • af Sissel-Jo Gazan
    103,95 - 188,95 kr.

    Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

  • af Sara Blædel
    99,00 - 188,95 kr.

    ‘Den tavse enke’ er den 11. bog i den beundret krimiserie om efterforskeren Louise Rick. En af Danmarks mest kendte og elskede krimiforfattere Sara Blædel er nu tilbage med en ny bog i serien, som hun har skrevet på siden 2004. En spændende og ny beundringsværdig historie om hovedpersonen Louise Rick, som indgår i serien der har solgt mere end 3 millioner eksemplarer verden over i mere end 38 forskellige lande.

  • af Alexej Navalnyj
    203,95 - 235,00 kr.

    Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • - en selv(hjælps)biografi
    af Hella Joof
    188,95 kr.

    Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet. Med forfatterens egne ord:Dette er en selv(hjælps)biografi. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man ikke skal gøre, og hvad man skal prøve at undgå at rode sig ud i inden for parforhold, familie, økonomi, selvbedrag, sex og kroppen generelt.Og jeg ved, hvad jeg taler om. I snart 58 år har jeg nemlig bedrevet en del grundforskning – det vil sige, jeg har stået lige i bulls eye, når folk tæt på mig har begået fejl. Og jeg har selv begået et Atlanterhav af fejl. Både fuld og ædru. Både glad og trist. Både gift og skilt. Både tyk og tynd. Både med og uden tøj.Jeg er gået ind i mange døre, og hver gang jeg er kommet til en uoverstigelig mur, har jeg taget tilløb og braget panden ind i den, i stedet for at benytte den lille grønne, ulåste låge nede i venstre hjørne, men den havde jeg ikke set. Så nu har jeg dels en bule i panden, dels opsamlet en masse brugbart materiale om livet og sorteretdet i bunker og skrevet det ned. Jeg tænker nemlig, at det vil være synd, hvis det går til spilde, for måske er der noget af det, du kan bruge. Og ellers beklager jeg. Sæt dig, det bli’r langt.Kærligst, Hella

  • - Sådan kan de redde verden
    af Lene Lange
    181,95 - 232,95 kr.

    Svampeeksperten Lene Lange har skrevet en bog, der vil revolutionere vores syn på svamperiget og så viser den, hvordan vi selv kan bruge svampe på nye måder.I disse år har forskerne mere fokus på svamperiget end nogensinde. Svampe rummer nemlig en lang række værdifulde kvaliteter, der kan gøre os sundere og gladere, berige vores måltider på helt nye måder, skåne klimaet og være med til at løse flere af de andre kriser, vi kæmper med.Lene Lange, en af verdens absolut førende svampekapaciteter, indvier læseren i nye sider af svampenes fascinerende verden og alt det, de kan gøre for os. Bl.a. kan svampestoffer beskytte os mod livstruende sygdomme, øge vores psykiske velvære og føre til bedre behandlinger af lidelser i hjernen. De kan blive til nye former for antibiotika, der bekæmper problemet med resistens, og de kan producere mere klimavenlig mad.Suveræne svampe er en helt ny type svampebog, fyldt med overraskende facts og visioner – og masser af gode råd til, hvordan man selv får glæde af svampenes superkræfter. To af Danmarks pionerer inden for bæredygtig gastronomi, Matt Orlando og Kim Wejendorp, har udviklet bogens 36 vidunderlige opskrifter med svampe i hovedrollen.Johan Olsen, biolog, forsker og børnebogsforfatter, har skrevet forord.

  • af Maren Uthaug
    143,95 kr.

    Grin dig gennem året: Prisvindende forfatter Maren Uthaug vender op og ned på hverdagen med et skævt smil.I sine populære striber Ting jeg gjorde dissekerer Maren Uthaug elegant det moderne livs finurligheder med sin minimalistiske streg, som man igen i år kan nyde samlet i en bordkalender.Maren Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence med striben Ting jeg gjorde, og siden har den anmelderroste og prisvindende forfatter været fast tegner for Politiken.En kalender med ikoniske tegninger, der forvandler hverdagens øjeblikke til humoristiske højdepunkter.

  • af Anders Morgenthaler & Mikael Wulff
    145,95 - 178,95 kr.

    Tæl ned til juleaften med årets sjoveste julebog, hvor de bindegale femlinger over 24 kapitler kommer rundt om alle julens traditioner. Julen bliver aldrig den samme igen.Femlingernes far, iværksættergalningen Henrik Skovlykke, får en ny personlig coach, som motiverer ham til at få kontrol over alt i sit liv. Det betyder, at han også skal have styr på fem gange Allan. Ungerne skal lære ansvar! Femlingerne får derfor en opgave. Det er jul, og de skal sørge for juletræet. Først nægter de, men indser så, at det er chancen for at skabe en revolution og vise alle, hvordan julen virkelig skal være! Ingen har nogensinde set et så vildt juletræ, som det femlingerne sætter sig for at skabe!Femlingerne pynter juletræ er en sjov og hæsblæsende julehistorie i 24 kapitler, hvor femlingerne kommer rundt om alle juletraditioner: klippe julehjerter, lave julekonfekt og bage vaniljekranse, møde julemanden og hans rensdyr, lave gløgg, gå lucia-optog, håbe på en hvid jul og selvfølgelig: en meget alternativ fældning af et juletræ og en endnu mere alternativ pynt til det juletræ!Femlingerne er kendt fra filmene ’Mugge og vejfesten’, ’Mugge og hans mærkelige hjerne’ og deres egen serie på DR.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.