Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bedste lydbøger

Vi tilbyder et stort udvalg af billige lydbøger, fra de bedst sælgende titler i Danmark. Vi har ligeledes et bredt udvalg af danske lydbøger og helt sikkert den lydbog du leder efter. Vi tilbyder de bedste lydbøger inden for alle genre og vores udvalg bliver dagligt større. En lydbog er et fremragende alternativ til at læse en bog selv. Det giver mulighed for at nyde det bedste fra litteraturens verden, uanset dit læseniveau. Vi har derfor en lyd bog for alle medlemmer af familien. At lytte til en god lydbog kan gøres imens du kører bil, løber en tur eller når du laver mad – det er dig der bestemmer.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Lars Løkke Rasmussen
    123,95 kr.

    Lars Løkke Rasmussen har haft en karriere uden sidestykke i dansk politik.Han har været statsminister i to omgange, stået på kanten af politisk udslettelse og kæmpet sig til et sensationelt comeback.I Befrielsens pris gør han status ved en vigtig milepæl: 60 år.Bogen er en skarp, humoristisk og bevægende fortælling om modstand og modstandsdygtighed, om politiske og personlige prøvelser i en polariseret verden og om at blive ved med at se fremad.

  • af Emma Holten
    159,95 - 215,95 kr.

    Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

  • af Bent Haller
    73,95 - 92,95 kr.

    I Bent Hallers genfortolkning af en af verdenslitteraturens største værker, Homers "Odysseen", følger vi den græske helt Odysseus på hans lange rejse hjem fra krigen i Troja. Der er nu gået 20 år siden krigen om den skønne Helene, og hjemme på øen Ithaka sidder Odysseus’ kone Penelope og spejder efter sin mand. Hun er belejret af bejlere, som alle håber, at de ved et giftemål med dronningen, kan overtage kongemagten på Ithaka, men Penelope elsker stadig sin mand og har ikke opgivet håbet om at se ham igen. Odysseus’ unge søn Telemakos får besøg af krigergudinden Athene i forklædning. Athene, der har et blødt punkt for krigerkongen Odysseus, fortæller Telemakos, at Odysseus stadig er i live og lover at hjælpe den unge mand.Odysseus har i syv år været taget til fange af den skønne nymfe Kalypso, men Athene beordrer Kalypso at frigive manden. Hendes list bliver dog opdaget af havguden Poseidon, der har svoret hævn over Odysseus, fordi denne blindede hans søn, kyklopen Polyfemos, og Odysseus må nu kæmpe en brav kamp mod både guder og mennesker for at komme hjem til sin elskede Penelope og deres søn, inden det er for sent.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

  • af Jussi Adler-Olsen
    217,95 - 237,95 kr.

  • af Martin Riis Kastrup, Peter Vangsgaard Hyldig, Mads Vangsgaard Hyldig & mfl.
    167,95 - 247,95 kr.

    HjerneRo handler i al sin enkelthed om at tænke mindre. Om at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.Hjernen kan som udgangspunkt klare forholdsvis store mængder pres og stres, og i følge forfatterne skal vi heller ikke være bekymrede for at opleve stress. Det kan vi ikke undgå at opleve i perioder, tænk bare på en vigtig deadline på jobbet eller en dag, hvor du løber fra det ene møde til det andet. Det vigtige er til gengæld, at hjernen får en pause. Derfor handler hjerneRO om at lægge unødvendige bekymringer fra sig og give slip på tankemylder og overtænkning, så hjernen kan genoplade. Det kan virke lettere sagt en gjort, for hvad gør man, når en tanke først har sat sig fast eller en bekymring nager? Det kender bogens forfattere alt til. Både fra deres eget liv og fra de mange mennesker, de har har hjulpet med stress. Mads Hyldig og Martin Kastrup er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De ved godt, hvad det vil sige, når tankerne tager over og gør os syge af stress. Martin, da han gennemgik et kræftforløb, og Mads, da han var udsendt som soldat i Afghanistan. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at udvikle redskaber, der i dag har hjulpet tusindvis af andre, og som de giver videre i denne bog.

  • af Nicklas Brendborg
    197,95 - 226,95 kr.

    Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

  • - Fortællinger om unge og voksne med ADD
    af Majbritt Augustinus
    207,95 - 253,94 kr.

    'Stille ADHD' er et andet navn for den variant af ADHD, der hedder ADD - altså uden H'et for hyperaktivitet. Mennesker med ADD bliver hele tiden forstyrret af både indre og ydre stimuli, og de har ofte tankemylder og indre uro. ADD kan være svær at opdage, fordi symptomerne er utydelige eller bliver misforstået og mange får først diagnosen i ungdomsårene eller som voksne. I bogen kan man møde en række unge og voksne, der fortæller om deres liv med ADD. Undervejs får vi sagkundskabens blik på fortællingerne fra Lene Straarup, der er psykolog på Center for ADHD. Stille ADHD præsenterer også viden om ADD, symptomer, årsager og om udfordringer og positive sider ved diagnosen. Disse afsnit bygger på forskning og interviews med eksperter i ADD, pædagoger og lærere, der møder mennesker med ADD i deres arbejde. Stille ADHD er skrevet til unge og voksne med ADD, deres forældre og andre tæt på. Bogen kan også bruges af lærere, pædagoger og fagfolk, der møder mennesker med ADD. "Bogen er et must for alle, der enten privat eller professionelt kommer i kontakt med mennesker, der har fået diagnosen." – Lene Straarup, psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi, Center for ADHD "Mennesker med ADD fortjener i højere grad opmærksomhed og fokus, og det får de med denne bog." – Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Om forfatteren: Majbritt Augustinus er cand.merc. og master i Journalistik. Hun arbejder som journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på sundhed, psykiske vanskeligheder og særligt udsatte. Hun formidler og holder foredrag på både dansk og engelsk. Se mere på majbrittaugustinus.dk

  • - Et essay om meditation og bevidsthed
    af Niels Lyngsø
    225,95 - 287,95 kr.

    ”Hvis du fordyber dig i en pragmatisk buddhistisk praksis, får du en mulighed for at leve et liv med mere sindsligevægt – også når bølgerne går højt. Det kan fuldstændig forandre den måde du er i verden på – og den verden du er i.”For seks år siden tog forfatter Niels Lyngsø på et silent retreat i Sverige, en slags meditationens ironman, hvor han skulle meditere ti timer om dagen i ti dage uden at mæle et ord med andre end sig selv.Oplevelsen, der endte med at blive skelsættende, kan man læse om i bogen Ti dages stilhed. Her fortalte han seriøst og selvironisk om de ti dage, der i voldsom grad ændrede hans opfattelse af sig selv og af verden.Siden har Lyngsø tilbragt mere end 5000 timer på en meditationspude og brugt lige så lang tid på at tilegne sig teoretisk viden om meditation, buddhisme og bevidsthed.I sin nye lige dele personligt indsigtsfulde og praktisk anvendelige bog, En sti gennem indsigtens landskaber, fortæller han om alt det livsforandrende, der blev sat i bevægelse for seks år siden. Om dagliglivet, sanseapparatet, følelseslivet, tankeaktiviteten og forholdet til andre mennesker, der alt sammen har ændret sig. Om de mange positive effekter ved en fast meditationspraksis, men også om de alvorlige mentale bivirkninger, der kan opstå, hvis man – som Lyngsø selv – bliver overmodig.Med udgangspunkt i egne meditationsrutiner og -oplevelser på godt og ondt prøver Lyngsø at forstå, hvad det er der foregår langt inde eller langt ude i bevidsthedens landskaber, og hvordan det hele kan give mening for en rationelt anlagt vesterlænding som ham.Niels Lyngsø (f. 1968) er forfatter til flere romaner og digtsamlinger samt oversætter af bl.a. Michel Houellebecqs forfatterskab til dansk. For nogle år siden flyttede han fra København til Tåsinge, hvorfra han i dag hjælper andre med at skabe sig en pragmatisk buddhistisk meditationspraksis.En sti gennem indsigtens landskaber er en selvstændig fortsættelse til Ti dages stilhed, der udkom i 2019 og markerede et skifte i ikke blot forfatterskabet, men også i Lyngsøs liv.

  • af Naja Marie Aidt
    144,95 - 227,95 kr.

    ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.

  • af Jakob Martin Strid
    43,94 - 227,95 kr.

    Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og eventyrlige roman for børn i alle aldre.Den utrolige historie er indlæst af Lars Thiesgaard

  • - 4 effektive øvelser
    af Bobby Zachariae
    118,95 kr.

    Stress påvirker vores psykiske og fysiske trivsel. Visualisering er et effektivt redskab til at forebygge og modvirke de psykiske og fysiske konsekvenser af stress. De fire visualiseringsøvelser på denne cd kan hjælpe dig til at håndtere forskellige aspekter ved stress.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Generel afspændingØvelse 2: StresshåndteringØvelse 3: At identificere og udtrykke følelserØvelse 4: Kort afspændingsøvelse

  • af Corina Bomann
    144,95 kr.

    Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.

  • - Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser
    af Pia Hauge
    144,95 kr.

    HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde

  • af Pia Callesen
    147,95 - 207,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Rhonda Byrne & BM Author
    72,95 kr.

  • - Beretninger fra 25 unge voksne med skilte forældre
    af Emilie Stein Thorsen
    72,95 - 227,95 kr.

    Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen

  • af Lærke Kløvedal
    167,95 - 197,95 kr.

    Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    169,95 kr.

    Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, da hun gør en overraskende opdagelse. I hendes mors gemmer ligger et gammelt foto af Ruths hus i Norfolk, taget længe før Ruth flyttede ind. Den eneste ledetråd er en kort tekst skrevet på bagsiden af billedet: ”Dawn, 1963”. Ruth vender tilbage til Norfolk fast besluttet på at løse mysteriet om det mystiske billede, men Covid-19 rammer verden og sætter alt i stå, og Ruth må holde sig hjemme under myndighedernes nedlukning af samfundet. Heldigvis er der flyttet en ny, venlig lejer ind i nabohuset, en kvinde ved navn Zoe, som Ruth falder i snak med hen over hækken. Samtidig efterforsker kriminalkommissær Nelson en række sager, hvor en række kvinder tilsyneladende har begået selvmord. Da disse dødsfald viser sig at være forbundet med et arkæologisk fund, opsøger Nelson Ruth. Uden for hendes hus møder han naboen Zoe, som han straks genkender: Zoe er identisk med en sygeplejerske, der engang var tiltalt for at have slået sin arbejdsgiver ihjel. Dengang hed hun bare ikke Zoe. Hun hed Dawn. Det låste rum er 14. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. “Denne nye tilføjelse til Elly Griffiths’ fremragende serie om Ruth Galloway er en intelligent og gribende genskabelse af de første uger af nedlukningen under Covid-19 i 2020.” – Daily Express “En fremragende historie, der tillader Galloway og Nelson at komme tættere på hinanden, end de har været i flere år.” – The Times

  • - Hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv
    af Niels Overgaard
    144,95 - 218,94 kr.

    Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.Ifølge de store filosoffer fra antikken er lykke noget, man kan opnå ved at leve sit liv på den rette måde.I Mere er aldrig nok fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv. Og han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.

  • - Fortællinger om at leve med ADHD
    af Manu Sareen
    132,95 - 157,95 kr.

    Alle med ADHD har hørt sætningen “hører du overhovedet efter?!” mindst tusind gange i deres liv. Fra forældre, lærere, venner, kærester, børn og fra alle andre, der ikke aner, hvordan det er at have en tisporet motorvej kværnende rundt i hjernen døgnet rundt.Manu Sareen giver et ærligt indblik i, hvor svært og forrygende livet kan være, når man har ADHD. Han sætter sit eget og andres liv under lup og undersøger, hvordan man med de rette strategier kan bruge sine ADHDsuperkræfter bedst muligt, uden at slide sig ned, og hvordan man indretter sit liv på egne præmisser.

  • - Iben og Jonas bliver gift
    af Anna Grue
    156,95 kr.

    En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …”Blodigt bryllup” er en mini-krimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.Anna Grue (f. 1957) fik sit store gennembrud som forfatter med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl, der i dag er filmatiseret. I 2020 udkom hendes første roman om Anne-Maj Mortensen, ”Mysteriet i Genbrugsen” og derpå fulgte ”Døden i kurbadet”, ”Nøglen til mord” og ”Ligene i Lysthuset”.

  • - Skab mod, engagement og bedre resultater
    af Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard
    177,95 - 224,95 kr.

    ogen har som formål at videregive inspiration og indsigt i anerkendende ledelse på en lettilgængelig måde og med fokus på, hvordan læseren kan bringe den nye viden i anvendelse. Bogen er en brugsbog skrevet til ledere, som er optaget af at se nye muligheder og finde nye konstruktive veje at gå i deres ledergerning. Læseren får gennem bogen mulighed for at skabe sit eget ledelsesmæssige fundament med afsæt i ni grundprincipper i anerkendende ledelse. Gennem afprøvning af bogens mange konkrete forslag til mulige handlinger vil læseren gøre sig sine egne erfaringer med den anerkendende tilgang til en række ledelsesopgaver såsom forretningsudvikling, strategiarbejde, medarbejderudviklingssamtaler og konflikthåndtering. Bogen er bygget op omkring fem ledelsesmæssige indsatsområder: forandringer, forretningen, værdier, kompetencer og handlinger. I forbindelse med hvert indsatsområde gives inspiration via praksiseksempler på anerkendende ledelse og en række konkrete forslag til handlemuligheder i egen virksomhed. Temaer som anerkendende følgeskab, og hvorfor det er mere interessant at tale om udførelse frem for indførelse, behandles også i bogen. Anerkendende ledelse er primært skrevet til ledere, i såvel offentlige som private virksomheder, medarbejdere, eksterne og interne konsulenter, samt studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser.

  • - dødslejefænomener, nærdødsoplevelser og åbne sind
    af Laura Engstrøm
    153,95 - 161,95 kr.

    DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

  • - om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter
    af Jytte Vikkelsøe
    118,95 - 247,95 kr.

    Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

  • af Mette Louise Holland
    137,95 kr.

    ”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.

  • af Patrick Lencioni
    122,95 kr.

    Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.

  • af Berith Siegumfeldt
    63,94 kr.

    Hvad gør man, når ens partner eller tidligere partner har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse?Det er aldrig nemt at håndtere en narcissist. og det kan være endnu sværere, hvis du har barn med én. Narcissister manipulerer med deres omgivelser, også deres børn, og hvis du har barn med en narcissist, skal du hjælpe barnet med at håndtere den psykologiske manipulation, som det bliver udsat for.Denne bog indeholder indsigt, viden og redskaber til at blive opmærksom på og håndtere de forskellige former for manipulation, som narcissister typisk bruger, så du kan passe på dig selv og dit barn. Rigtig mange, der lever eller har levet i et forhold med en narcissist, ender med at føle sig forkert og tvivle på sig selv, men når man først forstår, hvad det reelt er, der sker, er det nemmere at håndtere de ubehagelige situationer og konflikter, man kan havne i, når man har barn med en narcissist.Berith Siegumfeldt er sygeplejerske, foredragsholder, forfatter og psykologisk rådgiver. Hun har specialiseret sig i den narcissistiske og psykopatiske personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkeninger, som psykisk vold og overgreb har på mennesker.

  • - Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
    af Niels Overgaard
    132,95 - 277,95 kr.

    Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.

  • af Gurli Gris
    32,95 kr.

    Frida Får skal overnatte hos Gurli. De elsker at lege med Pruhest Letpåtå, men i virkeligheden vil de meget hellere lege med en magisk enhjørning. Kan Far Gris trylle lidt og opfylde deres drøm?

  • af Thomas Korsgaard
    138,95 - 200,95 kr.

    Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.

Lyt ubegrænset til lydbøger

Kan du ligesom så mange andre heller ikke få nok af lydbøger? En lydbog er blevet det perfekte alternativ til en fysisk bog, da den åbner op for helt nye muligheder til at fordybe sig i gode historier og inspirerende fortællinger. Hvis du heller ikke vil ’nøjes’ med at lytte til én god lydbog, men vil have muligheden for at lytte til ubegrænset af lydbøger, så vil vores lydbøger på abonnement helt sikkert være noget for dig. Du vil have adgang til vores lydbogsunivers lige ved hånden via din smartphone, hvor du kan skifte rundt i tusindvis af forskellige og populære bøger, for at finde den helt rette historie, som du vil fortsætte med.Du kan lytte til så mange lydbøger, du har lyst til i vores lydbog app, hvilket er en del vores af vores Tales Premium medlemskab. Hertil er der et hav af andre fordele, du får med i dit medlemskab. Prøv det i 14 dage gratis og se om det er noget for dig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.