Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Krimi og spænding

Mangler du er godt gys og er du til nervepirrende bøger, så er du kommet til det rette sted at finde en spændingsbog.
Der bliver naturligvis budt på danske krimier såvel som engelske og svenske krimier. Her er gode krimier som både indeholder thrillers, mystik, politi og kriminalhistorier, og du vil med sikkerhed finde en krimi, som har mod på at udfordre dine gyselige svagheder. Krimi og spænding er populære for alle, og byder på en masse kommende krimier i fremtiden, som vil få dine hår til at rejse sig endnu mere, imens du rykker endnu længere ud på kanten af stolen end du gjorde i 2019.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
Format
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (3.000+)
  • (2.000+)
  • (1.000+)
  • (589)
  • (23)
Vis flere
Sprog
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (1.000+)
  • (12)
  • (3.000+)
  • (1.000+)
  • (487)
  • (559)
  • (3)
Vis flere
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (98)
  • (140)
  • (151)
  • (156)
  • (158)
Serie
  • (175)
  • (98)
  • (94)
  • (85)
  • (77)
  • (64)
  • (51)
  • (51)
  • (43)
Vis flere
Tag
  • (921)
  • (588)
  • (573)
  • (409)
  • (303)
  • (286)
  • (281)
  • (248)
  • (247)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    145,00 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Mari Jungstedt
    129,95 - 156,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    139,95 - 209,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Julie Hastrup
    132,00 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Niclas ligger så alvorligt svækket på hospitalet efter et mordforsøg, at han hverken kan tale eller bevæge sig. Han får besøg af sin kæreste og kollega, drabsefterforsker Rebekka Holm, som i længere tid har gået med blandede følelser. Kan man stadig elske sin elskede, selvom han er blevet en anden, en fremmed? Samtidig med at tvivlen vokser hende til hoved, vokser også hadet til Niclas ven Håkan, som var årsagen til, at Niclas ikke fik den rette hjælp, han hurtigt havde brug for. Ingen ved, om Håkan stadig er i live. Hvis han er, hvilken hævn vil så være den mest tilfredsstillende?I København leder den respekterede psykolog Nikolaj Bille en terapigruppe i det nyetablerede Sorgens Hus. Her hjælper han efterladte, der har fået diagnosen kompliceret sorg. En dag dukker en ung kvinde op i gruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. Da Rebekka kommer hjem fra Stockholm, bliver hun kontaktet af en barndomsven, der beder om et godt råd, fordi hans søn Elias modtager flere anonyme dødstrusler. De samme dødstrusler som Rebekka netop selv modtager. Da Elias pludselig forsvinder, og der viser sig en forbindelse til Nikolaj Billes sorggruppe, kommer Rebekka uforvarende i kontakt med hævntørst af den farligste slags. ‘Vildskud er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de udgiver sig for at være.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    67,00 - 83,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Delia Owens
    145,95 - 209,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Davidsen
    84,95 - 185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 4. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er en varm julidag. Den populære håndboldspiller Kajsa Berg er på vej til fitnesscenteret, da hun forsvinder sporløst. Umiddelbart efter bryder en skovbrand ud. Brandfolkene finder et forkullet lig af en mand lænket til et træ. Kajsa er og bliver forsvundet, og hele hendes omgangskreds ser ud til at have noget at skjule. For William Wisting bliver sagen optakten til hans livs mørkeste stunder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 3. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    81,95 - 86,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En tåget aften går alarmen på apoteket i Stavern. Foran apoteket findes en bevidstløs mand med et skudsår i maven. Det er tydeligt, at han er placeret på trappen for at blive fundet. Kort efter finder politiet forkullede knoglerester på en brandtomt i nærheden, og da et opsvulmet lig skyller op på stranden, forstår drabsefterforsker William Wisting, at han denne gang har at gøre med en kriminalsag af helt andre dimensioner, end han er vant til.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 1. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er sommer, og varmen står og dirrer i luften over Stavern. Drabsefterforsker William Wisting er på vej på ferie, da hans chef sender ham ud til et ligfund. Preben Pramm har ligget død en uge. Han er nøgen, bundet og har vært udsat for tortur. Huset er endevendt, men drabsmændene har tilsyneladende ikke fundet det, de ledte efter. Pramm havde ingen familie eller venner og ingen kontakt med mennesker omkring sig. Det er uforklarligt, hvorfor lige han skulle dø en så brutal død. NØGLEVIDNET er inspireret af en af Norges mest opsigtsvækkende drabssager. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. ”Sagen er omtalt som en af de mest brutale og bizarre drab i norsk kriminalhistorie. På min første arbejdsdag i Larvik-politiet fik jeg lov at slippe forbi polititapen og ind på gerningsstedet. Det var en speciel oplevelse at træde over dørtrinnet og og følge i fodsporene på en ukendt morder. Oplevelsen af at gå fra værelse til værelse og se de nådesløse spor efter en kamp på liv og død blev starten på mit forfatterskab.” – Jørn Lier Horst

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Michael Katz Krefeld
    65,95 - 139,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Mørket kalder" er Michael Katz Krefelds nye selvstændige storbykrimi om politikommissæren, Cecilie Mars. Cecilie Mars er nyudnævnt politikommissær, da hun en sen nattetime skal træffe et valg, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. Hendes beslutning blev overvåget og filmet, og nu modtager hun anonyme trusler fra et mennesker, som vil afsløre alt, medmindre Cecilie lader sig diktere af hans skræmmende dagsorden. Inden længe er hun hvirvlet ind i farlige og uhyggelige planer om selvtægt, og hun bliver stillet ansigt til ansigt med sin egen retfærdighedsfølelse og med de mennesker, der står hende allernærest. Forfatteren bag denne storbykrimi, Michael Katz Krefeld, er kendt for sine prisvindende bestsellere blandt andet om privatopdageren Ravn.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 2. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis hun er blevet myrdet, er der kun få dage, til forældelsesfristen for mord indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv – og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sara Blædel
    91,95 - 201,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Danmarks krimidronning, Sara Blædel, har med bogen "Bedemandens datter" skabt endnu en hæsblæsende fortælling. Bogen er første bind i en trilogi og handler om kvinden Ilka, der uventet bliver konfronteret med fortiden, da det opdages at hun er nævnt i sin afdøde fars testamente. Ilka har ikke været i kontakt med sin far i 33 år og den nyfundne viden chokerer hende. Hun beslutter sig for at rejse til USA, hvor hendes far opholdt sig, for at få opklaret mysteriet; hvem var han egentlig? Hvorfor rejste han? Og vigtigst af alt, hvorfor lod han aldrig høre fra sig? "Bedemandens datter" er en fortælling om en kvinde, der ønsker at rode bod på fortiden, hvilket ikke viser sig at være så let. I USA bliver Ilka mødt med en masse modstand og en masse hemmeligheder, der i sidste ende bringer hende ud i en situation, som kan få store konsekvenser for resten af hendes liv. Sara Blædel er kendt for hendes populære krimier om kriminalassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind, der igennem ni bøger opklarer hårrejsende og nervepirrende mysterier. Hun er udkommer i 31 lande og er solgt i 1,8 millioner eksemplarer - Derudover er Blædel hele fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter! Så kunne du tænke dig at få fat i en god, velskrevet og nervepirrende krimi, eller kender du én der kunne blive glad for en god historie, så er "Bedemandens datter" af Sara Blædel den perfekte bog for dig.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Anna Grue
    139,95 - 173,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Tobias Bukkehave
    129,00 - 148,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I "Gaden uden navn" indespærres Kassandra og hendes bror Alexander i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter, som SS-officer, har ansvar for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to indleder et forhold, og de involveres i en jødisk modstandsgruppe, der blandt andet smugler medicin til ghettoen. Gruppen bliver sprængt og snart jages Kassan­dra af Gestapo overalt i Warszawa."Gaden uden navn" er tredje bind i serien "Venner og fjender", der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en dansk-jødisk kvinde fra København og en dansk-tysk mand fra Grænselandet og deres rejse gennem krigens brændpunkter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Michael Katz Krefeld
    105,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ondskaben kender ingen grænser. Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver? Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jørn Lier Horst
    59,00 - 165,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Wistings første sagDen norske vestfold, 1983: Julen nærmer sig, og sneen falder tungt. William Wisting er nybagt tvillingefar og nyuddannet og ambitiøs politibetjent. Under et brutalt røveri havner han i centrum for de dramatiske begivenheder, men mere erfarne politimænd overtager efterforskningen. En vennetjeneste leder ham imidlertid på sporet af en anden ­forbrydelse. En ikke alene uopklaret, men sandsynligvis også uopdaget, drabssag. For gemt og glemt i en forfalden lade står en gammel bil med et kuglehul i. Og meget tyder på, at bilens fører ikke slap levende fra skuddet. Sagen kommer til at forme William Wisting som politimand og give ham en indsigt, han vil bære med sig resten af sin karriere: Slægt skal følge slægters gang.Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Det vitterlig gode ved Horst er hans sagakorte konkrete prosa, hvor ord er som kniv i skede, sætninger som strammet snor om et plot fast skruet sammen med minimale omdrejninger … en sleben og spændende krimi om det Norge, vi elsker på godt og ondt - mest det første." Politiken, 5 af 6 hjerter "Læsere af Wisting-serien må naturligvis have denne historie med." Jyllands-Posten, 4 af 6 stjerner "Gedigent politiarbejde … Og i et sprog, der aldrig bliver for meget, for blodigt eller med for mange kringelkroge. Præcis som Wisting: Ligefrem, målrettet og dedikeret." Nordjyske Stiftstidende, 4 af 6 stjerner "Velskrevet og en rigtig page-turner." Knirkes Bøger, 5 af 6 stjerner "En velskrevet, nostalgisk og klassisk detektivkrimi, hvor efterforskningens spor og vildspor er i højsæde ..." Bibliotekernes lektørudtalelse "Førsteklasses nordic noir." Bogpusheren.dk, 5 af 6 stjerner "... fin underholdning til en kold weekend." Titlen.dk, 4 af 6 stjerner "En velfortalt historie, som lige er til at hygge med en søndag eftermiddag i vintersolen." Krimisiden.dk "Et kærkomment kig på Wistings unge dage. Det er sjovt at læse om den unge Wisting, hans ambitioner og hans forhold til den lille Line." Bogblogger.dk "Plottet er som altid skudsikkert og persongalleriet helt i top." Litteratursiden.dk "Det er et flot plot og på en forunderlig måde, går det hele op i en spændende enhed." Krimi-cirklen. 5 af 6 stjerner

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Anders de la Motte
    85,00 - 145,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning. Tyve år senere er hans storesøster Veronica leder af en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden. SENSOMMERJAGT er en stemningsfuld, psykologisk krimi, og det er den første, fritstående bog i Skånekvartetten. "Kort sagt: godt skruet sammen og spændende læsning ... Intenst og gribende ..." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Sensommerjagt er bestemt en anbefalingsværdig bog ... Sproget er flydende let og persongalleriet fængende." Bogblogger.dk "Stemningsfyldt spænding ... Guf for dig som søger psykologisk spænding." Bibliotekernes Lektørudtalelse "Forfatteren formår til fulde at opbygge en stigende spænding og uhygge ... Bogen er simpelthen så umiddelbart spændende, at man bare må læse videre for lige at se, hvad der egentlig er sket." Litteratursiden.dk "Med god psykologisk indsigt beskriver Anders de la Motte bogens personer … Man fornemmer på virkelig god vis byens miljøer … Jeg sætter altid pris på krimier, hvor slutningen er overraskende. Det er den helt bestemt her." Findals Krimiside, 4 af 5 hjerter "Hold nu op en krimi. Jeg er fan! … Anders de la Motte har skrevet en vanvittig spændende krimi med et psykologisk tvist om en familie i opløsning med en hemmelighed, som ingen havde set komme." Livetidukkehuset.dk, 6 af 6 stjerner "Er du til psykologisk spænding som rammer lige midt i hjertet, er det denne du skal vælge." Fruthulstrup.dk, 5 af 6 stjerner "En veldrejet, spændende og intens psykologisk historie, som går lige i kroppen på læseren, og vi må være mange, der glæder os til næste bind i serien." Titlen.dk, 4 af 5 stjerner "En nervepirrende fortælling ... en sand pageturner." Romeoreviews.com

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Johan Theorin
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Enspænderen Jan Hauger har været meget opsat på at få job som vikar i en helt bestemt og ikke helt almindelig børnehave, som ligger i forbindelse med den sikrede institution Sankt Patricia – i folkemunde Sankt Psyko – hvor psykisk syge kriminelle er anbragt. Børnehavebørnene har en forælder anbragt på den sikrede institution, og en af Jan Haugers opgaver bliver at eskortere børnene gennem underjordiske gange til besøgsværelset på Sankt Patricia.Sankt Psyko er psykologisk spænding og en på en gang hjerteskærende, isnende og mørk roman om forskruet kærlighed og mennesker med dybe ar på sjælen. Sankt Psyko er en fritstående spændingsroman skrevet af den prisbelønnede, svenske forfatter Johan Theorin, som vi kender bedst for krimiserien Ølandskvartetten. ”Theorin forstår at trække pinen ud, så det hviner som negle på en skoletavle.” Ekstra Bladet ”Sommerfryd og gåsehud … Sorte, dybe molklange følger handlingen i denne thriller, som det kan være skrækindjagende at læse. Hvis man ikke er til mørke kældre, klaustrofobiske elevatorer og sindssyge seriemordere på måske fri fod, så pas på.” Fyens Stiftstidende "En nervepirrende, indsigtsfuld roman, man kun nødigt lægger fra sig … Sankt Psyko er elegant komponeret og forener det lette flow med et nuanceret og troværdigt psykologisk portræt." Svenskestemmer.dk

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lisa Holmfjord
    116,95 - 170,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende. David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave. Han undslår sig, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én han har svigtet. Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring en kostskole og en gammel forgiftningssag. Imens finder kvinderne på krisecenteret ud af, at Esther er forsvundet. DØDEN ER KUN ET ØJEBLIK er en psykologisk thriller om løgne, intriger og mænds vold mod kvinder. Den er også Lisa Holmfjords debut som forfatter. Hun er uddannet socialrådgiver, er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og har beskæftiget sig indgående med ligestilling, menneskerettigheder og vold begået mod kvinder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Clare Mackintosh
    85,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Clare Mackintosh har solgt 1 million bøger. SUNDAY TIMES BESTSELLERNEW YORK TIMES BESTSELLER Vinder af årets bedsts krimi 2015/ EnglandVinder af året bedste internationale roman 2016 / Frankrig Udkommet i 30 lande Nu solgt 600.000 eksemplarer alene i England Thriller/Domestic Noir ♥♥♥♥♥ Dagbladet ♥♥♥♥♥ VG ♥♥♥♥♥ Ekstra Bladet ♥♥♥♥♥ Bogliv ♥♥♥♥♥ Plusbog Pressen skriver: ‘En sensationel debut […] en utrolig intensitet, som fanger dig og aldrig – nogensinde – slipper dig igen’ – Daily Mail ‘En fantastisk, medrivende læseoplevelse med et utroligt twist som slog mig helt ud. Jeg elskede den og ville ikke have, at den skulle slutte’ – Peter James 'Køligt, fængslende og medfølende. Jeg lader dig gå, er en fint udformet roman med et killer twist' - Paula Hawkins 'Hold da op en historie! Her kan man tale om pageturner, twists. Jeg var helt opslugt. Og rimelig rystet' - Sara Blædel 'Hvis du er til thrillere er denne bog et absolut must. Det er noget af det bedste jeg har læst længe. Clare Mackintosh har fuldstændig slået benene væk under mig med denne bog' - Læser Saxo.com En tragisk ulykke. Det hele skete så hurtigt. Hun kunne ikke have forhindret det. Kunne hun? På et sekund er Jenna Grays verden blevet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er at efterlade alt hun kender, og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt. Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende, og konsekvenserne vil være ødelæggende…

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Alex Michaelides
    167,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Alicia Berenson lever et celebert liv som anerkendt kunstmaler. Hun er gift med en kendt modefotograf, bor i et stort hus på en prominent adresse i London, og på overfladen er hendes liv perfekt. Men en aften da Alicias mand Gabriel kommer hjem fra arbejde, skyder Alicia ham fem gange i hovedet, hvorefter hun nægter at tale.Alicias tavshed og øvrige totale fravær af forklaring forvandler en tragedie i hjemmet til noget langt større, et mysterium der fanger offentlighedens interesse og gør Alicia berygtet. Hendes kunstværker handles pludselig for uhyrlige summer, og hun, den tavse patient, gemmes væk fra sladderbladene og spotlightet på the Grove, en sikringsanstalt i det nordlige London. Theo Faber er kriminalpsykolog og har ventet længe på at få lov til at arbejde med Alicia. Hans målrettethed for at få hende til at tale fører ham ned gennem sit eget sinds snoede stier, på sporet af en sandhed der truer med at opsluge ham. Den Tavse Patient er årets spændingsroman med internationale salg til udgivelse i over 40 lande og solide bestsellerplaceringer i både USA og England, hvor den indtil videre er udkommet. Filmrettighederne er solgttil Annapurna Pictures, Brad Pitts produktionsselskab. ”En imponerende krimidebut!”Wall Street Journal ”Intelligent, fantasifuld og medrivende.”The Times ”Den Tavse Patient er muligvis en debutroman, men den har en mesters timing og finesse.”BBC

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sofie Sarenbrant
    91,00 - 169,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad ved du egentlig om dine nærmeste? En pige lægger sig på jernbaneskinnerne i Stockholmsforstaden Bromma og venter på toget. I en anden del af Sverige havner en mand i et dybt hul i skoven. Ingen af deres familiemedlemmer eller venner ved noget om den forestående katastrofe. Kan deres liv reddes? De to mennesker kender ikke hinanden, men har noget livsvigtigt til fælles. Og det er op til kriminalinspektør Emma Sköld at finde sammenhængen, før det er for sent. Skammekrogen er syvende fritstående bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jørn Lier Horst
    59,00 - 121,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Da den tidligere minister Bernhard Clausen dør af et hjertetilfælde, bliver William Wisting hasteindkaldt til et møde på rigsadvokatens kontor. I Clausens hytte er der gjort et fund, der er uforeneligt med billedet af ham som en dygtig og hæderlig politiker, og sagen må opklares, uden at pressen og offentligheden får at vide, hvad det drejer sig om. Wisting sammensætter en hemmelig efterforskningsgruppe bestående af få, udvalgte politifolk – og af datteren Line, der er journalist. Sporene i flere uløste kriminalsager krydser den afdøde politikers fortid, og tilfældighederne vil, at politikommissær Adrian Stiller og hans cold case-gruppe arbejder med en af sagerne. Modvilligt indser Wisting, at han har brug for Stillers hjælp til at afsløre Bernhard Clausens inderste hemmeligheder. DET INDERSTE RUM er anden bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. Den første er Katharina-koden. "Fermt håndværk om hengemte norske forbrydelser." Politiken, 4 af 6 hjerter "Det inderste rum er god solid underholdning, hvor man blot kan læne sig tilbage i sin lænestol, eller hvor man nu læser, og nyde turen. … Underholdning fra start til slut." Titlen.dk, 4 af 5 stjerner "Et troværdigt og omhyggeligt opklaringsarbejde udrulles for yndere af seriøse politiromaner … Glimrende politiroman, hvor læseren får et nuanceret indblik i politi- og efterforskningsarbejde." Bibliotekernes lektørudtalelse "… spændende, plottet er sat godt op med masser af ledetråde, som peger i forskellige retninger. Man kommer desuden tæt på efterforskernes arbejde, som er interessant at følge." Litteratursiden.dk "… en kvalitetsbog, der kan underholde." Romeoreviews.com "... en rigtig spændende bog, der er svær at lægge fra sig, og spændingen holder lige til det sidste." Bogrummet.dk, 4 af 5 stjerner "Solid og velfortalt politikrimi leveres igen af Jørn Lier Horst!" Krimisiden.dk "Jørn Lier Horsts krimier om Wisting, hans datter Line og barnebarnet er altid en fornøjelse at læse, fordi de er grundige, jordnære og meget velskrevne med fokus på almindelige mennesker." Bogblogger.dk

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jørn Lier Horst
    59,00 - 85,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Colleen Hoover
    139,95 - 184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Nyt fra bestsellerforfatteren Colleen Hoover - denne gang en romantisk thriller. Lowens karriere som forfatter halter, men en dag får hun et vildt jobtilbud: Hun skal færdiggøre dekommende bøger i en planlagt serie af bestsellerforfatter Verity Crawford.Ifølge Veritys mand, Jeremy, kan Verity ikke længere selv skrive. Lowen accepterer og tilbringeret par uger i familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og planlægge arbejdet medbøgerne. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity skriver om sitægteskab og de rædselsvækkende hændelser, der ødelagde familien for altid. Skal Lowen viseJeremy, hvad hans hustru har skrevet? Vil det kun splitte familien yderligere, hvis han kender sandheden? Og hvad er der egentlig sket med Verity?Mørkt bedrag er en romantisk thriller om, hvor langt nogen er villig til at gå i kærlighedens navn "Altopslugende. Page-turner. Uhyggelig. Umulig at lægge fra sig." - Goodreads

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Johan Theorin
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Når den isnende kolde og ubarmhjertige vinterstorm sætter ind over Øland, gør man klogest i at holde sig inde. Den unge familie Westin forfølger en drøm og flytter fra Stockholm til Øland, hvor de har købt den gamle fyrmestergård med tilhørende fyrtårne. Gården er bygget af drivtømmer fra et skibsforlis i 1800-tallet, og på øen går der dramatiske fortællinger om stedet. Familien slår alle historier hen som skrøner, men inden længe rammer en tragedie. Natstorm er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og hæsblæsende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Theorin er helt fantastisk til at skildre det smukke samspil mellem hav og landskab.” Weekendavisen “Ih, guder. Her er isnende gys og spænding i så at skrive hvert eneste bogstav.” Fyns Amts Avis “Johan Theorins sprog er let og lækkert, så man glider legende let gennem Ølands mørke vinter.” Information “Læs den ikke alene.” Jyllands-Posten “Johan Theorin får det til at risle koldt ned ad ryggen på læseren i krimigyset Natstorm.” Berlingske ”… det andet meget vellykkede bind i en varslet krimikvartet om Øland.” Fyens Stiftstidende

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Camilla Lackberg
    201,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Opfølgeren til succesen Det gyldne bur, den mest læste bog i Sverige 2019 – et spændingsfyldt drama om svigt, hævn og søsterskab. Netop som Faye tror, alt er godt igen, er hendes tilværelse endnu en gang i fare. Hun har skabt sig et nyt liv i udlandet, eksmanden, Jack, sidder i fængsel, og hendes virksomhed, Revenge, er i kraftig vækst. Men da Revenge står foran en storstilet lancering i USA, dukker en alvorlig trussel mod virksomheden op, og Faye er tvunget til at rejse hjem til Stockholm. Med hjælp fra en håndplukket gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker. ”Toptunet thriller om hemmeligheder, bedrag og hævntørstige, stærke kvinder. Camilla Läckberg er tilbage for fuld udblæsning!” – Litteratursiden om Det gyldne bur

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Johan Theorin
    59,00 - 81,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Der er travlt på Øland, det lille øsamfund i Østersøen, for et hav af turister valfarter til for at fejre midsommer. Der er også tidligere øboere, der vender hjem, og de bringer ikke nødvendigvis det gode med. Den pensionerede skipper Gerlof vågner op til beskeden om, at et skib, hvor hele besætningen er blevet slagtet med en økse, er dukket op og forsvundet igen. Men ingen skibe er meldt savnet, så ingen tror på den opskræmte unge mand, der påstår at have været om bord på skibet og set det hele med sine egne øjne. Gravgæst er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Gravgæst er en stærk og samtidig rørende beretning om grådighed, men også om håb og tro på et bedre liv.” Kristeligt Dagblad “Johan Theorin har skabt et storladent drama om de små mod de store og de gode mod de onde.” Ekstra Bladet “Uanset om du bedst kan lide historiske romaner, overnaturlige historier eller en god krimi, så er denne bog noget for dig.” Femina “Gådefuldt, stille og uroligt.” Børsen

    • Fragt
    • 39,95 kr.

Krimi genretræk
Krimi er en genre som indeholder noveller og romaner, men som nødvendigvis ikke kun handler om en forbrydelse og dens opklaring, men også lader selve forbrydelsen være styrende og have en stor indflydelse på personerne i bogen, deres handlinger og historiens plot. Fælles for alle krimier har de til formål at skabe spænding og få læserens indre tanker frem, for at finde frem til forbrydelsens årsag- og hvem der står bag. Dette er forklaringen på genrens popularitet, da læseren ofte tager fejl af forbrydelsens gerningsmand. Den endelige forbryder kan blive afsløret af hovedpersonen på en pludselig måde, som læseren ikke er klar over- alt dette er baggrunden for, at så mange elsker at læse krimier. Historierne er tit præget af fiktion, men kan også være baseret på virkelige hændelser.
Hos os finder du både bøger om krimi og spænding af danske og udenlandske forfattere. Svenske krimiforfattere er kendte for deres krimier, som helt sikkert vil være interessante for netop dig. Så hvis du ligesom os ikke kan holde fingrene væk fra krimi og spænding, så hop ind og lade dig blive inspireret af vores udvalg, og hold øje med alle vores mest populæreste bøger inden for denne genre, som f. eks “Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens. Vi har naturligvis stadig de allerbedste krimier fra 2018 og 2019.

En krimi består ofte af disse genretræk:

Forbrydelse: Historien starter ofte med en forbrydelse, et tyveri, mord eller bortførelse.

Opdager: Detektiv eller efterforsker som skal opklare forbrydelsen og komme til bunds i, hvad der er sket.

Mistænkte: Der etableres et persongalleri af alle de mistænkte, som evt kan have begået forbrydelsen. 

Spor: En masse spor skal findes, for at finde frem til den rigtige forbryder. Dette kan ofte lede hovedpersonen på afveje, da sporerne kan være falske. Her kan det lede til ofre, da forbrydelsen kan gå ud over de forkerte. 

Motiv: Hvorfor gerningsmanden har begået forbrydelsen. 

Opklaring: Forbrydelsen bliver opklaret, og hovedpersonen finder frem til den måske rigtige gerningsmand. 

Find de bedste krimier og spændingsbøger hos os, som både byder på ældre og nye krimier i 2020 og frem.


Spænding
Spændingsbøger indeholder som regel gys, der får hårene hos læseren til at rejse sig. Formålet med disse bøger er at få læseren helt tæt på bogen, og få dem til at føle de står i den nervepirrende situation. Læseren er ofte her helt op på dupperne og har svært ved at lægge bogen fra sig. Spændingsbøgerne optræder tit med krimi, for at få gyset frem hos læseren, i mens twistet af krimi gør det hele mere spændende. 
Hvis du elsker at læse bøger og overvejer om spænding og gys er noget for dig- så anbefaler vi, at du går ind og tester det af, så du ligesom alle andre også får svært ved at lægge bogen fra dig, når du først er begyndt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.