Litteraturstudier: generelt

'Lacrimae Rerum' lægger tre mosaiske mosaikker, digterskæbner underlagt 1900-tallets ideologiske vanvid og gru. Karsten Sand Iversen (f. 1944), oversætter og forfatter. Tidligere er udkommet på Forlaget Virkelig 'Omskrivninger' (2017) og 'Tid af jern og ild' (2018).

Kort essay om science fiction-genrens poetik, faldgruber og nødvendighed.

Kort essay om science fiction-genrens poetik, historie og perspektiver.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Hans sprog er nyskabende og forrygende. Og man bliver altid klogere, når man ser vores verden reflekteret på hans scene.I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag. Samtaler med: Katrine Wiedemann · Niels Brunse · James Shapiro · Birgitte Hjort Sørensen · Kaare Dybvad · Christian Dahl · Emma Smith · Jens Jørn Spottag · Anne Middelboe Christensen · Elisa KragerupRune Lykkeberg har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Vesten mod Vesten (2020), Alle har ret (2012) og Kampen om sandhederne (2008) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

Emil Aarestrup skrev digtet ”Angst” for over 150 år siden, men det bliver stadig kanoniseret som et eksempel på dansk lyrik, når den er bedst. Ikke mindst fordi Aarestrups digt baserer sig på overraskende og enkle billeder på liv og død med bærrene på hækken og boblerne i bækken. Siden da har ”Angst” fundet vej til både popsange og pensumlister og muteret i en smartphone til et nyt digt af Rasmus Nikolajsen.Aarestrups otte små verslinjer har for længst vist sig langtidsholdbare og er dermed et kongeeksempel på den gennemslagskraft, kanoniseret litteratur kan have. Men hvilke værker vi sætter op på piedestalen, skifter også med tiderne. Helle Helle vandt i 1990’erne hurtigt både folkets og anmeldernes hjerter med sin underspillede minimalistiske prosa om danskernes hverdag. Tove Ditlevsen derimod blev beskyldt for at skrive digte om trivielle kvindeting, mens hendes værker i disse år oplever bred anerkendelse. I Kanon. Ti kapitler i dansk litteratur præsenterer skønlitterær forfatter og litteraturekspert Robert Zola Christensen sit syn på den danske litteraturkanon. Det er på sin vis ganske simpelt: Kanon er den litteratur, der viser sig at være det; den livskraftige af slagsen, der over tid – og uanset hvad vi ellers måtte mene om den – bliver en del af kulturen. Bogen afdækker centrale danske kanonformationer gennem de sidste 200 år. Fra gamle hvide mænd som H.C. Andersen og Johannes V. Jensen, til litteraturen skifter køn, og Aarestrups kanoniserede digt genopstår som prosaisk remixpoesi hos en ny generation af ordsmede.

Agnes Henningsen blev strøget af finansloven, da hun var 'usædelig'. Erich Maria Remarques epokegørende antikrigsroman 'Intet nyt fra Vestfronten' blev lynoversat til 25 sprog, men i Tyskland blev den ramt af nazistisk hetz og dødstrusler mod forfatteren. En tidlig dansk oversættelse af James Joyces 'Ulysses' blev brændt på Københavns politigård i 1944. Bestselleren 'Jeg var Hitlers kammerjomfru' blev solgt som reportage fra Hitlers privatliv, men viste sig at være en forfalskning fabrikeret af det britiske War Office i 1940.Litteraturprofessor Hans Hertel går på opdagelse mellem kendte og ukendte bøger. Han ser på klassikere med nye briller – fra Odysseen og H.C. Andersens dagbøger til Hemingway, Simenon og George Orwell – og får øje på vigtige nye navne. Han genopliver glemte titler fra emigrantforlag i Australien og USA og fra besættelsens illegale bogproduktion. Han sætter spotlight på censur, på forholdet mellem forfattere, forlæggere og læsere – og på bøgers uventede skæbne, som da T.S. Eliots kattedigte blev til en musical og 50 år efter kom til at redde hans forlag. Spotlight fortæller om bøger på en anden måde. Oplysende, muntert og med mange overraskende nyheder.Hans Hertel (f. 1939) var professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1980-2009, medarbejder ved Politiken og redaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie bind 1-7 (1985-95). Han er forfatter af talrige bøger om litteratur og kulturhistorie og har siden sin ungdom formidlet litteratur i presse, radio og tv. Hertel har modtaget en lang række litterære priser, bl.a. for sin store biografi om Poul Henningsen (2012/2017).

Den verdensberømte argentinske forfatter Jorge Luis Borges elskede den italienske forfatter Dante og havde efter sigende altid hans store værk Den guddommelige komedie liggende på sit arbejdsbord. Det kom der igennem Borges’ liv en række betragtninger ud af.Ni essays om Dantes komedie er samlet i denne lille bog, der introduceres og  kommenteres af juraprofessor emeritus, debattør og forfatter Ditlev Tamm, som også har stået for oversættelsen.De ni essays har ikke været oversat til dansk før.

Mikkel Fønsskov og Anders Magelund har interviewet ni af landets absolutte topledere og en kendt og elsket forfatter. Resultatet er en inspirerende bog, der ikke alene stimulerer læselysten, men også blotlægger, hvorfor læsning af skønlitteratur er det mentale brændstof, som driver disse ledere.I Hvem er bange for Moby Dick? hører vi fra lederne selv, hvorfor de til hver en tid hellere læser en god roman end en ledelsesbog – hvordan det styrker deres empati, gør dem bedre til at kommunikere og motivere, og hvordan skønlitteratur lærer dem at træde i karakter.Det er de gode historier, der gør dem klogere på værdier, trends, og hvad der egentlig driver mennesker og medarbejdere, og på hvordan man leder gennem store transformationer og forløser potentialer.Hvem skulle have troet, at nogle af Danmarks vigtiste topledere baserer deres lederskab på Karen Blixen, John Steinbeck og Henrik Pontoppidan?Samtalepartnere:Knud Bartels, Marianne Dahl, Mette Frederiksen, Christian Jensen, Morten Hesseldahl, Hanne-Vibeke Holst, Henrik Mulvad, André Rogaczewski, Sine Sunesen og Margrethe Vestager

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Hugo er i faldskærmstropperne i Fremmedlegionen, da han sammen med sit kompagni bliver sendt til Den Demokratiske Republik Congo for at hjælpe WHO med at stoppe et dødeligt virusudbrud. Her bliver han taget til fange af en lokal militsgruppe og ender i et bambusbur dybt inde i junglen. Han bliver tortureret i månedsvis, og da han endelig slipper fri, aner han ikke hvem han er, eller hvorfor han endte i Fremmedlegionen. Han kan kun huske, at han er dansk. Hugo kæmper sig gennem junglen, mens han prøver at overleve og finde vej tilbage til civilisationen og ikke mindst til sin fortid, som begynder at spøge i hans sparsomme hukommelse. Han fornemmer, at den er farlig, og at den kan udslette ham, men han er nødt til at finde ud af hvorfor. Spørgsmålet er bare, om fortiden når at indhente ham først ... - En barsk fortælling om en dansk mand der kæmper mod et alvorligt hukommelsestab, dyriske afrikanske milits-soldater, verdens største jungle og ikke mindst sin voldsomme fortid, der venter på ham i Danmark.

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« – Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.« – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet Følg med i debatten. KLIK HER

Ny gennemillustreret biografi fra Danmarks førende Nexø-forsker. Martin Andersen Nexø voksede op under små kår i København og på Bornholm, hvor han blev udlært skomager og siden hen lærer. Allerede midt i livet blev han kendt som forfatter til den internationale succes Pelle Erobreren. Da han senere i livet måtte drage i landflygtighed på grund af sit politiske virke på venstrefløjen, bidrog det kun til myten om proletardigteren. Men hvem var Martin Andersen Nexø egentlig, og hvordan skal vi læse hans værker i dag? I denne rigt illustrerede litterære biografi fra Henrik Yde når vi hele vejen rundt om både mennesket og forfatteren Nexø. Yde nyfortolker forfatterskabet og giver et unikt indblik i Nexøs sammensatte person og det spektakulære liv, han levede i en turbulent periode af Europas historie.

Spøgelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mærkværdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besværgende stemmer taler på måder, som ryster fortællingernes personer og læseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring år 1900 sætter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er på én gang underligt dragende og frastødende. Den uhyggelige fortælling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab undersøger de grænseerfaringer, der hjemsøger Jensens fortællinger, i forsøget på at forstå, hvordan de både handler om og spreder en særlig form for uhygge. Bogen fører læseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer såvel som i kanoniserede tekster som Kongens Fald og Madame D’Ora.

Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Enhver anklage om løgn og latin preller også af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst på ærmet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda så besnærende, at den ifølge Simone Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende pennefører fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle være i en klase for sig ...

”Ved hjælp af det nuancerede og poetiske sprog, hun var i besiddelse af, stillede Chopin nogle af de kvindelige oplevelser til skue, som ingen tidligere havde vedkendt sig. Virkningen var eksplosiv …” ”Jeg forundres stadig over Chopins realisme, hendes utålmodighed med traditionelt skønmaleri, hendes fængslende ærlighed.” -BARBARA KINGSOLVER “Rammende, begavet og uforglemmelig.” -MAGGIE O'FARRELL “Denne skelsættende, feministiske roman, udgivet første gang i 1899, er fortsat forbløffende relevant.” -JUDY BLUME, Elle, My Life in Books I løbet af en lang, apatisk sommer stifter Edna Pontellier, bastet og bundet af ægteskab og moderskab, bekendtskab med Robert Lebrun. Efterhånden som dagene bliver kortere og temperaturen falder, giver Edna efter for Roberts tilbedelse. Men fanget af dette stadigt stærkere begær begynder Edna at indse det sande omfang af sin psykologiske, sociale og seksuelle indespærring og de ødelæggende konsekvenser, den har for hendes fremtid. En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende. Kate Chopin (1850 – 1904) var en amerikansk forfatterinde som betragtes som en af forløberne for det 19. århundredes feministiske forfattere. Hendes værker beskæftiger sig især med livet blandt "Creoles" og "Acadians" i delstaten Louisiana i det sydlige USA. Dette værk er hendes første på dansk.

Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering - og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som ´de andre´, men i stedet turde være ""hiin Enkelte"", hører Pontoppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.

Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger gennem en række analyser at finde ind til hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det som forener dem er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.

Bogen fortæller om Grundtvigs liv og tid så læseren rives med af spændingen, dybsindigheden og humoren i dette skæbnedrama fra romantikkens og de folkelige vækkelsers gennembrudsår, hvor hele den europæiske samtid, Goethe, Napoleon, Wienerkongressens mænd og Karl Marx, hvirles omkring bag Grundtvigs skikkelse.

Litteraturhistorikeren Lise Busk-Jensens pionerværk beskriver, hvordan skrivende kvinder i 1800-tallet forsøgte at kæmpe sig til en plads i en mandsdomineret bogverden. Værket omhandler hele periodens danske kvindelitteratur, i alt 76 forfatterskaber, og perspektiverer til samtidige europæiske forfatterskaber. Lise Busk-Jensen viser, hvordan forfatterinderne bl.a. bidrog til at videreudvikle udviklingsromanen ved at skildre deres heltinders konfliktfyldte udviklingsforløb som hustruer og mødre, selverhvervende og oprørske kvinder og deres drømme og frigørelse og selvrealisering.Første bind overflyver perioden generelt. Andet bind præsenterer og analyserer 76 danske forfatterskaber; tredje bind indeholder forfatterkatalog og bibliografi. Værket er illustreret.***** " ... et stykke skelsættende grundforskning." Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

Et overblik over, hvad der er på færde i Johannes Møllehaves omfangsrige og mangfoldige værk.

Kaj Munk var en central person i dansk åndsliv i 1930’erne og de første år af besættelsen, en person med mange facetter, men i dag er han mest kendt for sin dramatik (specielt Ordet), sin modstand imod den tyske besættelse og sin voldsomme død (myrdet af en SS-gruppe under Anden Verdenskrig). Kaj Munks dramatik og det brutale mord på ham skygger på sin vis for hele personen Kaj Munk og hans samlede værk.Vil man forstå Kaj Munks liv og værk, må man forstå hans kristendomsopfattelse og hans selvopfattelse som præst, for selvom han til tider vippede imellem at være præst og dramatikker, var det altid præstekaldet, der gik af med sejren. Kaj Munk forstod sig først og fremmest som præst, og det afspejlede sig i det meste af hans gøren og laden. Derfor er det påfaldende, at de teologiske facetter af Kaj Munks liv kun er blevet behandlet meget sporadisk, sammenlignet med digteren og modstandsmanden Kaj Munk. Dette specielt fordi Kaj Munk selv udgav en række prædikensamlinger såvel som andre værker af teologisk karakter imedens han levede, og dertil kommer, at det kristne livssyn gennemsyrede hans dramatik. Målet med denne bog er at bidrage til forståelsen af teologen Kaj Munk, også selvom, eller måske netop fordi Munks eget forhold til teologi til tider var anstrængt: ”Teologi er den nederdrægtigste Forvanskning af Kristendommen! Alt sandts arge Fjende!”.Bogen falder i fire dele. Første del der er en indledende; samlet analyse af Kaj Munks teologi. Anden hoveddel omhandler de åndsstrømninger og begivenheder, der i særlig grad har præget ham både i det store, og i det små, på det mere personlige niveau. Tredje del er dedikeret til teologiske aspekter i Kaj Munks Dramatik, og endelig vil fjerde del af bogen bidrage til forståelse af præsten og prædikanten Kaj Munk. Bogen afsluttes af en opsamling og perspektivering.

Kaj Munk er en central person i det kulturelle og politiske landskab i Danmark i 1930’erne og frem til mordet i januar 1944.Få har som han delt danskerne i det 20. århundrede, både i sin levetid og efter sin død. Eksempelvis blev han på den ene side kaldt ’charlatan’ af Christian Reventlow, og på den anden side skrev Tom Kristensen:Midt i en Tid, hvor næsten alle danske Kunstnere var afkristnede, opstod der en Præst med digteriske Evner, der nærmede sig det geniale, og erobrede den danske Skueplads med en Anakronismes Voldsomhed. Han virkede splittet, for han var baade kristen og moderne og diktatorvenlig og national, ligesom han både var Præst og Journalist og Digter […].I dag tænker vi ofte kun på Kaj Munk som dramatiker og modstandsikon, men han var også meget andet: Lyriker, præst, samfundsdebattør m.m.Denne bog forsøger at tegne et bredt billede af Kaj Munk, og gør det dels ved korte introduktioner og dels ved Kaj Munks egne tekster. Introduktionerne er skrevet af forskere, der har arbejdet med Kaj Munk. Målet er at give læseren indblik i Kaj Munks værk og dermed indirekte også i hans samtid.

I: Kaj Munk og den stærke mand.Digterpræsten i Vedersø blev myrdet den 4. januar 1944. Med sin død for Danmark, for tro og frihed, blev han en lysende skikkelse i besættelsestidens vanskelige år.Det er imidlertid i 1930’erne, at Kaj Munk har sine mest produktive år. Det er i disse år han er på alles læber, provokerende i sit forhold til de stærke mænd, Mussolini og Hitler. Han formår bedre end nogen at bringe sindene i kog. Ingen anden kulturpersonlighed i 1930’ernes Danmark afspejler så præcist som Munk årtiets tidsånd og konfrontationer. På basis af mere end 4000 avisudklip - og med Lise Munk som kommentator - har Bjarne Nielsen Brovst skabt et stort værk om den folkekære digter. En bredt anlagt beretning, som følger Kaj og Lise Munk gennem Europas skæbneår, og som uden omsvøb gør rede for de holdninger og holdningsskift, der prægede denne periode i digterens liv.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er oprindelig uddannet boghandler. Han har i en lille menneskealder været højskoleforstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Han er en landets absolut populæreste foredraagsholdere med ca. 100 foredddrag om året. Hans forfatterskab omfatter henved 100 titler i alle genrer: digte, romaner og biografier om bl.a. H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Martin A. Hansen og ikke mindst Kaj Munk.

I over tre år har Knud Peder Jensen, som er historiker og bosidddende på Fur, arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjær - hans liv og hans digtning. Resultatet er blevet en storslået fortælling, der både rummer afhandlingens karakter med grundig og velovervejet behandling af de mange data og livs-stumper, men samtidig er holdt i en fortællende form. Og spændende, som en roman, har Jeppe Aakjærs liv været. Fra fødsel, 1866 - til en relativt tidlig død i 1930, på et tidspunkt hvor Jeppe Aakjær stod på toppen af sin karriere, og i sine fire binds erindringer kunne se tilbage på et fantastisk og forunderligt liv. Fantastisk og forunderligt fordi han så at sige selv med sine valg og sin vilje skabte sit eget liv. Derfor er biografiens undertitel meget betegnende "En moderne livsfortælling". Aakjær var nemlig om nogen dansk forfatter moderne. Han startede omtrent sit liv med at gøre oprør med det vedtagne, mod konventionerne. Og selv om han var "enestekarl" hjemme på Aakjær, da han første gang for alvor førte pennen til papiret, så var han allerede fra begyndelsen af 1880´erne på vej væk fra bondesamfundet. På vej ind til den store by, hvor uddannelse, arbejde, liv og digtning var mulig på måder, de gamle end ikke drømte om. Men det kneb gevaldigt med for alvor at komme i gang. Også med kærlighedslivet. I næsten 15 år dannede han par med storbondens datter Marie Bregendal. Hun ofrede sig, økonomisk, for ham, og drev pensionat i København. Senere blev han lykkeligt gift med billedskæreren Nanna Krog. Også hun ofrede sig og skabte senere den atmosfære på Jenle, der dannede rammen om bondeforfatterens liv og digtning de sidste 25 år af hans liv.

Martin A. Hansen havde igennem sit forfatterskab og voksenliv et anspændt forhold til kirken som institution, men han var bevidst om, at i det evangelium, som kirken er sat til at forkynde, ligger begrundelsen for et etisk og medmenneskeligt engagement. Han var derfor optaget af at frigøre evangeliets inderste kerne og omsætte det i et forståeligt og vedkommende sprog. Det lykkedes især i novellerne.Martin A. Hansen og kristendommen er tænkt som en hjælp til de studiekredse, der ønsker at beskæftige sig med Martin A. Hansen og kristendommen. Bogen rummer en grundig gennemgang og analyse af ti udvalgte noveller, som hver for sig belyser forfatterens særlige kristendomssyn. – Hvert kapitel er forsynet med spørgsmål som oplæg til samtale og diskussion.Ole Juul, f. 1949, forfatter og foredragsholder, cand. theol. og tidl. sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, Aarhus Stift. Tidl. formand for Landsforeningen Martin A. Hansen. Udgivet flere bøger, bl.a. Fortællingen om Martin A. Hansen og Heretica (2009).

Udkommer på digteren Morten Søndergaards 60-årsfødselsdag!"Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger."Om forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemid­ler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gen­nemsyrer hans værker:"Sandheden er, at Dickens’ samfundskritik er næsten rendyrket moralsk af karakter. Deraf det totale fravær af nogen form for konstruktive forbedringsforslag i forfatterskabet … I sidste ende kan han sådan set kun sige ’opfør jer nu ordentligt’." – essayet Charles Dickens"Oversat til politisk sprogbrug tenderer Yeats til fascisme … Senere blev disse tilbøjeligheder klarere i konturen og førte ham frem til en ’jublende accept af et autoritært styre som den eneste løsning…’” – essayet W.B. YeatsSamtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger."Orwells litterære analyser er små mesterværker. De kombinerer hans subjektive forhold til sine litterære emner fra fortiden med hans kritiske opfattelse af hans samtid og bringer det litterære, politiske og personlige sammen, for ‘enhver forfatter og især romanforfatter har altid et 'budskab'.” – Per Stig Møller i forordet"Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph"Uovertruffen skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times “Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianLitteraturkritiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Minder fra en boghandel – Charles Dickens – W.B. Yeats – Arthur Koestler – Politik kontra litteratur: En undersøgelse af ’Gullivers rejser’ – Lear, Tolstoj og narren – Rudyard Kipling.

Passage 91 sætter fokus på kærlighedsromanen eller romance, som genren populært kaldes i moderne bogkultur. Artiklerne i nummeret repræsenterer forskellige perspektiver på genren, både i et historisk lys og i forhold til aktuelle udviklinger, og bidrager dermed til forståelsen af en genre, som er central på bogmarkedet og dominerer de internationale bestsellerlister, men som samtidig ofte er fraværende i traditionel litteraturvidenskabelig forskning.Romance-genren kan spores langt tilbage, fra 1700-tallets brevromaner over 1800-tallets sentimentale fortællinger og victorianske ægteskabsplot til 1900-tallets lægeromaner eller kiosklitteratur med kulørte forsider. I dag oplever genren stor fremgang, bl.a. på grund af nye læsefællesskaber omkring genren på sociale medier og nye måder at tilgå og bruge litteratur på, f.eks. via lydbogsformatet. Nummeret indeholder fem nyskrevne artikler, som på forskellig vis giver indblik i disse udviklinger, idet vi balancerer mellem tekst-fokuserede læsninger og mere litteratursociologiske tilgange, der stiller skarpt på romancens sociale, økonomiske og mediale vilkår og forudsætninger. Artiklerne fokuserer bl.a. på queer-perspektiver på victorianske romaner, kropspositivisme og postfeminisme i moderne svensk romance, romancer skrevet til lydbogsformatet og studier af romancelytteres præferencer inden for genren, samt brug af romance-troper blandt læsere i bogfælleskaber på TikTok. Nummeret indeholder også to nyoversatte bidrag, som står som centrale tekster inden for romance-forskningen, af henholdsvis Janice Radway, hvis studie af en gruppe amerikanske romance-læsende kvinder har været helt afgørende for feltet, og Mark McGurl, som repræsenterer et nyt, internationalt perspektiv på genrens betydning i den moderne bogkultur. Endelig har vi et interview med en forlagsrepræsentant om udgivelse af romance i Danmark i dag. Samlet set leverer Passage 91 altså et bredt indblik i romancen som genre, i tekster såvel som kontekster, læserkultur, historiske perspektiver og aktuelle udviklinger.