Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En introduktion til løsning af interpersonelle konflikter. Bogen sætter fokus på vigtigheden af at håndtere konflikter med et sæt af holdninger, indsigter, værdier og principper.Konfliktløsning er en nødvendig kompetence på det grænseløse arbejdsmarked, fordi mange af vores traditionelle autoriteter og hierarkiske måder at lede og sameksistere på – det være sig i virksomheder, institutioner og familier – står for fald.På godt og ondt er det blevet sværere at komme godt igennem konflikter. Det moderne arbejdslivs krav om ansvar for eget arbejde og egen læring øger risikoen for konflikter. Og det er vel at mærke konflikter, der ikke længere løses ovenfra, men som de enkelte parter selv skal håndtere.Konflikter og uenigheder hører således med til dagligdagen og til det at eksistere blandt andre. De færreste har dog gode minder om, hvordan en konflikt blev løst. Det kan denne bog ændre på.Efter at have undervist i konfliktløsning i 20 år har Jørn Boye Nielsen nu samlet sin viden og sine erfaringer. Han viser, at det er muligt at ændre den negative og traditionelle holdning til konflikter, og vende dem til frugtbar udvikling. Bogen er en god introduktion til konfliktløsning for alle, der møder konflikter i hverdagen. Og hvem gør ikke det? Bogen handler også om, hvordan man forbedrer sine relationer til andre mennesker, samt hvad man gør i samfundsmæssige konflikter, når konfliktløsningens metoder ikke længere rækker.
Er vi selvstændige individer eller blot et produkt af vores omstændigheder? Hvorfor glemmer vi? Kan intelligens måles? Og hvad har kreativitet at gøre med tandstikker?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, der udforsker psykologiens hovedområder som fx adfærdspsykologi, kognitivpsykologi, socialpsykologi og udviklingspsykologi.Rejsen op igennem psykologiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, LENE TANGGAARD.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra psykologiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM PSYKOLOGI de største ideer, der har formet forståelsen af vores indre og ydre verden.Bogen om Psykologi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Psykologi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Ny bog af forfatteren til bestsellerne HÆRDET og HELHJERTET, tidligere narkobetjent René Dahl Andersen.Narkobetjenten René Dahl Andersen befandt sig i den ultimative livskrise, efter han blev dømt for tyveri ved Københavns Byret. Han kom på forsiden af tabloidaviserne og mistede sin indkomst, sin identitet, sin drengedrøm, sin far, en vigtig del af sit netværk – og sit ægteskab, som han valgte at forlade, da han mødte en anden. I dag har René fundet en ny retning i tilværelsen. En, hvor han arbejder med sig selv – og med lortesagerne, man må lære at tage ansvar for, når man selv er deres ophavsmand. Han lever et liv, hvor han omfavner sine nærmeste med kærlig kritik og ægte opmærksomhed. Og er bevidst om, at man er de valg, man tager.Du kan også blive dine. I bogen kan du møde et væld af ekstraordinære personligheder fra René Dahl Andersens fortid og nutid. Læs blandt andet om Mor Lene, Far Ejgil og Søster Helle fra Hørby. Politilegenderne Store Bjarne og Flemming Betjenten. Kaliffen og Panteren fra den københavnske underverden. 17-årige Emil fra Struer og Kenno fra Djämes Braun, der begge har kæmpet med narkomisbrug.
Hvordan undgår du at blive fanget ind af tankemylder, drama, bekymringer og begrænsende overbevisninger, mønstre og vaner? Hvordan finder du vejen gennem livet?Det er slet ikke så nemt. For vi er oppe mod store kræfter, som vi i stor udstrækning slet ikke har indflydelse på selv. Det er både vores nervesystem, cellernes hukommelse og endda nedarvede traumer, frygt og tanker fra vores forældre og deres forældre, som er på spil. Godt suppleret med vores omgivelsers indflydelse og påvirkninger. Og meget, meget andet.Men der er heldigvis en vej.En vej, der arbejder med dyb stimulering og træning af nervesystem, hjerne, hjerte og alle de komplekse symbioser og sammenhænge vores krop, sind og ånd består af. En vej, der - gennem kroppen - skaber forløsning og frigørelse af alle de låsninger og overbevisninger, som holder os fast.Det er ikke en vej, vi tænker os - eller taler os - ud af. Det er en vej, vi bevæger os ud af - gennem gammel visdom, ny viden og bevidsthedstræning.En vej, der viser dig, at du godt må være den, du er. At du er OK. At du godt kan. Og… at det er muligt, at leve dit liv i frihed, glæde og lethed.Den vej er Hjertevejen.Om forfatteren:Flora Tara Skouboe MelchiorsenFloras liv ændrede sig for alvor, da hun mødte sin læremester Sri Vasudeva for mere end 20 år siden. Siden da har hun udvidet og udbygget sin faglige viden om mindfulness, compassion og livsbevidsthed med både praksis og uddannelser på højt niveau, f.eks. Compassion Inquiry hos Gabor Maté, Compassionfokuseret terapi hos Dr. Dennis Tirch og flere andre internationale eksperter og mestre. Flora har en helt unik tilgang, hvor kroppen er omdrejningspunktet forforløsning, praksis og forandring - krydret med en overbevisende evne til at gøre selv komplicerede emner og videnskabelige teorier livsnære og let forståelige. Og altid spundet ind i en smittende kærlig venlighed.Flora har skrevet flere bøger om mindfulness og leder og driver i dag virksomheden Akademiet ApS, som udbyder uddannelser og eftertragtede forløb i Mindfulness, Compassion og Livsbevidsthed....
Denne bog handler om værdien forbundet med at gentænke og aflære. Den amerikanske psykolog og bestsellerforfatter Adam Grant undersøger gentænkningens svære kunst: at lære at forholde sig skeptisk til sine egne meninger og have et mere åbent sind over for andres. Vi opfatter normalt intelligens som evnen til at tænke og lære, men i vores hastigt omskiftelige verden har evnen til at gentænke og aflære måske endnu større betydning. Alt for mange af os foretrækker i dagligdagen bekvemmeligheden og trygheden forbundet med at have faste overbevisninger frem for ubehaget forbundet med at tvivle. Vi opfatter uenighed som en trussel mod vores ego i stedet for en mulighed for at lære. Vi omgiver os med personer, som er enige i vores konklusioner, når vi i virkeligheden burde foretrække dem, der udfordrer vores tankeprocesser. Den globale pandemi har tvunget os alle sammen til at revurdere vores antagelser om sundhed og sikkerhed; adskillige eksempler på politibrutalitet har udfordret de fleste af os i forhold til vores personlige ansvar for at bekæmpe racisme; og mange mennesker fra hele det politiske spektrum har mobiliseret deres egne synspunkter og værdier og/eller desperat forsøgt at overtale andre til at ændre deres. Intelligens er ikke nogen kur – den kan i virkeligheden være en forbandelse: Forskningen viser, at jo mere intelligent man er, jo sværere er det for en at opdatere sine overbevisninger. I Tænk igen opfordrer Adam Grant os ved hjælp af dristige idéer og stringent evidens til at slippe de synspunkter, der ikke længere gavner os, og til at forankre vores identitet i fleksibilitet snarere end i tåbelig konsistens. Han viser bl.a., hvordan en førende international debattør vinder diskussioner, hvordan en sort musiker overtaler hvide racister til at opgive hadet, hvordan en vaccinehvisker overtaler vaccine-modstandere til at få vaccineret deres børn, og hvordan han selv har lokket fans af Yankees til at heppe på Red Sox.
Ny bog af den verdenskendte ledelsesguru Simon SinekVed du, hvordan du spiller det spil, du er en del af? I endelige (finite) spil, som fodbold eller skak, er spillerne kendte, reglerne er faste, og endepunktet er klart. Vinderne og taberne kan let identificeres. I uendelige (infinite) spil, som business, politik eller livet selv, skiftes spillerne ud, reglerne kan ændres, og der er ikke defineret endepunkt. Der er ingen vindere eller tabere i et uendeligt spil; der er kun foran og bagud.Mange af de kampe, som organisationer og virksomheder står overfor, er et resultat af, at deres ledere har spillet med et endeligt mindset i et uendeligt spil. Disse organisationer er ofte bagud, når det kommer til innovation, skøn, moral og i sidste ende, performance.De ledere, der tager et uendeligt mindset til sig, opbygger stærkere, mere innovative og inspirerende organisationer. Deres ansatte stoler på hinanden og deres ledere. De har modstandskraften til at trives i en fortsat omskiftelig verden, mens deres konkurrenter falder ved vejen. I sidste ende er det dem, der vil føre resten af os ind i fremtiden.Enhver værdig organisation starter med et hvorfor – formålet, årsagen eller troen, der inspirerer os til at gøre, som vi gør, og inspirerer andre til at følge os. Gode ledere ved, hvordan man opbygger tryghedscirkler, der fremmer tillid og samarbejde i deres organisationer. Men det er ikke nok til at hjælpe os med at sætte kursen gennem det uforudsigelige, ofte kaotiske landskab, som nutidens marked er.Evnen til at opbygge et uendeligt mindset er en forudsætning for enhver leder, der ønsker at forlade deres organisation i bedre form, end da de kom til.
Det kan virke helt magisk, når du undervejs i en undersøgelsesproces ser nye mønstre i dine informanters udsagn, forstår dit indsamlede empiriske materiale på nye måder eller erkender ting, som du ikke gjorde før. Magien opstår, når du på grundig, ordentlig og systematisk vis engagerer dig i og med din empiri. Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er en grundig introduktion til seks forskellige måder at gå til kvalitativ analyse på. Bogen introducerer til og guider dig skridt for skridt igennem to induktive, to deduktive og to abduktive analysestrategier. Den er krydret med eksempler og øvelser, så du får analysestrategierne helt ind under huden.Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er velegnet til studerende på professionshøjskoler og universiteter, der ønsker en guide til, hvordan man tilgår kvalitativ analyse. Bogen er skrevet af to garvede undervisere og vejledere, der har savnet en god, gedigen indføring i de mest elementære analyseredskaber. Med Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt i hånden får dine kvalitative analyser mere systematik, saft og kraft. Ulrik Brandi er lektor i organisatorisk læring og forskningsprogramleder på Aarhus Universitet, og Jonas Sprogøe er indehaver af konsulentfirmaet Bedre Praksis og ph.d. i organisatoriske læreprocesser fra Aarhus Universitet.
Har du også undret dig over, hvorfor en mand, der læser avis, ikke kan høre, når man beder ham gå ned med skraldet? Og hvorfor kvinder altid vil tale alting rigtig godt igennem? Og hvorfor mænd kommer med løsningsforslag, men hader at få gode råd? Ja, så er du langt fra den eneste og kan finde mange af svarene i denne humoristiske guide til det gode, men svære samliv.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.
POPT er en psykolingvistisk interventionsmetode til børn med udtalevanskeligheder. Metoden er udviklet af Annette Fox-Boyer, der er professor i logopædi i Rostock, og findes hermed i dansk udgave ved audiologopæd, ph.d. Marit C. Clausen, som også er forfatter til LogoFoVa.POPT tager højde for den nyeste forskning i børns udtalevanskeligheder (fx årsager, klassifikation, taleprocessering, opbygningen af selve interventionen) og nyeste data om danske børns fonologiske udvikling samt udtalevanskeligheder. Denne viden er kombineret med en børnevenlig tilgang til børn, og derfor kan metoden bruges til børn i forskellige aldre og til børn med forskellige forudsætninger for at indgå i den logopædiske intervention.POPT-manualen er rettet mod logopæder i praksis og inviterer igennem forslag til spil, praktiske eksempler og forslag til, hvad man kan gøre, hvis man støder på problemer i et POPT-forløb.
Mange børn udsættes for alvorlig risiko på grund af stofmisbrug, vold i familien og alvorlige psykiske lidelser hos deres forældre. Nogle omsorgspersoner udsætter deres barn for psykiske, fysiske og/eller seksuelle overgreb eller vanrøgter det i så alvorlig grad, at dets fysiske og psykiske sundhed og udvikling er i alvorlig fare.Denne femte udgave af Omsorgssvigt 1 formidler en helhedsorienteret differentieret tilgang til forståelse af børn og familier i omsorgssvigt- og overgrebssituationer og integrerer nyere forskning om omsorgssvigt og tilknytning med traume- og hjerneforskning.Bogen gør rede for det teoretiske grundlag, kontaktetablering, undersøgelse, netværksarbejde og tværfagligt samarbejde. Den dokumenterer, at omsorgssvigt og overgreb er et alvorligt sundhedsproblem med livslange konsekvenser. Bogen henvender sig til de forskellige uddannelser og professioner inden for social- og sundhedssektoren og det pædagogiske område. Den giver teoretisk viden som grundlag for tværfagligt samarbejde og behandling og bidrager derved til forebyggelse af sundhedsproblemer og ødelagte liv.Kari Killén er uddannet socionom og er videreuddannet inden for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling i USA og England. Hun underviser, superviserer og rådgiver både i Norge, Danmark og internationalt. Hun har klinisk erfaring fra arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien, familierådgivning og voksenpsykiatri og har været sagkyndig i børnesager.
Normalt er narcissisme nærmest et skældsord, og nutidens generation af unge – hele vores kultur – bliver nedsættende kaldt for ’den mest narcissistiske nogensinde’. Men psykolog og ph.d.Craig Malkin gør op med denne opfattelse og giver et radikalt nyt blik på dette udskældte og ofte misbrugte begreb. Bogen viser, at narcissisme er et spektrum, der strækker sig fra selvudslettelse til ekstrem selvforherligelse. Mellem disse to yderpunkter finder man den sunde narcissisme, der er i balance. På baggrund af den nyeste forskning, egne undersøgelser og sin årelange erfaring som klinisk psykolog giver Craig Malkin forklaringen på, hvad narcissisme er – på godt og ondt. Bogen er fuld af gode og konkrete råd til, hvordan man kan styrke selvværdet og den sunde form for narcissisme hos sig selv og sine børn. Bogen rummer også en narcissisme-test, og man kan få vejledning i, hvordan man håndterer den usunde narcissisme, når man møder den hos familie, venner, kolleger eller chefer. ”Fascinerende bog” – THE INDEPENDENT “En gribende og indimellem gruopvækkende bog, som giver dig et nyt blik på din partner, dine forældre, dine børn, dine venner,f jender og kolleger – og måske allervigtigst på dit eget spejlbillede. Og hvis du er gladere for dit spejlbillede end for alle andre, så vil du sandsynligvis ikke være begejstret for, hvad du læser i denne bog.” – THE DAILY MAIL
Kognitiv terapi vinder frem i disse år som en effektiv behandlingsmetode, både på de psykiatriske hospitalsafdelinger og i privat praksis. Men ikke alle psykiske lidelser responderer lige godt på kognitiv korttidsterapi. Det gælder ikke mindst personligheds-forstyrrelser. Til denne gruppe har den amerikanske psykolog og kognitive terapeut Jeffrey E. Young udviklet skemafokuseret terapi, der sigter på at bryde eller svække de gamle, destruktive psykiske mønstre (skemata).Youngs behandlingsmodel er et pionerarbejde, der inddrager elementer også fra gestaltterapi, objektrelationsteori og psykoanalytiske metoder. Ud over at beskrive teorien og rationalet bagved indeholder bogen Youngs spørgeskema til brug for afdækning af patientens skemata, samt en patientvejledning, der orienterer patienten om behandlingsmetoden.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med psykisk syge mennesker, i første omgang psykologer og psykiatere. Den er så let tilgængelig, at den også vil kunne læses af andre interesserede.Jeffrey E. Young er en af de førende internationale kapaciteter inden for kognitiv terapi. Han er uddannet af grundlæggeren af kognitiv terapi, Aaron Beck, og er i dag direktør for The Cognitive Therapy Center i New York og i Connecticut. Han har undervist på workshops over hele verden, første gang i Danmark i november 2003.Bogen er oversat fra amerikansk efter Cognitive Therapy for Personality Disorders af Hanne Vedel Sterndorf.Bogen har i 2. udgave fået nyt omslag og ny titel, men indholdsmæssigt er den helt identisk med 1. udgave: Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser.
Læs hvordan du kan håndtere både din egen og andres vrede konstruktivt, ved at skifte fokus fra skyld til behov.Hvad fortæller din vrede dig?Du kan mærke, når den rammer dig. Dit ansigt blusser op, og dit synsfelt indsnævres. Din puls øges i takt med at dømmende tanker skyller gennem dit sind. Din vrede er blevet udløst, og du er på vej til at sige eller gøre noget, som sandsynligvis vil gøre det værre.• Vreden er en alarmklokke, der fortæller, at behov ikke er opfyldt.• Du kan bruge vreden til at nå dine mål og få opfyldt dine behov uden at råbe og skrige og fægte med armene.• Ved at blive klar over dine og andres behov, kan du finde løsninger, der er tilfredsstillende for alle parter.• Strategier, der har til formål at opfylde dine behov, kan transformere vrede til positive handlinger.Processerne, der beskrives i denne bog, kan bruges i forbindelse med:• uddannelse• erhvervslivet• socialt arbejde• politik• familie• personlige forhold"Tal i vrede, og du holder den bedste tale, du nogensinde har fortrudt." Winston Churchill»Vrede er et tragisk udtryk for uopfyldte behov.«- Marshall B. Rosenberg.
Gestaltterapiens metode er Frederick S. Perls' opsummering af et helt livs erfaringer som terapeut og forfatter. Han skrev det meste af værket i løbet af 1950'erne, men arbejdede på det helt frem til sin død i 1970. "Verden tilbyder mennesket uhyre muligheder for berigelse og glæde, men alligevel vandrer det formålsløst omkring, uden virkelig at vide, hvad det ønsker, og derfor fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan det skal opnå det," skriver Perls i sin introduktion om et paradoks som ikke er blevet mindre aktuelt i et nyt årtusinde.Frederick S. Perls' første bog, Ego, Hunger and Agression, som han udgav i Sydafrika i 1942 efter at være flygtet fra Tyskland i 1934, er et opgør med den psykoanalyse han i sine unge år som læge og psykiater praktiserede. I 1946 flyttede Pers til USA og udviklede her sammen med sin kone gestaltterapien som et holistisk modtræk mod psykoanalysen, og med et håb om at støtte sine klienters arbejde for en sund og autentisk tilværelse.Frederick Perls blev født i 1893 i Berling og døde i USA i 1970.
Hvordan kan positiv psykologi bruges pædagogisk? Hvordan kan positiv psykologi skabe optimale læringsmiljøer? Positiv psykologi sætter fokus på glæde, trivsel, lykke og det gode liv.Antologien præsenterer den positive psykologis bagvedliggende teori og de deraf følgende pædagogiske implikationer i forhold til optimale læringsmiljøer, ledelse, undervisning, læring og arbejdsliv.Antologien henvender sig primært til lærere, pædagoger, psykologer, ledere og studerende.
Styrk barnets tilknytning er en vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældrenes førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber. Formålet er at give forældre og professionelle større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien, får et sikkert livsfundament og udvikler styrke til at frigøre sig fra den sikre familiebase.Bogen giver en faglig velfunderet og lettilgængelig oversigt over tilknytningsteori og giver desuden nyttuge værktøjer. Fremstillingen levendegøres af fire gennemgående case-historier.Bogen henvender sig til adoptiv- og plejeforældre, professionelle inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, kliniske psykologer samt undervisere og studerende.
Kasparov var som skakspiller kendt for sin selvsikre, aggressive, angribende stil. I 'Livet er et skakspil' viser han, hvordan denne tilgang også kan bruges i livets kampe. Bogen indkredser, hvordan man både kan få succes som skakspiller og som menneske, hvis man forstår at lægge den rette strategi og evner at tænke taktisk. Kasparov peger på, hvordan den rette kombination af talent, forberedelse og engagement kan realisere menneskers potentiale og skabe vindere.Undervejs fortæller Kasparov indsigtsfulde og underholdende anekdoter om skakhistoriens store mestre og om de bedste krigsstrateger i historien som Napoleon og Bismarck. Og vi hører desuden om erhvervslivets strategiske kampe mellem fx Microsoft og Apple. Kasparovs politiske kamp mod sin nye ærkerival præsident Putin, som han udfordrede til præsidentposten ved valget i 2008, spiller en stor rolle i den sidste del af bogen.”Jeg plejede at angribe, fordi det var det eneste, jeg kendte til. Nu angriber jeg, fordi jeg ved, at det er det, der fungerer bedst. Mine nye erfaringer inden for det politiske felt har ikke ændret denne vurdering.” (– fra bogen)
Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.Mange længes efter hvile.Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?
Værd at vide om voksne hjerner. Hvad handler det om; når mænd - lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i garagen eller klippe hæk i baghaven? Hvorfor køber mænd kun det; som står på indkøbssedlen; når nu enhver kvinde ved; det er bare det man skal have; men så er der jo også alt det andet.nbsp; Eller hvorfor kan man altid få en kvinde til at arbejde gratis? Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle der er på mænd og kvinder; men det er en ”drilsk” affære; som kan drive både mænd og kvinder til vanvid. På mødet føler hun; at de taler forbi hinanden. Han synes; de har et godt samarbejde. Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – og få en mulighed for at forstå det andet køn bedre. • Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet; at vi tænker; opfatter ognbsp; nbsp; agerer forskelligt. • Kvinder multitasker og mænd er specialister - bliv bevidst om; hvordan vi med fordel kan supplere hinanden. • Hvad skal man tage hensyn til; når man skal motivere en mand henholdsvis en kvinde? • Hvad betyder kønshormonerne for hjernens funktion og udvikling? • Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde? • Hvor meget er kliché og hvad er fakta? Få svarene; bliv klogere på hjerner og kønsforskelle; og få et godt grin undervejs i læsningen.
”Denne bog handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed. Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.” (fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, der alle arbejder med et systemisk tankesæt inden for familieterapi. Terapeuten ses som en del af det system, han eller hun observerer, og gennem terapeutens og familiens interaktioner skabes en fælles virkelighed. Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer. Den danske indledning giver forhistorien om Milanogruppens arbejde og gennemgår de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed.Med en allestedsnærværende klog humor, definerer de tre forfattere i bogens første del begreberne om uærbødighed og fordomme. Bogens anden del beskriver, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.
Bogen præsenterer de store psykologer inden for dybdepsykologi – fra begyndelsen til slutningen af det 20. århundrede. Følgende psykologer præsenteres i bogen:Sigmund Freud (1856-1939)Carl Gustav Jung (1875-1961)Wilhelm Reich (1897-1957)Frederick S. Perls (1893-1970)Alexander Lowen (1911-)Lillemor Johnsen (1920-1997)Stanislav Grof (1931-)I bogens indledningskapitel vises nogle forskelle mellem dybdepsykologiens og den empiriske videnskabelige psykologis menneskesyn samt nogle lighedstræk mellem dybdepsykologien og bestemte religiøse strømninger i europæisk historie gennem de sidste 2000 år. I bogens afslutningskapitel sammenlignes dybdepsykologien med den kognitive psykologi.Finn Nordentoft er cand. mag. i dansk, psykologi og pædagogik og tidligere lektor. Desuden har han en 3-årig gestaltterapeutisk efteruddannelse bag sig.
I bogen Følelser – din oversete superkraft trækker klinisk psykolog, Ph.d. og forsker Susan Hart følelserne ud af skyggen og giver dem en hædersplads i kampen mod den alt for udbredte mistrivsel blandt både børn og voksne.Samfundets krav om perfektion og præstation beskyldes ofte for at være årsag til vores stigende mistrivsel. Derfor forsøger vi at neddrosle kravene til hinanden og omforme rammerne. Men hvad nu hvis vi overser noget i vores kamp mod stress og angst, der er endnu vigtigere, nemlig vores følelser?Evolutionen har givet mennesket en medfødt gave, som ingen andre dyr på planeten har. Udover at tænke og bruge kroppen har vi evnen til at udvikle vores følelser og knytte os til hinanden.Desværre er der i vores samfund mere prestige i at være klog og stærk end følsom. Men hvis vi ikke lærer at håndtere vores egne og andres følelser, kan vi ikke møde hinanden med empati og medfølelse. Og hvis vi ikke føler os mødt, hørt og anerkendt, bliver vi urolige, vrede, triste eller psykisk ustabile. Det fører til dårlig trivsel.Susan Hart guider læseren til at vende denne udvikling og til aktivt at fremme egen trivsel ved at lære at forstå og håndtere sine følelser.
Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt...DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder. Forskningen taler ellers sit tydelige sprog:Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en seriøs, humoristisk, håbefuld og nytænkende bog om et arbejdsliv, der er kørt af sporet. Den indeholder øvelser til refleksion, samtale og handlinger – til ledere, medarbejdere, HR-ansatte, tillidsrepræsentanter og til alle dem, der ønsker nybrud frem for nedbrud i arbejdslivet.
Endelig !! -en hurtig, nem og sjov bog om basal ledelse.Hvis du vil nå op på øverste trin på lederstigen (med andre ord: .... Hvis du vil ha fat i honningen), så følg PlysManglende forståelse af grundlæggende ledelse giver ofte store udfordringer i selv de mest succesrige virksomheder.Med det for øje bruger ManagementkonsulentRoger E. Allen de elskede Peter Plys historier og figurer til at illustrere vigtige forretningsprincipper, såsom etablering af klare mål og stærkt lederskab, behovet for nøjagtige oplysninger og andre forsømte aspekter af forsigtig forvaltning.Denne bestseller giver læseren en fantastisk, skæv, enkel og inspirerende tilgang til ledelsesmæssige problemstillinger, som kombineres med humoristiske sammenligninger og retorik fra den klassiske børnebog.Peter Plys om ledelse er et "must-read" for alle, der søger en ny, men også alternativ inspiration om ledelsesudvikling.Ved at bruge Peter Plys og hans venners oplevelser og historier til at illustrere emner som målformulering, personaleudvikling, nødvendigheden af præcis information og god kommunikation, præsenteres læseren for grundlæggende ledelsesfunktioner på en overbevisende og fængslende måde. En velskrevet og underholdende international bestseller, der helt gør op med japansk ledelsesform, MBA-guruer m.m.
Bag den lukkede teenagedør er der et FANTASTISK projekt i gang!Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med et kæmpe udviklingsprojekt, med at bygge deres personlighed og med at folde sig ud fra barn til voksen.Den fantastiske teenagehjerne fortæller om alt det, der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt.Bogen shamer hverken de unge eller forældrene. Den er fuld af gode råd til forældre – og bygger på spændende forskning og statistik om unge og ungdomskultur. Statistikkerne om unge er soleklar: De unge har aldrig opført sig bedre, end de gør i dag. De drikker mindre, tager færre stoffer og begår mindre kriminalitet. De tænker globalt, bekymrer sig om miljøet og er mere tolerante end tidligere generationer.Samtidig har de aldrig haft det værre. Deres mentale trivsel er dårligere, de har mere ondt i maven, de føler sig forkerte, angste, deprimerede og mere ensomme end nogensinde før.Ungdommen er på samme tid en kæmpe optur og et mentalt lavpunkt. Tag med en tur i den store udviklingskarrusel!En livsnødvendig og livsbekræftende bog til alle teenageforældre og til dem, der har med unge at gøre i deres arbejde: lærere, pædagoger og andre fagfolk.
Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.
Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.
Hel dine følelser med mindfulness og medfølelse Lær at tackle dine vanskelige følelser og hvile i dig selv. Med denne håndbog får du redskaber til at yde dig selv følelsesmæssig førstehjælp, når lavt selvværd, kærestesorger, stress, angst, vrede og andre følelser bliver svære at håndtere. Hel dine følelser er et opslagsværk, som både giver nye redskaber og langsigtede strategier til at opnå ro i dit følelsesliv. Redskaberne baserer sig på anerkendte metoder som mindfulness og medfølelse, der har vundet indpas i psykologisk terapi og behandling.
Tør du stå i dit eget lys? De fleste af os nedbryder os selv hver dag med tanker som fx: "Jeg er ikke god nok, jeg er ikke klog nok, jeg er ikke smuk nok, jeg er for tyk," vi bliver vores egen største kritiker og bruger al for meget tid på at slå os selv oven i hovedet, med alt det vi ikke er og kan. Men tankerne er ikke sande. De kommer fra vores barndom og forfølger os hele livet, hvis vi ikke stopper dem. Hele livet igennem skal du være sammen med dig selv, så hvorfor ikke være din mest trofaste og kærligste ven? Ægte kærlighed kommer nemlig indefra. Når du opbygger et varmt og levende kærlighedsforhold til dig selv, vil du opleve hvor megen kærlighed, der pludselig kommer til dig udefra. Vi er kærlighed!I bogen fortæller Joan Ørting, hvordan du bliver bedre til at vise medfølelse for dig selv. Du lærer, hvordan du omfavner dig selv, så du kommer igennem livets svære udfordringer på en positiv måde. Din indre kritiker bliver manet i jorden, så du kan stå trygt og stærk i dit eget lys. Joan Ørting går nye veje og sætter ord på alt det, der spænder ben for, at vi kan få et kærlighedsfyldt liv baseret på et stærkt og sundt selvværd.Peter Langdal, teaterinstruktør om Joan Ørting:"Joan er en virkelig karismatisk person, som alle bliver tiltrukket af, og hun er sindsyg dygtig med mennesker. ...Hun motiverer og inspirerer altid andre til at gøre deres bedste. Hun er modig som bare fanden og tør få røven på komedie, og hun har altid været en af mine rollemodeller."
Forfatterne redegør grundigt for, hvordan det er frugtbart at anvende mentalisering som et opdateret sprog til at beskrive, forstå og møde spiseforstyrrelser. Bogen er også en praktisk vejledning i, hvordan man kan arbejde med mentaliseringsbaseret terapi for spiseforstyrrelser (MBT-ED), og er et internationalt nybrud i forhold til metodeudvikling for alvorlige spiseforstyrrelser.Spiseforstyrrelser kan ramme hårdt og ødelægge sundhed, fremtid og familier. Mange synes, at det er vanskeligt at forstå spiseforstyrrelser, og hjælpen er stadigvæk ikke god nok. Bogen præsenterer det faglige begreb mentalisering, der henviser til vores evne til at forstå andre, til at kende os selv og forstå de forhold, vi er en del af.Herudover er bogen en opmuntring og inspiration til professionelles faglige udvikling – til hele tiden at forsøge at blive dygtigere til at hjælpe mennesker, som sidder fast i forestillingerne om sig selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.