Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad er neuropædagogik og neuropsykologi – kort fortalt? Hvilken relevans har disse videnskaber i den pædagogiske verden? Hvad bygger de på fagligt og historisk? Og hvordan kan man arbejde med dem i neuropædagogisk praksis?Neuropædagogik og neuropsykologi handler om at anvende og integrere hjerneforskning i den pædagogiske praksis. Målet er at styrke indsigten i de hjernefunktioner, der er involveret, når et barn eller en voksen har funktionsvanskeligheder. Denne kortfattede introduktion til feltet præsenterer relevant baggrundsviden om hjernens anatomi – og den neuropsykologiske viden bliver omsat til neuropædagogisk praksis med metoder og tilgange til arbejdet med dette spændende og komplicerede område. Bogen henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder i en pædagogisk profession, samt til pårørende til et barn, en ung eller en voksen, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af hjerneskade, sygdom eller anden forstyrrelse i de neuropsykologiske funktioner.Om forfatteren:Jørgen Lyhne er neuropsykolog og lektor ved VIA Efter- og Videreuddannelse. Han har i 30 år varetaget videreuddannelse af lærere og pædagoger inden for psykologi, neuropsykologi og specialpædagogik.
Spirit-hacking er en indsigtsfuld bog om de tider, vi lever i, og en hjælp til at trives i dem – på trods af os selv.Shaman Dureks ligefremme og omdiskuterede pointer bearbejder vores forudfattede antagelser om os selv og verden omkring os.Han viser os, hvordan vi uden frygt kan træde ud af vor tids ”blackout” – den periode af mørke, mange kan føle, vi lige nu går igennem – og få adgang til en betydelig styrkelse ved hjælp af redskaber og teknikker fra en tidløs, shamansk tradition.Shaman Durek er en overbevisende fortæller, der skriver, som han taler – uformelt, slagfærdigt og humoristisk. Og han har selv gennemlevet, hvad han her søger at give videre.
Der er bud efter seniorerne!I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.
Omfattende vejledning til afbalancering af energicentrene ved hjælp af musik, farver, ædelsten, aromaer, åndedrætsteknikker, zoneterapi, naturforståelse og meditation. Grundig gennemgang af de 7 hovedcharaers funktioner. Med adskillige oversigtsskemaer
Hvad er compassion? Det er at være opmærksom på sin egen og andres trivsel. Compassion er at forholde sig til de svære ting i livet – og en vej til at hjælpe og støtte sig selv og andre. Compassion er fundamentet for sunde relationer, menneskelig tryghed, velbefindende og trivsel. Compassion er en del af menneskets natur. Det er en evolutionær vinderstrategi, der er årsagen til, at mennesker er overlevet både som individ og art. Bogen giver kort og klar viden om, hvad compassion er. Den beskriver hjernens udvikling og belyser gennem interessante forskningsresultater, hvordan det moderne liv sender hjernen på overarbejde. Med praktiske råd og enkle øvelser hjælper bogen dig til at få mere compassion i hverdagen og dermed større tilfredshed i livet. Compassion kræver visdom, mod og styrke. Compassion er at være omsorgsfuld, nærværende og engageret i livet – også når det er hårdt. HENRIK TINGLEFF og VIBEKE LUNDING-GREGERSEN er begge autoriserede psykologer og specialister i psykoterapi og klinisk psykologi. De underviser, holder foredrag og er engageret i internationalt udviklings- og forskningssamarbejde. I deres fælles virksomhed Mindwork arbejder de med trivsel og forebyggelse i organisationer og rådgiver ledere og andre, der ønsker balance i hverdagen. Henrik og Vibeke er også værter for en af Danmarks mest lyttede podcast Hjernen på overarbejde.
Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt. Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene. Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn. Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig. Kapiteloversigt: Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlingerFind et realistisk samarbejdsniveauGiv dig selv omsorgSkab dit nye livBliv gode nok forældre hver for sigGiv børnene, hvad de har brug forHent støtte fra netværketSøg hjælp, når samarbejdet bliver sværtForbliv gode samarbejdspartnereNår der er andre forhold på spil Om forfatteren Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i Statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne "Forældre sammen – hver for sig" og "Delebørn – hele børn". Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk
Her får nye og erfarne terapeuter en grundig indføring i, hvordan kognitiv adfærdsterapi med børn gennemføres. Med solid erfaring med behandling af børn i alderen 5-14 år beskriver forfatterne konkret og praksisnært, hvordan du opbygger et forløb, hvem du inddrager, og hvordan du udfører de klassiske kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Du får eksempler på dialoger mellem terapeuter og børn, arbejdsark samt ideer til, hvordan du kan tilpasse teknikker til det enkelte barn. Bogen består af tre dele: I. Elementer og teknikker i kognitiv adfærdsterapi II. Principper for kognitiv adfærdsterapi III. Vilkår for den kognitive børneterapeut
Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene. Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.
De kognitive metoder har over de seneste årtier vundet stort indpas i psykologiskog psykiatrisk behandling over hele landet. Metoderne har udviklet og forgrenet sig – og den terapeutiske effekt er dokumenteret videnskabeligt. Kognitiv adfærdsterapi(KAT) er en af de mest udbredte psykologiske behandlingsmetoder – både herhjemme og internationalt – og er anbefalet som førstevalg i de vejledende guidelines for psykoterapi. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER giver grundig viden om kognitiv adfærdsterapi, men også indsigt i hvordan mennesker med psykiske lidelser reagerer, og hvordan man som terapeut griber det praktisk an og overvinder barrierer i den psykologiske behandling. Bogen beskriver centrale aspekter af arbejdet med KAT, herunder: det vigtige ligeværdige samarbejde, modstand i terapien, medicin, særlige psykiske lidelser, organiseringen af kognitive behandlingsmiljøer, sundhedspersonalets tilgang og evidens. Grundbogens første del giver en nuanceret indføring i de kognitive metoder. Med forankring i den kognitive model kortlægges terapiens stadier, miljøterapi, klassiske, transdiagnostiske og nyere metoder, bl.a. skemafokuseret terapi, ACT og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Anden del omhandler de kognitive metoder i praksis – særligt i psykiatrien og andre behandlingsinstitutioner. De fleste psykiske problemer beskrives, herunder personlighed og personlighedsforstyrrelser. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER henvender sig til tværfaglige behandlere, studerende og professionelle, der arbejder med kognitiv metode i teori og praksis. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog med fokus på praksis og indeholder et væld af cases og let anvendelige arbejdsark. Grundbogen indeholder bidrag af følgende specialister: Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri Kapitel 5: Skematerapi Lasse M. Schmidt, speciallæge i psykiatri Kapitel 6: ACT Casper Aaen, psykolog og specialist i voksenpsykoterapi Kapitel 7: Dialektisk adfærdsterapi Kasper Thybo, speciallæge i psykiatri, overlæge & Jannik Bjerrum, speciallæge i psykiatri, overlæge Kapitel 8: Diagnoser og medicin Tine Wøbbe, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi Kapitel 17: De svære psykotiske tilstande. Forord af Judith S. Beck.
RELATIONER er en bog om relationer som kontekst for professionsudøvelse. Den har fokus på betydningen af sociale relationer mellem mennesker i almindelighed og mellem fagpersoner og den Anden i særdeleshed. Det gælder, hvad enten den Anden er barnet, eleverne, patienten eller borgeren.Den grundlæggende konstellation i professionsudøvelsen bestemmes i bogen som en treleddet størrelse mellem Dig - Et Fælles Tredje (det de er sammen om: indholdet ) - den Anden. Denne triade belyses gennem bogens fem kapitler. Det er fremstillingens præmis, at udøvelsen af de forskellige relationsprofessioner indebærer kommunikation, interaktion og narrativer, og at det ideelt bør indebære dialog og anerkendelse også. De fem områder har fået hver deres kapitel i bogen:Kommunikation i relationerInteraktion i relationerDialog i relationerAnerkendelse i relationerNarrativer i relationerDe enkelte kapitler kan læses hver for sig eller sammenhængende som fem perspektiver på relationer og professionsudøvelse. Hvert kapitel formulerer nogle relationelle forholdemåder og færdigheder, hvis enhed siges at kendetegne en professionel professionsudøvelse.Bogen henvender sig til alle relationsprofessioner, hvilket i første omgang omfatter pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og studerende, der er under uddannelse eller efteruddannelse. Bogen er desuden relevant for andre faggrupper, hvor karakteren af relationen har afgørende betydning for professionsudøvelsen.
HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.
Børn med dysleksi oplever ofte nederlag, når de møder den skriftsprogskultur skolen bygger på. Børnene oplever, at de ikke kan følge med deres kammerater fagligt, og den oplevelse kan have store psykiske konsekvenser for børnene, ligesom det kan få afgørende betydning for deres fremtidige uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at både forældre og lærere kan motivere børnene, og det er vigtigt, at de voksne omkring børnene arbejder sammen om at styrke børnenes robusthed, så de kan overkomme de udfordringer de møder.Trine Trentemøller formidler viden om dysleksi, motivation og robusthed og giver bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene både i skolen og i hjemmet. Det er barnets perspektiv, der er i fokus, og børnenes stemmer kommer til udtryk gennem tegninger, der illustrere, hvordan det opleves at have dysleksi: Hvad bør der være mere af i skolen og hvad bør der være mindre af, hvis det skal være nemmere at gå i skole, når man har dysleksi. Bogen opfordrer til, at børnenes stemmer inddrages, og den peger på, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem skole og hjem er, når et barn er udfordret i skolen.
Dette er en fagbog til professionelle voksne og forældre til børn i daginstitutioner.Pædagoger og talepædagoger løfter i højere og højere grad opgaver vedrørende børnenes sproglige udvikling - måske som en generel indsats, og måske også som følge af sprogvurderinger i børnehaven med efterfølgende behov for fokuseret og særlig indsats.Jo flere ord et barn kender, jo flere ord lærer det - som en snebold, der ruller. Barnets ordforråd og viden om verden har stor betydning for læring og læseudvikling. Sproget er en værdifuld skat, som børn opbygger i deres første leveår.Det vi kalder sprog rummer sprogforståelse, samtaleformåen, ordforråd, sætningskonstruktion, ordbøjning og lydsystem. Den teoretiske del i bogen handler blandt andet om disse områder.De 100 sproglege er bygget op over temaerne:DyrNavneMadTransportmidlerMøblerPlanterFarverTøjUdsagnsordTillægsord.Der er aktivitetssider, lytteleg og forslag til samtale til hvert emne. Det vigtigste i sproglegene er ikke, om det er rigtigt eller forkert. Målet er at få en oplevelse af, at ord er interessante at opdage og reflektere over - at få bedre sprog og tale med Ordtennis.De 100 lege er velegnede til børn med særlige behov for sproglige aktiviteter, som styrker ordmobiliseringen, fantasien og fortælleevnen. Bogen henvender sig til talepædagoger, pædagoger og forældre, der ønsker lege til hyggelige og udviklende stunder med børnene.
Niks til tics er en bog til dig, der vil lære at bestemme over dine tics. Mange børn og unge med tics prøver at skjule dem i skolen, og når de er sammen med deres venner. Men tit gør det ticene endnu værre. Denne bog giver dig konkrete ideer og metoder til at vinde kampen over dine tics. Med arbejdsark og skemaer kan du følge med i, hvordan dine tics bliver færre og færre. Bogens øvelser er en støtte for dig, der er i Niks til tics-behandling. De hjælper dig til at øve dig derhjemme på det, du har lært i terapien. Men du kan også arbejde med øvelserne på egen hånd med støtte fra en voksen. Terapeutens manual kan købes her.
Stofproblemerne dukkede op for godt 50 år siden, og det der begyndte som et lille problem, har siden både herhjemme og i udlandet ikke bestilt andet end at vokse sig til et stadigt større og mere komplekst problem, og handlen med de illegale stoffer er blevet en af de største industrier, vi kender til, en industri der er ledsaget af død og ødelæggelse. Der er hældt milliarder og atter milliarder i forsøget på at begrænse problemet, og lige lidt har det hjulpet.Der behandles og forebygges på livet løs, og mens forebyggelsesindsatsen i form af oplysning og kampagner stort set har været pengene ud af vinduet, har behandlingen af det problematiske stofbrug været både godt og nyttigt for de mange, der har søgt behandlingen Det har været en hjælp til den enkelte, men det har ikke løst problemet, og udbuddet af behandling har til stadighed været minde end efterspørgslen.Det er derfor ikke overraskende, at politikernes foretrukne svar på løsningen af problemet har været, at vi skal kontrollere os ud af det: Vi skal ødelægge produktionen af illegale stoffer, gå benhårdt efter forhandlerne af stofferne, og forbyde og retsforfølge enhver form for brug og besiddelse af stofferne, og straffen for ethvert forsøg på at omgås disse foranstaltninger skal være hård.Det er en politik, der udmøntede sig Nixons ’War on drugs’, og også i FN’s budskab fra 1998, om at der skulle arbejdes for at skabe en stoffri verden inden 2008.Man kan roligt sige at krigen mod stoffer ikke blev vundet, endsige at der nogen sinde er udsigt til, at den bliver det. FN´s budskab om at verden skulle være stoffri i 2008 er i den grad blevet modsagt af virkeligheden. Samtidig har den kontrolindsats, der skulle føre til målet været ledsaget af en uhyrlig række af skadevirkninger, først og fremmest en uhyggelig kriminalisering og stigmatisering af stofbrugerne.De illegale rusmidler er kommet for at blive. Der er ikke nogen endegyldig løsning på stofproblemet, men der er en række delløsninger på de problemer, stofferne skaber for brugerne, og også en række muligheder for at begrænse de skader, som stofferne og den nuværende narkotikapolitik påfører brugerne.Denne bog er et forsøg på at beskrive, hvordan man kan, om ikke løse, så dog begrænse stofproblemet.
I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.Hvorfor taler kvinder så meget?Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?Hvorfor overdriver kvinder?Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.
Årgang 1946 er den største i danmarkshistorien. Nogle blev 68’ere og fik siden vigtige og indflydelsesrige positioner i arbejds- og samfundsliv. Andre gjorde ikke så meget væsen af sig, men blev som lærere, sygeplejersker og pædagoger uundværlige i opbygningen af det velfærdssamfund, som tog form og fart fra 1960’erne og frem. En ting har de store årgange fra krigen og efterkrigstiden tilfælles: De forlader i disse år det officielle arbejdsmarked og synes ikke altid, det er særlig sjovt eller nemt! Arbejde er lig identitet og interesse. Journalist Nanna Schelde har mødt 16 modne og modige danskere, som tilsammen repræsenterer alle sider af arbejds- og samfundsliv fra kultur, medier og kirke over erhverv, politik og velfærd. Undervejs i samtalerne om overgangen fra arbejdsliv til en ny tid sænker skuldrene sig, livsklogskaben får plads, og nysgerrigheden vinder over usikkerhed og nervøsitet. Nogle finder rytmen i det nye liv i de nære omgivelser, som trænger til ekstra opmærksomhed. Andre engagerer sig i frivilligt arbejde eller finder pludselig tid til at opdyrke en hobby. For enkelte er denne livsfase forbundet med sorg og tab: Måske var de sidste arbejdsår drøje, eller en elsket ægtefælle gik uventet bort, inden drømmene blev realiseret. En ny rytme i livet er en brugsbog til inspiration for dem, der enten skal forlade eller lige har forladt arbejdsmarkedet. Bogen er opbygget i temaer: - Når pension er en lettelse- Velkommen til et nyt aktivt liv- At planlægge en ny livsfase- At flytte ud eller hjem?- Genopdag verden- Når sygdom og tab spænder ben for det gode liv- De nye superpensionister- Et nyt arbejdsliv venter
Vi følger sjælens gang gennem Homers mytiske skygger, Augustins’ angrende anima, Descartes’ tænkende sjæl, Rousseaus naturlige sjæl, Goethes stræbende sjæl, Fausts’ væddemål om sjælen. Kierkegaard mellem sjæl og psyke, Darwin og evolutionen, Psykologifilosoffen Nietzsche, sjælens opløsning i Buddhismen, Islams udsatte sjæl og filosoffen Hannah Arendts tanker om sjælen hos individet og gruppen.HVAD ER SJÆLEN?5 mulige svar på sjælens betydning i vor tid Et teoretisk begreb i et filosofisk system eller en antropologi Et religiøst begreb, knyttet til en tro på noget som overlever døden Et psykologisk begreb om menneskets ubevidste og ofte irrationelle indre følelsesliv i form af psyke En metafor for menneskets indre og dets personlige og moralske kvaliteter Et alment begreb, som referer til en nødvendig og virkelig dimension i mennesket og som har personlig, eksistensiel og moralsk betydning i folks liv
Psykopati er i daglig tale blevet synonymt med mennesker, der begår koldblodige og grusomme handlinger som fx seriemord, terror og finansielt underslæb i millionklassen.Denne bog går bag om de sensationelle fremstillinger og giver en faglig, men alment tilgængelig introduktion til psykopati – hvad er det, og hvad vi kan gøre ved det?Bogen er skrevet og redigeret af eksperter i psykopati med tilknytning til Skandinavien. Med udgangspunkt i aktuel videnskabelig forskning undersøger forfatterne centrale spørgsmål om psykopati, som bl.a. hvordan psykopatiske personlighedstræk kommer til udtryk, og hvordan og hvorfor denne personlighedsforstyrrelse udvikles.Kapitlerne afdækker også praktiske spørgsmål, som hvordan psykopati differentieres fra andre psykiske lidelser, hvordan man laver en klinisk vurdering og udredning, hvilken rolle psykopati spiller i retlige sammenhænge, samt hvordan man håndterer og behandler mennesker med psykopati.Bogen henvender sig til studerende og fagfolk inden for psykologi, psykiatri, kriminologi, jura, socialt arbejde og kriminalforsorgen, men også til den interesserede læser, som gerne vil vide mere om mennesker med psykopati.
Den tidligere topatlet og verdensmester i toerkano, Arne Nielsson, ved hvad personlig træning kan gøre for én. Som eliteidrætsudøver må man arbejde målrettet med sig selv. Men det samme bør man gøre som erhvervsmand m/k, partner og forælder. Hvis man vil opnå harmoni i tilværelsen. Kodeordene er begejstring, mental træning og coaching. Arne Nielsson trækker på egne erfaringer og går i denne ærlige og direkte bog imod dansk hængemulekultur, jantelovsmentalitet og notorisk berøringsangst over for problemer og forandringer. I stedet taler han indtrængende om værdien af troen på egne evner og modet til at sætte overliggeren højt. Om at anvende drømmen som kickstarter og optimismen som motor i den personlige udvikling. Viljen til sejr henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til det, der er vigtigt i deres tilværelse. Hvad enten det er jobbet, karrieren, parforholdet eller familien – eller det hele på én gang – giver den teknikker og gode råd, der er let anvendelige i den personlige træning. På mange forskellige niveauer, for lægfolk og professionelle. Principperne er de samme.
Daniel Stern er utvivlsomt de sidste 15-20 års mest indflydelsesrige spædbarnsforsker og -kliniker.Det centrale i hans arbejde er, at han med udgangspunkt i empirisk forskning tilskriver det lille barn langt større autonomi og egenudvikling end tidligere antaget. Allerede umiddelbart efter fødslen rummer ethvert barn unikke kvaliteter og ressourcer, hvormed det favner verden og udvikler sig i et dynamisk samspil med sine omgivelser.Ud over sin status som hovedværk i moderne udviklingspsykologi har denne bog mere end nogen anden udfordret en række grundlæggende antagelser i psykoanalysen, fx hele den klassiske teori om drifterne.I en ny og omfattende introduktion redegør Daniel Stern bl.a. for den udvikling, der er sket i hans egen forskning og teoridannelse
Forfatteren viser, hvordan hverdagslivsmateriale som bøger, tv, internettet, medierne og samtaler og samspil i hverdagen kan bidrage til vores forståelse af mere omfattende sociale spørgsmål. Bogen hjælper læseren med at udvikle en disciplineret og analytisk-teoretisk bevidsthed og viser, hvordan mindre kan være mere i kvalitativ forskning. Hvert kapitel præsenterer teoretiske værktøjer til at tænke med og viser, hvordan de kan anvendes i konkret arbejde med hverdagslivsmateriale.Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.
Bogen handler om behandlingen af anoreksi og bulimi i let til middelsvær grad. Den er målrettet klinikere, der er engageret i behandlingen af klienter i privatpraksis eller patienter i hospitalsregi. Anoreksi og bulimi har invaliderende konsekvenser for de personer, der rammes af lidelserne. Samtidig findes der fortsat kun begrænsede muligheder for specialiseret behandling. Bogen er tiltænkt klinikere, der ønsker at arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med spiseforstyrrede patienter. Foruden en indføring i den kognitive forståelse af anoreksi og bulimi, indeholder bogen metodebeskrivelser og praktiske vejledninger, der kan administreres fleksibelt på baggrund af reflekterede valg.Tina Holm Nyland har 10 års erfaring som autoriseret klinisk psykolog på specialafsnit for både børn/unge og voksne med middelsvære-svære spiseforstyrrelser. Hun har solid psykiatrisk erfaring, er specialist i psykoterapi med flere års videreuddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi og driver praksis med speciale i behandling af lette spiseforstyrrelser". Allan Blaabjerg har 9 års erfaring fra en specialenhed for spiseforstyrrelser. Han har i en længere årrække beskæftiget sig med behandling af spiseforstyrrelser samt faglig supervision af psykologer, der behandler spiseforstyrrelser. Han er specialist i psykoterapi for voksne, supervisor, og han har bred psykiatrisk erfaring samt flere års uddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
Ha' en sund tilgang til livetDin indstilling gør en forskelHvordan kan det være, at to mennesker med samme evner og muligheder kan opnå to vidt forskellige resultater?Management-ekspert John C. Maxwell mener, at hemmeligheden ligger i indstillingen. “Din indstilling er som en malerpensel,” siger han, “Det er den, der sætter kulør på dit liv.”Maxwell skyder nogle gamle myter om “attitude” i sænk – og viser på en praktisk måde, hvordan du kan få kulør og succes i dit liv.JOHN C. MAXWELL er en internationalt anerkendt management ekspert, hvis bøger har solgt i over 12mio. ekspl. På verdensplan har Maxwell og hans team personligt uddannet mere end en million regerings-,organisations-, forretnings-, militær- og idrætsledere.Amazon.com har udvalgt ham som en af ti forfattere i deres Hall of Fame.
I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.
Den positive psykologi er kendetegnet ved en høj grad af diversitet. Feltet trækker på stort set hele viften af eksisterende psykologiske metoder, samtidig med at nye metoder udvikles med stor kreativitet. Antologien giver et indblik i en række af de metoder, som feltet benytter sig af. Desuden rummer den artikler, der er forankret i den kritiske psykologi, ligesom den diskuterer, på hvilke måder der er fællesskab mellem positiv psykologi og kritisk psykologi. Antologien er redigeret af Gerd Christensen og Frans Ørsted Andersen og indeholder bidrag fra en lang række danske og udenlandske eksperter inden for området. Henvender sig til konsulenter, forskere, HR-medarbejdere, ledere, undervisere, psykologer, socialrådgivere og studerende.
Der findes mængder af gode råd om, hvad man som forældre skal gøre, for at ens barn skal trives og have det godt. Med denne bog vil psykologen Martin Forster hjælpe forældre med at finde frem til det, der virker og reelt er baseret på forskning.Rådene i bogen illustreres af autentiske beretninger om børn mellem 2 og 14 år. Et tilbagevendende emne i beretningerne er frygt og ængstelighed, fordi det er så almindeligt og ofte skaber forskellige begrænsninger for børn. Bogen handler også i høj grad om børns trivsel generelt. De konkrete råd drejer sig både om, hvordan forældre kan hjælpe børn med eksisterende vanskeligheder, og om hvordan man kan forebygge problemer.Martin Forster er autoriseret psykolog, forsker i psykologi og arbejder efter principperne i kognitiv adfærdsterapi. Hans første bog, Fem gange mere kærlighed, udkom i 2009 (dansk udgave i 2014), og året efter forsvarede han sin doktorafhandling i psykologi. Hans forskning ved universitetet i Uppsala og på Karolinska Instituttet drejer sig om at hjælpe forældre og lærere med at håndtere konflikter med børn.
De fleste børn udvikler "af sig selv" selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med børn og voksne: hjemme, i børnehaven, i skolen og i fritiden. Nogle børn udvikler ikke denne indsigt og forståelse på grund af udviklingsforstyrrelser som ADHD, mental retardering, autisme og beslægtede tilstande, eller på grund af omsorgssvigt. Daglig træning i selvindsigt og menneskeforståelse kan hjælpe barnet til ikke at komme i situationer, hvor dets adfærd er uhensigtsmæssig, aggressiv eller destruktiv, fordi barnet ikke kan aflæse situationen eller andres følelser. Det er ikke nok kun at anvende terapi og skemalagt social træning. Uden forestillinger om egne og andres følelser kan man ikke afprøve og vælge handlemuligheder på "den indre scene" – og så er man i sine følelsers vold. Det går ofte galt, når følelsen er vrede eller frygt. Bogens mange tegninger illustrerer de situationer, hvor tingene kan gå skævt på grund af barnets manglende indlevelsesevne, og bliver dermed en støtte og et redskab i dialogen mellem voksen og barn i den daglige træning. Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge - hos sig selv og andre. Altså at skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden.
Beskrivelse af sindstilstanden depression samt hvordan den opleves, efterfulgt af en praktisk del med teknikker og metoder til at ændre de negative tanker og følelser
Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ´finde sig selv´, ´arbejde med sig selv´ og ´udvikle sig personligt´. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.