Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
SJÆLENS LÆNGSEL er ikke rettet mod bestemte ting, hændelser eller mennesker – men er det enkelte menneskes længsel mod at finde sig selv, uden at føle sig forkert. Dvs. at føle sig hjemme i sig selv, hvor man end er. Hvis man ikke gør det, forstærker det ubehaget ved tilværelsen og ens lede ved sig selv. At finde hjem i sig selv er enkelt og svært på samme tid. Med udgangspunkt i barnets udvikling kortlægger bogen personlighedens forskellige karakterstrukturer, som de viser sig i krop og psyke. Med teori, eksempler og cases fra terapien illustreres, hvordan karakterstrukturerne hører sammen med forskellige livsholdninger med hver deres temaer, overlevelsesstrategier og styrkesider. Kendskabet til disse er bogens vej til at forene og opløse nogle af de sværeste paradokser ved det at være menneske. Ud fra kategorierne eksistens, behov, autonomi, vilje, kærlighed/seksualitet mv. beskrives de enkelte karakterstrukturer, det drømmearbejde og det psykoterapeutiske forløb, der knytter sig til de enkelte karakterstrukturer og tilhørende livstemaer. SJÆLENS LÆNGSEL er en vigtig fagbog for behandlere, pædagoger, forældre og andre, der interesserer sig for menneskelig udvikling. LARS J. SØRENSEN er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og ar 1979-2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har arbejdet med psykoterapi både i psykiatrien og privat praksis, og han har igennem mange år været underviser på forskellige psykoterapiuddannelser. Han er forfatter til en rækker bøger om psykologiske emner, bl.a. Smertegrænsen (2005) og Skam (2013).
Ny bog giver danske 'mandagstrænere og -direktører' ny og tung ammunition til diskussionerne om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater – både på banen og i årsrapporterne.Det sker, når den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG FC, Mads Davidsen, og den tidligere administrerende direktør i F.C. København, Dan Hammer, giver deres bud på, hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale - både på banen og som forretning.Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre.Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på. En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at være ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.Mads Davidsen:'I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Derfor har fodbold fortsat et kæmpe udviklingspotentiale, da spillet misforstås og forsimples i analysen. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrategi'.Dan Hammer:'Selv om fodbold er så uendeligt meget mere end forretning, er den på højeste niveau også altid forretning. Sådan har det været i mange årtier nu, men alligevel tvivler jeg på, at der findes en branche, der er bedre belyst og ringere forstået end fodbold. Forhåbentlig kan vores bog bringe relationen i bedre balance.'Hvor svært kan det være? vil forhåbentlig bidrage til en mere strategisk bevidst fodboldbranche og et mere underholdende fodboldunivers med debatter, der stikker dybere end umiddelbare udsagn om enkeltstående dommerkendelser, tilfældige spilsituationer og trænerfyringer.
MOD til at være dig er en konkret og værktøjsorienteret træningsguide til, hvordan du finder modet til at være præcis den du er, til at leve efter dit hjerte. Bogen vil styrke dig i at være i verden med fuld autenticitet. MOD til at være dig, hjælper dig til at finde modet til at stå stærkt i din sårbarhed, til at finde indre ro, styrke og integritet. Det er en bog, der lærer dig at handle og kommunikere i overensstemmelse med det, der virkelig er dig. Du guides til at rydde op i alt, hvad der måtte hæmme dig i at udleve dit fulde smukke, lysende potentiale. MOD til at være dig, viser dig vejen tilbage til dig selv. I bogen bruges Kisser Paludans store erfaring som spirituel psykolog og underviser og det er samtidig en personlig bog, hvor Kisser Paludans egne erfaringer gennem mere end 30 års selvudvikling deles med læseren. Kisser Paludan I maj 2015 udkom Kisser Paludans bog, "Elsk den du er - styrk dit selvværd på 8 uger", der er en overskuelig guide til hvordan du får et godt selvværd. Bogen lå I flere uger på boghandlernes bestseller-liste. Kisser Oaludan bliver brugt flittigt at forskellige medier, - aviser, magasiner og tv. Kisser har bl.a. medvirket i Alt for Damerne, Femina, Junior, Vi forældre, Magasinet MOR, Gravid, BT. Nyhedsavisen, Psykologi, m.fl. Hun har ligeledes medvirket i en del tv-programmer,- bl.a. Livet på skinner, De enestående, Deadline og Go´morgen DK.
Bogen giver en grundig teoretisk og metodisk indføring i narrativ supervision og vejledning. Narrativ supervision og vejledning handler om at genskabe mening, glæde og handlemuligheder i arbejdslivet. Det narrative perspektiv understreger, hvordan livet leves igennem fortællinger. Nye fortællinger skaber nye muligheder og nye veje at gå.Narrativ supervision og vejledning er skrevet af forfattere, der alle har mange års erfaring med udøvelse af narrativ supervision og vejledning. Den indeholder beskrivelser af individuel supervision og vejledning og af arbejdet med grupper.Den har fokus på supervision og vejledning i behandlingsarbejde og terapi, i pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, i forhold til ledergrupper og i forholdtil kollegial vejledning. Den ser på normer for nutidens arbejdsliv og giver teoretiske og filosofiske perspektiver på det, som synes problematisk i vor tid. Bogen er skrevet til både erfarne supervisorer og vejledere, og til de der er nye i feltet.I en verden, hvor supervision og vejledning anvendes i stadig flere sammenhænge, er det glædeligt med en solid og velskrevet bog som denne. Bogens kapitler bevæger sig fra dybe filosofiske refleksioner og til gode konkrete eksempler, cases og illustrationer. Læseren vejledes ved hjælp af begreber og fortællinger, og der er noget at hente for novicer såvel som erfarne udi kunsten at supervisere og vejlede. Kapitlerne baserer sig på narrative, poststrukturalistiske og fænomenologiske positioner, og teorierne skygger ikke for den konkrete formidling, men hjælper den tværtimod på vej. Det er navne som Bruner,White, Vygotsky, Foucault og Deleuze, der bringes i spil af redaktørerne og deres skribenter til at beskrive erfaringer med narrativ supervision og vejledning. I den narrative tilgang er bekræftelse og at blive bevidnet omdrejningspunktet, skriver redaktørerne, og ”uden aktive og bidragende vidner til livet og dets problemstillinger er der ingen oplevelse af fællesskab. Uden fællesskab er der ensomhed.” Med denne bog kan mange narrative praktikere utvivlsomt finde et opbyggeligt tankefællesskab og bogen kan derfor varmt anbefales.Professor Svend Brinkmann, Ålborg Universitet
Lige meget hvor vi går hen, er vi der. Men det glemmer vi alt for ofte. Vi henfalder tit og ganske ubevidst til antagelsen af, at det vi tænker på et hvilket som helst tidspunkt er "sandheden" om verden uden for og inden i os selv. Vi betaler en høj pris for denne fejlagtige antagelse - den koster os oplevelsen af nuet.For at give os selv lov til at være i kontakt med nuet, er vi nødt til at lade øjeblikket bundfælde sig for reelt at mærke nuet, se det i dets fylde, opleve det vågent, lære det bedre at kende, forstå det bedre.Redskabet er meditation - en proces, hvor vi uddyber og forfiner opmærksomheden og vågenheden så vi i højere grad kan anvende dem i vores liv.Lige meget hvor du går hen, er du der er en hurtig og nem adgang til det væsentlige i opmærksomhedsmeditation og dens anvendelsesområder. Den henvender sig til mennesker hvis liv - måske, måske ikke - er præget af problemer med stress, smerter og sygdom. Den henvender sig til dem, der ikke ønsker at give sig i kast med et egentligt undervisningsforløb, og dem, som ikke bryder sig om at blive belært om hvad de skal gøre, men som er tilstrækkelig nysgerrige og har lyst til selv at stykke tingene sammen ud fra inspiration, antydninger og forslag.Jon Kabat-Zinn er en internationalt anerkendt forfatter inden for selvudvikling. Han har skrevet flere bestsellere hvoraf denne er den første der udkommer på dansk. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic og arbejder med "fuld opmærksomhed" i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler.
Måske kan du lide fyrværkeri, høj musik og ekstremsport? Måske foretrækker du at læse for dig selv eller at købe ind på nettet i stedet for at gå i indkøbscenteret? Måske har du problemer med at arbejde i støjende omgivelser? Eller måske kan du uden problemer ignorere forstyrrelser? I Lev sanseligt forklarer Winnie Dunn, hvordan dine individuelle sansemønstre påvirker den måde, du reagerer på over for alt, hvad der sker for dig dagen igennem. Hver af os kan identificere os med et af fire sansemønstre. Ved at bruge spørgeskemaet i denne bog kan du finde frem til dit eget sansemønster og sammenligne det med din partners eller din kollegas. Det har nemlig stor betydning for, hvordan man løser sansemæssige konflikter derhjemme og på arbejdet. Når du kender dit sansemønster, vil du være i stand til at vælge netop den rigtige påklædning, det rigtige job eller det rigtige hjem og forstå, hvorfor du træffer disse valg. Lev sanseligt henvender sig ikke blot til faguddannede psykologer og ergoterapeuter men er skrevet som en lettilgængelig indføring og vejledning i, hvordan vores sanser og psykologi spiller sammen, når vi skal forholde os til de sanseindtryk, vi modtager fra vores omverden og medmennesker.
Denne bog handler om de børn, som lever i risiko; de børn som udsættes for omsorgssvigt, mishandling, overgreb eller udnyttelse. Bogen hviler på et massivt fundament af aktuel international forskning og er formidlet med et klart blik for, hvordan denne viden kan oplyse og styrke den socialfaglige praksis. Øyvind Kvello beskriver de vigtigste risiko- og beskyttelsesfaktorer, som påvirker børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Han fokuserer på, hvordan bestemte familiesituationer påvirker barnets opvækst, fx vold i familien, overgreb, rusmiddelproblemer, psykisk sygdom, fattigdom og omsorgssvigt. Børn i risiko er et uvurderligt værktøj for alle, som i forbindelse med studie eller profession beskæftiger sig med udsatte børn og deres familier.
Drengen, der voksede op som hund, er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Bruce D. Perry. Denne bog, der er udgivet i 2019, tager læseren med på en utrolig rejse gennem en drengs liv, der voksede op under utrolige omstændigheder. Bogen er en dybdegående undersøgelse af, hvordan disse omstændigheder formet ham og hans liv. Genren for denne bog er psykologi, hvilket giver et dybere indblik i den menneskelige adfærd og sind. Perry har formået at skrive en bog, der er både tankevækkende og inspirerende, og som vil være af interesse for læsere, der nyder at forstå den menneskelige psyke. Bogen er udgivet af Gyldendal, en af de mest anerkendte forlag i Danmark. Hvis du er på udkig efter en bog, der vil udfordre din forståelse og give dig et nyt perspektiv, er Drengen, der voksede op som hund, bestemt værd at læse.
Kåret som Årets ledelsesbog 2018 af Ledelse i dag. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT handler om de menneskelige modsætningsforhold og paradokser, der er på spil i rollen som leder: Hvordan lever man op til tidens krav om konstant omstillingsparathed, samtidig med at man holder fast i sine egne værdier? Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i? Hvordan håndterer man at stå alene og samtidig forbinde sig til sine medarbejdere? Lotte S. Lüscher søger med bogen at give svar på, hvordan man leder med faste skridt, og samtidig har tvivlen med som sin konstante følgesvend. Gennem en lang række eksempler og cases viser hun, hvordan ledere i praksis arbejder med lederskabets paradoksale vilkår. Ambitionen er at støtte ledere i at forsone sig med oplevelsen af at lede i et felt af paradokser, der ikke kan eller skal løses. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT er Lotte S. Lüschers anden bog om paradoksledelse. Hvor hun i sin første, Ledelse gennem paradokset (2012), præsenterede paradokstænkningen i en ledelseskontekst, videreudvikler hun her dens eksistentielle perspektiver og konsekvenser. Om forfatteren: Lotte S. Lüscher er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse og indehaver af Clavis Erhvervspsykologi. Hun er desuden lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Lotte S. Lüscher er efteruddannet inden for blandt andet systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har endvidere en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business og en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD. Joachim Meier, cand.psych. fra Aarhus Universitet og kandidat i analytisk journalistik (cand.public.) har bidraget til bogens del 3: "Lederens splittelse og forsoning."
Det Dobbelte KRAM — et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel handler om de vigtigste faktorer for vores mentale sundhed, fysiske helbred og oplevelse af trivsel i hverdags- og arbejdsliv.Modellen ”Det Dobbelte KRAM” supplerer de velkendte KRAM-faktorer, Kost — Rygning — Alkohol — Motion med et mentalt sundheds-KRAM, Kompetencer — Relationer — Accept — Mestring, der handler om evnen til at tackle modstand og belastninger i livet. Bogen belyser dynamiske sammenhænge mellem mental sundhed, helbred og livsstil med et særligt fokus på de beskyttende faktorer, der opretholder eller genskaber menneskers psykiske robusthed og modstandskraft.”Det Dobbelte KRAM” udgør et bredt tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til mennesker i alle aldre. Bogen henvender sig til en bred vifte af uddannelser og faggrupper, der arbejder med mennesker, samt til andre, der interesserer sig for den nyeste forskning inden for sundhed og trivsel.
Hans Reitzels Forlag genudgiver nu tre af den amerikanske psykiater Irvin D. Yaloms værkerom psykoterapeuter og deres klienter, nemlig Kærlighedens bøddel, Meningen med livet og andre psykoterapeutiske fortællinger og Sex, løgn og psykoterapi. Yaloms bøger har vundet stor international udbredelse og anerkendelse, således også i Danmark, hvor han har en trofast og stadigt voksende læserskare. Sammen med Rollo May er han den vigtigste amerikanske eksponent for den såkaldte eksistentielle psykoterapi. Ifølge Yalom har mennesket fire eksistentielle grundvilkår: At vi skal dø, at vi i afgørende stunder er alene, at vi har frihed til at vælge vores liv, og at vi kæmper med at skabe mening i en verden hvor vores livsmening ikke er givet på forhånd. Disse fire grundbetingelser sætter dagsordenen for den enkeltes liv. De fleste vil helst undgå at tænke på eller tage stilling til grundvilkårene, fx døden, men det bliver deres indflydelse ikke mindre af, snarere større. Irvin D. Yalom (f. 1931) er professor emeritus ved Stanford Universitet, Californien, og har skrevet en række væsentlige lærebøger, blandt andet The Theory and Practice of Group Psychotherapy. På dansk er ud over de ovenfor nævnte værker, der er af mere eller mindre fiktiv karakter, udkommet Eksistentiel psykoterapi og Terapiens essens, begge på Hans Reitzels Forlag.
Tre-metoden består af syv simple øvelser som enhver kan lave. De aktiver kroppens evne til at ryste af sig selv. Alle pattedyr har denne evne, men mange mennesker skal genlære den. Ved at få kroppen til at ryste eller vibrere aflades spændinger i muskulaturen og dermed forløses stress og traumereaktioner og nervesystemet kan vende tilbage til dets naturlige balance.Ryst dig fri henvender sig til alle der selv ønsker at gøre noget ved eventuel stress, spændinger og små og store traumer. Forældre, der ønsker at kunne være mere tålmodige, mennesker der har lidt overlast gennem ulykke eller vold, hjemvendte soldater, der lider af PTSD, sportsudøvere, almindelige mennesker, der bare ønsker mere ukuelighed og glæde.
"Bogen er et værdigt monument over et meget væsentligt bidrag til udvidelsen af den horisont, hvori vi tænker det andet menneske og os selv, og dermed af det farvand, som terapeuter, coaches og HR-folk - og ikke mindst filosoffer - arbejder i [...] Whites tænkning er filosofi, når den er bedst, nemlig på én gang praktisk - den er fundamentalt etisk - og praktiseret, den bringer virkeligheden et stykke nærmere til os [...] Det er altid livsnødvendigt at læse Michael White."Ole Fogh Kirkeby, Psykolog NytI denne bog giver Michael White en række eksempler fra sine mere end 20 års erfaring som narrativ terapeut. Whites udgangspunkt er, at den narrative terapi ikke tilbyder et fastlagt arsenal af samtaleformer, der kan bruges i enhver situation. Tværtimod må den narrative terapeut forholde sig åbent i mødet med klienten og lade den konkrete situation diktere terapien. Whites eksempler skal dermed først og fremmest inspirere til videre selvstændigt arbejde. BBogen opregner seks centrale teknikker, som går igen i Whites praksis som narrativ terapeut: (1) eksternaliserende samtaler, (2) genforfattende samtaler, (3) genmedlemsgørende samtaler, (4) definerende ceremonier, (5) samtaler der fokuserer på unikke hændelser og (6) stilladserende samtaler. Gennemgående viser White, hvordan de historier, klienterne fortæller om sig selv, ofte låser dem fast i bestemte uheldige handlingsmønstre. Han giver konstruktive forslag til, hvordan man som terapeut kan ændre på disse fortællinger og dermed bidrage til at skabe en bedre tilværelse. Michael White (1948-2008) var grundlægger af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. Han grundlagde i sin tid The Dulwich Centre i Adelaide, Australien, hvor han gennem en lang årrække afholdt kurser og workshops i narrativ terapi. Siden brød han med The Dulwich Centre og grundlagde et nyt center, Adelaide Narrative Therapy Centre, hvor han fortsatte sit arbejde. Kort over narrative landskaber er kulminationen på Whites arbejde. Både fordi den giver et enestående overblik over hans narrative metoder, og fordi den blev hans sidste bog. White døde tragisk umiddelbart inden udgivelsen af denne danske oversættelse. Oversat fra engelsk efter Maps of Narrative Practice af Ole Thornye.
Paul Gilbert har gennem sit mangeårige arbejde med kognitive processer i behandlingen af depression og selvværdsproblemer påvist, at man gennem øget viden om sindets negative overbevisninger kan opnå større selvindsigt og efterhånden lære at overskue og kontrollere sine tankemønstre, så man får det bedre. I denne bog forener han den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed – både med sig selv og med andre. I bogens elleve kapitler gennemgår Paul Gilbert, hvordan man kan overvinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed leve et liv med mindre stress, angst og vrede.Medfølelse kan defineres på mange måder, men essensen er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den. Skønt mennesker kan opføre sig utrolig grusomt og hjerteløst, har medfølelse i over 3.000 år været kendt som en af menneskesindets vigtigste og mest karakteristiske egenskaber. Medfølelse er ikke blot blevet et efterstræbelsesværdigt åndeligt og moralsk mål i mange religioner, men er også blevet opfattet som et vigtigt middel til at hele skaªder på vores omskiftelige sind og på forholdet til andre mennesker.
Mange mennesker oplever, at deres lave selvværd har en både smertefuld og ødelæggende effekt på deres liv.I Melanie Fennells bog henviser ordet ´selvværd´ til de overordnede tanker, som en person har om sig selv. Hvis disse tanker hovedsageligt er uvenlige og kritiske, og hvis man føler, at ens sande selv er svagt, utilstrækkeligt, undertrykt eller usikkert - hvilket mange mennesker føler i mere eller mindre udstrakt grad - så er der god grund til at læse denne bog.Bogen bygger på kognitiv adfærdsterapi, der indeholder elementer fra både psykodynamisk og adfærdsterapeutisk teori og metode. Den kræver læserens aktive medvirken og gennemgår konkrete teknikker og metoder, der fremover kan bruges i en lang række situationer og samtidig forebygger eventuelle tilbagefald.Melanie Fennell er psykolog på afdelingen for klinisk psykologi ved Warneford Hospital i Oxford og tilknyttet Department of Psychiatry ved Oxford University, hvor hun koordinerer videreuddannelsen i kognitiv psykologi for personalegrupper inden for sundhedssektoren. Hun rejser desuden verden rundt med sine forelæsninger og workshops og har i den forbindelse været i Danmark ved flere lejligheder.At overvinde-bøgerne er en serie selvhjælpsguider skrevet af specialister inden for hvert sit felt. I de senere år har en gruppe engelske og amerikanske psykiatere og psykologer med held videreudviklet principperne og teknikkerne fra den kognitive terapi og overført dem til bøger, der guider læseren igennem en aktiv selvhjælpsproces. Disse bøger indeholder et systematisk program, der gør det muligt for læseren alene eller i samarbejde med en psykiater, en praktiserende læge, en psykolog eller en psykoterapeut at forsøge at overvinde de negative, automatiske tanker, der hæmmer en sund og naturlig livsudfoldelse.
Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.
Velkommen til Livets dilemmaer. Vi får det bedste liv ved at kende til og kunne rumme livets centrale dilemmaer. Livet består af glæder, engagement og nydelse. Samt nedtrykthed, irritation og skuffelse. Men de positive og negative enkeltoplevelser bestemmes af de mere grundlæggende livsdilemmaer, som udgør den ramme, vores liv udspiller sig inden for. Bogen er en invitation til en dybere forståelse af menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan man kan møde denne specifikke udfordring i ens eget og andres liv.Bogen redegør for teorierne om, hvordan det er muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at blive klar over, hvad der er godt eller dårligt i ens tilværelse og tage konsekvensen af dette.Bogen betoner de specifikt menneskelige aspekter af vores liv, dvs. de måder, hvorpå vi mennesker er forskellige fra dyrene. Den redegør for, hvordan hverdagens glæder og problemer hænger sammen med vores forvaltning af de store livsspørgsmål.På denne hjemmeside er der uddybende tekster samt video-indslag, hvor forfatteren fortæller om bogens indhold og perspektiver. Desuden er der mulighed for at se anmeldelser.Bogen handler om seks centrale livsdilemmaer, som alle mennesker møder. Den præsenterer en række teorier, der kan anvendes til at forstå disse dilemmaer og dermed forstå, hvad man selv kommer ud for her i livet. Samtidig giver den en lang række eksempler på, hvordan forskellige mennesker møder de omtalte dilemmaer, og hvordan de hver finder deres egen måde at løse de pågældende livsproblemer på. På den måde søger bogen at give inspiration til læserens forståelse af sit eget liv og til hans eller hendes mulighed for at forholde sig konstruktivt til livets mange udfordringer.Et indtryk af dilemmaerne og bogens indhold får man ved at kikke igennem indholdsfortegnelsen, der præsenteres nedenfor. Efter indholdsfortegnelsen vises bogens stikordsregister, som mere detaljeret angiver, hvad bogen handler om.Video: Bo Jacobsen om livets udfordringer og den eksistentielle psykologiVideo: Bo Jacobsen om at være lykkeligVideo: Bo Jacobsen om livskriser og hvordan de overvindes
Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet.Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar.Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør.Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ... giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.
"Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 1"I langt de fleste situationer er kommunikationen vigtig for forståelsen mellem mennesker.Der findes utallige teorier om, hvordan kommunikation fungerer og indenfor NLP er der fokus på situationen, der opstår, når et budskab går igennem til modtageren.I "Grundbog i NLP - kommunikation og terapi" får du en introduktion og guide til, hvordan du kan styre din tilstand og forstå baggrunden for andres menneskers adfærd og den bagvedliggende hensigt.Bogen giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser.Dette første bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapi" har undertitlen "Personlighedens sprog".Bogen er sammen med Bind 2 i Grundbog i NLP fortsat den vigtigste danske lærebog indenfor sit område og anvendes bredt indenfor personlig udvikling.
Hvorfor kommer nogle mennesker styrkede gennem sorg? Og hvorfor bliver nogle forkrampede og angstfyldte? Hvorfor forandrer den som rammes af svær tab sig for altid? Den nødvendige smerte handler om disse og mange andre spørgsmål. Med mange konkrete eksempler beskrives hvordan man kan hjælpe mennesker med at komme i kontakt med de lægende kræfter i den sunde sorgproces.Denne reviderede udgave af Den nødvendige smerte inddrager erfaringer fra forfatternes praktisek arbejde med mennesker i sorg somt den nyere teoretiske viden om emnet herhjemme såvel som i udlandet. Fokus er nu i højere grad på menneskets tilknytnings- og adskillesevne som netop rammes når vi udsættes for tab. Tabet eller traument påvirker os også eksistentielt og forandrer vores forhold til andre mennesker.Bogen henvender sig til enhver som ønsker en dybere forståelse for sorg, men er især skrevet til behandlere, læger, psykologer, socialrådgivere, præster m.fl. der har brug for inspiration til hvordan man kan hjælpe mennesker igennem den nødvendige smerte. Denne udgave har desuden et nyt kapitel om supervision og undervisning inden for området.
Alle mennesker drømmer to timer hver nat. Og vores drømmes indhold afspejler meget præcist alt det, som er på spil i os. Tænk hvis du tydeligt kunne forstå det, dine drømme fortæller om dig selv? Denne bog er en praktisk guide til, hvordan du kan arbejde med og forstå dine drømme. Trin for trin viser bogen - med udgangspunkt i forskningen i drømmepsykologi - hvordan du skal gå til dine drømme. Bogen indeholder også et stort leksikon over 100 drømmesymboler og -temaer med forklaring på, hvad de kan betyde. Forfatteren Michael Rohde er cand.merc., bachelor i psykologi og forsker i drømme, bl.a. i samarbejde med forskere fra Lunds Universitet. Endvidere foredragsholder og indehaver af en af Danmarks mest populære blogs om drømme.
Bogen er for kærester og ægtepar og for dem, der gerne vil være det. Dens budskab er, at forpligtende kærlighed er uundværlig, fordi den spiller så væsentlig en rolle for vores modning og udvikling som voksne mennesker. En klog og inspirerende bog. Lone Dueholm, Alt for Damerne
Menneskelivet begynder med tilknytningen, det livslange bånd af kærlighed eller svigtet kærlighed, som et barn knytter til den eller de personer, som findes i dets nærhed. Tilknytningen følger os derefter gennem hele livet i alle vores nære følelsesmæssige relationer "fra vuggen til graven". Vores tidlige relationelle erfaringer former i vidt omfang, hvordan vi forholder os til os selv og andre, om vi bliver trygge og selvstændige og tør komme andre mennesker nær, eller om vi tværtimod oplever en fundamental utryghed i tilværelsen. Vores relationer former på den måde vores dybeste oplevelser af os selv, om vi oplever os selv som værd at elske og som mennesker, der evner at gengælde andres kærlighed. I den forstand er vi vores relationer, som bogens titel angiver. Vi er vores relationer giver en grundig og lettilgængelig beskrivelse af, hvordan tilknytning - det vil sige de tidlige og stærke følelsesmæssige bånd, som børn knytter til nærtstående voksne - påvirker personlighedens udvikling, og hvordan tidlige traumatiserende erfaringer i nære relationer kan sætte sig spor i den menneskelige psyke. Bogen præsenterer vigtige hovedtræk i dagens tilknytningsforskning, med særlig vægt på den desorganiserede tilknytning. Forfatteren kobler teori om desorganiseret tilknytning med psykoanalytisk og kognitive perspektiver og præsenterer aktuel forskning om effekterne af traumatiske oplevelser.
PÆDAGOGISK PSYKOLOGI handler om de psykologiske aspekter ved pædagogiske praksisser. Kort sagt: Hvordan tager man bedst muligt hensyn til psykologiske fænomener som eksempelvis motivation eller læring, når man tilrettelægger en intenderet forandringsproces for andre?Som den første på dansk giver bogen en nærmere afgrænsning og beskrivelse af den pædagogiske psykologi. Denne 2. udgave udmærker sig ved at være opdateret i forhold til nogle af de nyeste og mest aktuelle aspekter af den pædagogiske psykologi med en revideret indledning, et helt nyt kapitel om ADHD i et pædagogisk-psykologisk perspektiv og med referencer til den nyeste debat om læring i skolen.Bogen viser, hvordan denne gren af psykologien har udviklet sig i takt med moderniteten, og hvordan disciplinen bliver afgørende for realiseringen af de vestlige samfunds uddannelsessystemer. Bogen griber fat i udviklingen fra den tidligt moderne periodes laboratorieforsøg med dyr til den senmoderne pædagogiske psykologis studier af menneskers læring i arbejds- og hverdagsliv. Der henvises undervejs til de praktiske implikationer af forskellige teorier om læring, og bogen gennemgår baggrunden for brugen af intelligenstest og konsultation i pædagogisk-psykologisk rådgivning.Bogen er skrevet til såvel professionsuddannelser som til bachelor- og kandidatuddannelser på universitetsniveau, men kan desuden benyttes som overbliksskabende introduktion til pædagogisk psykologi blandt undervisere og udøvende praktikere.
Børn, der har en god kontakt til deres egne følelser, forstår også lettere, hvordan andre mennesker har det. Empati, som denne egenskab kaldes, er grundlaget for evnen til at skabe gode relationer mellem mennesker. Lad os snakke med børn om det, der sker indeni mig … og i de andre.„Når børn får mulighed for at mærke og udtrykke deres følelser og reflektere over dem sammen med en nær voksen, styrkes deres selvfølelse og empati.“ - Jesper Juul, familieterapeut og forfatter„Følelser åbner verden, gør den levende og nærværende. Det er bogens budskab, og her er den et lille fund for den gode snak med sit barn om følelser – både de nemme og de svære.“ - Per Schultz Jørgensen, cand.psych. og dr.phil.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.